Galleri: Venezuela er i brand – præsident Maduro kan gøre sig til diktator

Venezuela er et land i krise. Præsident Maduro har vundet et valg, der ikke anerkendes, men som kan gøre ham til diktator. Mere end 100 er døde i voldelige sammenstød og tusindvis såret og arresteret – forstå sagen, og se billederne her

Præsident Nicolas Maduro er upopulær blandt borgerne i Venezuela. Fire ud af fem venezualere mener, at det er Maduro og regeringens skyld, at Venezuelas økonomi hænger i laser.

Nu har præsident Maduro udskrevet et valg, der kan give ham magten til at nedlægge Venezuelas Nationale Forsamling, som oppositionen har flertal i, og gøre Venezuela til en diktaturstat.

Det vil befolkningen og oppositionen dog ikke finde sig i, og det har ført til drabelige sammenstød mellem militæret og befolkningen gennem de sidste fire måneder.

Læs også: Kulørt betjent ville vælte Venezuelas præsident med helikopterangreb

Hvordan gik det så galt

For at forstå Venezuelas situation i dag, skal vi et hurtigt hop tilbage til 1999. Her fik den socialistiske Hugo Chavez magten og lovede store forandringer til Venezuela.

Landets økonomi var bundet op på olie, som udgjorde 96 procent af landets indtjening. Støttet af den enorme sum fra det sorte guld satte Chavez gang i en masse statslige projekter, der blandt andet opgraderede uddannelse og sundhedssektoren.

Børnedødeligheden faldt og den forventede levealder steg – Venezuela var i bedring.

I 2013 døde den højt elskede leder af cancer, og det blev begyndelsen på nedturen.

 

 

Se også: Forstå sagen: Derfor fyrer Trump kommunikationschef Scaramucci efter 10 dage

Står i kø for brød

Kort efter Chavez’ død begyndte oliepriserne at falde.

Nicolas Maduro overtog magten efter Chavez. Chavez havde sørget for, at landets økonomi var tæt knyttet med landets oliereserver. Landet havde været så rigt, at Chavez kunne skære i priserne på basale ting som mel, så alle havde råd til dem. Det betød, at det kostede mere at producere mel, end man kunne sælge det for.

 

 

 

Produktionen stoppede stille og roligt. Basale ting som toiletpapir blev importeret – ingen penge, ingen toiletpapir. Det samme gjaldt for landbrug, som Venezuelas jord ellers er perfekt til. Der var ikke nogen afgrøder, der blev dyrket.

Det betød også, at da oliepriserne faldt, var der mindre indtjening for Venezuela og dermed færre penge på statskontoen til import. Ting begyndte at forsvinde fra hylderne, og i dag står venezuelerne i bedste Sovjet-stil i kø til supermarkederne for bare at få et brød.

Læs mere: Venezuela i fare for statsbankerot

Der er mangel på selv den mest basale medicin og en dramatisk stigning i børnedødelighed og malaria. Gennem de sidste fem år er værdien af Venezuelas valuta, bolívar, faldet drastisk, og inflationen ventes at ramme over 2.000 procent til næste år.

Maduro har ikke kunne udfylde sin forgængers karismatiske sko, og han har heller ikke kunne rette op på landets skrantende økonomi. Under Maduro er regeringen blevet mere og mere autoritær, forhindrer fri presse, og der produceres mindre og mindre olie, som landet kan leve af.

 

 

Derfor har han, sammen med regeringen, forsøgt at skabe fortællingen om, at Venezuelas elendigheder skyldes grådige forretningsmænd og medierne, som forsøger at overdrage magten over Venezuela til fremmede magter – særligt USA.

Det kan måske undre, at et land med 31 millioner indbyggere, en god geografisk placering og beviseligt flere oliereserver end oliestaten Saudi Arabien kan være i i så store problemer. Men det er det, og venezualerne er trætte af det.

Se også: To dræbt under demonstrationer i Venezuela

Suveræn magt

De første protester begyndte i 2014 og blev slået hårdt ned af militæret. Mange døde og tusindvis blev arresteret. Siden har der været protester fra oppositionen, som vil have afsat Maduro.

Det kan blandt andet skyldes, at Højesteret, der er en stor støtte til Maduro, tidligere på året forsøgte at nedlægge landets parlament, Den Nationale Forsamling, som oppositionen har flertal i. Det lykkedes ikke, blandt andet fordi der opstod store protester, så i stedet udskrev Maduro valg.

Læs også: Forstå sagen: Derfor dukker der stadig bomber op fra Anden Verdenskrig

 

 

Søndag skulle venezuleanerne så beslutte, om de ville lade Maduro oprette noget, han kaldte Den Konstituerende Forsamling. Med et ja ville Maduro kunne omskrive Venezuelas grundlov og nedlægge den Nationale Forsamling – altså parlamentet, som oppositionen har flertal i.

Dermed ville han have ryddet sine politiske modstandere af vejen i Venezuelas parlament og kunne beholde magten for sig selv.

 

Læs mere: 28 døde under uroligheder i Venezuela

 

Maduros tvivlsomme sejr

Oppositionen har kaldt valget for fusk og boycottede det, blandt andet fordi stemmerne fra de regioner, hvor Maduro er populær, tæller mere end andre regioners. Med ingen modstandere og et fusket valg var det måske derfor ikke så overraskende, at Maduro vandt en overvældende sejr.

Andre lande og internationale politiske organer, såsom EU, vil ikke godkende valgresultatet, blandt andet, fordi de ikke er sikre på, hvor mange vælgere, der dukkede op til valget.

Var valgdeltagelsen for lav, kan Maduro ikke sige, at han har folkets støtte, var det omvendt højt nok – og et ægte tal – kunne han sige, at folket støtter hans politiske magtudvidelse.

 

 

Uanset hvad, har Maduro dog ifølge valget fået sit ja til at indrette Venezuelas magtsystem, som det passer ham.

Valget har selvsagt skabt store sammenstød. Mindst 10 mennesker er blevet dræbt de seneste dage, og det anslås, at mere end 120 mennesker har mistet livet, og tusinder er blevet arresteret i løbet af de seneste måneders protester.

 

 

Tirsdag den 1. august blev to af oppositionens ledere meldt savnet af deres familier, og onsdag kom det frem, at Højesteret havde fået Leopoldo Lopez og Antonio Ledezma sendt i militærfængsel, fordi retten frygtede, at de ville flygte.

Presset fra omverdenen stiger, og FN og USA har kritiseret fængslingerne. I sidste uge valgte Trump-administrationen at sanktionere Venezuelas embedsmænd for deres rolle i at “underminere demokratiet”.

Mandag indførte Det Hvide Hus sanktioner direkte rettet mod Maduro selv og udråbte ham til diktator. Derudover overvejer USA at indføre sanktioner mod Venezuelas olieeksport.

Hvor dette ender er ikke til at sige på nuværende tidspunkt, men Maduros vilde plan for at tilrane sig magten kan ende med at skade ham mere, end den hjælper ham.

 

 

 

Kilder: The Huffington Post, The Guardian, CNN, Politiken, The Economist, CNBC, The Guardian, BBC, CNN, New York Magazine, Council of Foreign Relations, Vox.