Læs også:

Close
Kejsersnit roder ved evolutionen

EVENING NEWS: Kejsersnit roder ved evolutionen

Nyheder  | 

Kejsersnit roder ved evolutionen, underskriftindsamling vil stoppe lovforslag, middagslure er gode for hjernen, politimand død efter skudepisode, Anja Lovén er verdens mest inspirerende, og Trump er årets person

Praktikanten har fundet aftenens vigtigste overskrifter til dig, så du er opdateret på, hvad der sker i Danmark og verden.

Kejsersnit roder ved evolutionen

Et nyt teoretisk studie påpeger, at kejsersnittet kan have gjort det svært for kvinder at føde naturligt. Det skriver TV 2.

Flere og flere kvinder bliver født med for smalle bækkener, og det kan kejsersnit være skyld i.

– Kvinder med et meget smalt bækken ville ikke have overlevet for 100 år siden. Det gør de nu, og derfor videregiver de generne for et snævert bækken til deres døtre, siger en af forskerne bag studiet, Philipp Mitteroecker.

Forskerne regner dog ikke med, at antallet af kejsersnitsfødslerne nogensinde vil overstige antallet af naturlige.

Kejsersnit roder ved evolutionen
Kejsersnit fører til flere kvinder, som ikke kan føde naturligt. (Foto: All Over)

Unge raser over nyt studieforslag

Nogle beboere på kollegiet Regensen har startet en underskriftindsamling, der skal sætte en stopper for at et lovforslag, der vil gøre det umuligt at starte uddannelse på et niveau, som du allerede har taget.

Det oprindelige mål var at indsamle 50.000 underskrifter, men da der i løbet af de to første døgn allerede var 30.000, som havde skrevet under, har de hævet målet til 1 procent af den danske befolkning, hvilket svarer til 57.455.

I skrivende stund har 45.618 skrevet under.

Underskriftindsamling
Kollegianere samler underskrifter ind til at stoppe lov, der vil fratage dig muligheden for at tage en uddannelse på niveauer, hvor du allerede har en grad. (Foto: Polfoto)

Middagslure er gode for hjernen

En ny undersøgelse viser, at en lille en på øjet har en positiv effekt på både din træthed og intelligens. Det skriver MetroXpress.

En times søvn midt på dagen kan faktisk gøre dig hele 20 procent klogere. Efter sådan en lur vil korttidshukommelsen nemlig være ren igen og derfor mere modtagelig for nye informationer.

Det bedste tidspunkt er mellem 13 og 15.

Middagslurer er godt for hjernen
Middagslure kan gøre dig 20 procent klogere. (Foto: All Over)

Politimand død efter skudepisode

Politimanden, der blev skudt i hovedet på klos hold ved politigården i Albertslund, er nu død. Det skriver TV 2.

Den 43-årige politimand var på arbejde som hundefører, da han tirsdag morgen blev skud i hovedet. Om eftermiddagen meddelte Københavns Vestegns Politi, at han var stabil, men blot timer senere ændredes hans tilstand til kritisk.

Kuglen kunne ikke fjernes og skabte derfor forhøjet tryk i hjernen. Da han ikke stod til at redde, valgte lægerne at slukke for respiratoren.

Politimand død efter skudepisode
43-årig politimand død efter skud i hovedet. (Foto: Polfoto)

 

Anja Lovén udnævnt som verdens mest inspirerende

Det  østrigske magasin OOOM har kåret nordjyden Anja Ringgren Lovén, som har dedikeret sit liv til at hjælpe de såkaldte “heksebørn” i Nigeria, til verdens mest inspirerende person. Det skriver TV 2 Nordjyske.

– Jeg er selvfølgelig meget stolt over at været blevet kåret, men jeg er samtidig også meget overrasket. Jeg følger jo blot mit hjerte i alt, hvad jeg gør, og det er svært at rose sig selv, siger hun til TV 2.

Lovén er i fornemt selskab på listen, der blandt andet tæller Leonardo DiCaprio og Pave Frans.

  1. Anja Ringgren Lovén
  2. Barack Obama
  3. Charlize Theron
  4. Pope Francis
  5. Leonardo DiCaprio
  6. Dalai Lama
  7. Mark Zuckerberg
  8. Malala Yousafzai
  9. Bob Dylan
  10. Elon Musk
Anja Lovén udnævnt som verdens mest inspirerende
Anja Lovén er blevet kåret som året mest inspirerende efterfulgt af Barack Obama og Charlize Theron. (Foto: Polfoto)

Donald Trump er årets person

Magasinet Time har udnævnt Donald Trump til årets person. Det skriver TV 2.

Det er 90. gang, at Time udnævner årets person, der er det menneske, som har haft mest indflydelse på året, der gik.

– Det er en stor ære. Det betyder meget, sagde Trump selv i et telefoninterview med NBC’s Today Show.

Sidste år var det Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, der fik den fornemme titel. Tidligere er den også gået til Barack Obama hele to gange, i 2008 og 2012.

Donald Trump er årets person
Donald Trump er årets person ifølge Time Magazine. (Foto: Polfoto)

Anklagemyndighed anker to domme i Se og Hør-sagen

Anklagemyndigheden anker både Tys-tys-kildens og en af journalisternes domme. Det skriver DR.

Peter Bo Henriksen, bedre kendt som Tys-tys-kilden, ankede sin dom allerede den dag, hvor den faldt. Derudover kontraankes en af journalisternes dom også, hvilket betyder, at sagerne nu skal i landsretten.

Se dommene for hver enkelt tiltalte her.

Anklagemyndighed anker to domme i Se og Hør-sagen
To domme kontraankes i Se og Hør-sagen. (Foto: Polfoto)

· Mere fra samme kategori ·