Læs også:

Close
ingefæris

Opskrift: Ingefæris – så er der dessert

Mad  | 

Ingefær er blevet en darling i de danske hjem. Og hvem har ikke drukket et hav af ingefærshots? Både fordi de smager godt og er megasunde. Nu er der kommet en hel bog med ingefæropskrifter – og vi har udvalgt en opskrift på ingefæris, som vi er ret vilde med

 

ingefæris

Det skal du bruge:

25-30 gram frisk ingefær, skrællet vægt

1 spiseske ingefærsirup * (se nedenfor)

75 gram honning

1 usprøjtet citron

4 store rå, helt friske æggeblommer

4 deciliter piskefløde

1 vaniljestang

1 nip himalayasalt

Der bliver cirka 1/2 liter

Tilberedningstid: 20 minutter uden frysning

Sådan gør du

Riv den skrællede ingefær fint, og varm den op i en lille gryde sammen med ingefærsirup og honning. Lad det lige boble et halvt minuts tid, og tag det af varmen.

Lad det køle af. Start med 25 g ingefær, og tilsæt eventuelt lidt mere, hvis du – når du har blandet isen – synes, den godt må have lidt mere kant. Personligt foretrækker jeg den med 25 gram.

Skyl citronen grundigt. Pisk æggeblommerne helt lyse og luftige med en elektrisk pisker. Pisk fløden stiv – men ikke for stiv – sammen med kornene fra vaniljestangen. Vend den afkølede sirup med æggeblommer, flødeskum, fintrevet citronskal og salt.

Frys isen, og nyd den, som den er, eller som vist på billedet med frysetørrede hindbær drysset over.

Ingefærsirup

  • Lille knold ingefær
  • 2 deciliter vand
  • Cirka 1/2 deciliter honning

Skræl og skær ingefæren i tynde skiver. Dæk med vand, og lad den koge ved lav varme i cirka 1/2 time, til de er møre.

Tag ingefær op, tilsæt honning, og kog op. Lad det koge cirka syv minutter. Bliver den for tyk, så tilsæt lidt mere vand.

Der vil være en del sirup til overs. Så du kan eventuelt lave mindre. Alternativt kan du gemme den på atamonskyllet flaske. Sirup kan eventuel bruges til ingefærte. I så fald tager du et par spiseskeer i et krus og hælder kogende vand over.

 

Få endnu flere lækre opskrifter med ingefær i bogen.

ingefærbog

 

Læs også:

Fem ting din krop vil elske dig for at indtage

glad pige

 

Jul med mindre kemi

Jul med mindre kemi

 

· Mere fra samme kategori ·