Overblik: Forstå det amerikanske valgsystem
Amerikanske valg er omfattende affærer med adskillige afstemninger, indviklede udtryk og en meget kompliceret tælleteknik. Vil du gerne forstå processen bag verdens måske vigtigste valg, så fortvivl ikke, vi guider dig
Kandidater, konventer, valgmænd, primærvalg, caucuses, Super Tuesday, svingstater, valgmandskollegier … og hvad er det lige, der sker med staten Iowa?
Der er mange ting at holde styr på, når det handler om at vælge den person, der skal varetage Vestens og måske verdens vigtigste job.
Og har du fulgt bare lidt med i det amerikanske valg, eller har set hitserien House of Cards, så er du sikkert stødt på flere af udtrykkene en gang eller to.
Sidder du alligevel tilbage og er en anelse forvirret, så er du ikke den eneste.
Men fortvivl endelig ikke, for imens vi venter på, at amerikanerne finder deres næste præsident, kan du blive klogere på det sindrige valgsystem, USA har bygget op.
Læs også: Unge i USA: Det her præsidentvalg er åndssvagt
Primærvalg og caucuses
Før amerikanerne står tilbage med de endelige kandidater, skal de igennem et meget langt udskillelsesforløb, hvor de kæmper mod andre partifæller om at blive lige netop republikanernes eller demokraternes endelige præsidentkandidat.
Det foregår ved primærvalgene – Primary Elections – og ved såkaldte “Caucuses”, der er opstillingsmøder i partiernes lokale foreninger i de enkelte stater.
De første stater, der gennemfører primærvalgene, er Iowa og New Hampshire, og netop de to stater kan spille en stor rolle i, hvem der ender med den endelige nominering, fordi gode resultater i de to stater kan skabe en dominoeffekt, der påvirker resten af kandidatens forløb.
Læs også: Donald Trump: Den evige entreprenør
Super Tuesday
Super Tuesday er ligesom primærvalg og caucuses en afgørende dag for kandidaterne. Super Tuesday er en tirsdag (sjovt nok) – typisk i februar eller marts – hvor flere stater har primærvalg den samme dag.
Super Tuesday er en dag, hvor præsidenter fødes og kandidater knækkes. Typisk har primærvalgkampene kørt i længere tid, og kandidaterne er ved at løbe tør for penge. Så får man et kæmpe hak i tuden om tirsdagen, så er der mange, der vælger at kaste håndklædet i ringen.
For andre kan det også være en genrejsning blandt vælgerne, ligesom det var for Bill Clinton, der i 1992 kæmpede om at blive USA’s næste præsident, vandt sydstaterne til Super Tuesday, og senere embedet som præsident og fik tilnavnet “The Comeback Kid”.
Læs også: Hillary Clinton: Altid den første kvinde
Delegerede
Fun Fact
I flere stater vælger amerikanerne ikke kun præsidentkandidaten på valgaftenen, men også kongresmedlemmer, lokale politikere, sheriffer, guvernører og offentlige anklagere.Der er også flere folkeafstemninger på valgaftenen.
Årsagen til disse dages afgørende betydning for kandidaternes videre færd mod præsidentembedet, skal findes i de delegerede.
Den kandidat, der sidder tilbage med mere end 50 procent af de delegerede, vinder nomineringen og bliver udpeget som partiets endelige præsidentkandidat.
Men det er ikke lige til med de delegerede, for det afhænger af statens størrelser og partiets regler.
Læs også: Amerikanerne strømmer til stemmeurnerne
Konventet
Her markeres, fejres og nomineres demokraternes og republikanernes endelige kandidater, efter de delegerede alle peger på den person, de synes er den bedste kandidat.
Konventet er mest af alt bare et show, der sparker den endelige og afgørende valgkamp i gang.
De tre store debatter
Når de to kandidater er valgt, vil de i løbet af deres valgkampagner mødes i tre store debatter.
Her vil kandidaterne diskutere de emner, der optager samfundet i valgperioden, på samme måde som man ser det i danske valg.
De amerikanske debatter op til et præsidentvalg har officielt kørt siden 1960, men har været afholdt før 1960’erne også. Debatterne betragtes som meget vigtige, ses af mange amerikanere og kan være afgørende for, hvor vælgerne sætter deres krydser.
Læs også: Obama siger farvel: Otte år med Barack ved roret
Registrering som vælger
I modsætning til Danmark, hvor danske statsborgere over 18 år modtager stemmesedler automatisk gennem deres CPR-numre, skal man registrere sig som vælger i USA.
Det er staterne, der står for registreringen og det er kutyme de fleste steder, at vælgerne registrerer sig som demokrater eller republikanere – de behøver dog ikke stemme på det parti.
Processen er også noget omstændig, hvor man skal udfylde en masse papirer, som skal indtastes manuelt. Mellem 2006 og 2008 blev der registreret 60 millioner vælgere.
Forskning fra 2012 har vist, at mindst 24 procent af den stemmedygtige befolkning ikke er registrerede vælgere. Det svarer til 51 millioner amerikanere, der har ret til at stemme, men ikke gør det.
Af samme grund er der mange interesseorganisationer og politikere, der konstant siger under valgkampen:
Register to vote!
Svingstater
Nogle stater stemmer på det samme parti år efter år efter år. Texas stemmer eksempelvis altid på en republikaner og Californien stemmer altid på en demokrat.
Men så er der de stater, hvor man aldrig er helt sikker på, hvilken kandidat der løber med flest stemmer. Det er svingstaterne, og de er vigtige for kandidaterne at besøge for at sikre sig, at staterne svinger i lige netop deres retning til præsidentvalget.
De syv svingstater er Florida, Ohio, Iowa, Colorado, Missouri, Nevada og New Hampshire.
Læs også: Bliv klar til valg med Stars and Stripes-styling
Valgmandskollegiet og valget
Derfra er der ikke meget andet tilbage end at stemme. I ??? indførte amerikanerne muligheden for at stemme i dagene før valget – det, vi herhjemme kender som brevstemmer.
Det har ført til en stigning i valgdeltagelsen i det store land, der typisk er plaget af relativ lav valgdeltagelse.
Når amerikanerne så endelig går ind i stemmeboksene, er det teknisk set ikke rigtig dem, der bestemmer, hvem der bliver den endelige præsident.
Det gør de 538 valgmænd, der sidder i The Electorial College, på dansk kaldet valgmandskollegiet. Hver stat har x antal valgmænd alt efter befolkningstallet i staten. Jo flere borgere i staten, jo flere valgmænd – ligesom det er tilfældet ved medlemslandene i EU-Parlamentet.
Hver valgmand forpligter sig til at pege på den ene eller den anden præsidentkandidat. Vælgerne stemmer så på en valgmand, der har forpligtet sig til at stemme på den kandidat, som vælgeren i virkeligheden ville stemme på.
Så hvis en vælger vil stemme på Donald Trump den 8. november, vil vælgeren i virkeligheden stemme på en valgmand, der har forpligtet sig til at stemme på Trump.
Det betyder i praksis, at alle stemmerne tælles op i den enkelte stat, og den kandidat, der har fået flest valgmænd, vinder samtlige valgmænd i staten – både dem, der peger på den demokratiske og republikanske kandidat. The winner takes it all.
Ligesom ved de delegerede under primærvalgenene gælder det om at få flest valgmænd på valgaftenen, og har en kandidat 270 valgmænd, har vedkommende vundet præsidentvalget.
Læs også: 10 ting, du ikke vidste om USA
Den med færrest stemmer kan vinde
Det amerikanske valgsystem kan virke enormt omstændigt, gammeldags og udemokratisk, for valgmandssystemet gør det faktisk muligt for en kandidat at vinde valget, selv om han eller hun har fået færrest stemmer.
Det er sket fire gange i historien, senest i 2000, da George W. Bush vandt præsidentvalget, selv om han fik en halv million færre stemmer end sin demokratiske konkurrent, Al Gore.
Det, der skabte Bushs sejr, var valgmændene i Florida, for selv om de to kandidater kun var adskilt af 500 stemmer i den varme stat, så var det Bush, der løb med sejren og dermed alle 25 valgmænd. Det blev udslagsgivende i den store sammentælling af valgmænd.
Dengang var det amerikanske valgsystem under kraftig kritik, blandt andet fordi det ikke virker særlig demokratisk, at personen med færrest stemmer vinder valget. Ikke desto mindre har amerikanerne ikke ændret systemet.
Det bliver spændende at se, om det bliver afgørende, når amerikanerne skal vælge mellem Hillary Clinton og Donald Trump.
Kilder: Politikeren, DR, Livescience, Governing, Voter Participation, Think Progress, Videnskab, DR, BT, TV2, Faktalink, Berlingske, Den Danske Ordbog, DR.
