Obama siger farvel: Otte år med Barack ved roret

Barack Obama skrev historie, da han blev valgt som USA’s første sorte præsident. Nu er den karismatiske politikers tid på Vestens mest magtfulde stilling snart ovre. Vi kigger tilbage på otte år med Obama

Kampen om at blive USA’s næste præsident er snart ovre for Clinton og Trump, men det samme er embedet for Obama.

Han skrev historie, da han blev USA’s første sorte præsident, og han forsøgte at ændre det amerikanske sundhedsvæsen med ObamaCare. Han har åbnet administrationen for det amerikanske folk, benådet flere kriminelle end flere af sine forgængere, stabiliseret USA’s økonomi og er i gang med at lukke Guantanamo.

Han er kendt som en humoristisk og karismatisk politiker, en kærlig mand og en god far. Han vurderes af flere til at være en af de bedste og mest progressive præsidenter i USA’s historie.

Vi tager et kig på manden, politikeren og præsidenten Barack Obama og hans resultater efter otte år som Vestens leder.

Læs også: Hillary Clinton: Altid den første kvinde

SURPRISE!

Barack Hussein Obama kom ind fra sidelinjen som noget af en overraskelse ved kapløbet om at blive USA’s næste præsident tilbage i 2007. Manden, der kun var blevet senator tre år tidligere, stillede op imod en kvinde, hvis mand havde været præsident, og selv havde en fortid som politisk sværvægter – Hillary Clinton.

Den relativt ukendte Obama var født uden for det amerikanske fastland – nærmere betegnet Honolulu i Hawaii. Han var uddannet i statskundskab og international politik fra Columbia University og havde læst jura på Harvard, hvor han specialiserede sig i borgerrettigheder.

Læs også: Donald Trump: Den evige entreprenør

Han arbejdede for at bedre levevilkårene for amerikanere, der boede i de fattige og kriminalitetsplagede dele af Chicago, og de fattiges vilkår i sit lokalmiljø, og han underviste i forfatningsret fra 1992 til 2004.

Rent politisk havde Obama heller ikke mange år på bagen, da han kastede sig ind i kampen om stemmer. Han havde repræsenteret det 13. distrikt i Illionois’ senat fra 1997 til 2004 og forsøgte at komme i Repræsentanternes Hus i 2000 for demokraterne, men uden held.

Denne tale satte Obama på det nationale valgkort:

Det var først i 2004, at han gjorde sig bemærket nationalt i USA, da han vandt valget som senator for Illinois. Tre år senere påbegyndte han sin kampagne til valget som Amerikas 44. præsident, og i 2008 vandt han nok stemmer til at blive valgt som demokraternes præsidentkandidat frem for Hillary Clinton.

Da Obama slog republikanernes præsidentkandidat, krigsveteranen John McCain, skrev han historie: Han blev USA’s første sorte præsident.

Læs også: Danske Julie blogger fra USA: Trump er som en femårig bølle

USA på ret køl efter krisen

Barack spildte ikke tiden som præsident.

I løbet af sine første dage på posten varslede han, at USA’s militær skulle planlægge udtrækningen af amerikanske styrker i Irak. Siden har Irak skulle vise, at landet kunne stå på egne ben – blandt andet i en militær offensiv mod IS i Mosul. Han har også ført flere amerikanske styrker til Afghanistan, sørget for Osama Bin Ladens død, og igen sørget for at påbegynde udtrækningen af militæret i Afghanistan.

Obama beordrede, at Guantanamo-fængslet skulle lukkes, men mødte modstand i kongressen, der ikke ville frigive pengene til at lukke fængslet eller overføre fangerne derfra til amerikanske eller andre landes fængsler. I dag er der 61 ud af 775 fanger tilbage i fængslet.

Barack åbnede op for adgangen til den offentlige administrations papire og trak den lov tilbage, som den forrige præsident Bush havde indført, der handlede om, at alle NGO’er, der modtog støttepenge fra den amerikanske stat, ikke måtte rådgive om aborter. Han har også banet vejen for, at homoseksuelle kan gifte sig.

Præsidenten kastede sig over den amerikanske økonomi, der ligesom resten af Vesten var hårdt medtaget af finanskrisen fra 2008.

Han underskrev flere love, der skulle stimulere den amerikanske økonomi ved geninvesteringer i infrastruktur, uddannelse og grøn energi, der ellers var på vej til en politisk død, skattelettelser, arbejdsløshedsforsikringer og jobskabelser. Målet var at redde eller skabe mindst tre millioner job inden slutningen af 2010.

Han reddede USA’s bilindustri, genindførte forskning i stamceller og indførte en lov, der krævede, at alle kraftværker, olieraffinaderier og fabrikker fik 15 procent af deres energi fra grøn energi. Han lovgav på Wall Street for at forhindre, at pengeinstitutter nogensinde kunne blive så store igen, at de kunne forårsage en ny finanskrise.

Han åbnede også et rumprogram om at sende mennesker til Mars, et program, Obama selv havde lukket i begyndelsen af sin præsidenttid.

Han underskrev en kontrakt med Rusland om at nedsætte antallet af atomvåben og forhindrede Iran i at bygge et atomprogram.

Han underskrev loven om ligeløn: Lilly Ledbetter Fair Pay Restoration Act Bill. I en tale om loven sagde Obama:

– Jeg vil sende en klar besked: Det, at få vores økonomi til at fungere, betyder at sikre, at den fungerer for alle. At der ikke er nogen andenrangsborgere på vores arbejdspladser, og at det ikke kun unfair og ulovligt, men en dårlig forretning at give nogen mindre i løn på grund af deres køn, alder, race, etnicitet, religion eller handicap. Og at retfærdighed ikke kun handler om abstrakt lovteori, men om hvordan vores love påvirker hverdagens realiteter i mange menneskers liv: deres evne til at tjene til dagen og vejen, tage sig af deres familier og nå deres mål.

Målet om ligeløn er heller ikke helt opnået endnu. Det er dog steget fra 77 cents per dollar til 80 cents per dollar, men fuld ligeløn er altså stadig ikke opnået.

Derudover indførte han The Affordable Care Act, også kendt som ObamaCare, der sikrede, at store virksomheder har udvidet sygeforsikring til deres medarbejdere, at mindre virksomheder får skattefordele ved at få sygeforsikring og virtuelle markedspladser, hvor borgerne kan finde en sygeforsikring for dem, hvis de selv skal betale.

Samtidig gør den det ulovligt for forsikringsudbyderne at nægte at sælge forsikringer til kronisk syge mennesker, eller mennesker, der har været syge engang. Der må heller ikke være forskelle på priserne efter kønnene. Folk uden forsikringer kan blive dækket gennem regeringen, hvis de møder kravene derved.

Og det var bare nogle af de resultater, præsidenten skabte i sine otte år i spidsen for USA.

Læs også: #OrlandoSkyderierne: Forstå sagen på 1 minut

Forholdet til udlandet

Også forholdet til udlandet blev forbedret i de otte år, Obama sad på magten. Eller det vil sige, nogle lande. Lad os starte med det gode.

USA og Canada har fået en regulær bromance efter Obama og Justin Trudeau er kommet til magten.

Har du set: Fem grunde til, at du skal kende Justin Trudeau

For første gang i mere end halvtreds år er USA og Cuba nu begyndt at nå en normal omgangstone, og indrejseforbuddet for amerikanere til Cuba er blevet ophævet.

Også forholdet mellem Danmark og USA er varmt, som man kunne se, da Lars Løkke holdt tale for Obama til en festmiddag i Det Hvide Hus.

Men ikke alle er lige begejstrede. Kineserne ville ikke give Obama den samme behandling, som andre verdensledere har fået ved besøg i landet, men indgik alligevel en fælles klimaaftale, og Filippinernes præsident, Rodrigo Duterte, har kaldt den amerikanske præsident nogle knap så flatterende øgenavne.

Også Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, afviste en invitation til at mødes med Obama. Noget, der aldrig er sket før i relationen mellem de to lande, og i april ville Saudi Arabiens konge ikke møde Obama, da han landede i ørkenstaten.

Derudover er forholdet mellem USA og Rusland småkøligt igen.

Læs også: #BlackLivesMatter: Hashtagget, der er blevet symbolet på USA’s racedebat

Arven efter Obama

Meningerne om Obama er delte. Nogle elsker ham. Andre hader ham. Han ser dog ud til at blive mere og mere populær, jo tættere vi kommer på hans slutning som præsident. Især i lyset af, hvad der kan vente forude med Clinton eller Trump i spidsen.

Om det bliver Hillary Clinton eller Donald Trump, der tager stafetten efter Obama, afgøres den 8. november. Derfor er det også usikkert, hvilken fremtid USA går i møde, og om det er en, der bygger videre på Obamas ideer eller noget helt andet.

Hvad der dog er sikkert, er, at imens Obama er ved at lukke og slukke for sin tid i det ovale kontor, så står USA tilbage med et valg, som mange mener føles ligesom pest eller kolera.

Og landet er ikke mere samlet, men fremstår tværtimod som splittet, fyldt med had, frustrationer og tvivl. Om det er Obama, hans forgængere eller de nye præsidentkandidater, der har været med til at fremdyrke dette, må tiden vise.

En ting kan man dog sige: Obama har formået at bruge de otte år, han havde, på at gennemføre grundlæggende ændringer i måden, USA er bygget op på. Han spildte ikke tiden.

Obama Out. *Mic drop.

https://www.youtube.com/watch?v=NdVVJibX5FA

Har du set: Bliv klar til valg med Stars and Stripes-styling

Kilder: 3 Chics Politico, The New Yorker, NPR, Washington Monthly, CBS News, CFR, Netavisen, CNN, White House, The Balance, Biography, Politiken, Information, Bored Panda, Flickr, BBC, The Hill, DR.