Hillary Clinton: Altid den første kvinde

Hillary Clinton skrev historie, da hun blev den første kvindelige præsidentkandidat nogensinde. Det er meget sigende om Clinton, der, siden hun var en lille pige, har været den første kvinde i næsten alt, hun har opnået. Vi kigger på politikerens liv og imponerende karriere

Allerede i 1992, da hendes mand Bill Clinton stillede op til præsidentvalget, spurgte medierne Hillary Clinton, om hun i virkeligheden selv ville være præsident.

Og det var måske ikke så underligt, for den unge kvinde fra Chicago var fra begyndelsen sin mands største støtte i kampen om at vinde valget og blive amerikanernes præsident efter George Bush senior.

I modsætning til sine forgængere havde Hillary Clinton ikke tænkt sig at sidde og pynte i  kulissen, mens hendes mand styrede USA, og den ambitiøse kvinde var dybt involveret i politikudviklingen under Bill Clintons embede.

Dengang fandt kritikerne det upassende, at hun blandede sig så meget i sin mands politik. Hvad de samme kritikere mener om den kvindelige politiker i dag er ikke godt at vide. Men dem, der spurgte hende i 1992, om hun i virkeligheden ikke selv gerne ville være præsident, har tydeligvis været inde på noget af det rigtige.

For ikke alene har Hillary Clinton forsøgt at blive valgt som USA’s første kvindelige præsident ved dette valg. Det er anden gang, hun forsøger. Om anden gang bliver lykkens gang, får vi endeligt svar på den 8. november.

Inden da tager vi et kig på kvinden, politikeren, førstedamen og kandidaten Hillary Clinton.

Læs også: Obama siger farvel: Otte år med Barack ved roret

Nobody puts Hillary in a corner

Hillary Diane Rodham er født den 26. oktober 1947 i Chicago. Da hun var tre, flyttede familien til forstaden Park Ridge, Illinois, hvor Hillary boede med sine to brødre, sin far, der arbejdede i tekstilindustrien og sin hjemmegående mor.

Folk, der voksede op med Hillary, har fortalt, at hun allerede fra barnsben var optaget af at nå steder, som kvinder normalt ikke kunne nå i årene efter 2. Verdenskrig. Eksempelvis gik Hillary efter at blive elevrådsformand – uden held – og skrev breve til NASA for at høre om mulighederne for at blive kvindelig astronaut. Det var heller ikke muligt dengang.

Hillary Rodham blev optaget på det prestigefyldte universitet Wellesley, hvor hun læste statskundskab. Hun var kendt som en markant person og aktivist, der stod ved sine holdninger som forkvinde for Wellesley Young Republicans – ja, du læste rigtigt: Republikanerne.

Hillary Rodham blev også valgt som den første elev nogensinde til at holde tale for sine medstuderende ved dimissionen i 1969. Her gik hun i flæsket på den daværende republikanske senator Edward W. Brook, der havde holdt tale kort før den unge kvinde. Årsagen? Hun mente, at senatoren gik alt for let hen over de problematikker, der havde påvirket hendes årgang, Vietnamkrigen, borgerrettighedskampene og mordene på John F. Kennedy og Martin Luther King Jr.

Det var også herefter, at hendes politiske orientering begyndte at bevæge sig over på den anden side af spektret.

Læs også: Donald Trump: Den evige entreprenør

Derfra gik den unge kvinde med den skarpe tunge videre og læste jura på Yale, hvor hun var i bestyrelsen på Yale Law Review and Social Action, var praktikant ved børneadvokaten Marian Wright Edelman og mødte sin kommende mand, Bill Clinton.

Efter jurastudiet arbejdede Hilary blandt andet i Children’s Defense Fund i Massachusets, var konsulent i Carnegie Council on Children og i 1974 var hun med til at undersøge procedurer og tidligere historik for rigsretssager i sagen mod Richard Nixon efter Watergate-skandalen.

Kort sagt: Hillary Diane Rodham havde styr på tingene og en lysende fremtid foran sig.

Læs mere: Clinton skriver historie som demokraternes kandidat

Kærligheden trak

Mens Rodhams karriere lå strakt ud foran hende, var der mere familiære muligheder, der trak i en anden retning. I 1974 fulgte hun med Bill Clinton fra Washington til Arkansas, hvor han underviste i jura og gik efter en plads i Repræsentanternes Hus.

Rodham blev den ene af to kvindelige undervisere på jurastudiet på University of Arkansas, blev direktør på en klinik, hvor man kunne få hjælp til jura, og grundlagde byen Fayettes første krisecenter for voldtægtsofre.

I 1975 sagde hun endelig ja til at gifte sig med Bill Clinton, der havde friet flere gange. Hun beholdt sit pigenavn Rodham. Året efter blev Bill statsadvokat i Arkansas, og i 1977 blev Hillary ansat i Rose Law Firm, hvor hun specialiserede sig i krænkelser og ejendomsret og arbejdede som frivillig børneadvokat.

Hun skrev anerkendte videnskabelige artikler om børns juridiske rettigheder og var med til at grundlægge Arkansas Advocates for Children and Families i 1977.

Senere samme år udnævnte den daværende præsident Jimmy Carter, som Hillary havde kørt kampagne for, Hillary til bestyrelsesmedlem i Legal Services Corporation – en opgave hun bestred fra 1978 indtil slutningen af 1981.

Læs også: USA: Derfor er Bernie Sanders ved at indhente Hillary Clinton

Rodham bliver til Clinton

I 1979 blev Bill Clinton guvernør i Arkansas, og Hillary blev statens førstedame de næste 12 år. Bill udpegede hende til den første kvindelige bestyrelsesformand i Rural Health Advisory Commitee, hvor hun skaffede penge til udvidelsen af medicinske behandlingscentre i Arkansas fattigste områder.

Samme år blev Hillary Rodham den første kvinde til at blive partner i Rose Law Firm og fra 1979 og frem til hende og Bill kom i Det Hvide Hus, tjente hun mere end sin mand.

I 1980 fødte hun parrets eneste barn, datteren Chelsea, og Bill tabte sit genvalg som guvernør.

Men allerede i 1982 var Bill tilbage på guvernørposten. Hillary tog orlov fra Rose Law Firm for at stå for sin mands valgkampagne, og i løbet af valgkampen begyndte hun at kalde sig selv Hillary Clinton. Efter valget kaldte hun sig Hillary Rodham Clinton.

I 1983 blev hun udnævnt til bestyrelsesformand i Arkansas Education Standards Committee, hvor hun fik gennemført tests af undervisere, standarder for pensum og størrelser på klasseværelser. I 1985 introducerede hun et program, som hjalp forældre med at forberede deres børn til skolen, og i 1983 blev hun udråbt til Arkansas’ Woman of the Year og året efter Mother of the Year.

Hun var fortsat advokat og partner i Rose Law Firm, fra 1982 til 1988 var hun bestyrelsesmedlem i New World Foundation, og fra 1987 to 1991 var hun bestyrelsesformand i American Bar Association’s Commission on Women in the Profession, der bekæmpede kønsbias i advokatstanden.

To gange blev hun udnævnt til en af de 100 vigtigste advokater i USA af The National Law Journal.

Derfra var hun bestyrelsesmedlem i Arkansas Children’s Hospital Legal Services og Children’s Defense Fund. Hillary, der nu kaldte sig Clinton, var også den første kvinde i butikskæden Wal-Marts bestyrelse.

Kort sagt, det var overordentligt meget knald på den unge, ambitiøse kvinde.

Se også: Danske Julie blogger fra USA: Trump er som en femårig bølle

Præsidentfrue

Da Bill Clinton overvejede at droppe at stille op til guvernørvalget endnu en gang i 1990, overvejede Hillary at gøre det. Men diskrete målinger viste, at hun kunne risikere at tabe, og i sidste ende stillede Bill Clinton alligevel op og blev genvalgt.

Til gengæld var hun hundrede procent bag sin mand, da han stillede op som præsidentkandidat i 1992, også selv om medierne hurtigt begyndte at skrive om kandidatens mulige affære med kvinden Gennifer Flowers.

Som svar på beskyldningerne deltog parret i udsendelsen “60 Minutes”, hvor Bill benægtede affæren, men indrømmede, at han havde skabt smerte i sit ægteskab. Nogle mener, at denne fælles optræden var med til at redde hans kampagne.

Til gengæld fik Hillary sagt nogle ting, der faldt vælgerne for brystet. Blandt andet talte hun meget imod den klassiske kvinderolle i USA, som er den hjemmegående husmor. Hun sagde blandt andet, at hun kunne være blevet hjemme og bage kager til sin mand, men at hun valgte sin karriere i stedet.

Læs også: SF’s kreative busreklame med Trumps rullende øjne går viralt

To for ens pris

Bill Clinton sagde under sin valgkamp, at med ham som præsident ville amerikanerne få to for ens pris – altså både ham og Hillary.

Og selv om den aspirerende præsidentfrues meget aktive rolle i sin mands politik var kritiseret, ny og markant anderledes, pegede vælgerne på Clinton som landets næste leder.

Da Bill og Hillary blev præsidentpar og trådte til i januar 1993, var hun den første præsidenthustru nogensinde, der havde en kandidat og sin egen karriere, inden hun flyttede i Det Hvide Hus. Hun var også den første førstedame, der havde sit eget kontor i West Wing-delen af huset. Det er hun forøvrigt stadig.

Hun var med i den inderste cirkel og spillede en stor rolle i udpegelsen af Clinton-administrationen.

Og heller ikke her hvilede hun på laurbærrene.

I 1993 forsøgte hun at indføre en national sundhedsforsikring – Clinton Health Care Plan – der af republikanere drillende blev kaldt HillaryCare. Men planen blev aldrig til noget.

Hillary vendte sit fokus mod børnene igen, og i 1997 og 1999 hjalp hun med at skabe State Children’s Health Insurance Program og var optaget af problematikker som adoption, familiesikkerhed og plejefamilier.

Hun gik også ind i kvinders rettigheder og sagde i (endnu) en kontroversiel tale i FN i 1995, at “menneskerettigheder er kvinders rettigheder, og kvinders rettigheder er menneskerettigheder”.

Clinton gennemlevede også sin mands meget offentlige affære med praktikanten Monica Lewinsky, og da hun og Bill Clinton endte deres otte år i Det Hvide Hus, var der delte meninger om den politisk aktive præsidentfrue.

https://www.youtube.com/watch?v=fo6bDvDHsuc

Hillarys egen politiske vej

Trods et allerede imponerende CV var Clinton ikke klar til at gå på pension. I 2000 blev hun valgt som den første kvindelige senator i New York og var den første præsidentfrue, der nogensinde havde stillet op til den stilling.

Efter angrebet på World Trade Center i 2001 stemte hun for krigen i Afghanistan, og også for Irakkrigen, en beslutning hun senere har sagt, at hun fortryder. Hun gik forrest i undersøgelserne af de redningsmænd og kvinder, der var blevet syge i årene efter World Trade Center-angrebet, fordi de havde været udsat for skadelige materialer fra de sammenstyrtede bygninger.

Hun stemte mod Bushs skattenedsættelser og mod boringer i Arctic National Wildlife Refuge.

Hun blev genvalgt som senator i 2006, og da hun kastede sig ind i præsidentvalgkampen i 2008, fik hun langt flere delegeredes stemmer end nogen anden kvinde, der havde stillet op tidligere. Alligevel tabte hun til den relativt ukendte Barack Obama.

– Selv om vi ikke var i stand til at smadre det højeste og hårdeste glasloft denne gang, så er der takket være jer 18 millioner revner i det, sagde Hillary Clinton, da hun trak sin kampagne tilbage.

Det glasloft ville dog ikke være intakt for evigt.

Udenrigsminister og første kvindelige præsidentkandidat

Obama gjorde Clinton til Udenrigsminister i sin nye demokratiske regering, og hun varetog den rolle fra 2009 til 2013. Under Det Arabiske Forår talte hun for en amerikansk militærindblanding i Libyen. Hun hjalp med at organisere en diplomatisk isolation mod Iran, hvilket senere førte til en international aftale om landets atomprogram.

Efter Obamas første fire år som præsident stoppede Clinton som udenrigsminister. Hun skrev sin femte bog, og kort efter annoncerede hun sit kandidatur til stillingen som Vestens mest magtfulde kvinde.

Efter en kradsbørstig kamp mod demokraten Bernie Sanders, der pegede på Danmark som idealet for fremtidens Amerika, vandt Hillary Clinton det demokratiske kapløb om præsidentkandidatrollen.

Den 28. juli 2016 kunne Clinton formelt tage imod det demokratiske partis nominering af hende som deres kandidat til præsidentembedet de næste fire år. Clinton skrev igen historie, da hun blev den første kvindelige præsidentkandidat nogensinde.

Hun smadrede glasloftet. Bogstavelig talt.

Har øvet sig hele livet

Om hun også kan kalde sig den første kvindelige præsident nogensinde afgøres den 8. november i år. Når man læser om hendes karriere, bedrifter og politiske resultater, virker det næsten, som om hun har øvet sig til jobbet, fra hun var en lille pige.

For nogen er hun et lysende eksempel på, hvad en kvinde er i stand til, når bare hun sætter sig et mål. For andre er hendes navn en provokation mod, hvad de mener, en amerikansk kvinde er.

Kan hun give den forandring, som mange amerikanske vælgere efterspørger, både republikanere, såvel som demokrater? Vil hun fortsætte den stil, hendes mand og hun lagde sammen i halvfemserne? Vil hun vælge noget helt tredje? Og hvad gør hun, hvis ikke hun bliver præsident?

Det må tiden og valget vise.

Kilder: The Washington Post, The Verve, The American Prospect, The Boston Globe, The Space Review, History, White House History, The New Yorker, NPR, The Telegraph, Investor’s Business Daily, Vanity Fair, Berlingske, CNN, Living History, LA Times, Politico, Hillary Clinton, The New York Times, Biography, Bustle, The Washington Post, NY Times, Washington Post, CNN, Vanity Fair, NY Times.