#DetMenerJeppe: Hvad er det med kvinder og tapas?

Jeppe er en 27-årig mand, der er uddannet inden for kommunikation og marketing, bor sammen med sin kæreste gennem fire år og har en hel del på hjerte, når det kommer til det modsatte køn. Vi har givet ham lov til at dele lidt ud af sine meninger her på MY DAILY SPACE.

Nogle ting, vi kvinder gør, er ikke altid nemme at forstå for det mandlige køn. Vores mandeskribent, Jeppe, undrer sig i denne uge over konceptet tapas

Undervejs via disse indlæg har jeg gjort, hvad jeg kunne for at nå ind til en empatisk forståelse og formidling af de forskelle, der eksisterer mellem mænd og kvinder. Med andre ord; Kvindeting, eller de samfundsnormer som primært vedrører kvinder.

Dog rammer min mandlige baggrund enkelte gange nogle ting, hvor jeg må indrømme, at jeg trods mange forsøg fejler i at forstå dem. En af de ting er tapas.

Verdens mest overvurderede “ret”.

Gennem min kæreste og diverse veninder har jeg fået at vide, at tapas ikke bare er et måltid, men et centrum for hygge. Det er “eksotisk” og lækkert, er argumentet …

Jeg har dog en lidt anden holdning.

Man skal jo selv samle sin mad

For det første synes jeg overhovedet ikke, at det kan kvalificeres som et måltid, da det er virkelig begrænsede mængder, man får serveret, når man bestiller tapas. Udover den manglende mæthed er der selvfølgelig også det irriterende faktum, at man jo selv skal samle sin mad, før man kan spise det … Jeg ved ikke, hvad det så egentlig er, jeg har betalt flere hundrede kroner for.

Under samlingen forsøger jeg at holde fokus på ikke at ødelægge den lille oliven/cheddar-fingermad, jeg har skabt, men samtidig skal jeg gudhjælpemig også følge med i den enormt hyggelige samtale, der som bekendt udspringer af tapas. Ellers er man jo ikke tilstede, og det er et problem i sig selv, når vi mænd ikke er det, ved jeg af erfaring.

Dette multitaskingelement gør det bare endnu sværere for mig at holde af tapas. Det er ubekvemmeligt. Og det er ikke pengene værd.

Madkultur med feriemanipulation

Måske kunne det eksotiske element være grunden til, at det er så populært. Med sin spanske herkomst lover tapas en smagsoplevelse, som leder tankerne hen på Costa del Sol/Playa/Mar, og hvad det ellers hedder, og den lækre atmosfære af “ferie”. Dog må jeg indrømme, at denne fingermad får mig til at føle, at de spanske kokke, som står bag, griner hele vejen ned til banken sammen med de franske kokke, som i sin tid introducerede hors d’oeuvres.

Faktum er, at jeg spiser for en god oplevelse og for at blive bare nogenlunde mæt. Tapas står ganske enkelt i vejen for, at jeg kan opnå det sidste. Har du måske nogensinde hørt nogen ytre sætningen: “Jeg har spist aaaaalt for meget tapas!”?

Og for at være helt ærlig … så smager det altså ikke så fantastisk, som I insisterer på, det gør. Næh, så er jeg langt mere frisk på en gang sushi! Men der kan jeg så også forstå, at nogle mænd er lidt udfordrede, når det kommer til spisepinde.

Men hey, hellere spille fiskerullemikado end at betale for at samle sin egen mad.

#detmenerJeppeihvertfald