
Den supersunde aftensmad: Laks, pak choi og pocheret æg
Opskriften på laks, pak choi og pocheret æg er fra bogen ‘Superneven’ af Simon Weisdorf og Tine Jørgensen. en spændende bog om vagusnerven og med lækre opskrifter. Her får den en af dem
Opskriften er til 2 personer og tager 30 minutter at lave …
Næringsindhold pr. person:Energi: 505 kcal Protein: 31 g Fedt: 32 g Kulhydrat: 13 g Kostfibre: 4 g

Det skal du bruge
Ingredienser
300 g pak choi
Olivenolie til stegning
200 g frisk spinat
200 g røget laks
Friskkværnet peber
Ingredienser til pocherede æg
2 spsk æbleeddike
1 tsk salt
2 friske æg
Ingredienser til estragon-creme
1 spsk hakket frisk estragon
4 spsk yoghurt
1 spsk god mayonnaise
Skal af ½ citron
Et drys havsalt
Friskkværnet peber
Sådan gør du
Hak først estragon til cremen fint med enskarp kniv.
Rør det sammen med de øvrigeingredienser. Lad den trække på køl, mens du tilbereder resten.
Fjern roden fra pak choi-kålen, del den i blade, ogskær bladene i tynde strimler på langs.
Varm lidt olivenolie op på en stor stegepandeved middelhøj varme.
Sautér kålen i to minutter.Vend spinaten i, og lad det simre yderligere et parminutter, til kålen er mør, og spinaten er faldetsammen. Skær laksen i strimler, og vend med de lunegrøntsager.
Pochér de to æg: Varm en grydefuld vand optil cirka 90 °C (små bobler, ikke bulderkogende). Bland eddike og salt i vandet. Slå ét æg ad gangen ud i enlille tallerken eller underkop. Laven hvirvel i vandet med en ske, og hæld forsigtigt ægget ned i hvirvlen. Lad ægget koge i cirka 3 minutter. Tag det op med en hulske, og lad det dryppe af på et stykke køkkenrulle.
Servér, så snart æggene er klar.
TIP
Lav et par pocherede æg mere, og brug dem til andre ting for eksempel i en salat.Det kræver lidt tid og
øvelse at pochere æg. Har du travlt, så sænk æggene i en kasserolle med kogende vand, og kog dem
smilende. Det tager cirka 6 minutter. Nemt, hurtigt og lige så nærende.
Boost-forslag:
~Skær 100 g grønne asparges i tynde strimler, og sautér sammen med pak choi-kålen. Eller sautér 100 g halverede cherrytomatersammen med pak choi-kålen.
Sådan ser bogen ud:

Læs også:
![]()



