
Morgengrød med abrikos- & appelsinkompot og kardemommeskyr
Sund morgenmad er en sund start op dagen. Opskriften på morgengrød med abrikos- & appelsinkompot og kardemommeskyren er fra Anne Hjernøes bog ‘Stærk overgang’. Så lav en sund morgenmadsgrød – også til andre end dig selv
Morgengrød med abrikos- & appelsinkompot og kardemommeskyr smager virkelig lækkert og er godt – også hvis du er i overgangsalderen. Fyldt med gode ting for krop og mave. Og som holder dig mæt længe.

Det skal du bruge
Ingredienser havregrød
1½ dl havregryn
2½ dl vand
1 drys flagesalt
½ dl skummetmælk
Ingredienser kardemommeskyr
1 dl skyr naturel
½ tsk stødt kardemomme
1 tsk flydende honning
Ingredienser abrikos- og appelsinkompot
4 tørrede, usvovlede abrikoser (altså de brune, ikke de orange)
1 appelsin, gerne uprøjtet
½ dl vand
2 tsk flydende honning
Sådan gør du
Kom havregrynene i en lille gryde sammen med vandet og kog det i et par minutter, til du har en lind grød.
Kom et lille drys salt i og rør godt rundt.
Tilsæt derefter mælken for at gøre grøden cremet og tag den af varmen.
Rør skyr sammen med kardemomme og honning. Kom skyren på din morgengrød med abrikos- og
appelsinkompot.
Sådan laver du abrikos- og appelsinkompot
Skær abrikoser og appelsinkød i tern og kom begge dele i en lille gryde sammen med vandet.
Tilsæt også fintrevet appelsinskal, hvis du ikke har brugt den andetsteds, samt honning.
Lad det simre i cirka 10 minutter, til du har en blød kompot. Lad den køle let af før brug.
Spis kompotten på morgengrød sammen med kardemommeskyr.
Sådan ser bogen ud:

Læs også:
Lav en sund morgenmad, der også giver bedre søvn
![]()


