
NEWS: Nu skal børn og unges tid på sociale medier sættes under lup
Nu skal børn og unges tid på sociale medier sættes under lup · DMI varsler fortsat farligt vejr fredag og lørdag · Masser af skræmmende flotte monstre indtager København · Ryanair fly tæt på at forulykke · Comedy Festival har indtaget Købehavn i efterårsferien · Dagens billede: Hamas’s tunneller · Fredagsfjol: Klar til weekend med et smil 😁
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Nu skal børn og unges tid på sociale medier sættes under lup
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal undersøge sammenhængen mellem sociale mediers fastholdelsesmetoder, brugernes skærmtid og trivslen blandt børn og unge.
For de fleste børn og unge er sociale medier hovedkilden til underholdning, online relationer og information.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har derfor, som led i regeringens fokus på beskyttelse af børn og unge, sat sig for at undersøge om denne gruppe bruger mere tid på de sociale medier, end de egentlig ønsker, hvordan medierne fastholder deres opmærksomhed, samt hvorvidt det påvirker det deres trivsel.
Analysen, hvis målgruppe er børn og unge i alderen 8-25 år samt deres forældre, udarbejdes i samarbejde med Erhvervsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet. Den ventes færdig i begyndelsen af 2024.
Erhvervsminister Morten Bødskov:
– Det er afgørende, at vi passer på vores børn og unge i deres digitale liv. Og det skal ikke være sådan, at man på grund af uigennemskuelige algoritmer bliver lokket til at kigge mere på telefonen, end man ellers ville have gjort. Derfor er det godt, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nu vil undersøge den her problematik nærmere, så vi kan få kontrollen over vores digitale liv tilbage. Tech-giganterne er nødt til at tage et større ansvar for deres produkter.”
Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye:
– Jeg har netop været sammen med ministerkolleger fra andre EU-lande. Rigtig mange af dem talte om en stigende mistrivsel blandt unge. Jeg er selv særligt optaget af, at unge får et sundt forhold til sociale medier, og at de nye teknologiske produkter også reguleres politisk, så vi undgår afhængighed, der kan føre til mistrivsel. Derfor er jeg meget glad for, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sætter dette arbejde i gang.

Læs også: Millennials i gæld på grund af sociale medier
DMI varsler fortsat farligt vejr fredag og lørdag
Borgere opfordres til at forlade truede områder senest fredag morgen, hvis prognoserne holder … Men allerede i går var der godt gang i vinden.
DMI varsler, at der fredag og lørdag er risiko for farligt vejr, når en kombination af kuling fra øst og en høj vandstand kan ramme østkysten. Prognoserne varsler en så høj vandstand, at sommerhusområder, havne og andre steder kan blive oversvømmet. Men det er ikke alle steder i landet, det vil gå så skidt. Men netop Sønderjylland ser ud til at kunne blive hårdt ramt.
Den lokale beredskabsstab for Sydøstjylland og Syd- og Sønderjyllands Politi har været samlet for at koordinere indsatsen og opfordrer nu borgerne til at forlade de truede områder senest fredag morgen.
– Borgere og virksomheder i havneområder og lavtliggende sommerhusområder opfordres til at forberede sig på en mulig oversvømmelse, hvis DMI fastholder prognoserne om kuling og høj vandstand. Det drejer sig om at sikre værdier og forlade de berørte områder senest fredag morgen, fortæller politiinspektør Morten Anker Jensen.
Sydøstjyllands Politi opfordrer folk i området til at dele budskabet med naboer, herunder med naboer, der måske er bortrejst i denne uge. Ligeledes opfordres der til, at man eventuelt tager kontakt til fx tyske turister i områderne, så de kan mulighed for at blive informeret og forlade de truede områder.
Der vil blandt andet være patruljer til stede i de berørte områder, men det er vigtigt at følge med hos DMI i forhold til situationens udvikling.
På kommunernes egne hjemmesider kan man blive holdt orienteret, hvis der skulle være varsler i det område, du bor i. Og i Sønderjylland Kommunes hjemmeside og kommunernes sociale medier er der blandt informationer om, hvilke områder der kan blive berørt og om mulig udlevering af sandsække.

Læs også: Gode råd mod skybrud
Masser af skræmmende flotte monstre indtager København
Den 21. oktober invitererTivoli til et gruopvækkende optog med cirka 200 levende døde og skrækindjagende monstre, der marcherer gennem forlystelseshaven som en del af Monsters Night Out og Halloween i Tivoli.
Tivoli kommer til at kravle med zombier, kendte filmuhyrer og andre uhyggelige skabninger, som mareridt er lavet af, når Tivoli lørdag den 21. oktober inviterer til det traditionsrige Monsters Night Out-optog for 11. gang. Optaget starter ved Tivolis Hovedindgang klokken 18.00 og slutter ved Himmelskibet. Efter optoget kan Tivolis gæster opleve de gruopvækkende væsner, når de indtager den Halloween-pyntede have og forlystelserne.
Monstrene i det store Monsters Night Out-optog har før ankomsten til Tivoli brugt et utal af timer på at gøre sig klar til efterårets store gys.
Børn og gæster med sarte sjæle bør holde sig på afstand, da monsterparaden både viser klør og hugtænder. Monsters Night Out-optoget arrangeres af Copenhagen Zombie Crawl i delvist samarbejde med Tivoli.
Anders Bobek, kommunikationskonsulent i Tivoli, fortæller:
– Alle de mange gæster, der elsker gys, får mulighed for at sætte deres mod på prøve, når monstre og levende døde indtager Tivoli med et glimt i øjet. Der vil være fuld skrue på hyggelig uhygge under paraden, som foregår som en del af Halloween i Tivoli. Deltagerne i Monsters Night Out-optoget bruger mange kræfter på at skabe de skræmmende, flotte udklædninger, så Tivolis gæster får en gruopvækkende oplevelse i særklasse. Og hvis man er særlig heldig, kan man få en tur sammen med dem i Rutschebanen eller Musikkarrusellen.

Læs også: 180 år med Tivoli
Ryanair fly tæt på at forulykke
Det drejede sig om et udgående Ryanair-fly til Nîmes Lufthavn (FNI) i Frankrig, der måtte undvige en Royal Air Maroc Boeing 737-800, efter at jetflyet passerede lastrummet på rullebanen.
Royal Air Maroc-flyet, (CN-RGH) var på vej til Paris Orly Lufthavn (ORY), og det overskred punktet på taxibane C1, og kantede sig lidt over på hovedbanen, da Ryanairflyet begyndte sin ‘rotation’. Ifølge rapporten kunne Royal Air Maroc-besætningen høres skrige på frekvensen, mens Marrakechs flyvekontrol (ATC) besætning forsøgte at berolige dem.
Heldigvis skete der god intet sammenstød. Og begge fly kom videre til deres respektive destinationer.

Læs også: Kender du begrebet flyskam
Comedy Festival har indtaget Købehavn i efterårsferien
Kendte ansigter indenfor den danske comedy scene er gået sammen om ny festival i København, og de har glædet sig helt vildt til at komme i gang …
Komikerne har taget sagen i egen hånd og byder comedy-fans landet over velkommen til Up-Festival, som netop nu løber af stablen i Købehavn.
– Målet er både at samle nogle af landets bedste komikere til en vidunderlig uge, hvor vi hylder en af danskernes absolut foretrukne live-genre, men også at åbne vækstlaget i branchen op for den brede offentlighed fortæller Michael Schøt, der står bag som en af arrangørerne.
Der er utrolig mange dygtige komikere i det danske vækstlag og diversiteten er utrolig meget højere end det kommer til at fremstå, når folk ser komikere i TV – og festivalens formål er at skabe en synlighed og en tilgængelighed for det almindelige publikum.
Der er ingen tvivl om at festivalen her i sit fødeår læner sig voldsomt op af Comedy Zoo’s infrastruktur, og der er åbenlyst et personsammenfald; Up Comedy Festival er en forening hvis bestyrelse i skrivende stund består af Thomas Warberg, Heino Hansen, Christian Fuhlendorff, Michael Schøt og Comedy Zoo, repræsenteret af Sally Landis.
Det er målet at festivalen på sigt har sit eget administrative personale og opererer uafhængigt – og at bestyrelsen udelukkende er rådgivende. Det er vigtigt for stand-up-branchen, at der er en uafhængig festivalorganisation, der ikke er ejet af et bureau, en tv-station eller comedy-klub, men er kontrolleret af komikerne selv.
Alle komikere optræder gratis, og Comedy Zoo dækker udgiften til personale for at give festivalen de bedste forudsætninger for fremtidig eksistens. Billetpriserne er ligeledes skruet fuldstændig i bund, så alle har råd til at være med.
Med etablerede navne som Christian Fuhlendorff, Thomas Warberg, Natasha Brock, Carsten Eskelund, Anne Bakland og Heino Hansen har Up Comedy Festival sikret sig et stærkt hold – og kigger man videre i programmet ser man store talenter som Oliver Stanescu, Peter Werner, Pelle Lundberg, Dharshika Christopher, Clara Schøn og mange flere.
I morgen lørdag den 22. oktober afholdes UP Prisen, hvor der skal uddeles priser til de komikere, der har gjort sig mest bemærket på årets festival. Heino Hansen er vært, og du kan købe billet her

Læs også: En hyldest til Celeste Barber
Dagens billede: Hamas’s tunneller
https://www.instagram.com/p/CyYjJ8pNfsD/?img_index=1
Fredagsfjol: Klar til weekend med et smil 😁




