Læs også:

Close
regn regnvejr

Gode råd mod skybrud

Bolig  | 

Vi er på den tid af året, hvor kraftig regn og lokale skybrud kan komme. Er du boligejer, er det en god ide, at vide, hvad man skal gøre. Her er 10 gode råd til boligejer

Regn på en sommerdag kan være skønt og klare luft op – og alt dufter skønt efter en regnskyl. Men der er forskel på en sommerregnsvejrsbyge -og så skybrud – og sidste er det juli og august faktisk højsæson for. Få derfor et par gode råd, så du undgår de store skader på din bolig.

regn regnvejr
Sommer er også lig med skybrud … (Foto: Pexels)

‘Mandag er der risiko for kraftig regn eller skybrud i store dele af landet, særligt i Jylland hvor frontzonen allerede er trukket ind over landet’ – sådan kan det nemt lyde for tiden fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). For sommertid er også lig med skybrudtid …

Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber, forventer derfor også, at der bliver ekstra travlt med at hjælpe kunder, der ramt af vandskader i de næste måneder. Rent faktisk har de allerede medarbejdern siddende klar til at hjælpe. Men selskabet kommer også med en opfordring direkte til danske boligejere:

– Langt størstedelen af danskerne har foreløbig været forskånet for skybrud i år, men situationen kan hurtigt vende. Som boligejer er der god grund til at tage sine forholdsregler nu, da vi af erfaring ved, at sommeren er højsæson for kraftig regn eller skybrud, fortæller Rasmus Ruby-Johansen, skadedirektør i Topdanmark.

I 2021 voldte skybrud store problemer for mange boligejere. Her modtog Topdanmark næsten 5.700 skader relateret til nedbør, svarende til en stigning på 27 procent i forhold til året før. Særligt i juli og august blev der anmeldt mange skader.

ældre mand pension regn cykle paraply (Foto: Unsplash)
Der er forskel på en lille byge, en kæmpe regnskyl og så skybrud … (Foto: Unsplash)

Blot ni dage inde i juli sidste år havde der ifølge DMI været flere skybrud end gennemsnittet for samme måned 2011-2020. Skybruddene ramte især centrale dele af Jylland.

– Sidste sommer var vi ramt af en større byge af lokale skybrud hen over landet indenfor en kort periode. At skybrud på den vis er meget lokale, men til gengæld kommer i et større antal inden for en kort periode, skulle ifølge flere klimaforskere være, hvad vi kan forvente, fortæller Rasmus Ruby-Johansen.

Det scenarie skal vi vænne os til i fremtiden, lyder vurderingen fra DMI.

– I takt med den globale opvarmning vokser hyppigheden af kraftige byger og skybrud i Danmark – selvom der samlet set ikke forventes mere nedbør i løbet af sommeren. Hvor meget hyppigere, afhænger af den globale drivhusgasudledning. Med de løfter om reduktion af drivhusgasudledning, som er implementeret, forventer vi en 30 procent stigning i antallet i skybrud i midten af århundredet, slutter Rasmus Anker Pedersen, enhedsleder i Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.

Ifølge DMIs landsdækkende statistik over skybrud siden 2011 er der ingen år uden skybrud. Så vi kan lige så godt være forberedte – og det kan du blive med nedenstående gode råd:

paraply regn
Husk også at have et par gummistøvler og paraply parat … (Foto: Pexels)

Her er 10 gode råd til at forebygge regnvejrsskader

Før et skybrud:

  • Rens tagrender, afløb og brønde, så vandet kan strømme uhindret gennem af-vandingssystemerne.
  • Reparér revner og utætheder i fundament og kælderydervægge, så vandet ikke kan trænge ind i huset, og tjek jævnligt tag for utætheder.
  • Sørg for, at græsplæne, fliser osv. hælder væk fra huset. Så undgår du, at vandet samler sig ved fundament og kældervægge og dermed ender med at trænge ind i huset.
  • Undgå for mange flisebelagte terrasser, indkørsler eller lignende, så vandet i stedet har mulighed for at sive ned i jorden.
  • Etablér faskiner eller regnvandstønder til at bortlede eller opsamle regnvand fra tag og terrasse.

Under et skybrud:

  • Klods dine ting i kælderen op, og fjern gulvtæpper, så de ikke bliver skadet, hvis du får en mindre oversvømmelse.
  • Montér forseglingstape på udsatte døre og vinduer, så vand ikke kan trænge ind.
  • Luk ventilationshuller i ydervæggene. Husk at åbne for dem efter skybruddet.
  • Tjek afløb og tagrender for blade og andet, der kan hindre vandet i at løbe frit.
  • Sørg for at være hjemme, eller få nogen til at holde ekstra øje med dit hus, mens skybruddet står på.

Kilde: Topdanmark

regn
Vejret kan være uforudsigeligt. Så vær forberedt … (Foto: Unsplash)

Læs også:

 

Postkort fra Bornholm

 

dueodde bornholm solnedgang (Foto: MY DAILY SPACE)

· Mere fra samme kategori ·