Læs også:

Close

Kender du til følelsen af flyskam?

Nyheder  | 

Flere og flere klimabevidste danskere rammes af flyskam. Gennem vores større fokus på klimaet, har fornemmelsen for hvor meget brændtstof flyet bruger på rejsen sat sig fast i vores samvittighed

Antallet af danskere der føler flyskam bliver større og større. Det sker i takt med det stadigt voksende fokus på vores miljø, og den rolle vi har når det gælder klimaforandringer. Begrebet stammer fra vores naboland Sverige, og dækker over den følelse, der er omkring hvor forkasteligt, det er at flyve ud fra et miljømæssigt synspunkt.

plane, air, fly, flyskam, udledning, co2, klima, miljø, klimaforandringer
Vores stigende fokus på klimaforandringer får flere og flere danskere til at føle flyskam. (Foto: Pexels)

Hvad er flyskam

Begrebet flyskam er stadig meget nyt i Danmark. Vi spurgte en række danskere, om de kendte til begrebet, og svaret var entydigt – nej. Men da de fik forklaret meningen bag ordet flyskam, kunne de fleste nikke genkendende til den følelse, der kan følge med på en flyrejse.

Flyskam defineres som ‘fornemmelsen af at det ud fra et miljøsynspunkt er forkasteligt at flyve’.

Virksomheder kompenserer for ansattes flyrejser

Nogle virksomheder og kommuner er begyndt at klimakompensere, og andre overvejer stærkt at hoppe med på bølgen. På den måde gøres det op med flyskammen ved medarbejdernes rejser. Virksomhederne betaler til projekter, der kompenserer for den kuldioxid, der udledes, når de ansatte tager flyet. Kompensationerne kan for eksempel være at plante skov eller støtte vedvarende energiprojekter i udviklingslande.

plane, air, fly, flyskam, udledning, co2, klima, miljø, klimaforandringer
Virksomheder og kommuner er begyndt at klimakompensere for deres medarbejders rejser. (Foto: Pexels)
Maria, 25 år: Jeg elsker at flyve og vil aldrig lade være med at flyve. Men jeg tænker meget over, hvor meget jeg flyver. Og så håber jeg, at fremtiden vil bringe, at det er lidt sundere for kloden, at vi mennesker flyver.

Følelsen af flyskam kommer snigende

Du kender måske også til den nagende følelse og den dårlige samvittighed, der kommer snigende, lige så snart at flyet begynder at accelerere og i fuld fart kører ud af startbanen, klar til at lette. Når man sidder der i sædet, kan man ikke lade være med at tænke over, hvor stort og fantastisk det er, at et så stort et fly kan holde sig i luften. Men vi ved jo godt inderst inde, at det kræver nogle kræfter. Kræfter som kommer fra et brændstofdepot, der er større, end man næsten kan forestille sig. 

plane, air, fly, flyskam, udledning, co2, klima, miljø, klimaforandringer
Flyskammen rammer for alvor en, når man sidder i sædet og hører moteren kræftfulde larmen. (Foto: Pexels)
Lea, 28 år. Jeg føler i høj grad flyskam. Men andre muligheder er for eksempel toget, der koster 5 gange så meget, så det er et svært kabale at få til at gå op.
Lea fortsat
Jeg prøver, så vidt som muligt at handle miljøbevidst i hverdagen og føler lidt, at alt det besvær og de gode intentioner går til spilde, når jeg alligevel vælger at flyve på ferie.

Bliver man først bevidst om, hvor stort et CO2-aftryk flyrejsen sætter, kan man ikke undgå, i hvert fald, en lille følelse af flyskam.

For uanset hvor vegansk du lever, hvor miljørigtigt du nu engang sorterer dit affald, eller om du er sej og tager cyklen istedet for bilen, så er flyet bare en kæmpe klimasynder, som ikke helt er til at gøre op med.

plane, air, fly, flyskam, udledning, co2, klima, miljø, klimaforandringer
Overvej om der er andre transport muligheder til din rejse. Måske får du en hel anden rejseoplevelse ved andre former for transport. Foto: Unsplash)
Kathrine, 29 år: Jeg føler ikke flyskam. Jeg kan godt lide at have muligheden for at besøge andre lande og tænker mere over de oplevelser, der følger med.

Du kan selvfølgelig overveje andre transportmuligheder, når du skal ud at rejse. Det er i hvert fald værd at undersøge, hvad muligheder der er. Men der findes dog også måder, du kan kompensere for flyskammen på, som de danske virksomheder og kommuner går og overvejer.

Gode råd til at klimakompensere din flyrejse

Du kan klimakompensere din flyrejse ved at betale til projekter, der fremmer vedvarende energi i udviklingslande, eller som sikrer platning og beslyttelse af skov, som opsuger den CO2 der udledes.

plane, air, fly, flyskam, udledning, co2, klima, miljø, klimaforandringer
Når flyet begynder at accelerere på startbanen, kommer følelsen af flyskam ofte snigende. (Foto: Unsplash)

Køb kompensation gennem organisationer, der benytter de mest krævende og verificerede standarder for for CO2-reduktion, herunder Gold Standard og VCS.

Eksempler på organisationer, hvor man kan købe verificeret klimakompensation:

Carbonfund, Atmosfair, MyClimate, Climatecare, Carbonfootprint.

Prisen: Klimakompensation for en flyrejse koster typisk fem til ti procent af prisen for flybilletten – fra cirka 60 til godt 200 kroner per ton CO2.

plane, air, fly, flyskam, udledning, co2, klima, miljø, klimaforandringer
Du kan klimakompensere for dine flyrejser ved at støtte projekter der opsluger CO2 udledningen. (Foto: Pexels)

På en returrejse fra København til Los Angeles udleder man ifølge carbonfund.org 1,91 ton CO2 svarende til en fjerdedel af en danskers årlige udledning. Dette klimaaftryk kan hos Carbonfund »offsettes« for en pris på 19 dollar, cirka 125 kroner.

Overvej at overkompensere: Klimaeffekten af flys udledninger er større end den rene CO2-udledning, måske dobbelt så stor. Så køb ekstra kompensation, hvis du vil kvitte hele din flyskam.

Kilde: www.berlingske.dk

Læs også: Gode råd før din næste rejse

· Mere fra samme kategori ·