NEWS: Danskerne lover guld og grønne overførsler til velgørenhed, men pengene bliver aldrig sendt
Danskerne lover guld og grønne overførsler til velgørenhed, men pengene bliver aldrig sendt · Politi søger vidner til voldtægtsforsøg · Trussel mod grøn omstilling skal i regeringsgrundlag · PLAY præsenterer ny rute · Flere falske bankbude · Dagens billede: En alt for tidlig død
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Danskerne lover guld og grønne overførsler til velgørenhed, men pengene bliver aldrig sendt
‘Jeg betaler senere!’, sådan lyder det fra mange … Danskerne lover guld og grønne overførsler til velgørenhed, men pengene bliver aldrig sendt Over halvdelen af donationer til velgørenhed via betalingsapps bliver ‘glemt’, når indsamlerne er gået igen, viser nyt studie fra Københavns Universitet. Til gengæld gør de digitale løsninger det lettere, at give mere end de mønter, man lige har i lommen.
Året rundt ringer dørklokkerne til private danske hjem, når små grupper af frivillige samler ind til alverdens formål. Mange organisationer og interessegrupper sætter deres lid til almindelige menneskers gavmildhed, når arbejdet med velgørenhed skal finansieres.
Men når indsamlerne stemmer dørklokker er det i stigende grad digitale penge der doneres. Ved hjælp af betalingsapps som MobilePay, kan folk spytte i den virtuelle kasse, og således bidrage uden at skulle have kontanter op af lommen.
De digitale løsninger gør det til gengæld også let for folk at udskyde en betaling til et senere tidspunkt. Og overfører de ikke pengene med det samme, er der stor risiko for, at pengene aldrig kommer afsted. Det viser et nyt studie fra Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.
– Vi har undersøgt, hvordan mulighederne for digital betaling i forbindelse med velgørenhedsindsamlinger får folk til at opføre sig. Og resultaterne viser, at vi som mennesker gerne vil fremstå som godhjertede givere, men samtidig også helst vil slippe for at betale, siger Toke Reinholdt Fosgaard fra Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi.
Fosgaard og medforfatter, Adriaan R. Soetevent fra Groningen Universitet, er nået frem til at mindst 60 procent af de personer, som gav udtryk for at de senere ville sende en donaton aldrig gjorde det. Blandt andet ved hjælp af data fra Mobile Pay. I den positive ende fandt forskerne også ud af at, når der doneres med betalingsapp, så bidrager folk gennemsnitligt med flere penge, end de gør kontant.
Ondt i pengepungen eller moralske tømmermænd … Tore Reinholdt Fosgaard udelukker ikke, at en del af de manglende betalinger faktisk er forglemmelser – eller en form for “motiveret forglemmelse”, der både fritager folk for de moralske tømmermænd ved at sige nej og for ondt i pengepungen efter en donation. Men muligheden for at donere senere med betalingsapps ser altså ud til at give mennesker en undskyldning for at droppe eller “glemme” donationen.
Ifølge forskerne skal en stor del af forklaringen findes i at folks lyst til at donere i høj grad hænger sammen med det sociale pres der findes, når man møder andre mennesker. Når indsamlerne er gået letter det pres, og så springer mange fra.
– Socialt pres ser ud til at være en vigtig drivkraft for menneskers velgørenhed sammen med de iboende motiver, der kan ligge i at bidrage til noget positivt. Lidt sat på spidsen, så giver folk grundlæggende, når de bliver spurgt, fordi de får en negativ oplevelse, hvis de siger nej, forklarer han.
– Det her fortæller os noget dybt om vores lyst til at være sociale. Vi vil gerne være sociale og opføre os socialt acceptabelt, når vi bliver spurgt om et bidrag, men ofte har vi også det omvendte motiv, at vi gerne vil holde på pengene, hvis vi kan slippe afsted med det på en socialt acceptabel måde. Den dobbelthed gensyrer alt muligt andet, så der er også en langt større agenda for os som forskere, ud over det vigtige i at forstå mekanismerne i velgørenhed, fortsætter Toke Reinholdt Fosgaard.
Som positiv sidegevinst viser studiet, at de digitale donationer, som faktisk bliver sendt er væsentlig højere i sammenligning med donationer med kontante penge. Det gennemsnitlige bidrag med kontante beløb var 52kr, hvorimod de digitale donationer – som blevet givet med det samme, havde det væsentligt højere gennemsnit på 65kr.
– Det viser, at selvom de digitale betalingsløsninger kan udfordre indsamlere og velgørenhedsorganisationer, ved give de adspurgte en nem vej ud af at give et bidrag, så giver de også muligheder for større bidrag fra dem, der faktisk gerne vil give. De adspurgte er nemlig ikke længere begrænset af hvad de lige kan finde af småpenge i lommen, når de åbner døren, forklarer Toke Reinholdt Fosgaard.
Den helt store forskel fandt forskerne mellem de, der ikke gav noget tilsagn om at bidrage, og så den gruppe, der overførte pengene på stedet, mens indsamlerne fortsat var til stede. Det viser, at indsamlere gør klogt i at anvende en strategi, hvor de som ønsker at bidrage, bliver holdt fast på det, så pengene kommer afsted med det samme.
Toke Reinholdt Fosgaard mener det er værd at diskutere, hvor insisterende indsamlere kan tillade sig at være, men situationen er grundlæggende den samme i al velgørenhed.
– Er det uetisk at fastholde folk, som udtrykker interesse for at bidrage? Hvis det er, så er al velgørenhed uetisk, for det er, og har altid været, et socialt pres som gør sig gældende. Der bankes på døren og du åbner i din badekåbe og så er der nogen der siger ‘vil du donere?’, siger Toke Reinholdt Fosgaard.
Forskeren mener studiet kan hjælpe velgørenhedsorganisationer med at designe indsamlinger, der fungerer således, at de som faktisk gerne vil give et bidrag får gjort det, og indsamlerne også kan mærke den forskel deres indsats gør.
“Vi hører fra indsamlere, at de savner en forløsning, når der bare deles den pamflet ud med et MobilePay-nummer på. Så også af den grund kan det give mening, at man i stedet beder folk om de vil sende et beløb på stedet, hvis de ønsker at give til formålet,” siger Toke Reinholdt Fosgaard.
Fakta: Moralsk binding holder folk fast på deres ord
Forskerne har undersøgt virkningen af socialt pres ifm. velgørenhed ved se på effekten såkaldt moralsk binding.
Mulige donorer blev spurgt, hvad de kunne tænke sig at bidrage med. Tesen var, at henholdsvis mundtlige og skriftlige tilsagn om konkrete bidrag, i forskellig grad kunne binde folk moralsk, og fastholde dem i det sociale pres.
I begge tilfælde kunne forskerne vise en effekt af den moralske binding. Når folk blev spurgt, hvad de konkret ville donere, endte flere med at sende penge. Og når folk bliver bedt om at notere det beløb ned var effekten større.
Der var dog tale om små stigninger. Den helt store forskel var mellem de, der ikke gav tilsagn om et beløb, og den gruppe, der overførte pengene på stedet.
De folk som helt afviste at give et bud var ikke overraskende de mindst gavmilde. Gruppen donerede mere sjældent og når beløb blev sendt afsted, var det også de mindste beløb set i gennemsnit.
Fakta: Sådan faldt donationerne blandt MobilePay donorer
Gruppe 1 afgav et mundtligt tilsagn om en konkret donation andel der overførte 36% gennemsnitligt bidrag var 30 kroner.
Gruppe 2 noterede skriftligt et donationsbeløb andel der overførte 44% gennemsnitligt bidrag var 39 kroner.
Gruppe 3 gav ingen tilsagn andel der overførte 23% gennemsnitligt bidrag var 51 kroner.
Læs også: Danskernes velgørenhedshjerter banker stærkere i julen
Politi søger vidner til voldtægtsforsøg
En kvinde blev natten til lørdag udsat for voldtægtsforsøg i Esbjerg. Politi søger vidner. Syd- og Sønderjyllands Politi beder nu om hjælp til at finde gerningsmanden til et voldtægtsforsøg i Esbjerg. En kvinde blev omkring klokken 4.00 lørdag morgen den 5. november udsat for et voldtægtsforsøg i Vesterhavsgade i Esbjerg. Manden fulgte efter kvinden ind gennem en port og videre ind i en opgang og antastede hende. Det lykkedes kvinden at komme fri og manden forlod derefter stedet.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner til episoden i Vesterhavsgade eller fra borgere, der kan hjælpe med at identificere gerningsmanden. Gerningsmanden er formentlig ikke dansk og beskrives som almindelig af bygning, ca. 25 år og omkring 180 cm høj med kort rødt hår og rødt, tæt skæg, der var dækkende ligesom fuldskæg. Gerningsmanden var iklædt tøj i afdæmpede farver.
Kan du hjælpe politiet, så ring på 1-1-4.
Læs også: Mand idømt forvaring for voldtægt og krænkelser af børn
Trussel mod grøn omstilling skal i regeringsgrundlag
Den grønne omstilling i Danmark bliver aldrig til noget, hvis vi ikke får markant flere faglærte. Derfor vil Dansk Metal have massive investeringer i erhvervsuddannelserne ind i det kommende regeringsgrundlag og holde en høring i det nye folketing, så alle folketingsmedlemmer forstår udfordringen.
Dansk Metals krav kommer samme dag, som et borgerforslag fra en gruppe unge lærlinge udløber. Lærlingene har kæmpet for, at deres forslag om investeringer i erhvervsuddannelserne bliver et beslutningsforslag i Folketinget, men det lykkedes ikke at samle underskrifter nok. Det får Dansk Metal til at varsle, at der er brug for, det kommer højere op på den politiske dagsorden.
– Vi har lige haft en folketingsvalg, som viste, at der er bred opbakning til den grønne omstilling i Danmark. Men alligevel er der kun 25.000, der har skrevet under på Lærlingeoprørets borgerforslag om, at der skal investeres meget mere i vores erhvervsuddannelser. Jeg er bange for, at det siger noget om, at det endnu ikke er gået op for det store flertal, at vi ikke kan lave den grønne omstilling, hvis vi ikke får mange flere faglærte inden for meget kort tid. Derfor bliver vi nødt til at investere massivt i erhvervsuddannelserne – og det bør stå med flammeskrift i det kommende regeringsgrundlag, siger Kasper Palm, der er forbundssekretær og ansvarlig for uddannelse i Dansk Metal.
Dansk Metal vil presse på for at få lavet en høring på Christiansborg og vil også samle alliancen for faglige uddannelser for at få flere investeringer til erhvervsuddannelserne. Alliancen omfatter en bred kreds af aktører inden for uddannelse og arbejdsmarked.
– Alle folketingsmedlemmer bør være fuldstændig klar over den store udfordring, vi har i Danmark. Politikerne har været gode til at lægge de rigtige planer, men de mangler at løse den grønne flaskehals, hvis planerne skal blive til virkelighed. Hvis vi ikke har de faglærte, som skal udbygge fjernevarmenettet, lave intelligent ventilation og bygge vindmøllerne, så kan det ikke lade sig gøre. Og det kræver altså massive investeringer i erhvervsuddannelserne, og at vi får taget et opgør med uddannelsessnobberiet, slutter Kasper Palm.
Ifølge en rapport fra COWI, som har undersøgt fremtidens behov for arbejdskraft, er der alene inden for industrien brug for 116.000 flere hænder frem mod 2030, hvis Danmark skal nå målet om at begrænse udledningen af CO2 med 70 procent. Det er især faglærte, der er brug for – de udgør halvdelen.
Læs også: Vi skal turde satse stort på den grønne omstilling
PLAY præsenterer ny rute
Så er der en god nyhed til rejseglade syddanskere, for PLAY præsenterer ny rute fra Hamborg til Island og USA’s østkyst. I går offentliggjorde PLAY en helt ny rute mellem Hamborg og USA’s østkyst via Island. Ruten vil åbne den 16. maj 2023, med tre ugentlige flyvninger fra Hamborg Lufthavn, og billetsalget startede allerede i går.
Det er ikke mere end tre år siden, at det islandske flyselskab blev grundlagt, men selskabet kan allerede bryste sig af 27 destinationer i Europa og USA, der er forbundet af Keflavik Lufthavn i Reykjavik på Island. PLAY har indtil nu haft en enkelt destination i Danmark, den helårlige rute til København, men med den nye rute til Hamborg, vil PLAY komme tættere på danskere i Syddanmark.
Ruten skal skabe en oplagt bro mellem Nordtyskland, Island og USA’s østkyst (New York, Boston og Washington), og PLAY’s direktør, Birgir Jonsson, glæder sig til at kunne tilbyde tyskerne og syddanskerne at rejse til USA til en rimelig pris:
– Hamborg er en fantastisk by, og både tyskerne og syddanskerne, der bor i nærheden, elsker at rejse. Det er en stor glæde for mig at skabe en overskuelig rejse mellem Hamborg og USA – både i forhold til logistik, rejsetid og pris.
PLAY’s første fly fra Hamborg til de amerikanske destinationer (et Airbus A320neo-fly med 180 sæder) letter i Hamborg lufthavn den 16. maj 2023, med mellemlanding i smukke Keflavík på Island. Efterfølgende vil ruten byde på flyvninger mellem USA og Hamborg tre gange om ugen, fra maj til oktober.
PLAY er det oplagte valg til dem, der har lyst til at besøge USA’s østkyst med et behageligt serviceniveau og en god pris, som er til at betale. Og netop prisen er et af PLAY’s helt unikke kendetegn:
– Det har været et par hårde år i flybranchen, men vi prioriterer alligevel at holde billetpriserne så lave som muligt. Vores kunder har lysten til at rejse, og vi forsøger at gøre det muligt for så mange som muligt – både når vi udbygger vores netværk, og når vi holder priserne i et niveau, hvor de fleste kan være med, fortæller PLAY’s direktør, Birgir Jonsson.
Der kan bookes billetter fra Hamborg til Island og USA på flyplay.com.
Læs også: Tips: Sådan rejser du bæredygtigt
Flere falske bankbude
I løbet af den seneste uge har Østjyllands Politi modtaget flere nye henvendelser om såkaldte falske bankbude, der ringer op til borgere og udgiver sig for at være fra banken, hvorefter de eller en medgerningsmand møder fysisk op hos borgeren for at modtage dankort og personlige oplysninger. Ifølge svindlerne er borgerens konto blevet misbrugt, hvorfor de bliver nødt til at afhente borgernes dankort og evt. kontanter.
En 84-årig kvinde fra Aarhus V blev for eksempel torsdag klokken 11.30 overtalt til at udlevere nogle tusinde kroner i kontanter til en gerningsmand, der mødte op på hendes adresse kort tid efter en telefonsamtale med en person, der havde udgivet sig for at være fra kvindens bank.
I Brabrand udleverede en 79-årig kvinde onsdag klokken 13.00 både sit dankort nogle tusinde kroner til en ukendt gerningsmand, der mødte op på kvindens adresse. Efterfølgende blev der over flere omgange hævet flere tusinde kroner fra kvindens konto.
Østjyllands Politi skal igen opfordre alle borgere til aldrig at udlevere deres dankort samt personlige oplysninger til fremmede. Del gerne budskabet med ældre familiemedlemmer og bekendte, da det oftest er dem, som gerningsmændene forsøger at snyde.
Læs også: Sådan beskytter du dig bedst mod boligsvindlere
