Læs også:

Close
gave pakke julegave jul (Foto: PR)

NEWS: Danskernes velgørenhedshjerter banker stærkere i julen

Nyheder  | 

Danskernes velgørenhedshjerter banker stærkere i julen · Trump stilles for en rigsretssag · Undgå rengøringshelvede efter juletræet · Taylor Swift udgiver julesang · Vinder 105 millioner £ og fortsætter som murer · Dagens video: Ikke alle er lige vilde med julemanden

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Danskernes velgørenhedshjerter banker stærkere i julen

Danskernes velgørenhedshjerter banker lidt stærkere i julen. Det viser undersøgelse foretaget af YouGov. Hver femte (20%) giver nemlig penge til velgørenhed i julen trods mange andre udgifter i den travle måned, og hver tiende (9%) bruger desuden tid i julen på velgørenhed som for eksempel frivilligt arbejde.

Hele 92% af befolkningen skal fejre jul i år, og når det gælder julegaver til familie og venner, giver næsten halvdelen af danskerne mellem 5-10 julegaver væk, hvoraf en del af dem dog ender med at blive byttet i januar. Det viser undersøgelsen også.

Danskerne er slet ikke i tvivl om, hvorvidt de vil have penge eller gaver til jul. Størstedelen af danskere (70%) foretrækker at få gaver frem for penge. Særligt kvinder (75% mod 66% af mændene) foretrækker gaverne.

Mange har oplevet at få en julegave, de ikke kan bruge. 70% af danskerne har i hvert fald returneret eller byttet julegaver efter jul, og halvdelen (44%) af os har gjort det mange gange.

Undersøgelsen er baseret på interview med 1.005 repræsentativt udvalgte personer i alderen 18+ år fra YouGov panelet i perioden 10.-11. december 2019.

gave pakke julegave jul (Foto: PR)
Danskerne giver mellem 5-10 gaver væk. (Foto: PR)

Læs også: 21 gaver til under 100 kroner

Trump stilles for en rigsretssag

Natten til torsdag stemte Repræsentanternes Hus i USA for en rigsretssag mod præsident Trump. Donald Trump bliver dermed den blot tredje præsident i den amerikanske historie, der bliver stillet for en rigsret.

De 435 medlemmer stemte om de to anklagepunkter:

  • 1. Trump beskyldes for at forsøge at afpresse Ukraines præsident ved at tilbageholde militærhjælp, indtil præsidenten gik med til at undersøge tidligere vicepræsident Joe Biden, der kan blive Trumps modstander ved det kommende præsidentvalg. Derved sammenblandede han nationale interesser med sin egen personlige interesse i at blive genvalgt som præsident. Samtidig “misbrugte han sit embede for at få en fremmed magt til at korrumpere et demokratisk valg”, står der i anklagen.
  • 2. Trump beskyldes for at forhindre rettens gang, da Repræsentanternes Hus begyndte at undersøge sagen. Ifølge anklagen beordrede Trump sine medarbejdere, at de ikke måtte hjælpe undersøgelsen ved at vidne eller udlevere dokumenter.

Begge anklager blev der stemt ja til. Det skriver CNN og TV2.

Læs også: Tæt samarbejde med præsident Trump: Fox News bliver kaldt for en propaganda-kanal

Undgå rengøringshelvede efter juletræet

Knap halvdelen af danskerne skal lægge hjem til årets store julefest, det fremgik af en Yougov undersøgelse på vegne af Home sidste år. December måned er for de fleste lig med julepynt, julefrokoster, familiefester og nytårsgæster. Og juletræ. Men med 300.000 nåle i et gennemsnitligt juletræ betyder det også – altså udover al julehyggen, at hjemmet skal have den helt store skrubbetur, inden det ringer på døren.

– Hvis støvsugerapparatet spiller, så er der ingen grænser for hvor mange serpentiner og grannåle den kan spise. Omvendt er der ikke noget værre end at trække maskinen hen over den samme nullermand tre gange uden resultat, udtaler administrerende direktør i Støvsugerbanden, Nicole Kiel Broch. Hun forklarer også, at der blot er fire støvsugerregler, man skal overholde:

  1. Skift posen regelmæssigt
  2. Husk filteret
  3. Støvsug støvsugeren engang imellem
  4. Få den repareret, er den gået i stykker. Med tiden bliver den slidt og kræver reparation.
støvsugning støvsuger juletræ (Foto: PR)
Er dit hjem klar til jul? (Foto: PR)

Læs også: 8 effektive husmoderråd

Taylor Swift udgiver julesang

Fra på tirsdag kan vi opleve Taylor Swift i musicalfilmen CATS som katten Bombalurina. Men den i forvejen katteelskende celeb tog faktisk sine egne katte med på råds, da hun forsøgte at få svar på, om hun skulle udgive sin nye julesang allerede i år.

Sangen kan du høre her. Men se også lige Taylor snakke med sine katte nedenfor.

Læs også: Sagaen om Calvin Harris, Taylor Swift og Tom Hiddleston

Vinder 105 millioner £ og fortsætter som murer

Der var jackpot for den 42-årige murer i West Sussex Steve Thomson, der vandt intet mindre end 105 millioner pund i EuroMillions for nylig. Dermed er han nu en af af Englands rigeste personer. Trods dette er han tilbage på jobbet sammen med sin kompagnon for at fuldføre de arbejdsopgaver – og endda ganske gratis –  som de var i gang med, da lykken tilsmilede familiefaderen.

Om han dog fortsætter med sit murerfirma på den lange bane, melder historien intet om. Det skriver www.metro.co.uk.

efterår jackpot
Der var jackpot for Steve … (PR)

Læs også: 

Dagens video: Ikke alle er lige vilde med julemanden

· Mere fra samme kategori ·