Læs også:

Close
Landkort pas rejse ferie kamera planlægning

10 tips: Sådan rejser du bæredygtigt

Rejser  | 

Kan du godt lide at rejse, men får ind imellem dårlig samvittighed over, at det ikke er heeelt godt for klimaet at tage for meget ud i verden? Så læs med her. For med disse 10 tips til at rejse bæredygtigt kan du rejse uden at behøve skamme dig

1. Vælg en bæredygtig rejsedestination

Når du skal vælge en bæredygtig rejsedestination, skal du kigge efter byer, som har konkrete tiltag, der fremmer bæredygtighed og arbejder for at forbedre livskvaliteten for dens indbyggere. Du kan for eksempel se efter, om de har et styrende organ til at styrke bæredygtighed, om de tilskynder til at bruge mindre energi, om de fokuserer på at reducere både deres lokale og globale påvirkning, og om de viser engagement i at beskytte naturressourcer, mennesker og kulturarv.

Et eksempel kunne være øen Palau, der er en øgruppe i det vestlige Stillehav, som kræver at alle besøgende lover at beskytte den naturlige og kulturelle arv, inden de betræder øen.

Du kan også undersøge officielle certificeringer og priser, der er blevet givet til lande som en prissætning af deres løfte om at være bæredygtig. For eksempel tildeler Europa-Kommissionen Green Capital og Green Leaf Award til en europæisk by hvert år. Til dato er der 14 byer, der har vundet en Green Capital pris.

2. Besøg de populære destinationer udenfor højsæsonen

De mest velbesøgte byer er ikke altid de mest bæredygtige, så hvis du beslutter dig for at rejse til en meget populær og travl by, kan du overveje at rejse dertil udenfor højsæsonen. Husk på, at en en bys højsæson ofte er bestemt af lokale skoleferier og ikke nødvendigvis, hvornår det er bedst at rejse dertil.

Når du rejser udenfor sæsonen, betyder det, at du ikke bare får fordel af billigere fly og hoteller, du hjælper også med at stimulere økonomisk vækst. Turistindustrien er meget udfordret af sæsoner, og det udgør en global udfordring især i forhold til jobsikkerhed. Det skyldes, at det ikke er ualmindeligt, at arbejdere bliver afskediget efter højsæsonen og står uden job.

Paris rejsedestination vinter rejse Eiffeltårnet
Tag for eksempel til Paris om vinteren – Eiffeltårnet er stadig flot …. (Foto: Pexels)

3. Rejs til mindre kendte byer

Når du besøger mindre kendte byer, undgår du meget turistede steder og får tanket op på autentiske, lokale oplevelser. På den måde har du stadig mulighed for at besøge berømte områder, men du bidrager ikke til overturisme og forurening.

Mange rejser til Italien for at besøge Rom, men du bør også prøve at opleve, hvad andre italienske byer har at byde på. Overturisme kan, ligesom med overfiskning, udtømme en regions ressourcer og efterlade den mere forurenet, end den var før.

4. Overvej et hostel på din næste rejse

Hvis ordet ‘hostel’  vækker negative følelser hos dig, så er det måske på tide for dig at genoverveje det som en overnatningsmulighed på din næste rejse. Hostels er ikke bare et socialt rum, som ofte ligger midt i  byens kulturliv, de er også ofte meget grønnere sammenlignet med boligudlejning og hoteller. Dette skyldes de fælles faciliteter, som nedsætter brugen af vand og energi pr. person og giver dermed en lavere miljøbelastning.

Hostels er et mere overkommeligt og grønnere overnatningsalternativ og er samtidig ofte en meget billigere mulighed.

5. Tag de små åbne hotelsæber, shampoo og tandpasta med hjem

Hoteller har ofte små sæber og shampoo til deres gæster, som en gratis bekvemmelighed, så du ikke selv behøver at tage det med. Disse små flasker sæbe bliver ikke fyldt op, hvis du efterlader dem åbne. I stedet bliver de bare smidt ud. Næste gang du tjekker ud af dit hotelværelse, kan du derfor bare hapse de åbne flasker med dig.

hotelsæbe rejsestørrelser bad
Det er kun godt, hvis du tager de åbne shampooflasker fra hotellet med hjem … (Foto: Unsplash)

6. Sørg for at pakke let

Det er ikke altid let at pakke let, men for hver enkelt stykke bagage og ekstra vægt, som du tager med dig, jo mere bidrager du til bilens eller flyets samlede vægt. Jo tungere et køretøj er, jo mere brændstof forbrænder det for at bevæge sig, hvilket resulterer i større CO2-udledning.

Ikke alene betyder let oppakning en mindre CO2-udledning, der er også flere andre fordele ved at rejse let. Hvis du kun flyver med håndbagage, kan du springe køen over til bagageindtjekning, du undgår bagagegebyrer, og du behøver ikke vente på bagageudleveringen.

7. Hæng dine håndklæder op

Det er efterhånden almindelig praksis, når du bor på hotel, at du hænger dine håndklæder op på en knage eller et stativ, hvis du ønsker at genbruge dem. Hvis du smider håndklæderne på gulvet eller i vasken, vil rengøringspersonalet antage, at de er beskidte, og at du ønsker nye, rene håndklæder.

Hvis du ikke vasker dine håndklæder hver dag derhjemme, hvorfor skulle du så have brug for det, når du er på ferie? Vaskemaskiner forbruger en hel del energi og vand, hvilket bidrager til en højere udledning af CO2.

8. Undgå at bruge sugerør

Påvirkningen af et enkelt sugerør virker måske ikke så vigtigt, når du har det sjovt med en eksotisk og farverig drink i hånden, men i massevis kan sugerør være meget ødelæggende for planen og dyrelivet. Især når de ender i havet. Selv papirsugerør er ikke meget bedre end dem af plastik, fordi selve produktionen af papirsugerør kræver meget energi og producerer meget CO2.

Når du rejser til udlandet – og i øvrigt også derhjemme – bør du gøre det til en vane at sige nej tak til sugerør. Hvis det ikke er muligt af undgå sugerør, så prøv at anskaffe dig et genanvendeligt et i rustfrist stål, som du kan tage med dig.

Drink drinks cocktail sugerør
Det er en god idé at droppe sugerrøret i din drink fremover … (Foto: Unsplash)

9. Brug reef safe solcreme

Når du rejser til solrige stedet, især områder nær ækvator, hvor solens stråler er stærkest, må du ikke glemme solcremen. Du bruger selvfølgelig solcreme, både  når du svømmer, dykker, snorkler og dyrker andre udendørsaktiviteter. Der er dog en del solcremer, som indeholder kemikalier og partikler, som er skadelige for miljøet og især koralrev.

Ved at vælge reef safe solcreme kan du undgå, at skadelige kemikalier ender i havet. Forskning har vist, at kemikalierne i almindelig kommerciel solcreme kan blege og dermed skade koral-DNA. Og det forstyrrer koralrevenes reproduktion.

10. Book altid direkte fly

Én ting er helt, helt sikker; direkte fly er eksponentielt bedre for miljøet end fly med mellemlandinger. Og det er ikke kun, fordi du rejser færre kilometer på et direkte fly. Det skyldes, at så meget som 50 % af CO2-udledningen kan komme fra flyets start og landing, og det gælder især på korte flyvninger.

Flyrejser udgør 20 % af turistindustriens globale CO2-fodaftryk, derfor er det vigtigt at overveje, om du flyver, og hvordan du flyver. Du får lige et eksempel: En direkte flyvning på 1.800 kilometer bruger 13 % af sit brændstof på at flyve til startbanen, komme op i luften og landing. Hvis du har en mellemlanding, vil de 13 % stige til hele 23 %. Så næste gang du bestiller en flyrejse, så spørg dig selv, om det er miljøomkostningerne værd at spare 500 kroner.

fly (Foto: Unsplash)
Med direkte fly sparer du en masse CO2 … (Foto: Unsplash)

 

Kilde: Greenmatch.dk

 

Læs også: 

Kender du følelsen af flyskam?

 

· Mere fra samme kategori ·