NEWS: Enormt behov for investeringer og nødhjælp til Ukraine
Enormt behov for investeringer og nødhjælp til Ukraine · Kørte rundt med våben i bilen · Dobbeltrettet trafik på Storebæltsbroen i maj · CO2-afgift på landbrug i pagt med vand, sol, vind og skov · Aktion mod salg af lattergas · Dagens video: Met Gala stjernedrys
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Enormt behov for investeringer og nødhjælp til Ukraine
Regeringens donation til nødhjælp i Ukraine rammer ned i et stort humanitært behov. Men der er også behov for at Regeringen i højere grad adresserer det langsigtede behov for genopbygning. Det mener Dansk Industri.
Til ministermødet i Bruxelles sidste uge var Ukraine på dagsordenen og i den forbindelse har Regeringen med Dan Jørgensen i spidsen annonceret en støttepakke på 250 millioner kroner øremærket nødhjælp til det krigshærgerede land.
DI’s underdirektør for global udvikling og bæredygtighed Marie Gad hilser dagens donation velkommen:
– Der er fortsat brug for hjælp til Ukraine, ikke kun militært men også humanitært, hvor behovet er enormt og civilbefolkningen har brug for akut nødhjælp. Her er dagens danske donation et vigtigt bidrag.
Støtten til nødhjælp kan dog ikke stå alene, ifølge DI er der behov for at Regeringen tænker langsigtet og øger støtten til genopbygningen, så Ukrainerne til efteråret er klar til at gå en kold vinter i møde.
– Nødhjælp og støtte til genopbygning er ikke hinandens modsætninger og Ukraine har brug for begge dele. Der er brug for akut nødhjælp, men der er også brug for investeringer i kritiske sektorer som vand, infrastruktur og fjernvarme.
– Behovet er lige nu omfattende og meget af Ukraines kritiske infrastruktur er beskadiget. Det tager længere tid at genopbygge eksempelvis veje eller fjernvarmeløsninger og derfor er der allerede nu behov for, at vi styrker investeringerne gennem både IFU og EIFO og inddrager danske virksomheder, hvis Ukraine skal være klar til at gå vinteren i møde, siger Marie Gad.
Mange danske virksomheder er allerede aktive i Ukraine og kan tilbyde nogle af de løsninger, som landet efterspørger. Men skal flere virksomheder bidrage til den kritiske genopbygning er der brug for fortsat adgang til eksportkredit gennem EIFO’s Ukraine-facilitet. For selvom det er godt at Regeringen netop har bidraget med flere midler til faciliteten, er der også behov for DI stabilitet og et længere sigte i donationerne, mener DI. Marie Gad afslutter:
– Danske virksomheder har kompetencerne og ønsket om at bidrage til genopbygningen af Ukraine. Men skal vi sikre fortsat handel mellem vores to lande, har virksomhederne behov for visheden om, at der fortsat er adgang til eksportkredit. Derfor håber vi både, at Regeringen vil øge bidraget til EIFOs Ukrainefacilitet, så beløbet kommer på linje med sidste års donation, men også at man i endnu højere grad tænker langsigtet og øremærker midler til faciliteten i årene der kommer.
Læs også: Vi skal turde tale fredens sag i Ukraine
Kørte rundt med våben i bilen
Sidste mandag aften klokken 21.03 fik en patrulje fra Østjyllands Politi kontakt til føreren af en bil, som kom kørende på Færgevej i Aarhus C.
Da politiet rettede henvendelse til den 20-årige mandlige fører, blev han fundet i besiddelse af en flaske med lattergas, og han blev derfor sigtet for at have medbragt denne.
Under en ransagning af køretøjet og en visitation af den 20-årige fandt politiet desuden en peberspray, et baseballbat og en enhåndsbetjent foldekniv. Den 20-årige blev derfor også sigtet for at have overtrådt både våben- og knivloven.
De ulovlige fund blev beslaglagt med henblik på senere konfiskation og destruktion.
Læs også: Mand tiltalt for drabet på Hanne With
Dobbeltrettet trafik på Storebæltsbroen i maj
To torsdage i maj – nemlig den 16. og den 30. maj – bliver der i aften- og nattetimerne arbejdet på Storebæltsbroen med vedligeholdsarbejde blandt andet maling af ekspansionsfuger på den ene af broens to 325.000 tons tunge ankerblokke.
Arbejdet foregår om natten for at skabe et trafikfrit og sikkert område, som samtidig giver mulighed for at udføre arbejdet hurtigere og mere effektivt end i dagtimerne. Det betyder, at trafikken vil køre dobbeltrettet i den ene side af broen, mens der arbejdes i den modsatte side.
Trafikrestriktioner under arbejdet … Torsdag den 16 og 30 maj vil trafikken køre dobbeltrettet i aften- og nattetimerne mellem kl. 20.00 og 05.00.
Broen lukkes i to omgange af 45 minutter, henholdsvis om aftenen klokken 20 og igen om morgenen klokken 05 i forbindelse med omlægning af trafikken. Der vil opstå ventetid under omlægning af trafikken.
Mens trafikken er omlagt, er hastighedsbegrænsningen 80 km/t, og overhaling er ikke tilladt. Læs mere om vejarbejderne, og hvornår de præcist vil påvirke trafikken, på storebaelt.dk.
Hold dig opdateret:
Modtag den aktuelle trafikinformation ved at følge med på X eller tilmeld dig Storebælts bromelding på storebaelt.dk. Du kan også modtage trafikinfo via SMS. Send til 1231 med Bro Info. Tjenesten ophører automatisk efter 7 dage.
Læs også: Danmarks største lynladepark etableres ved Storebæltsbroen
CO2-afgift på landbrug i pagt med vand, sol, vind og skov
Danmark er et lille land med mange ønsker til udnyttelse af arealerne. En CO2-afgift på landbruget skal omfavne hensyn til drikkevand, skov, fødevarer, vandmiljø og vedvarende energi. Det mener DANVA, der har afholdt konference om grundvandsbeskyttelse rammet ind Danmarks klimamål og den grønne trepart.
Alle sektorer skal bidrage med en CO2-reduktion. Det skal de for at Danmark kan opfylde det klimamål for 2030, som er dikteret af Folketinget.
– En CO2-afgift på landbruget kan bidrage til at reducere klimabelastningen og samtidig lette presset på miljøet. Det kan blandt andet ske ved hjælp af skovrejsning, hvor man på arealerne også inddrager hensyn til grundvandsbeskyttelse. Og der er akut brug for at oprette grundvandsparker, da over halvdelen af alle drikkevandsboringer har spor af pesticider og kemikalier, forklarer direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.
Klimaforandringerne foregår i et hurtigere tempo, end samfundet kan nå at omstille sig til.
– Det ser vi blandt andet ved de stadig større mængder nedbør, der udfordrer byer, infrastruktur og landbrugets dyrkningsflader. Klimaforandringer med henholdsvis megen nedbør og tørke, udfordrer landmænd, hvorfor det er hjælp til selvhjælp med en CO2-afgift på landbruget. Vi ser også, at grundvandet, naturen og vandmiljøet er under et voldsomt pres fra produktion. Det problem er en skal-opgave for Christiansborg, fortsætter Carl-Emil Larsen.
Der er i Danmark mange ønsker til, hvordan man skal anvende landets relativt små arealer. Fra mange sider er det derfor slået fast, at man så at sige bliver nødt til at bruge dem flere gange. Anbefalingen til grøn trepart fra ekspertudvalget til en grøn skattereform omhandler blandt andet tilskud til rejsning af 250.000 ha skov. Når man udtager landbrugsområder for at plante træer på arealerne, så løser man flere udfordringer.
– Der skal være plads til at dyrke fødevarer til mennesker, beskytte drikkevand og vandmiljø, skabe plads til naturen, ligesom der skal opstilles flere solceller og vindmøller til grøn energi. Der er ingen tvivl om, at skovrejsning både kan gavne drikkevand, klima, vandmiljø og natur på samme tid og derved være en nøgle til en model for en CO2-afgift på landbruget, siger Carl-Emil Larsen, som blandt andet også leverede dette budskab på DANVAs konference ’Klima, land og vand’ i Festsalen på Nationalmuseet den 2. maj.
Hvis der afsættes arealer til grundvandsbeskyttelse, og der rejses skov og/eller opstilles solceller eller vindmøller (under forudsætning af, disse ikke forurener), så bør det udløse en ’rabat’ til landbruget, foreslår DANVA.
–Vi har tidligere set den model anvendt i forbindelse med CO2-afgiften på den mineralogiske sektor (f.eks. Aalborg Portland og Rockwool). Tager man landbrugsarealer ud af drift, og bruger dem til grundvandsbeskyttelse, og skovrejsning, så vil der samlet set blive et mindre dyrkningsområde og dermed en mindre CO2-udledning. Der vil oveni være en stor gevinst ved CO2-fangsten og fotosyntesen i de træer, der plantes og vokser op. Solceller og vindmøller bidrager samtidig til den grønne omstilling og er på den måde også en klimagevinst på landbrugsarealerne, fortsætter Carl-Emil Larsen.
DANVA understreger samtidig, at det vil være godt for klima og vandmiljø, at der udtages lavbundsjorde.
– Her vil det i øvrigt være interessant for vandselskaber at få adgang til de lavtliggende ådale, der kan anvendes til vandparkering af de stigende mængder nedbør. På den måde forsinker man vandmasserne ude på landet i at løbe ind og ødelægge byrum, afslutter Carl-Emil Larsen.
Økonomiminister, Stephanie Lose, der deltog på DANVAs konference og sidder for bordenden i den grønne trepart, har tilkendegivet, at hun er positiv overfor multifunktionelle løsninger med blandt andet grundvandsbeskyttelse og skovrejsning som nøgle til en model for en CO2-afgift på landbruget.
Udover økonomiministeren deltog også miljøordførerne Anne Paulin (S), Erling Bonnesen (V) og Carl Valentin (SF), ligesom der er oplæg fra L&F, DN, Klimaskovfonden, Better Energy, Velliv, Coca-Cola, Hedeselskabet og selvfølgelig DANVA.
Læs også: Fund af nyt sprøjtemiddel i drikkevandet
Aktion mod salg af lattergas
Politiet slog sidste uge til mod en række adresser på Sjælland i forbindelse med ulovligt salg af lattergas.
I sidste uge igangsatte Københavns Vestegens Politi ransagninger på et større antal adresser på Sjælland. På baggrund af efterforskningen, vurderer politiet, at have afdækket et netværk, der forestod distribution og salg af lattergas. I forbindelse med aktionen er fire mænd blevet anholdt og et større parti lattergasflasker blev beslaglagt. Mændene er alle sigtet for opbevaring og salg af lattergas.
I forbindelse med aktionen har politiet også beslaglagt puff bars, kontanter og blankvåben.
– Vi har stor fokus på ulovligt salg af lattergas, og vi har fulgt flere af de netværk der står bag salget i en længere periode – og disse netværk kan belave sig på, at vi på ingen måde er færdige, siger lederen for Københavns Vestegns Politis Særlovs-afdeling, politikommissær Kristian Broch.
Ransagningerne og anholdelserne har fundet sted på Vestegnen og i København, Midt- og Vestsjælland samt Nordsjælland. Aktionen er sket i samarbejde med Skattestyrelsen.
– Vi kan ikke udelukke, at der kan ske flere anholdelser i forbindelse med sagen og de anholdte i sagen, kan nu se frem til et juridisk efterspil, afslutter Kristian Broch.
Siden den 1. juli 2023 har det være ulovligt at besidde og sælge lattergas som rusmiddel – se mere her:
Læs også: Lattergas er ulovligt
