Læs også:

Close
handicap handicappet kørestol

NEWS: FOA i bøn til Folketinget

Nyheder  | 

FOA i bøn til Folketinget · Sigtet for forsøg på voldtægt af særlig brutal og farlig karakter · Ægteparret bag Gram og Nybøl Godser vinder prisen som Årets Ejerleder 2023 i Sydjylland · Krigen fortsætter ufortrødent · 10 biler beslaglagt i politiaktion · Dagens video: Krigen i Gaza og Israel

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

FOA i bøn til Folketinget

Mona Striib kommer med et oprådtil Folketinget: Forfærdelige billeder fra botilbud må ikke ende i mere kontrol …

Operation X-dokumentar afslørede sidste uge forhold for beboere, som ikke er acceptable og sætter fokus på forråelse i arbejdskulturen, som ikke er begrænset til de botilbud, der optræder i dokumentaren. Derfor skal løsningen være åbenhed om ressourcer og forråelse – ikke mere tilsyn og kontrol, mener FOA-formand.

Billederne fra dokumentaren ‘Nødråb i natten’ afdækker forholdene for beboere på to bosteder i hver sin ende af landet. Vi hører Mathias Hansens råb om hjælp ikke blive hørt, og vi ser en medarbejder se Netflix på sin computer, mens en beboer slår sig selv i hovedet.

– Det er forfærdelige forhold, beboerne oplever. Sådan noget må ikke finde sted på tilbud til vores børn, forældre og søskende, som har brug for omsorg, siger forbundsformand i FOA Mona Striib.

Selvom billederne chokerer og gør stort indtryk, er hun ikke overrasket over forholdene. I en ny undersøgelse blandt medarbejdere på det sociale område, svarer 43 procent af medarbejderne, at de ugentligt oplever et eller flere tegn på forråelse på deres arbejdsplads.

– Lad mig slå fast, at vi må og skal have tillid til, at medarbejderne som arbejder på bosteder, på sygehuse, i dagtilbud og på plejecentre gør deres bedste, trods svære forhold, for at skabe de bedst mulige tilbud for vores kære. Billederne fra dokumentaren viser konsekvenserne af – ikke årsagerne til problemerne.

– Ingen søger ind i fag, hvor pleje og omsorg til mennesker er omdrejningspunktet for at lade beboerne i stikken. Det sker gradvist gennem en forråelse af kulturen på arbejdspladsen, når rammerne og antallet af kolleger konstant bliver mindre og mindre. Som mennesker kan vi ikke dag efter dag gå hjem med en følelse af, at borgerne ikke har fået den hjælp, de har brug for og at vi, uanset hvor høj faglighed, vi har, ikke kan udleve den, fortsætter Mona Striib.

Undersøgelsen blandt FOA-medlemmerne viser, at der er en klar sammenhæng mellem manglende bemanding og tegn på forråelse. Knap 8 ud af 10 af de medlemmer, der stort set dagligt oplever en for ringe bemanding i forhold til de opgaver, der skal løses, ser flere gange om ugen ét eller flere tegn på forråelse på arbejdspladsen. For medlemmer, som sjældnere end månedligt oplever manglende bemanding er det knap to ud af 10.

– Medlemmernes ærlige svar viser os to ting: Det er tydeligt, at for få kolleger kraftigt forværrer problemerne, men de viser også, at forråelsen kan opstå overalt – ikke kun på arbejdspladser, der oplever stort pres, fortæller Mona Striib.

Netop nu reagerer politikere med indkaldelser til samråd og møder med parterne på det specialiserede socialområde for at finde forklaringer og løsninger på det, vi har set.

Løsningen skal netop på grund af omfanget af forråelsen, som undersøgelsen peger på, være bedre rammer og mere indflydelse på arbejdet blandt medarbejdere på det specialiserede socialområde og åbenhed om forholdene i både samfundet og på den enkelte arbejdsplads – ikke mere tilsyn og kontrol, mener hun.

– Det letteste for politikere – både lokalt og på Christiansborg, som sidder med muligheden for at handle ovenpå en dokumentar som den, vi har set nu, er at udpege de enkelte medarbejderes og reagere, som det er sket før, med afskedigelser af de enkelte medarbejdere og mere tilsyn med forholdene. Det løser bare ikke problemerne; tilsynet har været på besøg på botilbuddene.

– Vi er nødt til at være åbne om, hvilke rammer vi tilbyder borgerne og medarbejderne. Vi skal kunne tale åbent om forholdene blandt kolleger, ledelse, embedsværket og det politiske system. Forråelsen trives og eskalerer netop, når den lever i mørket; når vi frygter for konsekvenserne ved at sige fra overfor kollegaen, der måske bruger et sprog, vi ikke selv vil bruge overfor en borger eller overfor politikere og ledelsen, når endnu en sparerunde gennemføres med en forventning om uændret serviceniveau trods færre ressourcer,  afslutter Mona Striib.

handicap handicappet kørestol
Efter dokumentar sidste uge kommer FOA med bøn til Folketinget … (Foto: Unsplash)

Læs også: Handikappede beboere glemte i to døgn

Sigtet for forsøg på voldtægt af særlig brutal og farlig karakter

Østjyllands Politi fremstillede sidste uge en 21-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Randers. Han er sigtet for forsøg på voldtægt af særlig brutal og farlig karakter begået mod en 37-årig kvinde.

Episoden fandt sted om søndagen i kvindens lejlighed i Randers, og voldtægtsforsøget var ifølge sigtelsen så voldsomt, at kvinden har været i livsfare.

Det lykkedes kvinden at komme ud af lejligheden og få fat i en ven, der fik tilkaldt politiet, som klokken 21.25 anholdt den 21-årige mand, der stadig befandt sig i kvindens hjem.

Kvinden er ikke længere i livsfare og er p.t. ikke indlagt. Anklagemyndigheden anmodede om lukkede døre ved grundlovsforhøret, og Østjyllands Politi ønsker derfor p.t. ikke at oplyse yderligere om sagen.

mand sur vred
Sigtet for forsøg på voldtægt af særlig brutal og farlig karakter … (Foto: Unsplash)

Læs også: Mand i fængsel for seksuelle overgreb

Ægteparret bag Gram og Nybøl Godser vinder prisen som Årets Ejerleder 2023 i Sydjylland

Sanne og Svend Brodersen fra Gram og Nybøl Godser A/S vinder prisen som Årets Ejerleder 2023 i Sydjylland. Ægteparret har drevet Gram Slot siden 2007 og er gået fra at være en lille virksomhed til nu at være en succesfuld kulturinstitution i Sønderjylland med tusindvis af kunder og over 100 ansatte. Ejerlederne fik overrakt prisen ved en velbesøgt regionskåring hos PwC i Vejle.

Sanne og Svend Brodersen har netop vundet prisen som Årets Ejerleder 2023 i Sydjylland.

Ejerlederne har ejet Gram Slot i 15 år og driver både hotel og restaurant, økologisk landbrug, events og kulturformidling. Sanne og Svend Brodersen modtager prisen som Ejerleder 2023 i Sydjylland for at have skabt en unik og succesfuld virksomhed. De har udviklet Gram Slot fra at være en mindre virksomhed til nu at være en stor succesfuld virksomhed med flotte vækstrater, der beskæftiger mere end 100 ansatte og har hele 120.000 gæster om året.

– Sanne og Svend er to inspirerende ejerledere. De har ved hjælp af hårdt arbejde og målrettethed udviklet Gram og Nybøl Godser til både en god forretning og en stolt kulturinstitution i Sønderjylland, fortæller Palle H. Jensen, partner i PwC i Esbjerg og fortsætter:

– De er over en årrække lykkedes med at skabe en stærk kultur, som hviler på åbenhed og menneskelige relationer. Sanne og Svend er frontløbere, kulturbærere og leder gennem sunde værdier, og alle medarbejdere på slottet ved, hvad kulturen og værdierne på Gram Slot er.

Sanne og Svend Brodersen har formået at balancere både familielivet og rollen som ejerledere. Svend er ‘direktør’ i virksomheden, mens Sanne fungerer som ‘direktør’ for familien, og hun tager også aktivt del i den daglige drift af virksomheden.

– Sanne og Svend Brodersen udgør et særligt stærkt team og er sammen med til at forme kulturen i Gram og Nybøl Godser. De formår at holde en masse bolde i luften og driver både hotel og restaurant, økologisk landbrug, events og kulturformidling. Deres imponerende resultater og flotte vækstrater fortjener anerkendelse, fortsætter Torben Rafn, Nykredits viceregionsdirektør i Syddanmark.

Hos Dansk Erhverv er man ikke i tvivl om, at Sanne og Svend Brodersen er de rette vindere af Årets Ejerleder 2023 i Sydjylland:

– De to ejerledere har på imponerende vis skabt en succesfuld virksomhed uden at gå på kompromis med virksomhedens kerneværdier og kultur. Gram og Nybøl Godser er blevet til en kulturoase takket været de to ejerlederes visioner og hårde arbejde, og derfor fortjener de at blive hyldet som Årets Ejerleder i Sydjylland, afslutter Casper Klynge, vicedirektør i Dansk Erhverv.

Fakta om Gram og Nybøl Godser A/S (Gram)

Ægteparret Sanne og Svend Brodersen har drevet Gram Slot siden 2007. Virksomheden er gået fra at være en mindre virksomhed til i dag at beskæftige over 100 medarbejdere og have hele 120.000 gæster om året. Ejerlederne driver både hotel og restaurant, økologisk landbrug, events og kulturformidling.

gram slot
Sanne og Svend Brodersen fra Gram og Nybøl Godser A/S vinder prisen som Årets Ejerleder 2023 i Sydjylland. (Foto: PR)

Læs også: Smuttur til Sønderjylland og Nordtyskland

Krigen fortsætter ufortrødent

Fredag fortsatte Israel sine luftangreb i Gaza, mens landets tropper også har omringet Gaza by. Krigen fortsætter ufortrødent, og USA opfordrer nu til humanitære pauser i krigen mellem Israel og Hamas.

På grænsen mellem Israel og Libanon meldes der også om stigende spændinger, og Hizbollah-militsens leder holdt fredag sin første tale siden krigens udbrud. 20 ambulancer fra Egypten har fået passage ind i Gaza og er kørt ind i Gaza for at hente sårede civile ud. Det skriver CNN, der har journalister på stedet. Ifølge mediet skal ambulancerne transportere 29 civile ud, heriblandt ni børn ud. Det bringer antallet af sårede civile fra Gaza, der er blevet kørt til Egypten til behandling, op på 48.

Der er behov for, at krigens parter accepterer, at Gazas hospitaler ikke er mål i krigen. Det udtalte Bjarke Skaaning fredag, der er katastrofechef hos Røde Kors. Han fortalte også, at han fredag morgen havde talt med kollegaer, der befinder sig på et hospital i Gaza. På hospitalet er 21 kvinder og børn blevet såret i løbet af natten af smadrede ruder og væltede reoler, efter der er blevet bombet omkring hospitalet.

– Krigens parter er simpelthen nødt til at følge krigens regler og sikre, at i hvert fald hospitaler er et sikkert sted, lyder det fra Bjarke Skaaning.

Katastrofechefen opfordrer derfor også til, at krigens parter og dem, der understøtter krigens parter, finder en løsning, som både sikrer, at nødhjælpsorganisationerne kan arbejde, og at de civile får adgang til vand og mad.

FN-organ beskylder desuden Israel for krigsforbrydelse og advarer mod folkedrab på palæstinensere … I en pressemeddelelse siger en række eksperter fra sekretariatet for FN’s højkommissær for menneskerettigheder, OHCHR, at ‘tiden er knap’, hvis et folkedrab på den palæstinensiske befolkning skal undgås.

De kalder Israels bombardementer af Jabalia-lejren tirsdag og onsdag for en ‘uforskammet’ overtrædelse af krigens love og en krigsforbrydelse. De skriver endvidere, at Gaza befinder sig på et kritisk punkt, når det kommer til basale fornødenheder som mad, vand og elektricitet. Derfor kalder mange også på en våbenhvile, der tillader, at nødhjælp kan komme ind i Gaza.

krig militær
Det er en voldsom krig der udspiller sig … (Foto: Unsplash)

Læs også: Der er udbrudt krig mellem Israel og Hamas

10 biler beslaglagt i politiaktion

Københavns Vestegns Politi har i torsdags gennemført en aktion, hvor politiet har beslaglagt 10 biler i forbindelse med vanvidskørsel.

Politiet hentede de 10 biler i går, efter at Retten i Glostrup havde afsagt kendelse om beslaglæggelse i forbindelse med, at bilerne er blevet brugt i sager om vanvidskørsel i form af fartoverskridelser, spiritus- eller narkokørsel.

I sager hvor en borger kører over 100 procent for stærkt og bliver stoppet af politiet, bliver bilen beslaglagt på stedet. I sager hvor vanvidskørslen er blevet fastslået af Automatisk Kontrol (ATK) eller ved sager om omfattende spiritus- eller narkokørsel, så bliver sagerne indbragt for retten.

– I alle de 10 sager, har retten vurderet, at der var grundlag for beslaglæggelse – og det var bagrunden for vores aktion i torsdags, udtaler politikommissær Claus Stoltenberg

Aktionen fandt sted på en række adresse i det storkøbenhavnske område.

– Overhold fartgrænserne og undlad at køre, hvis du er påvirket – og ellers må du forvente at få besøg af os ved en aktion som i torsdags, pointerer Claus Stoltenberg.

Bilerne er nu alle i politiets varetægt. Det er nu op til retten om der skal ske en endelig konfiskation af køretøjerne.

færdselskontroal
10 biler beslaglagt i politiaktion … (Foto: Rigspolitiet)

Læs også: Tysk ægtepar kørte vanvidskørsel i Danmark

Dagens video: Krigen i Gaza og Israel

· Mere fra samme kategori ·