Læs også:

Close
kløver firkløver klima natur grøn miljø

NEWS: Regeringens klimaprogram præsenteret

Nyheder  | 

Regeringens klimaprogram præsenteret · Sov på sofa og blev anholdt · Sverige forsøger at styre banderne · Ørsted færdiggør 200 MW stor vindmøllepark i Kansas · Mand idømt 1 1/2 års fængsel for seksuelle overgreb · Dagens video: Haj på jagt

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Regeringens klimaprogram præsenteret

Regeringens grønne visioner i klimaprogram skal omsættes til handling – nu … Det mener Dansk Industri …

Der skal fart på implementering af grønne løsninger, hvis vi skal nå vores ambitiøse klimamål. Det har regeringen heldigvis fokus på i dette års klimaprogram. Nu skal de mange klimapolitiske aftaler realiseres i praksis, og dansk erhvervsliv er klar til at levere, udtaler DI’s klimapolitiske chef efter præsentationen.

Regeringen har i dag præsenterede fredag sit klimaprogram for 2023. På vejen mod at indfri Danmarks klimamål på 70 pct. CO2-reduktion i 2030, mangler der endnu svar på, hvordan vi sikrer reduktioner for 5,4 millioner ton CO2. For at nå helt i mål, skal vi have større fokus på implementering af de mange gode politiske aftaler og ambitioner, og så skal der tempo på, mener landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI).

– Der er indgået mange gode politiske aftaler, heriblandt grøn skattereform, hvor vi ser frem til implementering af tiltag og udmøntning af grøn fond, og CCUS-udrulningsaftalen, der kan reducere vores CO2-udledninger markant. I Danmark har vi virksomheder, der faktisk kan levere på den grønne omstilling, og mange af dem venter på at komme i gang, siger Anne Højer Simonsen, vicedirektør og klimapolitisk chef i DI, og fortsætter:

– Selvom der er indgået aftaler for majoriteten af reduktionerne, så mangler de jo stadig at blive implementeret og omsat til virkelighed. Det er positivt, at der i klimaprogrammet er forsøgt med en større transparens omkring realiseringen af reduktionerne, og hvornår tiltag udføres. Men det er ikke godt, at udmøntningen af nogle tiltag ser ud til at trække ud. Vi har travlt med at tage de rigtige beslutninger, også så vi kan nå 2045- og 2050-målene, som DI bakker op om. Der er ikke mange år til vi rammer klimamålstregen, så der skal turbo på den grønne omstilling.

De seneste år er der blandt andet landet aftaler om CO2-fangst- og lagring, overskudsvarme, grøn omstilling af dansk landbrug, en Power-to-X-strategi, en ny klimaaftale samt en grøn skattereform.

Vi skal have alle instrumenter i spil og DI har længe efterlyst en national strategi for energieffektivisering. Det er nu tid til, at der bliver handlet på det område.

– Vi skal bruge den tilgængelige energi fornuftigt og mere effektivt, det bliver helt afgørende for at lykkes med den grønne omstilling. Hånd i hånd med betydeligt mere vedvarende energi, er det dét, der skal til for at fremtidssikre vores energiforsyning og nå vores klimamål, siger Anne Højer Simonsen.

Det internationale samarbejde i EU og COP-sammenhæng er også en del af klimaprogrammet. Det internationale samarbejde er helt afgørende for Danmarks muligheder for at nå vores egne klimamål, men også for, at vi som land bevarer konkurrenceevne og som planet kommer i mål med den grønne omstilling. Samtidig åbner det eksportmuligheder for danske virksomheder, der er verdensmestre i udvikling og implementering af grønne teknologier.

– Danmark skal fortsætte og styrke det internationale samarbejde. Vi kan som et lille land kan gå forrest, og vise en farbar vej til grøn omstilling og ambitiøse klimamål. Der vil komme mere fokus på den globale indsats og EU’s bidrag til at vi tager ansvar for alle vores udledninger. Vi er et lille land med en åben økonomi, og vi skal forstå at drage fordel af de globale sammenhænge og ambitioner, afslutter Anne Højer Simonsen.

kløver firkløver klima natur grøn miljø
Der skal gang i den grønne omstilling … (Foto: Unsplash)

Læs også: Havvind kan gøre Danmark til global klimaduks i 2040

Sov på sofa og blev anholdt

En patrulje fra Østjyllands Politi blev torsdag klokken 18.54 sendt til Værkmestergade i Aarhus, hvor to personer havde taget uønsket ophold på en sofa hos en boligforretning.

Ved politiets ankomst til stedet lå to 28-årige mænd og sov på en udstillingssofa, som personalet dermed ikke kunne få ind i forretningen i forbindelse med, at de skulle lukke ned for dagen.

Efter noget tid lykkedes det politiet at få vækket de to mænd, der virkede tydeligt påvirkede af både stoffer og alkohol. Mændene virkede desuden meget utilfredse med situationen, men forlod herefter stedet, mens betjentene fulgte dem derfra på behørig afstand.

Ved en bar i nærheden kom de to mænd pludseligt op at toppes med en medarbejder, som de kaldte diverse skældsord, da de også her var uønskede og var blevet bedt om at forlade stedet, hvorefter betjentene hurtigt skred til anholdelse af de to personer.

De to 28-årige mænd blev sigtet efter restaurationsloven og ilagt håndjern. I forbindelse med anholdelsen truede den ene af mændene den ene af betjentene, hvorfor han også blev sigtet for trusler om vold mod politiet og fornærmelig tiltale.

Den samme 28-årige mand blev under en efterfølgende visitation fundet i besiddelse af en hobbykniv, som blev beslaglagt, mens han blev sigtet for at overtræde knivloven. Han var desuden i besiddelse af nogle øvrige genstande i form af blandt andet en bærbar computer, som viste sig at være stjålet, hvorfor de også frataget ham.

politi politibil
Sov på sofa og blev anholdt … (Foto: PR)

Læs også: Spøgelsesbilist idømt fængselsstraf

Sverige forsøger at styre banderne

I september er alene 11 mennesker blevet skudt og dræbt i Sverige, hvilket er det højeste antal, siden det svenske politi begyndte at lave statistik på området.

Torsdag aften holdt Sveriges statsminister Ulf Kristersson, tale til nationen, hvor han fremlagde planer om blandt andet at sætte militæret ind mod banderne. Han fremlagde i talen tanken om at indføre tiltag som at inddrage militæret til at støtte politiet, at foretage visitationszoner, ændre i udlændingepolitikken, lave ungdomsfængsler og lovliggøre ‘præventive aflytninger’ samt på forhånd forudsige, hvor kommende angreb måtte komme …

Og fedag holdt han krisemøde med den svenske justitsminister Gunnar Strömmer, øverstbefalende for den svenske værnemagt, Michael Bydén, og Sveriges rigspolitichef, Anders Thornberg, hvor de drøftede, hvordan samspillet mellem Forsvaret og politiet kan styrkes. Hvad er behovet for støtte fra politiet, og hvad kan forsvaret bidrage med i den del. Det udtalte justitsministeren til Expressen.

Fredag blev to mænd på henholdsvis 22 og 33 år også anholdt af det svenske politi og varetægtsfængslet, idet de mistænkes for at stå bag den eksplosion i Uppsala, der slog en uskyldig 25-årig kvinde ihjel natten til torsdag. Eksplosionen fandt sted i et toetagers villahus i Uppsala i Sverige blev anmeldt kort før klokken 04.00.

Det anslås, at der er 30.000 banderelaterede medlemmer i Sverige. Til sammenligning anslås det, at der er 1.300 i Danmark i følge TV 2. Dette forklarer måske lidt omkring omfanget af svenskernes problemer …

stockholm sverige
Også den smukke svenske hovedstad har været ramt af voldelige handlinger … (Foto: Unsplash)

Det anslås, at der er 30.000 banderelaterede medlemmer i Sverige. Til sammenligning anslås det, at der er 1.300 i Danmark i følge TV 2.

Læs også: Mand dræbt ved ny skudepisode i Malmø

Ørsted færdiggør 200 MW stor vindmøllepark i Kansas

Ørsted har idriftsat landvindmølleparken Sunflower Wind, som ligger i Kansas i USA. Sunflower Wind er Ørsteds 13. idriftsatte vindmøllepark i USA og kan nu forsyne mere end 70.000 husstande med strøm.

Ud over at levere billig, grøn energi vil Sunflower Wind også have en række økonomiske fordele for lokalsamfundet og delstaten. For at reducere lysforureningen for beboerne i området er vindmølleparken udstyret med et nyt radarsystem, som sørger for, at natlysene på toppen af vindmøllerne kun blinker, når der er fly i området.

David Hardy, Executive Vice President og regionsdirektør for Amerika i Ørsted, siger:

– Vi er glade for at kunne fejre denne milepæl og vores første projekt inden for vedvarende energi i Kansas sammen med lokalsamfundet, myndighederne og de jordejere, som er involveret. Med Sunflower Wind har vi nu 13 vindmølleparker i drift i USA, som tilsammen producerer 832 MW til elmarkedet Southwest Power Pool.

Ørsted har gjort en stor indsats for at reducere CO2-udledningen i forsyningskæden og levere adgang til vedvarende energi og oprindelsesgarantier fra Sunflower Wind til ni virksomheder. I samarbejde med Schneider Electric har Ørsted indgået elkøbsaftaler med Amcor, PepsiCo, Stryker, Citizens og Walmarts Project Gigaton-konsortium, som omfatter Amy’s Kitchen, Great Lakes Cheese, The J.M. Smucker Co., Levi Strauss & Co. og Valvoline Global Operations.

Ørsted har en ambition om at opføre sine projekter på en bæredygtig måde og har et mål om, at alle nye projekter, som selskabet idriftsætter fra 2030 og fremefter, skal have en netto-positiv biodiversitetspåvirkning. I samarbejde med den amerikanske miljøorganisation ‘The Conservation Fund’ støtter Ørsted det frivillige arbejde, som udføres i prærieområdet Flint Hills i det centrale Kansas med henblik på at beskytte og bevare et cirka 12 km2 stort område af den oprindelige prærie. Derudover er Ørsted gået sammen med Kansas-afdelingen af miljøorganisationen ‘The Nature Conservancy’ (TNC) om at genoprette yderligere landområder, som er fredet under særlige bevaringsservitutter.

Ørsted har i øjeblikket en kapacitet på næsten 6 GW vedvarende energi på land, som enten er i drift eller under opførelse. Selskabets ambition er at nå en global kapacitet på 17,5 GW vedvarende energi på land inden udgangen af dette årti.

vindmølle vindmøllepark
Ørsted har netop færdigjort stor vindmøllepark i Kansas … (Foto: Unsplash)

Læs også: Ørsted og Vestas indgår banebrydende samarbejde

Mand idømt 1 1/2 års fængsel for seksuelle overgreb

44-årig mand er nu dømt for seksuelle overgreb og blufærdighedskrænkelse af spejderpiger fra Rødovre.

Manden var tiltalt for i en længere periode, at have udsat flere piger på 10-11 år for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje og krænket deres blufærdighed. Pigerne var alle en del af den samme spejdergruppe fra Rødovre. De seksuelle overgreb blev begået i forbindelse med spejderture rundt omkring i Danmark.

Manden var desuden tiltalt for besiddelse af børnepornografisk materiale, hvilket han erkendte.

Den ene af pigerne kontaktede politiet og anmeldte, at hun for år tilbage havde været udsat for seksuelle overgreb af sin tidligere spejderleder. I den efterfølgende efterforskning kunne politiet afdække, at der var flere spejderpiger som havde været udsat for forskellige seksuelle overgreb.

Onsdag idømte Retten i Glostrup den 44-årige mand 1 år og 6 måneders fængsel for seksuelle overgreb og blufærdighedskrænkelse af tre piger. Han blev ligeledes dømt for besiddelse af børnepornografisk materiale. Retten bestemte også, at manden skal frakendes retten til erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter, at beskæftige sig med børn under 18 år.

– Der er flere skærpende omstændigheder i denne sag. Manden havde en betroet rolle, og det var hans ansvar at passe på pigerne, som dengang kun var 10-11 år. Han misbrugte pigernes tillid, og det skal pigerne og deres familier leve med resten af livet. Det krævede stort mod fra pigerne, at fortælle hvad der var sket, og netop det mod havde stor betydning for, at manden blev dømt, udtaler sagens anklager Maiken Ahrenkiel, Københavns Vestegns Politi.

Den 44-årige mand har anket dommen til landretten. Han er fortsat varetægtsfængslet frem til ankesagen.

dom retten
Mand idømt 1 1/2 års fængsel for seksuelle overgreb … (Foto: Pexels)

Læs også: Mand dømt i omfattende sag om krænkelser af piger på nettet

Dagens video: Haj på jagt

https://www.instagram.com/p/CxxBS22tcHm/

· Mere fra samme kategori ·