Læs også:

Close
salling tasker luksus

NEWS: Salling åbner vintage-område

Nyheder  | 

Salling åbner vintage-område · 14-årig tilstår påsatte brande og hærværk · Stigende langtidsledighed er drevet af ukrainere · Mød Fanta’s Gysertruck · 26-årig kvinde dræbt i lejlighed på Frederiksberg · Dagens billede: Pluto betager · Fredagsfjol: God fredag 😂

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Salling åbner vintage-område

Nyt vintage-område åbner nu i Salling, hvor eksklusive genbrugs-tasker lander på hylderne …

Som noget nyt vil man kunne shoppe en bred vifte af brugte drømmetasker fra nogle af de mest prestigefyldte mærker såsom Chanel, Gucci, Louis Vuitton, Fendi og Balenciaga. Disse eksklusive vintage-tasker, leveret af The Vintage Bar, er en del af Sallings bestræbelser på at imødekomme den stigende efterspørgsel efter ‘pre-loved’ high-end modeartikler.

Salling Stormagasiner tager endnu et skridt mod mere ansvarlig og unik shopping med en spændende udvidelse af deres sortiment. Fra midten af oktober vil kunderne kunne glæde sig over tilføjelsen af eksklusive genbrugstasker til Sallings taskeafdelinger i både Aalborg og Aarhus.

– Vi er begejstrede over at kunne tilbyde vores kunder muligheden for at opleve en ny dimension af eksklusiv shopping gennem vores Salling Vintage by TVB-koncept. Dette er ikke blot en introduktion af en ny produktkategori; det er også et bidrag til vores forpligtelse i forhold til vores engagement i at inspirere til mere fremtidsvenlige måder at shoppe på, udtaler Lars Højgaard, indkøbsdirektør hos Salling.

Det nye område på 25 kvadratmeter vil være det eneste fysiske sted i Jylland, hvor man kan handle de mange eksklusive vintage-tasker. Dette er en del af Sallings mål om at give kunderne en unik og meningsfuld shopping-oplevelse.

– Vores tilgang til de eksklusive vintage-tasker går hånd i hånd med vores fokus på nye måder at shoppe på. Disse tasker er en ægte repræsentation af vores engagement i at integrere alternative koncepter og varer i vores forretning, tilføjer Lars Højgaard.

Efterspørgslen efter vintage-tasker blev testet med succes i foråret i forbindelse med Future Friendly Fashion-ugen, der lagde vægt på mode med omtanke. Responsen fra kunderne var overvældende positiv, hvilket motiverede Salling til at skabe en permanent plads til de eksklusive tasker i stormagasinerne.

Lars Højgaard afslutter med at sige:

– Vi er stolte af at få mere end 200 forskellige modeller til rådighed i Salling Aarhus og Aalborg. Efterspørgslen efter disse tasker var bemærkelsesværdig under Future Friendly Fashion-ugen, og vi er glade for at kunne tilbyde vores kunder denne mulighed permanent. Taskerne vil være omhyggeligt sorteret efter stand, så kunderne kan finde den perfekte skat.

Ægthedsgaranti … Hver taske gennemgår en streng autentificeringsproces, inden den lander i Salling. Når ægtheden af en taske er blevet kontrolleret og godkendt, oprettes der et certifikat for tasken. Dette lægges i tasken og følger tasken til butikken og hele vejen til kunden.

Åbningen fejres den 13. oktober, i både Aalborg og Aarhus, med DJ og bobler mellem klokken 15 og 18. I denne forbindelse udlodder Salling ‘pre-loved’ 2 Louis Vuitton-tasker. Følg med på Sallings instagram @sallingdk og deltag i konkurrencen.

De eksklusive genbrugstasker vil finde deres plads på stueetagen ved siden af andre populære mærker som Michael Kors, Jerome Dreyfuss og Marc Jacobs.

salling tasker luksus
Måske du skal en tur i Salling Storcenter og kigge på ‘preloved’ tasker … (Foto: PR)

Læs også: Vintage-guide

14-årig tilstår påsatte brande og hærværk

14-årig dreng har tilstået flere tilfælde af påsatte brande og hærværk i Vojens. Drengen er nu overgivet til de sociale myndigheder, da han er under den kriminelle lavalder og dermed ikke kan straffes.

Syd- og Sønderjyllands Politi har i perioden mellem den 27. og 30. september 2023 modtaget anmeldelser om flere påsatte brande samt tilfælde af hærværk i Vojens i Haderslev Kommune.

Politiet har i forbindelse med efterforskningen mistænkt og tilbageholdt en 14-årig dreng fra lokalområdet.

Den 14-årige er nu overgivet til de sociale myndigheder, da han er under den kriminelle lavalder og dermed ikke kan straffes. Drengen kan dog stadig blive gjort ansvarlig i forbindelse med eventuelle erstatningskrav som følge af de påsatte brande.

Den 14 årige er mistænkt for følgende fem overtrædelser og forhold:

  • Den 27. september 2023
    Forsætlig brandstiftelse ved Sundhedshuset i Vojens
  • Den 28. september 2023
    Forsætlig brandstiftelse/hærværk ved Rådhuset i Vojens
  • Den 29. september 2023
    Groft hærværk på Odinsplads i Vojens, Vojens Banegård, mod parkerede togvogne
  • Den 30. september 2023
    Forsætlig brandstiftelse ved Rådhuscentret i Vojens
  • Den 30. september 2023
    Forsætlig brandstiftelse på Dybbølgade i Vojens

Den 14-årige er afhørt og har tilstået de fem forhold over for politiet. Da han er under den kriminelle lavalder, er det nu op til de sociale myndigheder, hvad der skal ske med drengen. Der har ikke i forbindelse med ildspåsættelserne været fare for mennesker eller dyr.

ild, brand (Foto: Unsplash)
14-årig tilstår påsatte brand og hærværk …(Foto: Unsplash)

Læs også: I grundlovsforhør for brandstiftelse

Stigende langtidsledighed er drevet af ukrainere

Fra et rekordlavt udgangspunkt er langtidsledigheden igen begyndt at stige, men stort set hele stigningen i langtidsledige skyldes flere ledige ukrainere, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Derudover ligger knap 2.000 ukrainere lige under grænsen for langtidsledighed, hvoraf en del må forventes at blive langtidsledige i den nærmeste fremtid.

Antallet af ledige, der ikke har været i arbejde i 80 procent af tiden det seneste år, er begyndt at stige. Men stigningen skyldes primært, at ukrainske flygtninge nu for alvor begynder at vise sig i statistikken. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

I foråret 2021 var der knap 40.000 langtidsledige, men de efterfølgende 20 måneder faldt antallet markant til cirka 12.000 langtidsledige. Siden er antallet steget. Analysen viser, at der i maj var cirka 1.000 flere langtidsledige end i november 2022. Frem til marts 2023 steg antallet af langtidsledige ukrainere fra 30 til 1.040.

– Langtidsledigheden er et vigtigt økonomisk nøgletal for dansk økonomi. Det siger rigtig meget om, hvordan det går med at få arbejdsløse tilbage i job, så de ikke ender i længerevarende ledighed, hvilket er dyrt for samfundsøkonomien, forklarer Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Når vi i den seneste tid har set, at langtidsledigheden er steget en smule, skyldes det altovervejende, at nogle af de ukrainske flygtninge, der kom til landet i foråret 2022, nu begynder at fremgå af statistikken for langtidsledige,” siger Sofie Holme Andersen.

Siden krigen i Ukraine startede i februar 2022, er knap 30.000 ukrainere kommet til Danmark. Mange kom i ugerne umiddelbart efter Ruslands invasion. En særlov betød, at ukrainerne havde hurtigt adgang til det danske arbejdsmarked. Allerede når de søgte om opholdstilladelse, havde de ved ansøgningstidspunktet ret til at tage et arbejde. Normalt skal man vente på at opholdstilladelsen bliver givet. En del ukrainere er dog endnu ikke kommet i arbejde.

Udover den kraftige stigning i antallet af langtidsledige ukrainere, er der en gruppe på yderligere 1.200 ukrainere, der har været ledige mellem 50 og 70 procent af tiden det seneste år og knap 800 ukrainere med en ledighedsgrad lige under 80 procent.

– Vi kan godt forvente, at langtidsledigheden blandt ukrainere kommer til at stige i den kommende tid, konkluderer Sofie Holme Andersen.

Et flertal i Folketinget har netop besluttet at forlænge særloven med et år, så den gælder til marts i 2025.

Analysens hovedkonklusioner:

I maj 2023 var der 13.250 langtidsledige. Det dækker over en stigning fra november 2022 på 1.000 fuldtidsledige.
Stigningen er især trukket af, at 1.300 flere kontanthjælpsmodtagere er langtidsledige, mens der er knap 300 færre langtidsledige dagpengemodtagere.

Stigningen i antallet af langtidsledige siden november 2022 kan primært tilskrives flere ukrainere på kontanthjælp. I november 2022 var der kun 30 langtidsledige ukrainere. I marts 2023 var der 1.040, hvoraf mere end 95 procent var på kontanthjælp.

Knap 2.000 ukrainere ligger lige under grænsen for at indgå i langtidsledighedsstatistikken. Langtidsledigheden må således forventes at fortsætte med at stige.

Læs analysen her

kontor arbejde
Stigende langtidsledighed er drevet af ukrainere … (Foto: Unsplash)

Læs også: Indvandrere trækker stor del af jobfremgangen

Mød Fanta’s Gysertruck

Fanta tager på hjul ud i landet for at vække gys og grin til halloween … Oktober er måneden, hvor dagene bliver kortere, mørket tager over, og den årlige tradition med halloween vækker gys og grin hos store og små. Fanta tager igen i år del i årets mest uhyggelige højtid og kører fra den 6. oktober til den 28. oktober for første gang rundt i landet og besøger danske byer med et spøgelseshus på hjul.

Hos Fanta er man fast besluttet på at give danskerne en ekstra dosis frygtelig fornøjelse i år. Med ‘Fanta’s Gysertruck’ kører det kendte sodavandsmærke med den sprudlende og farverige personlighed ud på de danske landeveje i oktober og gør stop i 10 byer for at skræmme modige sjæle, der tør lægge vejen forbi, samtidig med at der uddeles
smagsprøver.

Spøgelseshuset på hjul i den velkendte orange Fanta-farve kører fra den 6. oktober til og med den 28. oktober med stop i Svenstrup J, Fjerritslev, Viby J, Ringkøbing, Fredericia, Svendborg, Frederiksværk, København S, Kalundborg og Slagelse. Her kan besøgende teste sit mod ved at se, om man tør at stikke hånden ind i den uhyggelige og levende sampling-maskine. For dem der elsker at få pulsen op, byder Fanta’s Gysertruck også på en ’spook booth’, hvor man kan få en nervepirrende oplevelse af overraskelser og gys.

– Fanta er på verdensplan kendt for hvert år at markere halloween, men det er første gang nogensinde, at vi
kører ud i Danmark på den måde, som vi gør det i år. Det glæder vi os helt usigeligt meget til, for halloween
er for os hvert år en unik mulighed for at skabe uforglemmelige øjeblikke sammen med danskerne. Vi håber
at skræmme lidt, grine meget og selvfølgelig uddele smagsprøver til alle, der tør prøve. Når halloween-ånden
fylder gaderne i oktober, vil vi være der for at bringe både gys og glæde – og en skøn smagsoplevelse, fortæller
Annette Spanggaard, public affairs, kommunikations- og CSR-direktør hos Coca-Cola Danmark.

fanta gysertruck
Måske du skal på udkig efter Fanta’s Gysertruck, hvor du også kan smage den nye Fanta variant.  I forbindelse med halloween i år lancerer Fanta desuden en ny sukkerfri smag, der kan købes i den danske dagligvarehandel. Den nye Fanta Raspberry No Sugar er en frisk læskedrik med brus og smag af hindbær, og drikken er lavet med frugtjuice, 100 % naturlige aromaer og er sukkerfri. (Foto: Fanta)

Læs også: Halloween – årets mest uhyggelige dag

26-årig kvinde dræbt i lejlighed på Frederiksberg

Københavns Politi har tirsdag aften og nat været til stede i en lejlighed på Frederiksberg, hvor en 26-årig kvinde er fundet dræbt. Der blev også fundet en 29-årig mand, som formentlig har dræbt både kvinden og sig selv efterfølgende.

Ved patruljernes ankomst til lejligheden på Mørk Hansens Vej tæt på KB-hallen omkring klokken 22.45 fandt politiet en 26-årig kvinde og en 29-årig mand, som begge var svært tilskadekomne efter knivstik. Kvinden blev erklæret død på stedet, og manden blev kørt til hospitalet, hvor han blev erklæret død klokken 23.15.

De to afdøde har haft en forudgående relation, og Københavns Politi arbejder fortsat på at undersøge, hvad der er sket i lejligheden.

– Vi er færdige med vores gerningsstedsundersøgelse, og vores styrende hypotese er, at den 29-årige mand har dræbt den 26-årige kvinde, hvorefter han har taget livet af sig selv, udtaler vicepolitiinspektør Brian Belling, som er leder af Afdelingen for personfarlig kriminalitet hos Københavns Politi.

De pårørende er underrettet og har fået tilbudt psykologisk krisehjælp.

Nærpolitiet på Frederiksberg var onsdag til stede i området, hvor borgere kunne tage kontakt, hvis de har bekymringer eller oplysninger til sagen.

Københavns Politi har for nuværende ikke yderligere kommentarer.

blink politi
26-årig kvinde dræbt i lejlighed på Frederiksberg … (Foto: Unsplash)

Læs også: Søn sigtet for drab på egen mor

Dagens billede: Pluto fascinerer

https://www.instagram.com/p/Cx84VQyJtZq/

Fredagsfjol: God fredag 😂

https://www.instagram.com/p/CxaIRsTPql6/

 

 

 

 

 

· Mere fra samme kategori ·