NEWS: Aktivitet er vigtigt for din hjerne – og for forebyggelse af Alzheimers

Aktivitet er vigtigt for din hjerne – og for forebyggelse af Alzheimers · Politiet har anholdt mand for trusler om drab · TV 2 er klar med ny reality-satsning · Årets sidste Fredagsrock-koncert er med Tobias Rahim i aften · Tre personer sigtet for at købe fiktive fakturaer af hvidvasknetværk · Dagens billede: De ældre japanere · Fredagsfjol: Surfer dude 🏄🏻

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Aktivitet er vigtigt for din hjerne – og for forebyggelse af Alzheimers

Blandt andet gennem motion og sund livsstil kan vi holde vores blodkar smidige, så de bevarer en god evne til at pumpe blodet rundt i kroppen. Det er ikke bare vigtigt for kroppen, men også for hjernen. Et nyt studie tyder nemlig på, at et sundt hjerte kan være med til at forebygge Alzheimers, og det giver håb om nye behandlinger.

Spis sundt, bevæg dig og undgå for meget alkohol. Lyder det bekendt? Det gør det nok. For de gode råd om, hvordan vi lever sundt, kan spores langt tilbage i historien.

Men nu er der endnu en grund til at følge de gode råd. Forskning fra Københavns Universitet viser nemlig, at en sund livsstil, der bevarer blodkarrenes evne til at trække sig sammen og udvide sig, øger gennemstrømningen af væsken i hjernen. Resultaterne kan potentielt være med til at forebygge sygdomme i hjernen som Alzheimers.

– Når man for eksempel motionerer og spiser sundt, opretholder blodkarrene deres smidighed. Det medfører, at de nemt kan trække sig sammen og udvide sig – det vi kalder vaskulær dynamik. Og det er her, det bliver spændende, for mange neurodegenerative sygdomme starter faktisk med en nedsat funktion af netop den vaskulære dynamik, siger Stephanie Holstein-Rønsbo, der er postdoc på Center for Translational Neuromedicine ved Københavns Universitet.

Den vaskulære dynamik kan drive hjernevæsken frem gennem det glymfatiske system. Systemet hjælper hjernen med at rense ud i de affaldsstoffer, der hober sig op, når der er aktivitet i hjernen. Og hvis systemet ikke fungerer optimalt, øger det risikoen for blandt andet Alzheimers og demens.

– Det er helt normalt, når vi bliver ældre, at der sker mikrovaskulære ændringer, så vores blodkar bliver stivere. Elasticiteten falder, så karrene ikke kan udvide sig og trække sig sammen lige så godt som før. Men ved at holde os sunde, kan vi også opretholde et sundt karsystem, der gør, at blodkarrene holder sig smidige og bedre til at drive hjernevæsken – og på den måde kan vi måske forebygge sygdomme som demens og Alzheimers, siger Stephanie Holstein-Rønsbo.

Studiet er lavet på mus, men ifølge forskerne er der god mulighed for, at resultaterne kan overføres til mennesker.

– Der er allerede lavet lignende undersøgelser i mennesker, der viser, at ændringer i blodvolumen kan forskyde hjernevæsken Det betyder, at når blodkarrene udvider sig, skubber de til hjernevæsken, siger Stephanie Holstein-Rønsbo.

Blodkarrene er vigtigst … De første resultater kunne ikke vise, om det var den neuronale aktivitet, altså aktiviteten i neuronerne i hjernen, eller øget blodtilførsel, der drev hjernevæsken frem. Forskerne måtte derfor sætte forsøg op, der skilte den neuronale aktivitet fra blodkarrene – og det med en helt bestemt metode.

– Det meget vigtige, vi har gjort i det her studie, er, at vi aktiverede blodkarrene uafhængigt af neuronerne og dermed viste, at det er blodkarrene, der kan drive væsken, uafhængigt af den neuronale aktivitet. Det er en vigtig opdagelse, som vi ikke forventede, forklarer professor Maiken Nedergaard, der står bag studiet.

Når hjernen bliver aktiveret, kommer der mere blod til det aktiverede område i hjernen. Det kalder man funktionel hyperæmi. De nye resultater peger på, at den primære opgave for funktionel hyperæmi er at øge rensningen af hjernen. Ved brug af optogenetik, en lysfølsom ionkanal, kan man aktivere blodkarrene ved at lyse på dem, og dermed kunne forskerne sortere neuronerne i hjernen fra og kun kigge på blodårernes funktion.

–På den måde kunne vi svare på, hvilken del af det, der er det vigtigste: om det er blodårernes bevægelse eller neuronernes aktivitet, der får hjernevæsken til at drive frem, fortsætter hun.

Forskerne kunne altså derfor slå fast, at det er blodkarrene, der driver hjernevæsken frem – og at det netop er denne proces, man booster ved at have et sundt hjerte, der bidrager bedst muligt til at pumpe blodet rundt i kroppen.

Endnu en grund til at passe på sin krop … Lige nu findes der ikke effektive behandlinger mod Alzheimers og demens, og derfor er forskernes resultater vigtige for at rykke et skridt tættere på at forstå sygdomme og behandlingsmulighederne.

– Som forebyggende element vil det være i tråd med det, der allerede findes: at man skal råde folk til en sund livsstil. Nu er der bare endnu en begrundelse for, hvorfor det er gavnligt, og det giver måske et større incitament til at behandle sin krop godt, siger Stephanie Holstein-Rønsbo.

Men forskningen er også vigtig i forhold til at opdage nye behandlinger i fremtiden, som der er stor mangel på.

– Et drømmescenarie i forhold til behandling af Alzheimers ville være, hvis man kunne diagnosticere tidligt i forløbet. Så er der størst sandsynlighed for, at man faktisk kan gøre en forskel for patienterne. Man kunne forestille sig en form for stimuleringsbehandling, der aktiverer blodgennemstrømningen i hjernen og øger rensningen – så affaldsstofferne ikke hober sig yderligere op, afslutter Stephanie Holstein-Rønsbo.

Studiet er udgivet i Nature Neuroscience og kan læses her.

Læs også: Forskning viser, at det kan være godt at drikke kaffe med mælk

Politiet har anholdt mand for trusler om drab

Politiet har onsdag eftermiddag anholdt en 20-årig mand i Ballerup. Manden er mistænkt for at have sendt trusler til et større antal skoler.

Læs også: Ældre mand sigtet for trusler

TV 2 er klar med ny reality-satsning

I TV 2’s nyskabende adventure-realityprogram ‘Flokken’ kastes 10 vidt forskellige danskere sig ud i deres livs eventyr. Kun ved at finde hinanden og holde sammen på flokken kan de sikre sig præmien på én million kroner.

10 danskere har sagt ja til deres livs udfordring, uden at vide hvad de faktisk har kastet sig ud i. I et øde og ufremkommeligt bjergområde i Bulgarien bliver de spredt for alle vinde og skal i første omgang klare sig alene, mens de forsøger at finde resten af flokken. Kan de finde hinanden? Og kan de holde sammen?

I ‘Flokken’ er realityformatet vendt på hovedet. I stedet for at samle en gruppe mennesker, der langsomt bliver skilt fra hinanden, starter ‘Flokken’ med individerne, der skal finde sammen i fællesskabet. Det er kun ved at finde de andre deltagere og løfte hinanden i flok, at de sammen kan vinde den helt store gevinst.

Hver deltager bærer på en ukendt del af den samlede pengepræmie, og det er derfor afgørende, at de kommer så mange i mål sammen som muligt for at sikre den bedste chance for at vinde millionen.

– Vi vil gerne vise, at uanset hvem du er, er du afhængig af andre mennesker – om du vil det eller ej. Når du bliver efterladt i den barske og mennesketomme natur, betyder social status og baggrund utrolig lidt. Det handler kun om, hvordan du får gruppen til at arbejde mod et fælles mål. Og vi vil gerne vise, at alle kan og skal bidrage med noget, uanset hvad de synes om fællesskabet, siger TV 2s redaktør Anders Fuchs.

Blandt deltagerne er blandt andre en tidligere bankdirektør, en fitnessinstruktør, en ledelseskonsulent og en sygeplejerske. Fælles for dem alle er, at de ønsker at bryde med deres vante vaner og udfordre sig selv både fysisk og mentalt.

I løbet af de 16 dage, de har til at nå frem til evakueringsstedet, står de alle over for deres individuelle udfordringer. Nogle er bange for mørket og for at være alene, mens andre har svært ved at slippe kontrollen og lade sig lede af andre. Men undervejs erfarer de også, at det kun er med hjælp fra de andre, at de kan overkomme de fysiske og mentale forhindringer.

– Under Corona blev danskernes fællesskabsfølelse for alvor sat på prøve. Vi skulle holde afstand. Men midt i isolationen blev det også tydeligt, at vi havde brug for hinanden. Med ‘Flokken’ vil vi netop hylde det forpligtende fællesskab – både når det er helt fantastisk, og når det er allersværest, siger Anders Fuchs.

Ifølge redaktør Anders Fuchs har reality på TV 2 en vigtig public service-opgave: at starte en fælles samtale om vores relation til hinanden. Det er derfor også væsentligt, at TV 2 i samarbejde med de danske produktionsselskaber er med til at udvikle og flytte genren nye steder hen.

TV 2 har igennem flere år udviklet og sendt dansk reality i mange formater. ‘Flokken’ er det nyeste skud på stammen af originalt dansk reality og er skabt i samarbejde med produktionsselskabet Strong Production.

– Vi vil have seerne til at forholde sig til deres nære relationer og til de store dagsordner i samfundet. Og lige præcis det er realitygenren eminent til, siger Anders Fuchs og afslutter:

– Vi har for nyligt sat det moderne mandeideal på dagsordenen med ‘Bachelorette’, vi diskuterer parforhold og det gode liv i ‘Nybyggerne’ og nedbryder fordomme mellem land og by i ‘Landmand søger kærlighed’. Med ‘Flokken’ tror vi på, at vi igen kan starte en samtale om fællesskabets vigtighed og betydning. Og selvfølgelig give seerne en fantastisk tv-oplevelse, de kan dele med hinanden.

Se med, når første afsnit får premiere på TV 2 Play og TV 2 mandag den 9. oktober.

Læs også: Sjove facts om Vild med dans

Årets sidste Fredagsrock-koncert er med Tobias Rahim i aften

Og pladsreservationerne er revet væk til rets sidste Fredagsrock-koncert med Tobias Rahim …

Tobias Rahim spiller til årets sidste Fredagsrock-koncert i dag den 22. september kl. 22:00. Foruden at være årets sidste Fredagsrock er det også Tobias Rahims sidste koncert i år, hvilket næppe gør interessen mindre. Pladsreservationerne er revet væk, men det er muligt at skrive sig på ventelistelisten til koncerten.

Den 8. september klokken 10:00 blev det muligt at reservere pladser via Tivolis hjemmeside til årets sidste Fredagsrock-koncert med Tobias Rahim. 12 minutter senere var alle pladser reserveret. Som en af tre koncerter i år har Tivoli nemlig valgt at indføre pladsreservation til Fredagsrock med Tobias Rahim. De to andre koncerter, der i år krævede pladsreservation, var begge med Thomas Helmig.

Koncerten den 22. september er årets sidste Fredagsrock-koncert, og Tobias Rahim lukker og slukker altså Fredagsrock 2023, som blandt andete også har budt på stjerner som Deep Purple, Mø, D-A-D, Rick Astley, Swan Lee, Macklemore, Texas, Oh Land & Pil.

Koncerten med Tobias Rahim er ikke kun årets sidste Fredagsrock-koncert, men også Tobias Rahims sidste i år. Tobias Rahims musikalske og personlige stil har igen denne sommer begejstret tusindvis af fans. Publikum kan se frem til en ren hitparade med bl.a. Stor mand, Mucki Bar og Ozonlag A Energi folde sig ud på Plænen. Han har på kort tid opbygget en stor fanskare, og Tobias Rahim er blandt landets mest efterspurgte kunstnere, så publikum opfordres til at møde op i god tid til koncerten, som starter klokken 22.00.

Selvom der ikke længere er ledige pladser til koncerten, har Tobias Rahims mange fans stadig mulighed for at skrive sig på en venteliste, som kan findes på Tivolis hjemmeside. Skal man alligevel ikke bruge en eller flere af de reserverede pladser, opfodres man i øvrigt til at annullere sine pladser, så andre har mulighed for at opleve Tobias Rahim indtage Plænen.

Det er muligt at skrive sig på ventelisten til koncerten via www.tivoli.dk, hvor eventuelle overskydende eller uafhentede pladsreservationer bliver frigivet. Tivoli kontakter de heldige på e-mail, hvis der bliver yderligere pladsreservationer tilgængelige. Pladsreservationen giver adgang til Tivoli.

Selvom man som gæst har sikret sig en pladsreservation til koncerten, opfordrer Tivoli alle til at komme i god tid til Fredagsrock med Tobias Rahim. Pladsreservationen er gratis, men adgang til Tivoli kræver samtidig gyldig entrébillet eller Tivolikort. Tivoli vil stadig være åben for restaurantgæster.

Læs også: 180 år med Tivoli

Tre personer sigtet for at købe fiktive fakturaer af hvidvasknetværk

Tre mænd er sigtet for moms- og skattesvig ved at have betalt fiktive fakturaer for ydelser, deres virksomheder aldrig har modtaget. På den måde har de unddraget staten store beløb i moms og skat.

I en koordineret aktion anholdt Københavns Politi i morges tre mænd, to på 38 år og en på 41 år med tilknytning til to virksomheder.

Københavns Politi har gennem flere år gennemført en omfattende efterforskning af et organiseret hvidvasknetværk, som allerede har ført til sigtelser for hvidvask af mere end 600 millioner kroner. Under efterforskningen er politiet blevet opmærksomme på de to virksomheder, som er mistænkt for at have købt fiktive fakturaer af netværket. De tre mænd er derfor i dag blevet anholdt og sigtet for omfattende moms- og skattesvig.

I forbindelse med anholdelserne har Københavns Politi ransaget fire adresser i Hovedstadsområdet og har blandt andet beslaglagt et stort pengebeløb.

Hvidvasknetværket har stået bag selskaber, der har udstedt fiktive fakturaer for ydelser, der aldrig er blevet udført. Disse virksomheder – kaldet B-selskaber – er blevet anvendt af A-selskaber, der bestiller og betaler de fiktive fakturaer. Som modydelse afleverer bagmændene kontantbeløb til A-selskaberne.

– Vi mener, at de tre anholdte i deres tilknytning til A-selskaberne har unddraget staten store beløb i moms og skat, fortæller vicepolitiinspektør Anne Katrine Kristensen.

Fem mænd i alderen 22 til 45 år er allerede idømt straffe på mellem tre og fem års fængsel for at have indtaget forskellige styrende roller i hvidvasknetværket.

– Der er tale om en meget omfattende og langvarig efterforskning, hvor vi har arbejdet os systematisk frem for at ramme alle led i kæden, slutter Anne Katrine Kristensen.

Tidligere domme i sagskomplekset:

• 3. august 2022 blev en dengang 45-årig mand idømt fem års fængsel for grov hvidvask.
• 29. august 2022 blev en dengang 22-årig mand idømt tre års fængsel og udvist for bestandig for grov hvidvask.
• 13. december 2022 blev en dengang 27-årig mand idømt tre års fængsel for grov hvidvask.
• 8. juni 2023 fik en dengang 36-årig mand tre et halvt års fængsel for medvirken til hvidvask.
• 18. september 2023 blev en 36-årig mand idømt fire års fængsel moms- og skattesvig samt hvidvask i en række selskaber, han har været direktør for.

Læs også: Sådan brugte Britta Nielsen pengene fra millionbedrageriet

Dagens billede: De ældre japanere

https://www.instagram.com/p/CxXXWHWuR_3/?img_index=1

Fredagsfjol: Surfer dude 🏄🏻

https://www.instagram.com/p/CwxdZQVunsP/