Læs også:

Close
pige drikke kaffe

SOMMERNEWS: Koffein har overraskende indvirkning på vores indkøbsvaner

Nyheder  | 

Koffein har overraskende indvirkning på vores indkøbsvaner · Fem mænd tiltalt i drabssag fra Dragør Fort · Regeringen vil se på reglerne for meget alvorligt syge i sygedagpengesystemet · Roskilde Festival er slut for denne gang · 71-årig mand fundet i god behold · Dagens billede: Kig op · Sommerpostkort: Dronehjælp 🎇🇺🇸

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Koffein har overraskende indvirkning på vores indkøbsvaner

En videnskabelig undersøgelse har vist, at hvis man indtager en koffeinholdig drikkevare, inden man handler, resulterer det i køb af flere ting og et forhøjet pengeforbrug.

En videnskabelig undersøgelse har vist, at hvis man indtager en koffeinholdig drikkevare, inden man handler, resulterer det i køb af flere ting og et forhøjet pengeforbrug.

Den internationale undersøgelse, som blandt andet Martin Eisend, adjungeret professor i marketing på CBS, stod bag, fandt, at effekten af koffein er særlig tydelig ved ‘ meget hedoniske’ produkter, altså produkter med en høj, samlet nytte- og nydelsesværdi, såsom dufte og boligindretningsudstyr, mens den er svagere ved ”mindre hedoniske” produkter, såsom køkkenudstyr og notesbøger.

Betydningen af denne forskning ligger i det faktum, at koffein er en af de mest udbredte, lovlige stimuli, og cirka 85% af alle amerikanere indtager minimum én koffeinholdig drikkevare om dagen, primært i form af kaffe, te eller sodavand.

– At forstå hvordan koffein påvirker forbrugeradfærd bliver afgørende, særligt når der er høj inflation og begrænsede midler, og forbrugerne skal være mere bevidste om deres udgifter, siger Martin Eisend.

Resultaterne:

Forskningen omfattede en serie forskellige eksperimenter, som foregik såvel i kontrollerede omgivelser med studerende og i virkelige indkøbsmiljøer. Man undersøgte koffeinindtag i størrelsesorden 30-100 mg, som svarer til det, man typisk finder i almindelige koffeinholdige drikkevarer.

Som en del af undersøgelsen satte forskerne en espressomaskine op tæt på indgangen til en detailhandel i en større fransk by og uden for et stormagasin i Spanien. Ud af de 300 forbrugere, som deltog, blev halvdelen tilbudt en gratis kop koffeinholdig kaffe, inden de gik ind, mens den anden halvdel blev tilbudt koffeinfri kaffe eller vand.

Ifølge forskningsresultaterne, som blev publiceret i Journal of Marketing, spenderede de kunder, som drak en kop gratis koffeinholdig kaffe, inden de handlede, over 50% flere penge og købte omkring 30% flere ting end dem, som drak koffeinfri kaffe eller vand.

Derudover påvirkede koffeinen de ting, der blev købt, hvor dem, som havde indtaget koffein, foretrak ikke-essentielle varer, som duftlys og andre duftstoffer. Koffeinens effekt på forbrugeradfærd blev observeret blandt individer, som indtog to kopper kaffe eller derunder per dag, men ikke blandt store kaffedrikkere.

Med undersøgelsen vil forskerne gerne fremhæve dette hverdagsfænomen og dets betydning for detailhandlere, forbrugere og politiske beslutningstagere, hvilket er værdifuld viden. Detailhandlere kan potentielt drage økonomisk fordel af at opfordre kunderne til at indtage koffein, inden eller under deres indkøbstur, som det tydeligt fremgik af tilbuddet om gratis koffeinholdig kaffe eller kaffebarerne inde i flere af butikkerne og forretningerne.

– På den anden side bør forbrugerne være opmærksomme på den indvirkning, koffeinen kan have på deres forbrugsadfærd, særligt når de bør udvise omhu i forhold til deres udgifter. Politikerne bør måske også overveje, om de skal informere og uddanne forbrugerne i koffeinens potentielle effekt på deres indkøbsvaner, tilføjer Eisend.

Undersøgelsen tilbyder værdifuld indsigt i forholdet mellem koffeinindtag og forbrugeradfærd og nye perspektiver for detailvirksomheder, samtidig med at den fremhæver vigtigheden i, at forbrugerne er bevidste om den indvirkning, koffein kan have på deres forbrug.

kaffe
Kaffe har mange indvirkninger – og ny undersøgelse viser nye … (Foto: Unsplash)

Læs også: En hyldest til kaffen

Fem mænd tiltalt i drabssag fra Dragør Fort

Anklagemyndigheden ved Københavns Politi har rejst tiltale mod to 29-årige mænd for at have dræbt en 54-årig mand ved Dragør Fort den 22. januar. Yderligere tre mænd er tiltalt for at have bestilt eller planlagt overfaldet.

Den 22. januar omkring klokken 18.30 ankom det 54-årige drabsoffer til parkeringspladsen foran Dragør Fort. Her blev han ifølge anklageskriftet mødt af de to 29-årige (A og B), som stak ham syv gange med en kniv, tildelte ham mindst 11 slag med en hammer og slog og sparkede ham talrige gange.

Den 54-årige døde på stedet af sine skader, og de to gerningsmænd flygtede efterfølgende fra stedet.

På baggrund af efterforskningen er det politiets og anklagemyndighedens vurdering, at en 56-årig mand (C) havde en strid med den 54-årige og derfor havde bestilt en fysisk afstraffelse af ham. Det havde han gjort ved at tage kontakt til (D og E) – to mænd på 50 år.

De tog derefter kontakt til A og B for at få dem til at udføre afstraffelsen.

C, D og E er derfor udelukkende tiltalt for medvirken til legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter under særligt skærpende omstændigheder, alternativt medvirken til uagtsomt manddrab.

– Tiltalen mod de fem mænd er resultatet af en grundig og målrettet efterforskning, hvor Københavns Politi har afdækket forløbet i detaljer. Nu afventer vi, at sagen bliver berammet i retten, siger anklager Alexander Scheel.

Striden mellem den formodede bagmand C og den 54-årige mand blev ifølge anklageskriftet tydelig i Dragør i november 2022, to måneder før drabet. I den forbindelse er C og D tiltalt for at have trykt mere end 70 plakater med ærekrænkende og usandt indhold om den 54-årige, hvorefter plakaterne blev hængt op rundt om i Dragør.

Tiltalte A og B blev anholdt i dagene efter drabet, mens C, D, og E blev anholdt i marts og april i takt med, at Københavns Politi afdækkede forløbet.

dom retten
Fem mænd tiltalt i drabssag fra Dragør Fort … (Foto: Pexels)

Læs også: Nye anholdelser i drabssag fra Dragør

Regeringen vil se på reglerne for meget alvorligt syge i sygedagpengesystemet

Regeringen har igangsat arbejdet med at afdække, hvordan reglerne i sygedagpengesystemet virker for meget alvorligt syge. Arbejdet forventes afsluttet til efteråret 2023.

Alvorligt syge borgere må ikke komme i klemme i sygedagspengesystemet. Regeringen vil derfor gennemføre en kritisk gennemgang af sygedagpengereformen.

I de kommende måneder vil Beskæftigelsesministeriet afdække, hvordan de nuværende regler for meget alvorligt syge i sygedagpengesystemet virker efter hensigten, så disse borgere ikke kommer i beskæftigelsesrettede tilbud uden hensyn til deres helbred. Afdækningen vil omfatte meget alvorligt syge på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb.

Arbejdet vil bestå af flere spor, som samlet set skal belyse, hvordan meget alvorligt syge oplever udfordringer med de nuværende regler i sygedagpengesystemet, samt hvilke mulige løsninger, der kan være på disse udfordringer. Ud over en gennemgang af reglerne vil der blandt andet blive lavet analyser, ligesom centrale aktører på sygedagpengeområdet også vil blive inddraget i arbejdet. Ministeren har fx indkaldt til stormøde, hvor diverse aktører kan komme med deres input og opmærksomhedspunkter.

Arbejdet forventes afsluttet til efteråret 2023.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

– Det er vigtigt for mig – og for regeringen – at vi holder hånden under alvorligt syge borgere i dagpengesystemet. Vi skal derfor se sygedagpengereglerne efter i sømmene for at finde de bedst mulige løsninger på de udfordringer, vi har. Det skal naturligvis ske i samarbejde med centrale aktører på sygedagpengeområdet, som kommer til at spille en vigtig rolle i arbejdet.

pige computer
Regeringen vil se på reglerne for meget alvorligt syge i sygedagpengesystemet … (Foto: Pexels)

Læs også: Klumme: Jeg fravalgte dagpenge som nyuddannet

Roskilde Festival er slut for denne gang

Den velbesøgte Roskile Festival er nu lukket og slukket – også uden de helt store episoder set med politiets øjne, der også har være tilstede alle dagene.

Her er et lille uddrag af den sidste døgnrapport der gælder fra lørdag den 1. juli klokken 07.00 til søndag den 2. juli klokken 15.00.

Hastighedsmåling på Holbækmotorvejen 

Politiets fotovogn (ATK) var igen lørdag på Holbækmotorvejen i det vestlige spor for at måle trafikanternes hastighed på strækningen forbi Roskilde Festival. Her er hastigheden nedsat fra de normale 110 km/t til 80 km/t under afviklingen af festivalen.

I tidsrummet klokken 11.28-14.38 passerede 6562 bilister fotovognen, hvis blitz blev udløst 79 gange.

Tre af de blitzede bilister kørte så hurtigt, at de kan forvente et klip i kørekortet. Højeste hastighed var 128 km/t.

ATK-vognen målte efterfølgende i det østgående spor i tidsrummet klokken 15.23-18.53. Her passerede 4.874 bilister, og der blev blitzet 127 gange, heraf 19 klip. Højeste målte hastighed var 128 km/t.

Alle blitzede bilister kan nu forvente at høre nærmere fra politiet via en besked i deres digitale postkasse.

Mand sigtet for tyveri af bil

Klokken 09.00 blev en 21-årig mand fra Norge anholdt og sigtet for tyveri, da han var gået ind i en campingvogn på campingpladsen og havde fjernet et sæt bilnøgler. Manden havde derefter skaffet sig adgang til bilen og var i færd med at køre den væk fra festivalpladsen, da han blev stoppet. Den 21-årige blev taget med på politistationen, hvor han blev afhørt til sagen. Manden blev efterfølgende løsladt, og han kan forvente at høre mere fra politiet på et senere tidspunkt.

Ihærdig festivalgæst sigtet igen igen

Klokken 14.34 modtog politiet en anmeldelse om, at der befandt sig en meget påvirket mand i en camp, og at han skabte utryghed blandt personerne i campen. En patrulje anholdt kort tid efter manden – en 31-årig polsk mand –  som måtte en tur i detentionen. Manden var i besiddelse af en kniv, som er omfattet af bestemmelserne i knivloven, og som han ikke havde et anerkendelsesværdigt formål med, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af knivloven. Politiet beslaglagde kniven.

Manden var ikke i besiddelse af et armbånd, og han blev derfor – igen igen – sigtet for tilsnigelse af adgang uden at betale – det var han i forvejen blevet sigtet for hele to gange i løbet af festivalen – første gang onsdag den 28. juni og anden gang dagen efter den 29. juni. Manden blev løsladt efter 13 timer i politiets varetægt, og han kan forvente at høre at høre mere vedr. de forhold, han er sigtet for.

Vold

Klokken 22.29 blev en 60-årig mand sigtet for vold mod en 44-årig mand fra Polen, som samlede pantflasker på festivalen. Den 44-årig polske mand blev slået flere gange på kroppen og hovedet af den 60-årige danske mand, som var beruset.

Den 44-årige mand kom lettere til skade og blev behandlet på stedet. Politiet anholdt den 60-årige mand, som blev taget med på politistationen og anbragt i detentionen, hvorfra han blev løsladt efter et par timer. Den 60-årige kan forvente at høre mere til sagen på et senere tidspunkt.

To mænd fra Rumænien stjal tasker fra telt

Klokken 15.31 anmeldte en 18-årig mand, at to mænd havde været inde i hans telt og fjernet fire tasker, der indeholdt tøj, parfume og andre personlige effekter.

En patrulje fandt kort tid efter en bil, der passede på det signalement, som den 18-årige havde givet politiet på den bil, de to mænd havde forladt stedet i. I bilen befandt sig to mænd fra Rumænien på 48 og 32 år samt de fire tasker.

De to mænd blev anholdt og sigtet for tyveri, og føreren af bilen blev desuden sigtet for spirituskørsel. Mændene er i politiets varetægt, mens deres straffesag afgøres. Sagen skal desuden forelægges Udlændingestyrelsen, som skal afgøre, hvorvidt de to mænd skal administrativt udvises med et indrejseforbud.

roskilde festival
Roskilde er veloverstået for denne gang … (Foto: Kirsten Kiær Ahring)

Læs også: Døgnrapport fra Roskilde Festival

71-årig mand fundet i god behold

Syd- og Sønderjyllands Politi har siden midnat lørdag ledt efter en 71-årig mand , der blev fundet i god behold i går mandag middag.

Syd- og Sønderjyllands Politi har nu fundet den 71-årige mand, der har været forsvundet siden klokken 22.30 lørdag aften. Manden blev mandag klokken fundet i god behold.

Nogle vidner fortalte, at de mente at have set den 71-årige ved Jels Skovvej og en grundig eftersøgning her gav resultat.

Politiet takker for alle henvendelser fra borgere i sagen.

politi politibil
Manden der har været forsvundet siden lørdag er nu fundet i god behold … (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Den 13-årige pige er fundet i live

Dagens billede: Kig op

Sommerpostkort: Dronehjælp 🎇🇺🇸

· Mere fra samme kategori ·