
NEWS: Københavnere går mest op i at blive set med den nyeste smartphone
Københavnere går mest op i at blive set med den nyeste smartphone · Kvinde fundet dræbt i Beder og 34-årig mand anholdt · Skole i Tasstrup belønnes · Forskningsprojekt vil sikre grøn og sikker digital fremtid · 33-årig mand anholdt i sag om hvidvask for 65,7 millioner kroner · Dagens billede: En lille men vigtig device · Fredagsfjol: Klar til weekend 🤣
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Københavnere går mest op i at blive set med den nyeste smartphone
Københavnerne går mest op i at blive set med den nyeste smartphone – men de er også bedst til at genbruge elektronik , det viser ny undersøgelse om tech-gadgets, spilkonsoller og smartphones. Her er det særligt københavnerne, det er vigtigt for at blive set med den nyeste smartphone.
Københavnerne er til gengæld også bedre til at genbruge elektronik end resten af landet, mens nordjyderne er dem, der bruger flest penge årligt på at opgradere deres smartphones. Det fremgår af en undersøgelse foretaget af OnePoll for den globale teknologivirksomhed OnePlus.
Dobbelt så mange danskere i Region Hovedstaden (14 pct.) anser det som meget vigtigt at blive set med den nyeste smartphone sammenlignet med landets øvrige fire regioner. For Region Nordjylland gælder det 9 pct. af danskerne, mens det for Region Midtjylland og Region Syddanmark er 7 pct. og kun 6 pct. af danskerne i Region Sjælland. Det viser en ny undersøgelse fra OnePlus foretaget af OnePoll.
Ifølge undersøgelsen er københavnerne dem, der vægter nye trends højest sammenlignet med resten af landet. I alt er det 21 pct. af københavnerne, der angiver, at grunden til at købe nye produkter, herunder smartphones, er at være med på de nyeste trends. Det er dobbelt så mange sammenlignet med landets øvrige regioner, hvor det at følge med de nyeste produkt-trends kun er vigtigt for 11 pct. af danskerne i Region Midtjylland, 13 pct. af danskerne i Region Nordjylland, 7 pct. af danskerne i Region Sjælland og 16 pct. af danskerne i Region Syddanmark.
Københavnerne genbruger elektronik, mens nordjyderne bruger flere penge … Når spørgsmålet handler om genbrug af elektronik, er københavnere til gengæld mere klimabevidste end resten af landet. Her svarer 27 pct. af københavnerne, at de genbruger elektronik for at reducere deres CO2-aftryk, mens det kun er gældende for 17 pct. af resten af sjællænderne, 20 pct. af midtjyderne, 25 pct. af nordjyderne og 26 pct. af fynboerne og sønderjyderne.
Til gengæld har nordjyderne oftere den store pengepung fremme, når de skal opgradere deres smartphones, hvor 19 pct. i snit bruger 7500-14.000 kroner årligt på en ny smartphone. Til sammenligning bruger kun 14 pct. af københavnerne, 8 pct. af resten af sjællænderne, 7 pct. af midtjyderne og 8 pct. af fynboerne og sønderjyderne det samme beløb.
– At være med på beatet med de nyeste produkter og smartphones er et fænomen, vi nok ikke ser forsvinde foreløbigt, men i dag er det vigtigere end nogensinde før at tage aktive og bæredygtige valg for at bidrage positivt til klimaet. Hos OnePlus har vi valgt at forlænge levetiden på vores devices for at gøre en forskel. Vi har bl.a. udstyret både den nye OnePlus Nord CE 3 Lite og vores seneste topmodel OnePlus 11 5G med et batteri, der holder i op til fire år takket være den innovative Battery Health Engine, fortælleer Marie Dam Feldborg, nordisk marketingdirektør for OnePlus.
Der er et stort uforløst potentiale ved at beholde elektronik i længere tid, fordi man som forbruger i så fald er med til at reducere mængden af elektronikaffald og på den måde også mængden af CO2. En undersøgelse viser, at hvis alle europæere bruger deres telefon i bare ét år mere, kan der ifølge Det Europæiske Miljøkontor (EEB) spares ligeså meget CO2, som ved at fjerne to millioner biler fra vejene. Det vil resultere i en årlig CO2-besparelse på fire millioner tons.
OnePlus Nord CE 3 Lite 5G er udstyret med en ekstrem hurtig ydeevne, et kraftfuldt kamerasystem, forbedrede nøglefunktioner og et stort batteri på 5000 mAh, der takket være 67W SUPERVOOC hurtigopladning giver brugerne mulighed længere brugstid af telefonen – alt sammen til en overskuelig pris, som de fleste kan være med på uden at gå på kompromis med pris, levetid på produktet og funktioner. Modellen har efter kun syv dage med preorders allerede sat historisk rekord i virksomhedens levetid med hele 600 pct. flere forudbestillinger end sin forgænger baseret på OnePlus’ e-handelstal.
Om undersøgelsen:
Undersøgelsen er gennemført af OnePoll Global på vegne af OnePlus i februar 2023 blandt 1.000 danskere i alderen 16-65 år.
Om OnePlus:
OnePlus er en global teknologivirksomhed, der udfordrer måden, vi tænker og bruger teknologi på. Under mantraet ‘Never Settle’ udvikler OnePlus premium-produkter med højtydende hardware i et moderne nordisk design. OnePlus stræber efter at skabe og styrke relationer til sine brugere og fans i et stærkt fællesskab. Du kan læse mere her.

Læs også: Hvor ren er din smartphone egentlig
Kvinde fundet dræbt i Beder og 34-årig mand anholdt
En 34-årig mand er sigtet for onsdag aften at have dræbt en 53-årig kvinde med flere knivstik på en adresse i Beder. Han blev fremstillet i går torsdag i grundlovsforhør.
Østjyllands Politi modtog onsdag klokken 20.57 en anmeldelse om et overfald på adressen i Beder, og få minutter efter var den første patrulje på stedet. Her fandt betjentene en 53-årig kvinde, der var afgået ved døden. På stedet befandt der sig også flere personer, heriblandt en 34-årig mand, som blev anholdt og sigtet for manddrab.
– Vi var på stedet med flere patruljer meget kort tid efter anmeldelsen, og derfor kunne vi hurtigt skride til anholdelse af den 34-årige. Han har et forudgående kendskab til den 53-årige, men på nuværende tidspunkt ønsker vi ikke at oplyse yderligere om deres relation, muligt motiv eller det nærmere hændelsesforløb. Vi har allerede foretaget en lang række efterforskningsskridt, afhøringer og sporsikring, men der venter et stort efterforskningsarbejde forude for at få afdækket hændelsesforløbet og motivet, udtaler vicepolitiinspektør Anders Uhrskov.
Østjyllands Politi er færdige med de indledende undersøgelser på gerningsstedet, men adressen er fortsat afspærret.
Af hensyn til den videre efterforskning ønsker Østjyllands Politi p.t. ikke at oplyse yderligere i sagen.

Læs også: Kvinde tiltalt for drab og drabsforsøg på plejehjem
Skole i Tasstrup belønnes
Merrild belønner skole i Taastrup med 25.000 kroner. Affald hører ikke til i naturen, men hvis det sorteres og genanvendes, er det en værdifuld ressource. Det er også tilfældet for Sankt Pauls Skole i Taastrup, hvis indsats under Affaldsindsamlingen nu belønnes med en præmie på 25.000 kroner. Bag præmien står den danske kaffevirksomhed Merrild, som for fjerde år i træk støtter Affaldsindsamlingen arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening. Udover at sætte pengebeløbet på højkant til årets grønne skoleprojekt, donerer Merrild 1 krone per kilo indsamlet affald og 90.000 kopper kaffe til de frivillige affaldshelte.
I sidste måned deltog tusindvis af frivillige i Affaldsindsamlingen i den gode sags tjeneste. Sideløbende har 188.000 børn fra 2.500 skoler og dagtilbud også været tilmeldt indsamlingen og sat affald på skemaet. Ud over at samle affald i den omkringliggende natur, har skolerne kunne nominere et grønt skoleprojekt ifm. registreringen af det indsamlede affald og dermed deltage i skolekonkurrencen ‘Merrilds Grønne Pris 2023’ og en præmie på 25.000 kr.
– Det er en fornøjelse igen at kunne støtte de voksne frivillige og seje affaldshelte, som smøger ærmerne op i fritiden eller i løbet af dagen i dagtilbud eller skole for at fjerne en masse affald fra vores fælles natur. Sammen med Danmarks Naturfredningsforening vil vi gerne inspirere og engagere skolerne omkring Affaldsindsamlingen og til en god snak om forebyggelse af affald. Derfor belønner vi hvert år et grønt skoleprojekt, der gør en forskel det grønne liv på skolen og for naturen – for børn og voksne i dag og for fremtidige generationer, siger administrerende direktør i Merrild, Tom Faurschou.
Naturen på skoleskemaet … Blandt de tilmeldte skoler, er det Sankt Pauls Skole i Taastrup, som er årets heldige vinder af Merrilds Grønne Pris. I alt var 240 børn fra 0. til 9. klasse trukket i arbejdstøjet for at indsamle affald i nærområdet. I alt blev det til 80 kilo affald, som skulle blive 25.000 kroner værd for skolen.
Viceskoleleder for Sankt Pauls Skole, Søren Thastrup Birn fortæller:
– For os er det vigtigt at passe på naturen, og vi arbejder løbende med det i undervisningen. Da naturen kan være ekstra udfordret omkring de større byer, vil vi gerne gøre vores for at passe på den. Derfor var vi allerede i gang med at planlægge et projekt, som skal sikre vild og blomstrende natur og øge biodiversiteten og det grønne miljø på skolen. Det er dejligt, at Merrild kan se værdien i vores idé og vil belønne den med en flot præmie, som kan hjælpe projektet godt på vej.
De nominerede grønne skoleprojekter kunne være alt mellem himmel og jord, stort som småt. For eksempel projekter, der mindsker ressourceforbruget på skolen, konkrete indsatser ift. affaldsminimering, plantning af træer, forbedring af udearealer og så videre. På Sankt Pauls Skole skal skolegården på Frøgårds Alle nu bidrage til mere biodiversitet på skolens område. Skolen vil bruge pengene på at anlægge et kuperet naturområde med vilde blomster, frugttræer og insekthoteller. Udover at give naturen og truede dyrearter en hjælpende hånd, vil skolen også kunne inddrage det nye naturområde i undervisningen, hvor der kan laves undersøgelser af planter, træer og ikke mindst insekthotellets beboere.
Et initiativ der skaber glæde … Danmarks Naturfredningsforening er glade for Merrilds bidrag og den ekstra præmie, som er et skulderklap til alle skolernes store arbejde:
– Vi er stolte over, at så mange skoler støtter op om vores Affaldsindsamling og igen at slå rekord med antal tilmeldinger fra skoler og dagtilbud. Det er dejligt, at børn fra en tidlig alder lærer om forebyggelse af mængden af affald, så nutidens børn i fremtiden bliver gode ambassadører for naturen. Det har vi brug for i opgøret med vores brug og smid væk-kultur. Danmark er et af de allermest ressourceforbrugende lande i verden, og vi skal blive bedre til at passe på ressourcerne. Fremfor at ende som affald, der tydeligvis også havner i naturen, skal vores produkter designes, så de kan blive brugt igen og igen. Vi skal kort sagt blive bedre til at forebygge og genbruge og dermed producere langt mindre affald, slutter Charlotte Juul, projektleder fra Danmarks Naturfredningsforening.
Om samarbejdet mellem Merrild og Danmarks Naturfredningsforening – læs mere her.

Læs også: Merrild belønner skole i Køge
Forskningsprojekt vil sikre grøn og sikker digital fremtid
Storstilet nyt forskningsprojekt vil på samme tid sikre grøn og sikker digital fremtid – det fortæller Alexandra Instituttet. Det er et nyt, unikt dansk forskningssamarbejde, der vil skabe en avanceret innovationsplatform, der på samme tid sikrer langt mere intelligent og sikker digitalisering i alle hjørner af samfundet samt en væsentligt grønnere og mere energieffektiv brug af digitale løsninger. Innovationsfonden investerer 40 millioner kroner i projektet.
For hver gang vi udleder ét ton CO2 for at drive nettet, sparer samfundet i dag 1,5 tons CO2 andre steder. Denne faktor 1,5 har potentiale til at stige til en faktor 10 over de næste år, hvis energieffektiviseringer kan skabes. Så internettet er et meget effektfuldt værktøj og hermed en helt afgørende forudsætning for den grønne omstilling i almindelighed. Hospitaler, ministerier, vindmøller og fjernvarme, medier, transportsektoren, landbruget, Forsvaret, hjemmet – i alle disse sammenhænge har vi brug for løsninger, der forbruger mindre energi og er bedre sikrede mod cyberangreb end i dag.
Et enestående dansk samarbejde med navnet GreenCOM, bestående af 18 danske virksomheder, to universiteter, to godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS) og to erhvervs- og brancheorganisationer, vil nu producere et Columbusæg, der på samme tid sikrer det danske samfund mere digitalisering og en grønnere omstilling.
Samarbejdet forventes at resultere i 30 banebrydende danske teknologioverførsler til industrien, der vil sørge for en digital infrastruktur, der muliggør, at internetforbindelser kan transportere langt større mængder data langt hurtigere, langt billigere, langt sikrere og langt grønnere end i dag.
Når GreenCOMs teknologiske innovationsplatform søsættes, har den potentiale til op mod en 10 procent besparelse på hele Danmarks samlede elektricitetsforbrug. Vel at mærke samtidig med, at samfundet er blevet mere digitaliseret.
Det grønne skal kunne måles og vejes … GreenCOM iværksætter et Triple Helix samarbejde mellem universiteter, store virksomheder, brancheorganisationer og start-up firmaer i en satsning på at frembringe en certificering af internettets bestanddele. Dette vil gøre det muligt at vurdere, hvilke digitale tilbud der reelt er grønnest.
– GreenCOM vil nu som noget banebrydende tage de første skridt mod en faktabaseret akkrediteret certificering af ICT-produkter igennem hele værdikæden. Det grønne skal kunne måles og vejes – også i ICT-sektoren. Det vil give beviselige konkurrencefordele for netop danske virksomheder, der allerede er blandt de grønneste i verden, fortæller Project Head Niels-Kristian Hersoug.
Perspektiverne er store og løfterige: Ikke alene vil GreenCOM kunne levere et grønnere, hurtigere og sikrere internet, men også skabe flere arbejdspladser i Danmark. Partnerne forventer at skabe mere end 150 fuldtidsjobs 5 år efter GreenCOM afsluttes. På flere store og afgørende områder vil der blive mulighed for digitale løsninger, der vil skabe større vækst og sikre en bedre konkurrencedygtighed for det danske samfund. Med støtte fra Innovationsfonden kan vi potentielt blive et af verdens bedst digitaliserede, mest modstandsdygtige og mest grønne samfund.
– Internettet er både en nøgle til at bekæmpe klimaforandringer og en teknologisk udfordring. Det skyldes, at øget digitalisering kan hjælpe os med at reducere spild og spare store mængder energi bredt i samfundet. Men samtidig står internettets eget energiforbrug til at vokse eksponentielt, hvis ikke der udvikles nye og mere energieffektive kommunikationsteknologier. Det arbejde går GreenCOMs 24 partnere i gang med nu. Tilsammen vil GreenCOM og Innovationsfonden således bidrage til, at Danmark og vi alle tager et grønt og sikkert spring ind i en digitaliseret fremtid, slutter PI og professor på DTU, Leif Katsuo Oxenløwe.

Læs også: Kunstig intelligens skal spotte den næste bestseller
33-årig mand anholdt i sag om hvidvask for 65,7 millioner kroner
Den anholdte blev fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg med krav om varetægtsfængsling i tirsdags.
Syd- og Sønderjyllands Politi har i mandags den 17. april 2023 anholdt en 33 årig mand fra København i en sag om hvidvask af særlig grov beskaffenhed. Anklagemyndigheden begærede lukkede døre, hvorfor politiet ikke kan udtale sig yderligere i sagen.
Den 33-årige mand blev tilbage i februar 2023 sigtet for sin andel i sagen, og på daværende tidspunkt var han varetægtsfængslet af Københavns Politi i en anden sag. Den anholdte blev mandag den 17. april 2023 løsladt af Københavns Politi, hvorefter han blev anholdt til den verserende sag og blev fremstillet i tirsdags ved Retten i Sønderborg med krav om varetægtsfængsling, sigtet for hvidvask for cirka 65,7 millioner kroner.
Efterforskningen er stadig verserende, og beløbet kan ændre sig i sagskomplekset. Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke udelukke, at flere personer vil blive sigtet i sagen.

Læs også: Anholdelse i stor sag om moms og hvidvask
Dagens billede: En lille men vigtig device
https://www.instagram.com/p/CrGiLPtthhA/?img_index=1
Fredagsfjol: Klar til weekend 🤣
https://www.instagram.com/p/Cq4_yl_o4tb/



