Læs også:

Close
aarhus natteliv

NEWS: Politiet indfører nattelivszoner i Aarhus og Randers

Nyheder  | 

Politiet indfører nattelivszoner i Aarhus og Randers · Kunstig intelligens skal spotte den næste bestseller-roman · Stor DIF-undersøgelse rangerer kommunerne · Nye globale naturmål skal bremse tabet af verdens natur · Børn bager for sorgramte børn og unge · Dagens billede: Efterårshygge

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Politiet indfører nattelivszoner i Aarhus og Randers

Hvis du bliver idømt et forbud mod at deltage i nattelivet, må du fremadrettet ikke færdes eller opholde dig i nogle af de mest populære gå-i-byen-områder i Randers og Aarhus.

Østjyllands Politi indfører fra onsdag den 27. oktober nattelivszoner, der dækker flere gader i Randers og Aarhus, hvor mange mennesker går i byen.

Den 1. juli i år trådte en lovændring i kraft, så personer, der bliver dømt for bestemte former for kriminalitet, som for eksempel vold eller våbenbesiddelse, begået i nattelivet, kan idømmes et forbud mod at gå på barer, bodegaer, diskoteker og lignende i tidsrummet klokken 00.00 til klokken 5.00. Forbuddet gælder i hele landet og kan gælde i op til to år.

Desuden betyder forbuddet, at de dømte ikke må færdes i nattelivszoner, som politikredsene har oprettet. I Østjylland vil det altså betyde, at du for eksempel ikke må færdes eller opholde dig på Åboulevarden i Aarhus eller på Storegade i Randers i nattetimerne, hvis du er idømt et forbud –  uanset hvor i landet, du er blevet idømt forbuddet.

– Nattelivszonerne kan være med til at gøre det tryggere at færdes i byen, fordi vi får dømte voldsmænd væk fra de områder, hvor rigtig mange folk færdes i de sene aften- og nattetimer. Zonerne vil ikke påvirke helt almindelige lovlydige borgere, men er udelukkende et værktøj til at holde dømte kriminelle væk fra nogle af de steder i Østjylland, hvor flest mennesker går i byen, forklarer politidirektør i Østjyllands Politi, Kirsten Dyrman.

Bliver man opdaget i en nattelivszone, hvor man har et forbud om at færdes, kan man i førstegangstilfælde se frem til en bøde på 10.000 kroner. Ved gentagelse vil straffen som udgangspunkt være fængsel i 30 dage.

– Får vi nys om, at en person bryder sit forbud, så er det en opgave, vi vil prioritere, og vores betjente, der patruljerer i nattelivet vil holde øje med personer, de ved er idømt et forbud. Vi kommer også til løbende at have særlige indsatser, hvor vi har særligt fokus på dømte, der ikke må færdes i nattelivet, slutter Kirsten Dyrman.

Foreløbigt gælder nattelivszonerne i Østjylland fra den 27. oktober til og med den 26. oktober i 2023.

Du kan se kort og en nærmere beskrivelse af zonerne her.

Fakta om nattelivsforbud:

Den 1. juli 2021 trådte en lovændring i kraft, som gør det muligt at forbyde personer, der er dømt for visse former for kriminalitet, at færdes og tage ophold på serveringssteder, hvor der serveres stærke drikke, over hele landet samt i definerede nattelivszoner i tidsrummet 24.00-05.00.

Ud over nattelivszoner i udvalgte områder med mange beværtninger og aktivitet i aften- og nattetimerne, kan politiet etablere nattelivszoner af mere kortvarig karakter i forbindelse med fx en festival eller andre events. En nattelivszone kan ikke dække en hel by. En zone kan udpeges for op til to år med mulighed for forlængelse.

Et nattelivsforbud gælder på serveringssteder og i nattelivszoner over hele landet.

En person kan idømmes et nattelivsforbud efter straffelovens § 79 c ved:

• Overtrædelser af straffeloven vedr. personfarlig kriminalitet og hærværk mv.
• Overtrædelser af lov om knive og blankvåben
• Overtrædelser af lov om våben og eksplosivstoffer

Bryder den dømte forbuddet, er der i førstegangstilfælde udsigt til en bøde på 10.000 kr. Ved gentagelse vil straffen som udgangspunkt være fængsel i 30 dage.

aarhus natteliv
Politiet indfører nattelivszoner i Aarhus og Randers … (Foto: Unsplash)

Læs også: Så ærligere er danskerne i Aarhus, Odense og København

Kunstig intelligens skal spotte den næste bestseller-roman

Kan avanceret software lære at bedømme bogmanuskripter og udpege potentielle bestseller-kandidater? Ja, mener Eva Götzsche, CEO i forlagshuset Egolibris, der samarbejder med Alexandra Instituttet om at udvikle en digital redaktør, som ved hjælp af algoritmer skal hjælpe forfattere med at forbedre deres manuskript.

Ideen til den digitale redaktør fik Eva, fordi hun som ejer af et lille forlag, oplever hvor tidskrævende det er at redigere bogmanuskripter, og derfor er der mange lovende manuskripter, som aldrig når frem til udgivelse. Hun har selv en fortid i it-branchen, og det var derfor naturligt for hende at tænke over, hvordan vi kan bruge de digitale teknologier til at skabe innovation i forlagsbranchen.

– Nåleøjet for at komme igennem med en bog er utrolig lille. Men der er rigtig mange, der sidder med en super interessant bog, men det kommercielle grundlag er typisk for lille til, at de store forlag vil antage den. Hos os har forfatterne selv mulighed for at finansiere udgivelsen, og vi håber, at det her digitale værktøj kan hjælpe dem til at skrive en bog, der er den bedste udgave af sig selv.

– Noget af det, der er allersværest som forfatter, er, at man sidder med den her tvivl, om det her nu er godt nok. Vi forsøger at klæde den digitale redaktør godt på ved at fodre den med med 3.000 bestsellere i alle genrer. Det betyder, at den via ‘machine learning’ har lært, hvad der er en god tekst, og hvad der er en god bog. Dermed kan den komme med den samme feedback, som en menneskelig redaktør.

Målet med modellen, der kommer til at hedde Edison, er, at den kan komme med den samme feedback, som en menneskelig redaktør. Det gælder alle de parametre, som definerer en god bog. Det gælder lige fra tempoet i en historie, og om den udvikler sig, som den skal. Hvordan er læsbarheden, hvordan interagerer karaktererne i de forskellige scener og hvordan eskalerer spændingskurven i bogen? Det gælder alle de ting, som gør, at bogen er den bedste udgave af sig selv.

– Den skal kunne pege på mangler og komme med forslag til forbedringer, så man som forfatter ikke sidder alene med bogen, forklarer Eva Götzsche.

Egolibris har fået støtte til projektet igennem Innovationsfonden. Støtten har ifølge Eva Götzsche været helt afgørende for, at de som lille virksomhed har kunnet give sig i kast med så ambitiøst et projekt. Det var heller ikke uden udfordringer at finde den helt rette videnspartner, der kunne hjælpe Egolibris med at udvikle AI-editoren.

– At udvikle de avancerede algoritmer, der skal gøre den digitale redaktør i stand til at udføre komplicerede opgaver, kræver højt specialiseret forskning og viden om kunstig intelligens. Det viste sig, at den partner, jeg i første omgang havde fundet, alligevel ikke var helt klar til at påtage sig opgaven, fortæller Eva.

Men så kom Erhvervshus Hovedstaden på banen igen og tilbød at lave en grundig screening af hele forskermiljøet inden for kunstig intelligens. Ad den vej kom hun i kontakt med Alexandra Instituttet, som er langt fremme i udviklingen af den type algoritmer, som Egolibris har brug for.

Hun kendte slet ikke Alexandra Instituttet, men da hun ringede til Jesper Rosleff, der er Business Development Manager hos Alexandra Instituttet, og forhørte sig om deres ekspertise inden for AI, var hun slet ikke i tvivl om, at hun havde fundet det perfekte match.

– Den opgave, Eva kom med, er lige den slags udfordringer, vi er sat i verden for at løse. Her kan vi bygge videre på den nyeste forskning og samtidig finde helt nye anvendelsesområder for teknologien og få det ud at virke i praksis. Vi forventer at skulle udvikle 10 forskellige algoritmer, som kan bedømme de forskellige elementer i en god roman, lige fra fortælleropbygning og personkarakteristik til den sproglige kvalitet. Og editoren vil blive fodret med over 3.000 bestseller-romaner, så den lærer at spotte det gode manuskript, forklarer Jesper Rosleff.

Udover at vi selv kan bruge AI-redaktøren som redskab til at vurdere og give feedback på langt flere bogmanuskripter, ser jeg også helt nye og spændende fremtidige anvendelsesmuligheder for værktøjet. Blandt udvikler vi som et led i projektet en meget avanceret digital korrekturlæser, som også vil kunne bruges af andre, for eksempel de trykte medier eller på skoleområdet, slutter Eva der har store forventninger.

Projektet forventes afsluttet i begyndelsen af 2022, men Eva håber, at hun allerede på Bogmessen i Forum i november 2021 vil kunne præsentere en prototype af AI-redaktøren.

Fakta:

Langt de fleste genrer kan sættes på en formel, da der er helt bestemte elementer, der skal være til stede i fx en science fiction-historie. Mange nye forfattere mestrer ikke de værktøjer, der gør, at en bog bliver af en sådan kvalitet, at den kan udgives. Det er både dyrt og tidskrævende at få en ‘menneske-redaktør’ til at vurdere, om en forfatter har skrevet en potentiel bestseller.

Forlagshuset Egolibris vil derfor i samarbejde skal Alexandra Instituttet skabe en digital editor, baseret på AI, der kan vurdere tekster og komme med gode råd til, hvad en forfatter skal arbejde med for at forøge sine chance for at blive udgivet. Edison skal desuden kunne bruges til både skøn- og faglitteratur.

kunstig intelligens robot bog
Kunstig intelligens skal spotte den næste bestseller-roman … (Foto: PR)

Læs også: Boginspiration til dig: Fem på stribe

Stor DIF-undersøgelse rangerer kommunerne

Skive Kommune tager førstepladsen i en stor DIF-undersøgelse, hvor de danske kommuner bliver rangeret i forhold til, hvor idrætten har de bedste rammer og vilkår. Roskilde Kommune indtager andenpladsen, mens Vallensbæk Kommune ligger nummer tre.

I hvilken dansk kommune har idrætten de bedste rammer og vilkår? Ifølge resultaterne fra en stor kommuneundersøgelse fra Danmarks Idrætsforbund (DIF) er svaret på det spørgsmål Skive Kommune. Undersøgelsen vurderer alle landets kommuner (på nær de fem små økommuner) på en lang række kvantitative og kvalitative parametre og rangerer dem i forhold til hinanden.

Resultatet blev, at Skive Kommune klarede sig bedste efterfulgt af Roskilde Kommune og med Vallensbæk Kommune på tredjepladsen. Skive Kommune indtog også førstepladsen, da DIF i 2013 for første gang gennemførte sin kommuneundersøgelse, og fire år senere i 2017, da undersøgelsen blev gentaget, landede Skive Kommune på andenpladsen.

– Jeg vil gerne ønske Skive Kommune tillykke med førstepladsen i undersøgelsen. Jeg håber, at undersøgelsen kommer til at tjene som et værktøj for alle kommunerne i arbejdet med at sikre gode vilkår for idrætslivet – til gavn for kommunernes indbyggere, siger Hans Natorp, der er formand for DIF.

Kommunerne er blevet vurderet på 21 forskellige parametre inden for fire hovedområder – Frivillighed, faciliteter, økonomi og rammevilkår samt idrætspolitik. Blandt andet via 2.628 idrætsforeningers besvarelser af spørgeskemaer.

Den 16. november er der kommunalvalg i Danmark, og Hans Natorp håber, at undersøgelsen kan være med til at sætte idrætten på dagsordenen.

– Et godt idrætsliv utrolig vigtigt i forhold til at have glade og sunde indbyggere i kommunen, men et godt idrætsliv kommer ikke af sig selv. Det har behov for gode vilkår for at kunne fungere. Derfor bør idrætslivet bør være en af de centrale emner ved kommunalvalget, og jeg opfordrer alle kandidater til at sætte det på dagsordenen, slutter DIF-formanden.

Hele undersøgelsen kan findes her. Her kan man se, hvordan de enkelte kommuner ligger placeret – både samlet og inden for de fire hovedområder, og se undersøgelserne fra 2017 og 2013.

Top fem i undersøgelsen:

1. Skive Kommune

2. Roskilde Kommune

3. Vallensbæk Kommune

4. Nordfyns Kommune

5. Thisted Kommune

idræt kommuner
DIF rangerer kommunerne …(Foto: DIF)

Læs også: Millioner til idrætten i 12 kommuner til at bekæmpe ensomhed

Nye globale naturmål skal bremse tabet af verdens natur

Den 11.-15. oktober deltager miljøminister Lea Wermelin, når FN indleder de vigtige politiske forhandlinger om, hvordan vi bremser den globale naturkrise, og dermed er COP15 skudt i gang …

Efter et års corona-forsinkelse kickstartes de politiske forhandlinger nu om, hvordan vi bremser tilbagegangen i biodiversitet på verdensplan. Det sker til den officielle åbning af Biodiversitetskonventionens COP15 d. 11.-15. oktober, hvor miljøminister Lea Wermelin deltager i ministermøder den 12-13. oktober på vegne af Danmark.

– Rapport efter rapport har slået fast, at vi befinder os i en global naturkrise, hvor op mod en million arter er i fare for helt at forsvinde, og mange af dem inden for de næste årtier. Derfor er mit mål for COP15 helt klart: Vi skal gå derfra med en ’Naturens Parisaftale’, hvor verdens lande går sammen om at beskytte den globale natur, siger miljøminister Lea Wermelin.

FN’s seneste biodiversitetsrapport fra 2019 viser, at dyre- plante- og svampearter er i voldsom tilbagegang, og at udviklingen sker med en uset hastighed. På landjorden forsvinder der vigtige levesteder for mange arter, når naturområder inddrages til landbrug og plantager, og naturen er også truet af skovhugst, forurening og klimaforandringer. Samtidig er verdenshavene presset af blandt andet plastikforurening, bundslæbende fiskeri, råstofindvinding og havbrug.

Miljøministeren vil derfor under COP15 have særligt fokus på at øge niveaet af naturbeskyttelse, både til lands og til vands.

– Vi vil fra dansk side kæmpe for 30 procent beskyttede områder af det globale landareal og af verdenshavene. Ambitionsniveauet skal simpelthen op. Det er nu, vi skal vise, at når vi kan stå sammen om at bremse en pandemi, så kan vi også stå sammen om at bremse en global naturkrise, siger miljøminister Lea Wermelin.

Også på EU-niveau arbejder Danmark aktivt for et globalt mål om 30 procents beskyttelse på land og i havet og er en del af flere internationale koalitioner, som støtter dette mål. Det gælder f.eks. Nature-Based Solutions Coalition, Global Ocean Alliance, Blue Leaders, og High Ambition Coalition for Nature and People.

Ud over øget naturbeskyttelse forventes naturgenopretning, bæredygtig udvikling og implementering at blive nogle af de store temaer under COP15, der strækker sig frem til foråret 2022, hvor FN mødes til forhandlinger i Kunming i Kina.

Fakta om COP15:

  • FN-konferencen med fokus på biodiversitet er nr. 15 i rækken (og ikke at forveksle med Klimakonventionens COP-26). Formålet er at vedtage nye globale naturmål frem mod 2030, da den seneste ramme (Aichi-målene) udløb i 2020.
  • COP15 skulle have været afholdt i Kina i 2020, men blev udskudt pga. COVID-19-pandemien.
  • Konferencen bliver afholdt i to dele. Første del finder sted d. 11-15. oktober i år med deltagelse af landenes ambassader i Kina, hvor blandt andet COP-formandskabet bliver overdraget fra Egypten til Kina. Derudover skal miljøministeren sammen med andre ministre deltage i et virtuelt højniveaumøde 12-13. oktober, som startskud for COP-15.
  • Den 25. april til 8. maj 2022 mødes verdens lande igen til de afsluttende FN-forhandlinger i Kunming i Kina. Her skal de mere konkrete forhandlinger og vedtagelsen af de nye, globale mål finde sted.
verden klima
Nye globale naturmål skal bremse tabet af verdens natur … (Foto: Unsplash)

Læs også: Regeringen styrker global klimaindsats markant

Børn bager for sorgramte børn og unge

Mere end 600 skoler og daginstitutioner landet over vil i dag torsdag den 14. oktober bage for at samle penge ind til at hjælpe børn og unge, hvis forældre eller søskende enten er alvorligt syge eller døde. Der vil blive pisket, bagt, pyntet og solgt kager, når Bag for en Sag i morgen løber af stablen til fordel for organisationen Børn, Unge & Sorg.

Efteråret fyldes med velduftende bagværk, når børnehaver og skoler kaster sig ud i forskellige bageprojekter til fordel for sorgramte børn og unge, hvis forældre eller søskende enten er alvorligt syge eller er døde.

N. Zahles Seminarieskole i København er én af de mange skoler, som skal deltage i Bag for en Sag.

– Vi deltager, fordi vi mener, at alle børn har ret til hjælp når sygdom og sorg rammer, udtaler Asta Primdal Rahbek og Camilla Justyna Christensen fra elevrådet på N. Zahles Seminarieskole.

– Vi vil gerne være med til at oplyse om, at der er hjælp at hente hos Børn, Unge & Sorg …

Bag for en Sag er en årlig tilbagevendende begivenhed, der er blevet afholdt siden 2005. Den giver mulighed for at have det sjovt med at bage, tale om de problemer, der kan fylde hos børn – og hjælpe.

– Vi er rigtig glade for, at så mange børn i hele landet bakker op om Bag for en Sag, og hjælper os med at tilbyde psykologhjælp til børn og unge, der lever med alvorligt syge forældre eller søskende. Eller som har mistet en far, mor, søster eller bror på grund af sygdom eller ved pludselig død, forklarer Preben Engelbrekt, direktør i Det Nationale Sorgcenter.

Børn, Unge & Sorg, som er en del af Det Nationale Sorgcenter hjælper hvert år 2.000 børn og unge under 28 år, der oplever sygdom og død hos deres forældre eller søskende.

bag børn
Bag For En Sag samler penge ind til Børn, Unge & sorg d. 14. oktober 2021 … (Foto: PR)

Læs også: En fin lille 9-trins sorgguide

Dagens billede: Efterårshygge

· Mere fra samme kategori ·