Læs også:

Close
tab dig sundere smoothiebowl

Tab dig sundere: Smoothiebowl med spinat

Mad  | 

Martin Kreutzer og Simon Weisdorf har skrevet bogen ‘Tab dig sundere med anti-inflammatorisk kost’. Og vi har været så heldige at få lov til at give jer opskriften på smoothiebowl med spinat

Husker du at spise morgenmad – få noget godt og sundt at starte dagen på. Måske er denne smoothiebowl en virkelig nem og lækker og ikke mindst velsmagende måde at få det rigtige indenbords. Og så har opskriften endda den fordel, at den giver dig de helt rigtige ting, som de krop har brug for – uden du tager på – men måske endda på sigt – kan være med til at du taber dig eller holder din idealvægt.

Bogen giver masser af gode råd og vejledning, og du får også 57 slankende opskrifter. Denne bowle kan du både spise om morgenen og som mellemmåltid.

Har du travlt kan den også hældes på flaske og så kan du spise topping ved siden af …

tab dig sundere smoothiebowl
Så lækker ser bowlen ud … (Foto: Andreas Mikkel Hansen)

Opskriften er til 2 personer

Næringsindhold pr. person:

Energi: 356 kcal · Protein: 19,8 g · Fedt: 20,2 g Kulhydrat: 19,6 g · Kostfibre: 7,3 g

Det skal du bruge

Ingredienser

5 g frisk ingefærrod
1 lille eller ½ stor avocado
100 g frossen spinat
2 dl vand
2 dl skyr
2 tsk mørk kakao

På toppen

40 g hakkede mandler
100 g friske blåbær
1 spsk sesamfrø, ristede

Sådan gør du

Skær ingefæren i tynde skiver.

Halvér avocadoen, fjern stenen og skrab kødet ud med en stor ske.

Saml alle ingredienserne i en blender og kør et minuts tid, til du har en helt fløjlsblød smoothie.

Fordel den i to dybe tallerkener.

Hak mandlerne groft og drys dem på toppen af bowlen sammen med bær og ristet sesam.

TIP:

Klarer din blender ikke frossen spinat, så lad den tø lidt op først.

 

Sådan ser bogen ud:

tab dig sundere bog

 

Læs også:

Anti-inflammatorisk kost 

 

avocado sund grøntsag antiinflammatorisk (Foto: Stock foto)

· Mere fra samme kategori ·