NEWS: Danmark kan blive klimaneutral allerede i 2040
Danmark kan blive klimaneutral allerede i 2040 · Færre har anmeldt hadforbrydelser til politiet · Ukraines indenrigsminister dræbt i helikopterstyrt ved Kyiv · Ny strategi skal fremtidssikre Koda og bidrage til et styrket musikliv · 29-årig dømt for hjemmerøveri og voldtægtsforsøg · Dagens billede: Supermåner
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Danmark kan blive klimaneutral allerede i 2040
En hurtigere grøn omstilling indenfor energi, industri, transport og landbrug kan bane vejen for et klimaneutralt Danmark allerede i 2040. Det er fem år før det fremrykkede mål, den nye regering har sat – men det er realistisk, hvis der handles nu, viser en ny publikation fra CONCITO.
Den globale temperatur stiger og klimaet er i ødelæggende forandring. Verdens lande sætter mål for at nedbringe deres udledninger af drivhusgas, men den næste vigtige milepæl er, hvornår de kan blive klimaneutrale og altså skære udledningerne ned til et minimum og kompensere for de resterende. I Danmark er det praktisk muligt at gøre endnu tidligere end hidtil antaget – nemlig allerede i 2040.
Det fremgår af CONCITOs scenarie ’Dansk klimaneutralitet i 2040’. Det beskriver, hvordan fire centrale sektorer kan omstille sig hurtigere end planlagt og hvilke langsigtede beslutninger, politikerne skal træffes allerede nu for at komme i mål.
Vi skal holde momentum i den grønne omstilling:
– Klimavidenskaben viser, at der skal meget mere fart på den grønne omstilling. Et mål i 2040 vil understøtte den nødvendige klimahandling nu, hvorimod et 2045-mål vil tillade os at slække på tempoet, fordi det reelt ikke stiller krav om yderligere handling på kort sigt i flere sektorer, siger direktør Christian Ibsen, CONCITO.
Scenariet bygger på fremtidsbilleder fra de fire sektorer. De viser, at med markante reduktioner i alle sektorer kan vi nå ned på en restudledning på 9,5 mio. tons i 2040. De tilbageværende udledningerne vil i overvejende grad komme fra landbrug og arealer, som kan kompenseres via negative udledninger. Det kan ske enten teknisk ved at fange og lagre CO2 fra fabriksskorstenen eller atmosfæren eller via naturbaserede løsninger som optag i skov.
Regeringens mål om 2045 løser ikke opgaven … Den nye SVM-regering har rykket Klimalovens 2050-mål for klimaneutralitet frem til 2045. Den har også sat et mål om 110 pct. reduktion i 2050, hvor Danmark altså skal optage mere CO2, end der bliver udledt.
– Det er godt, at målet er rykket frem, men det er ikke ambitiøst nok. Hverken når man lytter til, hvad klimavidenskaber siger, eller når vi ser på, hvad sammenlignelige lande omkring os gør. Jo tidligere Danmark opnår klimaneutralitet, jo mindre bliver udfordringen for kommende generationer. Ved at sætte et mindre ambitiøst mål, skubber vi de store omkostninger til de næste generationer, forklarer Christian Ibsen.
Stort behov for at træffe beslutninger og handle … En fremrykning af klimamålet vil kræve væsentlige, økonomiske investeringer. Uden at konkretisere det nøjagtige omfang anviser CONCITO i scenariet de mest optimale veje at gå samfundsmæssigt og peger på, hvilke konkrete initiativer, det kræver fra politisk side. Det argumenterer også for, at jo tidligere vi kommer i gang, jo bedre er det for investeringssikkerheden.
– Klimaneutralitet i 2040 kræver fremsynede beslutninger om markant øget klimahandling nu. Samtidig står vi ikke til at indfri de eksisterende klimamål for 2025 og 2030, så samlet set er der behov for en betydelig stærkere implementeringskraft. Derfor foreslår vi også helt konkrete virkemidler, der kan få det til at ske, slutter direktør Christian Ibsen.
Flere lande omkring Danmark har skærpet deres mål. Sverige og Tyskland stiler efter at blive klimaneutrale i 2045, og Finland i 2035. Samtidig vil tidligere dansk klimaneutralitet også hurtigere hjælpe omstillingen i vores nabolande på vej – for eksempel ved eksport af grøn strøm, gas og brint, gennem infrastruktur til lagring af CO2 fra udlandet og via eksport af klimavenlige fødevarer.
Læs også: Verdenskongres i København skal gøre den globale vandsektor mere bæredygtig
Færre har anmeldt hadforbrydelser til politiet
Rigspolitiets Hadforbrydelsesrapport for 2021 viser, at det samlede antal af registrerede anmeldelser af hadforbrydelser er faldet med 18 pct. fra 2020 til 2021. Dansk politi har fortsat fokus på at styrke området.
Politiet registrerede i 2021 521 sager, som kan karakteriseres som hadforbrydelser, sammenholdt med 635 sager i 2020. Antallet af registrerede hadforbrydelsessager er således samlet set faldet med 114 sager, svarende til 18 pct. fra 2020 til 2021.
–Vi kan ikke med sikkerhed sige, hvad det samlede fald af anmeldelser skyldes. Der kan være flere ting, der spiller ind. Vi har før sagt, at der kan være stort mørketal på området, hvorfor vi kun kan opfordre til, at man altid anmelder hadforbrydelser til politiet, forklarer centerchef i Rigspolitiet Camilla Laursen.
Det er især de racistisk motiverede hadforbrydelser, der er registreret færre af svarende til et fald på 29 pct. Der var i 2021 flest racistisk motiverede hadforbrydelser (254 sager) og næstflest religiøst motiverede hadforbrydelser (164 sager). Lidt over halvdelen af sagerne med religiøst motiv vedrørte jødedom, mens lidt under halvdelen af sagerne var rettet mod muslimer. For så vidt angår førstnævnte kan knap halvdelen af sagerne tilskrives en enkelt persons hadefulde antisemitiske ytringer via e-mails.
I 2021 registrerede Rigspolitiet 102 hadforbrydelser, som relaterer sig til LGTBI+. I 84 af disse sager var hadforbrydelsen rettet mod homoseksuelle. Der er dermed sket en stigning i hadforbrydelser rettet mod LGBTI+ svarende til en stigning på 29 pct. (fra 79 sager i 2020 til 102 sager i 2021).
– Det er positivt, at der samlet set er et fald i antallet af registrerede hadforbrydelsessager, men vi er selvfølgelig særligt opmærksomme, når vi ser en stigning inden for et specifikt område. Fra politiets side understreger vi derfor vigtigheden af, at alle – uanset race, religion, seksualitet eller handikap – anmelder det til politiet, hvis man er blevet udsat for eller har været vidne til en hadforbrydelse,” siger centerchef i Rigspolitiet Camilla Laursen.
Inden for kategorien straffesager fandt hadforbrydelserne i 2021 særligt sted inden for kriminalitetstyperne hadefulde ytringer (112 sager), vold (70 sager), hærværk og graffiti (43 sager) samt trusler (41 sager).
Styrket uddannelse og samarbejde på hadforbrydelsesområdet … Politiet har som et tiltag i 2022 styrket efter- og videreuddannelsen på hadforbrydelsesområdet for bl.a. at øge fokus på mødet med ofre for hadforbrydelser i anmeldelsessituationen.
Herudover har politiet igennem en årrække haft en løbende dialog med en række centrale civilsamfundsaktører på hadforbrydelsesområdet, der blandt andet også bidrager til politiets efter- og videreuddannelse på området. Der drejer sig om Det Jødiske Samfund i Danmark, Muslimernes Fællesråd, Danske Handikaporganisationer samt LGBTI+ Danmark.
– Hadforbrydelser er et komplekst område og en type forbrydelser med store konsekvenser for ofrene. Dermed er det et område, som politiet fortsat fokuserer på – og det er vigtigt, at vi bliver ved med at dygtiggøre os inden for hadforbrydelser. Derfor er det også helt centralt for os at samarbejde med relevante interesseorganisationer, og vi har bl.a. udarbejdet en fælles informationsfolder, der skal sikre bedre oplysning til dem, der arbejder med hadforbrydelser. slutter centerchef i Rigspolitiet Camilla Laursen.
Du kan læse rapporten her.
Læs også: Stor undersøgelse viser, hvad udfordringer LGBTQ+-rejsende fortsat står overfor
Ukraines indenrigsminister dræbt i helikopterstyrt ved Kyiv
Mindst 18 personer er omkommet, efter en helikopter onsdag morgen styrtede ned ved byen Brovary, som er en forstad til Ukraines hovedstad, Kyiv. Årsagen til helikopterstyrtet er stadig ukendt.
Blandt de dræbte er hele den øverste ledelse i det ukrainske indenrigsministerium, oplyser den nationale politichef, Іhor Klymenko, på Facebook. Det drejer sig om indenrigsminister Denys Monastyrskyj, viceindenrigsminister Jevhenij Jenin og statssekretær Jurij Lubkovytj.
I alt befandt ni personer sig om bord på helikopteren inklusiv piloten. Helikopteren styrtede ned ved en børnehave, og tre børn er blandt de dræbte. Det oplyser Kyiv-regionens guvernør, Oleksij Kuleba. 29 personer er indlagt på hospitalet med kvæstelser, heriblandt 15 børn.
Billeder fra stedet viser vragrester fra helikopteren ligge oven på en personbil foran en etageejendom. Rundt om på jorden ligger flere tildækkede lig. Årsagen til styrtet er stadig ukendt, men det var både tåget og mørkt, da det skete, oplyser BBC.
Ukraines statsanklager Andrij Kostin oplyser, at den ukrainske sikkerhedstjeneste er ansvarlig for efterforskningen.
Læs også: Dansk Røde Kors har brugt 350 millioner kroner på nødhjælp til Ukraine
Ny strategi skal fremtidssikre Koda og bidrage til et styrket musikliv
Koda lancerer en ny forretningsstrategi for de kommende fem år. Strategien skal sikre, at Koda tilpasser sig de komplekse udfordringer, som rettighedsbranchen står overfor, og samtidig bidrage til at sikre et stærkere og mere bæredygtigt musikliv.
’Koda for et stærkere musikliv’. Sådan lyder titlen på Kodas nye forretningsstrategi, der skal tegne retningen for organisationens arbejde i de næste fem år. Koda har et fantastisk fundament, og gennem snart 100 år har Koda med succes arbejdet for, at komponister, sangskrivere og musikforlag får betaling, når deres musik bliver brugt.
Selv om kerneopgaven er den samme i dag, er udfordringerne blevet mere komplekse. Verden flytter sig, og Koda har gennem en række analyser fået et billede af de udfordringer, som Koda skal tilpasse sig for at fortsætte sin udvikling til gavn for sine medlemmer – komponister, sangskrivere og musikforlag. Derfor har Kodas bestyrelse og ledelse brugt en del af coronaperioden på at udarbejde en ambitiøs forretningsstrategi for fremtidens Koda, som indeholder en række nye fokusområder.
– Når man ser på Kodas markedsposition i rettighedsbranchen og tilfredsheden blandt vores medlemmer, går det faktisk ret godt. Så hvorfor skal vi overhovedet have en ny strategi? Det skal vi, fordi vores branche udvikler sig hastigt, og allerede i dag står vi overfor en række komplekse udfordringer, som vi skal tilpasse os. Det gælder både i forhold til teknologi, bæredygtighed, øget konkurrence og ikke mindst et stigende pres fra de internationale techgiganter. Derfor vil vores nye strategi blandt andet fokusere på at skabe en mere attraktiv medlemsoplevelse, at sikre et mere bæredygtigt musikliv, udviklingen af internationale partnerskaber samt at styrke vores teknologiske fundament og medlemmernes juridiske og politiske rammevilkår, udtaler Kodas direktør, Gorm Arildsen.
Det betyder, at Koda blandt andet vil investere i at modernisere de systemer, som blandt andet bruges til at fordele rettighedsbetalinger, og udvikle organisationens digitale kontaktflader. Samtidig vil Koda indtage en aktiv og drivende rolle i arbejdet for at skabe et mere bæredygtigt musikliv samt opprioritere indsatser på det politiske og juridiske område. Alt sammen for i sidste ende at sikre økonomisk vækst og bedre vilkår til gavn for Kodas medlemmer.
Ny strategi kræver flere hænder og omstruktureringer … Det er en omfattende opgave, som kræver flere hænder samt en omstrukturering af Kodas organisation. Koda vil derfor oprette 12 nye stillinger i løbet af 2023, som primært skal bidrage til den teknologiske udvikling. Samtidig har Koda pr. 1. januar 2023 gennemført en række organisationsændringer.
Juridisk chef i Koda, Dicle Duran Nielsen, er blevet forfremmet til juridisk og politisk direktør, hvor hun fremover vil have det overordnede ansvar for afdelingerne: jura, kommunikation, public affairs og bæredygtighed. Pressechef i Koda, Mads Scheuer, har overtaget ledelsen af kommunikationsafdelingen. Nuværende mediedirektør i Koda, Kaare Struve, har fået udvidet sit ansvarsområde til også at omfatte strategiområdet. Som medie- og strategidirektør får han dermed en vigtig rolle i den fortsatte udvikling af Koda.
Chefgruppen i Koda er styrket med tilføjelsen af Mette Vestergaard Andersen som ny forretningsudviklingschef og for at sikre implementering af strategien, er der derudover udnævnt fire nye teamledere i Koda for at styrke eksekveringskraften.
– Jeg er enormt glad for, at vi nu har vedtaget en ambitiøs strategi på vores medlemmers vegne. Vi vil ikke bare udvikle og fremtidssikre forretningen Koda, men også spille en central rolle i styrkelsen af den industri, vi er en del af. Alt dette gør vi selvfølgelig for at skabe en bedre fremtid for vores medlemmer – både når det kommer til at sikre dem en bedre indtjening, men også i forhold til at sikre dem mere ligestilling og trivsel i den branche, som de lægger deres liv og sjæl i, udtaler Kodas forperson, Loui Törnqvist.
Læs også: Kodas kønsstatistik viser små tegn på mere lighed i musikbranchen
29-årig dømt for hjemmerøveri og voldtægtsforsøg
En 29-årig mand blev tirsdag ved Retten i Holstebro idømt syv års ubetinget fængsel for hjemmerøveri og forsøg på voldtægt.
Omkring klokken 00:40 den 8. oktober 2022 gik en mand ind ad en ulåst dør til et tilfældigt hus i Holstebro. Her overfaldt han en 28-årig kvinde og truede hende til at udlevere 1.400 kroner. Manden trak herefter bukserne af kvinden og forsøgte at få samleje, men det lykkedes kvinden at kæmpe sig fri, hvorefter manden flygtede fra stedet.
Videoovervågning fra området og efterforskningen i øvrigt førte Midt- og Vestjyllands Politi frem til en mistænkt, der to dage efter overfaldet blev anholdt og efterfølgende varetægtsfængslet.
I tirsdags faldt der så dom i sagen, og den unge mand, der er fra Holstebro, blev kendt skyldig i hjemmerøveri og forsøg på voldtægt. Straffen lød på syv års ubetinget fængsel.
– Der er tale om et egentligt hjemmerøveri og et forsøg på overfaldsvoldtægt i kvindens eget hjem. Det er en meget alvorlig sag, og det mener jeg også, straffen afspejler, udtaler senioranklager Flemming Hother, der har ført sagen for anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi.
Den 29-årige mand erkendte i retten at have været i kvindens hjem for at skaffe penge til stoffer, men nægtede voldtægtsforsøget og ankede dommen på stedet.
Læs også: Dom i sag om dobbelt voldtægt
