NEWS: Dansk Røde Kors har brugt 350 millioner kroner på nødhjælp til Ukraine
Dansk Røde Kors har brugt 350 millioner kroner på nødhjælp til Ukraine · AU-forskere skal forhindre kvanteboble · Politiet advarer mod phishing-mails · Letlands velfærdsminister gæster Danmark for at diskutere mindsteløn · Branchen så fremad på Formland · Dagens video: Voldsom monsoon i Indien
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Dansk Røde Kors har brugt 350 millioner kroner på nødhjælp til Ukraine
I dag er det seks måneder siden, krigen brød ud i Ukraine. Røde Kors har takket være en overvældende opbakning kunnet iværksætte en enorm hjælpeindsats i landet. Men behovet fortsætter med at stige, siger Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors.
I krigens første døgn rundede Dansk Røde Kors en million kroner til nødhjælpsindsatsen i Ukraine, og derfra er donationerne kun gået én vej. I dag har danske privatpersoner, virksomheder, fonde og myndigheder bidraget med mere end 600 millioner kroner.
Omkring 350 millioner kroner er allerede brugt på indsatsen i Ukraine og arbejdet er stadig i fuld gang, hvilket de mange indsamlede midler sikrer. Røde Kors forventer, at der vil være akut behov for hjælp i mindst to år frem og at Dansk Røde Kors’ samlede bidrag til indsatsen vil løbe op i mindst 750 millioner kroner.
– Jeg tror, de færreste havde forestillet sig, at konflikten ville vare så længe – men i dag er det svært at se, hvornår den skal få en ende. Jeg er enormt taknemmelig for opbakningen, men frygter, at vi ser ind i en stadig dybere krise, med fortsat konflikt og svære humanitære udfordringer, udtaler generalsekretær Anders Ladekarl.
Han har i den forgangne uge besøgt Ukraine for ved selvsyn at vurdere situationen et halvt år inde i krigen.
– Vinteren i Ukraine er barsk med sne og helt ned til 30 graders frost – uden opvarmning og varmt tøj kan den være livsfarlig. Denne vinter er der en overhængende risiko for, at store dele af Ukraine vil have meget begrænset adgang til opvarmning. Det kan få katastrofale konsekvenser for de mange millioner mennesker, der allerede er hårdt påvirket af krigen. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe folk igennem vinteren og afbøde en yderligere humanitær katastrofe,, fortsætter Anders Ladekarl.
Dansk Røde Kors har været til stede i Ukraine siden 2014 og kunne derfor hurtigt, i tæt samarbejde med Ukrainsk Røde Kors og deres mange tusinde frivillige, etablere en af hoveforsyningslinjerne ind i landet. Via den, er der det første halve år distribueret cirka 5.500 tons nødhjælp rundt i landet.
– I takt med at krigen er blevet hverdag, er vi også begyndt at dele kontanter ud for at hjælpe familier i Ukraine, der har åbnet deres hjem for internt fordrevne. Vi har i dag hjulpet omkring 10.000 mennesker med at betale for mad, medicin og regninger og dermed øge sandsynligheden for, at gæstfriheden fortsætter, slutter Anders Ladekarl.
Konflikten vil sætte spor i generationers mentale sundhed og Røde Kors forsøger at forebygge dette ved at tilbyde specialiserede mentale sundhedsydelser, psykosociale aktiviteter til børn og voksne samt sikre udbredelsen af psykosocial førstehjælp.
Sideløbende med hjælpeindsatsen i Ukraine driver og opstarter Røde Kors også adskillige aktiviteter i Danmark til støtte for modtagelsen af flygtninge fra Ukraine. 105 af vores lokale afdelinger i 77 kommuner er allerede i gang med aktiviteter, og yderligere 14 er under opstart. Der er særligt oprettet mange nye sociale cafeer og mødesteder for flygtninge, og vi matcher stadigt flere med frivillige venner.
Læs også: Tal med børnene om krigen i Ukraine
AU-forskere skal forhindre kvanteboble
Et dansk forskerhold på Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS ved Aarhus Universitet skal gøre europæiske virksomheder klar til den kommende computer-revolution: Kvantecomputeren. Med udsigt til et gigantisk globalt marked har Europa-Kommissionen afsat 1 mia. euro over 10 år for at nå EU’s mål om at være førende inden for kvantecomputere i 2030. For første gang er danske forskere med i det koordinerende arbejde bag målsætningen.
Kvantecomputeren står på spring, og med en regnekraft, der vil overstige, hvad vi i dag kan fatte, vil den revolutionere den digitale verden, som vi kender i dag. Og i kølvandet på den udvikling, vil der blive skabt et globalt marked, som i dag estimeres til op mod 1.000 milliarder dollars i 2040, og som vil generere op mod 10 millioner arbejdspladser på verdensplan.
Hvornår kvantecomputeren kommer, vides ikke. Om fem år, om 10 år, eller om 20 år. Men den kommer, og både Kina, USA og EU har kastet store offentlige summer ind i kapløbet om at være førende på feltet.
– Den kvanteindustri, der vil opstå i kølvandet, bliver ikke skabt fra den ene dag til den anden. Den vil have været længe undervejs, og er allerede så småt i gang. Derfor er det vigtigt, at virksomhederne forbereder sig på kvanterevolutionen gennem de rigtige investeringer og uddannelse af den rigtige arbejdskraft, så man er klar. Men det skal gøres klogt, så man undgår en overophedning af markedet inden, det overhovedet er kommet, og så man undgår nye it-bobler, som vi tidligere har set, forklarer professor MSO Jacob Sherson, Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS ved Aarhus Universitet.
Han og hans kolleger på Institut for Virksomhedsledelse skal blandt andet bidrage med analyser af, hvilke brancher og sektorer, der vil have mest gavn af at forberede sig, og ikke mindst hvordan og hvornår de bør gøre det, så de undgår enten at være for tidligt ude eller komme for sent.
– Vi så i 1990’erne, hvordan bristede forventninger omkring kunstig intelligens (AI) førte til en ‘AI-vinter’, der varede helt frem til 2010’erne. Derfor kan vi udnytte den viden, vi har på Institut for Virksomhedsledelse omkring tidligere it-revolutioner, og hvordan forskellige industrier udvikler sig, så man investerer i den rigtige rækkefølge, om man skal være ‘first mover’ eller være mere afventende, siger Jacob Sherson.
Et andet aspekt af forberedelserne til den kommende kvanterevolution er uddannelse af virksomhedernes medarbejdere, som Jacob Sherson og hans forskerkolleger skal bidrage til.
– Der vil være mange forskellige faggrupper, der skal kende til kvanteteknik på ét eller andet plan. Derfor er det vigtigt at udvikle et fælles sprog og et framework for hvilke kompetencer og skills, der er brug for, slutter han.
Bevillingen til virksomhedsanalyserne er på 50 millioner kroner , hvoraf AU’s andel er fem millioner kroner.
Fakta om kvantecomputeren:
I en almindelig computer, som vi kender i dag, er bits enten 0 eller 1. I en kvantecomputer kan en kvantebit være både 0 og 1 samtidig. Det giver en kraftigt forøget regnekapacitet, der betyder, at en kvantecomputer vil kunne løse problemstillinger, som i dag er alt for komplicerede for sågar en supercomputer. Faktisk vil en kvantecomputer på kort tid kunne bryde enhver kode, som vi kender i dag.
Men kvantecomputeren vil også kunne løse nogle af de store udfordringer, som verden står med i dag, som for eksempel klima, fødevaremangel, energioptimering, logistik og sundhed.
– Kvantecomputeren er på vej, men den er her ikke endnu. Kvantebits er nemlig meget let påvirkelige og holder derfor ikke så længe. Man vurderer, at man skal op på cirka 1 million kvantebits, før man har en brugbar kvantecomputer. Rekorden er lige nu omkring 100 kvantebits, forklarer Jacob Sherson.
Læs også: Forskningsprojekt viser, at du påvirkes af dine kollegers privatforbrug
Politiet advarer mod phishing-mails
Pas på phishing-mails – det skriver politiet i en pressemeddelelse. Phishing-mails er en type mailangreb, hvor IT-kriminelle typisk udgiver sig for at komme fra en troværdig organisation som fx en bank eller offentlig myndighed, hvor målet er at lokke folk til at overføre penge eller klikke på et link, hvor der er en form for virus.
De IT-kriminelle kan også true med, at de har installeret et program, der giver dem adgang til den forurettedes personlige oplysninger, men at de mod betaling vil afinstallere programmet. Det er desværre sket for nogle borgere her i kredsen.
Heldigvis har de fleste været gode til at gennemskue mailangrebene, og med en god portion skepsis kan man komme langt. Overfør aldrig penge til afpresseren, klik aldrig på mistænkelige links, send aldrig fortrolige oplysninger på mail, og anmeld phishing-mails til politiet på telefon 114. På www.sikkerdigital.dk kan du læse flere gode råd til, hvordan du kan gennemskue og sikre dig mod mailangreb.
Læs også: Sådan beskytter du dig mod svindel på Instagram
Letlands velfærdsminister gæster Danmark for at diskutere mindsteløn
I denne uge genstarter debatten om en europæisk mindsteløn på Political Festival of Europe, som afholdes for første gang den 25. til 28. august i Mariager. Her møder den lettiske minister, Gatis Eglītis, Krifas formand og FHs næstformand til debat.
De nordiske lande har tradition for et velfærdssystem, hvor der er forhandling mellem arbejdstagere og arbejdsgiver med hjælp fra fagforeninger. Dette er ikke tilfældet i andre europæiske lande. EU har derfor iværksat et omfattende arbejde med at regulere arbejdsmarkedet, for at sikre at alle i Europa arbejder under ordentlige vilkår. Dette har skabt debat i Danmark, da de danske fagforeninger er uenige om, hvor meget EU skal have indflydelse på området.
– Noget, vi blandt andet er meget optaget af i Krifa, er den lovbestemte europæiske mindsteløn, hvor holdningerne mildt sagt er delte herhjemme, og hvor vi i Krifa arbejder for, at den bliver en realitet til gavn for de arbejdende fattige i EU, siger Eik Dahl Bidstrup, Formand i Krifa.
– Det er sjældent set, at et EU-direktiv har skab så bred en debat som EUs forslag om passende mindstelønninger. Det er sundt med debatten, og jeg glæder mig over, at vi nu får muligheden for at få nye perspektiver med, når den lettiske velfærdsminister tager emnet op på Festivalen, lyder det fra Stine Bosse, Formand for Political Festival of Europe.
Som en del af Festivalens tema, Business, møder Letlands velfærdsminister, Gatis Eglītis, formanden for fagforeningen Krifa, Eik Dahl Bidstrup, og næstformand for FH, Bente Sorgenfrey, hinanden til debat modereret af Jakob Nielsen, Chefredaktør ved Altinget.
Debatten finder sted fredag den 26. august klokken 16.00-17.00 i Mariager på Europe Stage.
Business er et gennemgående tema i Mariager … Political Festival of Europe er bygget op omkring i alt syv temaer, der danner grundlaget for Festivalens indhold i år. Foruden business er temaerne demokrati, klima, kultur, udenrigspolitik, sundhed og teknologi.
Se programmet her.
Læs også: Forstå feminisme, ligestilling og kvindebevægelser
Branchen så fremad på Formland
Den 76. udgave af interiør- og designmessen Formland sluttede søndag, og de 394 udstillere fik fremvist produktnyheder, inspireret og netværket med de 9.000 fagfolk fra 27 lande. Udstillerne fremhæver endnu engang værdien af den personlige messedialog i mødet med kunderne også i udfordrende tider. Messen tiltrak flere udenlandske indkøbere end sidst, og købelysten fulgte med ind over landets grænser.
9.042 besøgende indkøbere, stylister, influencere og andre branchefolk har de seneste fire dage besøgt de 394 udstillere fordelt på 10 haller i MCH Messecenter Herning. Udover sæsonaktuelle nyheder indenfor alt fra boligtilbehør og blomsterdekorationer til smagfulde produkter kunne de besøgende hente inspiration i trendområder og et væld af topaktuelle talks og workshops.
Blandt udstillerne fremhæves, at messemediet er en ideel platform for de personlige dialoger i en verden i forandring.
– Vi har brug for de store messer som Formland, og messen er gået godt for os. Netværksmæssigt betyder Formland meget – hele branchen og stort set alle kæder er samlet her, siger Peter Maae Jensen, CEO hos aida, og han suppleres af Jan Engelbrecht, CEO hos Eva Solo:
– Vi kom med dæmpede forventninger grundet markedets tilstand og verdens udvikling, men der er en stor tro på fremtiden, og vi har mødt nogle fantastisk positive kunder, så vi tror på, at det bliver jul i år. Det har været rigtig, rigtig dejligt.
Formland blev besøgt af 653 udenlandske indkøbere fra 342 virksomheder og er med 50 % fremgang siden sidst kommet styrket tilbage, hvilket bekræftes af udstillerne, der melder om øget udenlandsk interesse.
Også de udenlandske indkøbere er begejstrede, herunder blandt andre butiksindehaver Sonja Pimentel fra Hamborg, der er kommet på Formland i 20 år.
– Formland er min absolutte yndlingsmesse, og jeg har igen i år lavet en masse handler. Messen er enormt smuk og inspirerende, og jeg elsker atmosfæren her. Udstillerne gør sig umage for at lave virkelig flotte stande, og så er der altid en masse nye, spændende brands at udforske, siger Sonja Pimentel, der suppleres af hollandske AnneLinn Nilsen, ejer af butikken Buren van de Buren nær Eindhoven.
Rosendahl Design Groups stand var også velbesøgt … (Foto: PR)
Læs også: 3 badeværelsestendenser i 2022
