NEWS: Danskernes tillid til Folketinget i signifikant fald
Danskernes tillid til Folketinget i signifikant fald · Danmarks yngste kvindelige professor udnævnt på Københavns Universitet · 25-årig idømt otte års fængsel efter skyderi på åben gade · Codan sender 10.000 reflekser til Grønland · Færdselspolitiet holder særligt øje med fartglade bilister · Dagens billede: Den vilde verden
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Danskernes tillid til Folketinget i signifikant fald
For andet år i træk falder danskernes tillid til Folketinget, der nu er den institution, danskerne har mindst tillid til. Også sundhedssystemet mærker vigende tillid, mens danskerne fortsat har stor tillid til hinanden. Det viser PwC’s Tillidsbarometer 2022, som siden 2017 har målt tilliden i Danmark.
Tillidsbarometeret 2022 viser, at danskernes tillid til Folketinget falder væsentligt for andet år i træk. Således viser målingen et fald i danskernes tillid til Folketinget på hele 8 indekspoint siden 2020 (fra 57 i 2020 til 49 i 2022). Alene siden 2021 er tilliden faldet med 5 indekspoint, hvilket er signifikant. Tilliden er dermed tilbage på samme lave niveau som i 2019.
– I den aktuelle valgkamp er der bl.a. debat om, hvordan tilliden mellem danskere og politikere kan øges. Tillidsbarometeret viser, at temaet skal tages alvorligt, da det er andet år i træk, at danskernes tillid til Folketinget falder markant. I en usikker tid med bl.a. inflations- og energikrise er det særligt kritisk, at tilliden til vores lovgivende forsamling fortsætter med at falde, siger Mogens Nørgaard Mogensen, senior partner og adm. direktør i PwC Danmark.
Den faldende tillid til Folketinget skal ses i lyset af, at danskerne generelt har relativ høj tillid til institutioner, og samlet set har tilliden til institutioner ligget på et stabilt niveau de seneste tre år (indekstal 64 i 2022, 65 i 2021 og 64 i 2020).
Tilliden til institutioner er især drevet af en høj tillid til politiet (indekstal 78), retsvæsenet (72) samt uddannelsessystemet (70). Til gengæld er tilliden til sundhedssystemet faldet væsentligt med 4 indekspoint i forhold til 2021. Det betyder, at sundhedssystemet målt i tillid fra danskerne går fra en andenplads i 2021 til en fjerdeplads i 2022.
– Sundhedsfaglige eksperter har påpeget, at Danmark befinder sig i en sundhedskrise med store rekrutteringsudfordringer, og danskerne oplever en række udfordringer med blandt andet lange ventelister og udskudte behandlinger. Tillidsbarometeret viser da også, at danskernes tillid til sundhedssystemet falder efter et relativt højt niveau under COVID-19-pandemien. Så også på dette område af vores samfund bør der rettes et særligt fokus for den kommende regering,udtaler Mogens Nørgaard Mogensen.
Danskernes samlede tillid ligger fortsat på et pænt niveau, og vi ser endda en samlet stigning over en 5-årig periode. Således ligger det samlede Tillidstal i 2022 på 65, hvilket er to indekspoint højere end i 2018. Tillidstallet er beregnet ud fra otte underliggende parametre, som måler danskernes tillid på en række punkter. Især danskernes høje tillid til hinanden (indekstal 72 i 2022) driver den samlede tillid i opadgående retning.
– Det er positivt, at det generelle tillidsniveau fortsat er højt i Danmark. Tillid er med til at skabe sammenhængskraft, stabilitet og tryghed. Det er bl.a. forudsætningen for, at vi kan opretholde vores velfærdsstat og i fællesskab løse de væsentlige problemstillinger, vores samfund aktuelt står over for, slutter Mogens Nørgaard Mogensen.
Metode:
Tillidsbarometeret er foretaget af Epinion på vegne af PwC i 3. kvartal 2022 og er baseret på en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 1.500 danskere. Tillidsbarometeret gennemføres årligt blandt et repræsentativt udsnit af danskere mellem 18-80 år.
Tillidsbarometeret præsenterer resultater og udvikling i form af indekstal. Alle indeks for et givent overordnet tillidsparameter er lavet på baggrund af gennemsnit af de underliggende parametre, der danner indekset. Danskerne har angivet deres tillid til institutioner på en skala, hvor 10 er ‘fuld tillid’ og 0 er ‘ingen tillid’. Dette er omkodet til 0-100.
Læs også: Så er der udskrevet valg
Danmarks yngste kvindelige professor udnævnt på Københavns Universitet
Hun forsker i bekæmpelse af fake news gennem automatiserede faktatjek på internettet og det digitale sprogs fremstilling af kvinder. 33-årige Isabelle Augenstein fra Datalogisk Institut på SCIENCE Fakultetet er nu udpeget som den yngste kvindelige professor i den danske universitetsverden.
For få dage siden gik Isabelle Augenstein fra at være lektor til at være professor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet. Ud over den nye titel indtager hun også pladsen, som den yngste, nuværende kvindelige professor i den danske universitetsverden med sine bare 33 år. Den sidst officielt omtalte yngste kvindelige professor var 34 år.
– Jeg er meget beæret over, at jeg nu kan kalde mig professor. Det var aldrig min plan ligefrem at blive Danmarks yngste kvindelige professor, men jeg har alligevel arbejdet hårdt for at leve op til de akademiske krav, siden jeg startede i forskningsverdenen, siger Isabelle Augenstein.
Som årsag til sit hurtige avancement til professor fremhæver hun bl.a., at hun kun tog en halv kandidatuddannelse, hvorefter hun lavede sin Ph.d. i England, hvor man ikke behøver en fuld kandidatuddannelse for at kunne forske. Institutleder på Datalogisk Institut, Jakob Grue Simonsen, er dog mindre beskeden på den nyudnævnte professors vegne.
– Isabelle Augenstein er en blændende forsker, som på meget få år har skabt store og internationalt anerkendte forskningsbidrag. Hendes landvindinger i automatiseret analyse og forståelse af sprog, og de mange anvendelsesmuligheder på området, såsom automatiserede faktatjek og lignende metoder, er af enorm vigtighed for vores demokrati og samfund, siger han om udnævnelsen.
Isabelle Augenstein begyndte sin forskerkarriere, som forskningsassistent ved universitet i Karlsruhe, hvorefter hun tog til England og universitetet i Sheffield, efterfulgt af University College London, før destinationen i 2017 hed Danmark og Datalogisk Institut. Her står hun i dag i spidsen for forskningssektionen Natural Language Processing.
Forskergruppen arbejder blandt andet med automatiserede faktatjek og med sprogmodeller, som er de modeller, der gør at computere fx kan forudsige de næste ord i en søgning og hvordan uhensigtsmæssigheder omkring køn og ligestilling synes at gennemsyre den måde vores computere og søgemaskiner tænker på.
– Selvom der er en god udvikling i gang i forhold til ligestilling i samfundet, så er der stadig mange ting, der godt kunne blive bedre. For når vi som forskere går i dybden med fx sprogmodeller er der stadig masser af stereotyper, som driver måden, vi taler til hinanden på. Derfor er det vigtigt, at vi som samfund anerkender, at vi ikke er der endnu, og at der er mere at gøre, forklarer Isabelle Augenstein.
Derfor forsøger hun gennem sit arbejde at generere en bevidsthed om problemet ved at måle på det. Senest har hun undersøgt, hvor høfligt folk adresserer hinanden og landets politikere på det sociale medie Reddit.
– Kvindelige politikere bliver langt oftere adresseret med deres fornavn, mens mænd adresseres med hele deres navn eller efternavn, hvilket siger noget om, hvor professionelt og respektfuldt de opfattes, siger hun.
Som barn voksede hun op med en far, der forskede i kemi og ikke holdt sig tilbage, når det handlede om at vise den unge Isabelle Augenstein, hvordan forskellige kemiske substanser reagerede med hinanden. Ubevidst ansporede han hende til at gå forskervejen ved bl.a. at tage hende med i laboratoriet og vise hende, at videnskab er sjovt.
– Der var mange eksplosioner til fødselsdagsfesterne, og min far var i det hele taget god til at tage kemien med ind i hverdagen og vise mig, at forskning og jagten på ny viden også kan være sjovt, siger hun.
Som 16-årig begyndte hun at specialisere sig i computervidenskab på gymnasiet, så blev hun bachelorstuderende i Computational Linguistics ved Department of Computational Linguistics på Heidelberg Universitet.
– Dybest set var computeren en kompleks maskine som fascinerede mig og gav mig et ønske om at forstå alt det bagvedliggende, siger hun.
På Heidelberg Universitet udgav hun som 23-årig sin første videnskabelige artikel under et praktikophold hos en forskergruppe på universitetet i Karlsruhe, hvorefter hendes forskerkarriere var skudt i gang. Men livet som forsker er ikke for alle. Og det forstår Isabelle Augenstein til fulde. For der er mange personlige fravalg og ofre hun har været nødt til at gøre sig undervejs.
– Jeg har boet i tre forskellige lande indtil nu, og det er ikke alle der har lyst til det og kan være så fleksible. Derfor handler det ikke kun om meritter, hvis man vil være forsker. Der er masser af talentfulde, dygtige mennesker, der aldrig bliver forskere, fordi de ikke har den fleksibilitet, det desværre kræver, slutter hun.
Fakta om Isabelle Augenstein:
33 år.
Født i Sydtyskland.
Professor på Datalogisk Institut, SCIENCE Fakultetet, Københavns Universitet.
Har tidligere arbejdet på University of Sheffield og University College London.
Uddannet fra Heidelberg Universitet og University of Sheffield.
Udgav i 2012 som 23-årig sin første videnskabelige artikel om ‘automatic extraction of information’, som blev præsenteret på en international konference.
Læs også: 4 seje danske kvinder, der var de første i verden
25-årig idømt otte års fængsel efter skyderi på åben gade
En 25-årig mand, der er medlem af en bande, blev i tirsdags idømt otte års fængsel for forsøg på vold af særlig farlig karakter ved i april i forening med en p.t. ukendt gerningsmand at have skudt hen over en trafikeret vej i Aarhus i et forsøg på at ramme to mænd fra en rivaliserende bande.
Ved strafudmålingen blev den skærpende bandeparagraf taget i brug, da skudepisoden var egnet til at fremkalde en konflikt mellem bandegrupperinger. Retten fandt det nemlig bevist, at den 25-årige er tilknyttet Brabrandgruppen, og at årsagen til skuddene skulle findes i en konflikt mellem dem og Rosenhøjgruppen og Trillegårdsgruppen.
Episoden skete den 14. april 2021 om eftermiddagen omkring krydset Silkeborgvej/Vestre Ringgade i Aarhus. Ifølge flere vidner affyrede to mænd på en scooter flere skud hen over flere vejbaner. Ingen af de mindst seks skud, der blev affyret, ramte deres de to rivaliserende bandemedlemmer, men et af dem ramte skærmkassen på en tilfældig bil, som tre personer sad i, mens fem andre skud ramte den bil de to bandemedlemmer sad i.
Mændene på scooteren kørte fra stedet, men blandt andet via overvågningsbilleder og vidneudsagn fandt politiet frem til den 25-årige, der har siddet varetægtsfængslet i sagen siden august sidste år.
I Retten i Aarhus blev han dømt for forsøg på vold af særlig farlig karakter og for at have forvoldt fare for andres liv og helbred, ligesom han blev dømt for at have været i besiddelse af et skydevåben på et offentligt sted.
Til gengæld blev han frikendt for forsøg på drab, da retten ikke mente, at det kunne bevises, at der blev skudt for at dræbe.
– Det er jo rent held, at ingen kommer noget til, når man på den vanvittige måde kører rundt og afgiver flere skud på tværs af en trafikeret vej, og der var en række skærpende omstændigheder i den her sag. Det største bevismæssige tema var, hvorvidt det var den 25-årige, der var en af de to personer på scooteren. Det var retten enig med anklagemyndigheden i, og jeg er tilfreds med, at retten nåede frem til en strafudmåling, som viser alvoren i sagen, siger specialanklager Jesper Rubow.
Den 25-årige nægtede sig skyldig. Han udbad sig betænkningstid i forhold til at anke dommen.
Ud over fængselsstraffen blev den 25-årige også idømt et opholdsforbud, der betyder, at han efter afsont straf ikke må opholde sig i Brabrand i en periode på otte år.
Det er endnu ikke lykkedes politiet at finde frem til den anden person, der befandt sig på scooteren under skyderiet. Har du oplysninger, der kan lede til den anden gerningsmand, kan du kontakte politiet på tlf. 114.
Læs også: Fyns politi slår igen til mod bandemiljøet
Codan sender 10.000 reflekser til Grønland
Codan markerer Årets Refleksdag med at uddele tusindvis af de små brikker, der har så stor betydning for sikkerheden.
Vidste du, at chancen for at blive set i mørke stiger med 80 procent, når du bruger refleks? Og at en bil kan se dig på 130-140 meters afstand, hvis du har den lille brik i ærmet, mens du kun er synlig på cirka 25 meters afstand, hvis du ikke bærer refleks.
Derfor er der al mulig grund til at gøre dig selv og dit barn synlig i trafikken netop nu, hvor den mørke tid nærmer sig.
I dag torsdag er det Årets Refleksdag, som Børneulykkesfonden står bag, og som Codan har støttet hvert år i en lang årrække. I år udvider Codan indsatsen ved at sende 10.000 reflekser til Grønland, som deles ud til skoler og institutioner, der måtte være interesseret.
– Det er netop på årstiden lige nu, at det er særlig relevant at bruge refleks i Grønland, hvor sigtbarheden er særlig dårlig de steder, hvor temperaturen stadig kan være i plus, og hvor vejret er præget af gråvejr, slud og småregn – inden sneen i vintermånederne lyser landskabet op og kompenserer for det manglende lys fra solen, fortæller direktør Nicolaj G. Graversen fra Illit Forsikring, der er agentur for Codan i Grønland.
Alle skoler og institutioner, der er interesseret i at modtage reflekser, kan henvende sig til Illit Forsikrings kontor i Nuuk så længe lager haves.
– Hvis man bor i Nuuk, er man meget velkommen til at kigge forbi vores kontor, hvor vi deler ud efter behov. Hvis man bor langt fra Nuuk, kan man ringe eller skrive til os, og så sørger vi for at sende reflekserne afsted, siger Nicolaj G. Graversen, der understreger, at man nok skal være hurtig ude, da efterspørgslen erfaringsmæssigt er stor Han tilføjer, at det desuden er muligt at rekvirere refleksveste, som der også er nye forsyninger af på vej fra Codan
Årets Refleksdag er en tradition, der er startet af Børneulykkesfonden og oprindeligt med Codan som partner. Dagen falder hvert år den sidste torsdag i oktober, torsdagen inden vi stiller urene om til vintertid. Formålet med Årets Refleksdag er at sætte fokus på, hvordan reflekser giver bedre synlighed i trafikken i den mørke tid, så vi i sidste ende undgår ulykker.
Sammen med en lang række støttepartnere uddeler og sælger Børneulykkesfonden knap 70.000 reflekser designet af bObles i hele Danmark. På Årets Refleksdag afholder løbeklubber i Danmark desuden refleksløb, mens flere af landets børnehaver og institutioner uddanner refleksbetjente, så de allermindste lærer om sikkerhed og synlighed i trafikken. Læs mere på refleksdagen.dk.
Læs også: Affaldet omkring Grønland er fra Grønland selv
Færdselspolitiet holder særligt øje med fartglade bilister
Færdselsbetjentene fokuserer i denne uge på strækninger i byer, på landeveje og på motorveje, og indsatsen vil finde sted flere steder i Syd- og Sønderjylland, hvor Syd- og Sønderjyllands Politis Færdselsafdeling gennemfører en særlig indsats for at få bilisterne til at lette foden fra speederen.
Færdselsbetjentene fokuserer både på strækninger i byer, på landeveje og på motorveje. Den særlige indsats finder sted samtidig med, at Rådet for Sikker Trafik gennemfører en kampagne, der netop fokuserer på, at bilisterne skal sænke farten.
– For høj hastighed er den hyppigste årsag til færdselsulykker med alvorlig tilskadekomst og dødsfald. Og når det gælder bilisterne i byerne, kan selv små fartoverskridelser betyde meget alvorlige skader hos fodgængere og cyklister, hvis de bliver påkørt. Derfor giver det god mening at få bilisterne til at være opmærksomme på, hvor hurtigt de reelt kører, pointerer operativ leder, politikommissær Mads Bruhn Lund fra Færdselsafdelingen.
Fakta om for høj hastighed:
- For høj hastighed vurderes at være den hyppigste årsag til færdselsulykker med alvorlig tilskadekomst og dødsfald.
- I byerne kan selv små hastighedsoverskridelser medføre meget alvorlige personskader hos fodgængere og cyklister, hvis de påkøres.
- Hvis en bilist rammer en fodgænger med 80 km/t. vil ulykken være fatal i 60 procent af tilfældene. Risikoen stiger til 80 procent ved 90 km/t.
Læs mere om Rådet for Sikker Trafiks kampagne her.
Læs også: Flere end 1.000 bilister kørte for stærkt i påsken
