NEWS: Affaldet i havet omkring Grønland er fra Grønland selv
Affaldet i havet omkring Grønland er fra Grønland selv · Grækenland er klar til turister midt maj · Fuld fart på danske økologiske bælgfrugter · BESTSELLER får eget hold af beklædningshåndværkerelever hos VIA · Dagens billede: Et lille sundhedstjek er godt
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Affaldet i havet omkring Grønland er fra Grønland selv
Plastikaffald i verdenshavene er et voksende miljøproblem. Det gælder i det meste af verden og desværre også i Grønland. En undersøgelse af affald indsamlet langs den grønlandske vestkyst viser, at størstedelen af affaldet stammer fra Grønland selv. Og det skal der gøres noget ved – for naturen og dyrenes skyld, mener blandt andre WWF Verdensnaturfonden. Resultaterne fra undersøgelsen bliver præsenteret ved ’International Symposium on Plastics in the Arctic’ i begyndelsen af marts 2021.
Der er blevet samlet til bunke fra en række fjorde og strande i Vestgrønland, hvor repræsentanter fra blandt andet Grønlands Selvstyre, forskere fra Wageningen University & Research, Leeways Marine og Aarhus Universitet samt lokale frivillige og WWF-medarbejdere indsamlede affald. Affaldet blev sorteret og undersøgt for kendetegn og oprindelse, og det viste sig, at meget af det kommer fra lokal hånd. Det gælder blandt andet sodavandsflasker, emballage fra kiks og chokolade, oliedunke og redskaber fra lokalt fiskeri. Resultaterne fra undersøgelsen blev præsenteret ved ’International Symposium on Plastics in the Arctic’, der blev afholdt den 2. – 9. marts 2021.
– Jeg tror på ideen om at finde løsninger sammen. I vores forskningsarbejde involverer vi lokale interessenter og eksperter i den detaljerede analyse af strandaffald. På den måde hjælper vi interessenter i Arktis ved at skabe en bedre forståelse af, hvad der forårsager problemet, hvad miljøpåvirkningerne er, og hvad man kan gøre for at forhindre det i fremtiden, forklarer Wouter Jan Strietman, forsker ved Wageningen University, der leder forskningsprojektet Arctic Marine Litter Project.
Udover at være et ubehageligt syn for borgere og turister er særligt plastaffald en trussel mod havnaturen og dyrelivet. Fisk og andre dyr kan i mange år blive fanget i tabte fiskeredskaber, og større dyr som hvaler kan blive viklet ind i tovværk og fiskenet. Plastaffald er desuden blevet fundet i maverne på alle dyr fra vandlopper og fisk til hvaler og havfugle, da de forveksler affaldet med føde.
Er det slemt nok, går det ud over dyrenes helbred, og i værste fald dør de af det. Man har blandt andet fundet 30 plastposer i maven på en næbhval i Norge. Hvalen var så svækket, at den måtte aflives. Også i maverne på strandede kaskelothvaler har man fundet plastaffald i form af plastikspande, toiletlåg og fiskenet. Og som om det ikke er slemt nok, bliver plastgenstande også gradvist nedbrud til mikroplast og endnu mindre partikler, når det udsættes for slid og uv-lys.
Spørger man WWF Verdensnaturfonden, er det nødvendigt at sætte en stopper for den udbredte plastforurening i den grønlandske natur nu.
– Vi skal sætte en prop i hullet og undgå, at plastik ender i naturen. Det er en evighedsopgave at rydde op, når skaden er sket, og enormt besværligt mange steder langs kysten. Vi er nødt til at sætte ind lokalt med tilpassede løsninger, der gør det let at komme af med sit affald. Men det kræver samtidig, at vi arbejder målrettet med at ændre holdninger og adfærd, udtaler Mette Frost, seniorrådgiver Grønland og Arktis hos WWF Verdensnaturfonden, der ser det som en fordel, at det meste af affaldet i Vestgrønland ser ud til at stamme fra Grønland selv. På den måde kan man nemlig implementere effektive løsninger uden at gå og vente på andre.
Undersøgelser af affaldet i Grønlands natur stopper ikke her. Løbende overvågning og analyser af, hvad der befinder sig i havet og naturen, giver nemlig vigtige spor, der kan skabe forståelse for, hvorfor og hvordan det er endt derude i første omgang samt følge med i, om igangsatte initiativer til at begrænse miljøforureningen med plastik bærer frugt. Og det er vejen til forebyggelse, mener Jakob Strand, der er seniorforsker ved Arctic Research Centre, DCE Århus Universitet, og leder af SUMAG-projektet:
– Forskning og miljøovervågning af plastik i det arktiske miljø, og også i Grønland, vil fortsat være vigtig, og der er også behov for en bedre koordinering med de initiativer, der bliver igangsat i de andre arktiske lande, blandt andet i regi af AMAP[1] i Arktisk Råd. Dette er nødvendigt for at skabe en bedre indsigt i betydningen af både de grænseoverskridende og lokale kilder til plastforureningen, og samtidig hvad skæbnen og miljøpåvirkningerne er af forskellige plastikmaterialer i det arktiske havmiljø, siger Jakob Strand.
Læs også: Danske strande flyder med plastik
Grækenland er klar til turister midt maj
Står det til Grækenlands turistminister Harry Theocharis, så er de klar til at tage imod turister allerede i midt maj måned. Turister skal blot enten være vaccineret, have antistoffer i kroppen eller fremvise en negativ coronatest for at få lov til at komme ind i landet eller på en af de mange græske øer.
Ministeren udtalte til nyhedsbureauet Reuters:
– Turister vil være velkomne, hvis de inden afrejse er vaccineret, har antistoffer i kroppen eller kan fremvise en negativ coronatest. Alle turister vil blive testet løbende.
Grækenland er et af de lande, hvor turismen vejer tungt og er en stor indtægtskilde, hvorfor en genåbnin af deres grænser også har stor betydning for landets samlede økonomi. Landet har den seneste måned indført en række lokale nedlukninger for at bremse en ny bølge af coronasmitte, der også her har ramt landet. Generelt er landets sundhedsvæsen presset, men overordnet har Grækenland dog klaret sig bedre end mange af sine sydeuropæiske nabolande.
Læs også: Bedste rejsetips til Kreta
Fuld fart på danske økologiske bælgfrugter
Nye kostråd, fokus på klimavenlig og plantebaseret kost har for alvor skubbet til efterspørgslen på danske, økologiske ærter, bønner og linser. Den danske grossist, Solhjulet og Odense Kommune er blandt dem, der nu går forrest for at få danskdyrkede bælgfrugter på menuerne. Det kan blive et sandt iværksættereventyr.
Efterspørgslen på ærter, bønner og linser forventes at stige de kommende år, når flere både professionelle køkkener og forbrugere lægger om til en mere bæredygtig kost. Et nyt samarbejde mellem økologiske landmænd og Økologisk Landsforening skal sikre, at Danmark selv kan levere vigtige planteproteiner til en bæredygtig kostomlægning, som bl.a. er anbefalet i Fødevarestyrelsens nye kostråd.
– De ærter, bønner og linser, som vi spiser i dag, er stort set alle dyrket i udlandet, men faktisk kan danske landmænd sagtens være med. Der er en kæmpe bæredygtighedsgevinst i at blive mere plantebaserede, men vi kommer ikke helt i mål så længe, vi henter vores råvarer langt væk, udtaler Henrik Hindborg, der er markedschef i Økologisk Landsforening, der arbejder intensivt for at gøde jorden for flere danske, økologiske bælgfrugter på markedet.
Økologisk Landsforening er aktuelt i dialog med op mod 100 avlere, der står klar til at komme i gang med de nye afgrøder og efterlyser, at flere aftagere vil være med til at lave kontrakter.
For ærter, bønner og linser er vigtige kilder til protein, når både professionelle køkkener og forbrugere skærer ned på kødet og lægger om til en mere klimavenlig kost. Og hos den danske økologigrossist Solhjulet har man sat sig selv i spidsen for at skabe et stort sortiment af danske økologiske bælgfrugter – et gennembrud og starten på noget, der kan blive et iværksættereventyr for de danske bælgfrugter.
– Hvis ikke vi er frontløbere, hvem skal så være det. Vi er en dansk virksomhed, der skal støtte de økologiske iværksættere, forklarer Elizabeth Bollerup, der er indkøbsdirektør hos Solhjulet, der er i gang med at opruste på de grundlæggende økologiske værdier. Og forsætter:
– Vi vil rykke økologien hen mod det, der var hele udgangspunktet. Det handler i høj grad om at levere fødevarer, der også er bæredygtige.
I Odense Kommune er bæredygtighed ligeledes omdrejningspunktet for de offentlige køkkener, der hver dag leverer måltider til 5.000 mennesker i institutioner, på plejehjem og i medarbejderkantiner. Kommunen har det økologiske spisemærke i sølv og går nu skridtet hen mod endnu mere bæredygtighed og et mål om, at alle bælgfrugter skal være danske og økologiske senest ved årsskiftet.
– Vi vil gerne lægge en bund ved at aftage landmændenes produkter. Det vil være en sikkerhed for dem, så de kan blive skubbet i gang. Men det handler også om, at vi gerne vil have danske og meget gerne fynske produkter, fordi vi kommer til at bruge flere bælgfrugter år for år og er i gang med at udvikle måltiderne og den gastronomiske kvalitet i en grønnere og mere bæredygtig retning, udtaler Gitte Breum, der er chef for Mad & Frivillighed i Odense Kommune.
Næste skridt i samarbejdet er møder mellem kommunen og avlerne. Der skal blandt andet laves aftaler om, hvilke sorter, der skal i jorden.
– Lige nu er alt i sin spæde start, men foråret og såtiden er lige om hjørnet, så er man grossist, forarbejdningsvirksomhed eller detailkæde og interesseret i at være med fra start på en stærk og holdbar trend, skal man være hurtig,” slutter Henrik Hindborg.
Faktaboks
- Økologisk Landsforening arbejder på tværs af forsyningskæden på at styrke sortsudvikling og afsætning af klimavenlige økologiske proteinafgrøder til konsum.
- Indsatsen foregår i et tæt samarbejde med avlere, virksomheder, grossister og professionelle storkøkkener.
- Indsatsen er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug.
Økologisk Landsforening har sammen med Dansk Vegetarisk Forening dannet Plantebaseret Videnscenter – Læs mere på plantebaseretvidenscenter.dk.
Læs også: Nye kostråd er grønnere
BESTSELLER får eget hold af beklædningshåndværkerelever hos VIA
Til august starter 14 elever på et nyoprettet BESTSELLER-hold på beklædningshåndværkeruddannelsen hos VIA Design og Business. Samarbejdet vækker begejstring hos branchedirektør.
Der er normalt lige så meget rift om pladserne på VIAs beklædningshåndværkeruddannelse, som der er efter de færdiguddannede elever.
Derfor oprettes nu 14 nye pladser på et helt særligt BESTSELLER-hold på VIAs beklædningshåndværkeruddannelse, hvor eleverne alle får elevplads hos BESTSELLER.
– Vi har altid haft elever fra VIAs beklædningshåndværkeruddannelse, og vi kender derfor uddannelsen godt. Derfor opstod ideen om at opskalere antallet af design- og konstruktionselever, der er direkte tilknyttet os. Fra andre fagområder har vi god erfaring med at uddanne vores egne – her har vi så mulighed for at få de dygtige elever fra VIA samtidigt med, at vi løfter et vigtigt uddannelsesansvar, fortæller Per Bomholt, der er elevansvarlig i BESTSELLER.
VIA Beklædningshåndværker er en treårig erhvervsuddannelse, der tages på VIA i Herning og Aarhus. Grundforløbet starter til august, og her vil der for første gang starte to hold op – et almindeligt hold bestående af 20 beklædningshåndværkerelever samt det nyoprettede BESTSELLER-hold.
– Det er en stor anerkendelse af vores beklædningshåndværkeruddannelse og den enorme faglighed, eleverne opnår, at BESTSELLER vil uddanne sine elever inden for design og konstruktion gennem os. Med det nye hold fordobler vi næsten antallet af elever på uddannelsen, og det hænger godt sammen med den efterspørgsel, vi oplever, mener Jette Rosendal Sørensen, der er uddannelsesleder på VIA Beklædningshåndværker.
Indholdet af undervisningen kommer til at følge den almindelige undervisning på beklædningshåndværkeruddannelsen, og kravene for optagelse vil være de samme, men det er BESTSELLER selv, der rekrutterer eleverne på det nye hold.
– Vi er på jagt efter unge mennesker, der har lyst til at lægge fundamentet for en videre karriere inden for BESTSELLER. Der er ikke garanti for, at de bliver ansat efter endt uddannelse, men vi kigger bestemt længere frem end bare til uddannelsens afslutning, og vi har generelt en meget høj fastholdelsesprocent. Så håbet er jo, at det ender ud med at blive nogle dygtige nye BESTSELLER-folk, siger Per Bomholt.
Som beklædningshåndværker arbejder man med hele processen fra design til færdigt produkt, og kombinationen af skoleforløb og praktikker gør, at eleverne fra start får praktisk erfaring. Noget, der i den grad giver værdi til branchen, mener Thomas Klausen, der er administrerende direktør for Dansk Mode og Tekstil.
– Det er en stor gevinst for hele branchen, at de elever, der kommer fra VIAs erhvervsuddannelse, har så meget hands-on erfaring og er klar til at træde direkte ud i arbejdet. Derfor glæder det mig også at høre om det nye BESTSELLER-tiltag, fordi det endnu engang viser værdien af tæt samarbejde mellem uddannelse og praksis. Det gør mig stolt, når virksomheder i branchen udviser så stort uddannelsesansvar.
Der er åbent for ansøgninger på VIA Beklædningshåndværker med start til august 2021. Læs mere her. Ønsker man at komme på det nyoprettede hold med praktikplads hos BESTSELLER, skal man søge direkte hos BESTSELLER. Stillingsopslag forventes i løbet af uge 10 på www.bestseller.dk.
Læs også: Den danske modebranche tabte over 3 milliarder i 2020
