
The Body Shop i samarbejde med FN’s generalsekretærs særlige udsending for unge
The Body Shop i samarbejde med FN’s generalsekretærs særlige udsending for unge · 43-årig mand dømt for trusler mod statsminister Mette Frederiksen via Facebook · Dansk-britiske Orbex viser for første gang banebrydende raket frem på affyringsrampe · Nu kan publikum og fans gøre en forskel, når vi går til koncerter · Cartier lancerer podcast · Dagens billede: Abort i USA
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
The Body Shop i samarbejde med FN’s generalsekretærs særlige udsending for unge
FN’s generalsekretærs særlige udsending for unge indleder globalt samarbejde med opfordring til flere unge stemmer i verdens magtcentre! Klimakrisen, globale konflikter og generationskløften kalder på de unges perspektiv og input mere end nogensinde før, men millioner af unge stemmer mangler i debatten.
Næsten halvdelen af verdens befolkning er under 30 år, men kun 2,6 % af verdens parlamentarikere er under 30.** Og den gennemsnitlige statsleder er 62 år gammel.*** 37 % af verdens parlamentariske forsamlinger har ikke et eneste medlem under 30**, og færre end 1 % af disse unge parlamentarikere er kvinder.
Unge har krav på at blive inddraget i de politiske beslutninger, der påvirker deres liv, men flere barrierer forhindrer dem i dette. The Body Shop og FN’s generalsekretærs særlige udsending for unge slår kræfterne sammen for at ændre på dette og inkludere unges stemmer i samfundsdebatten via den globale kampagne Be Seen. Be Heard.
Kampagnen har til formal at skabe holdbare, strukturelle ændringer i beslutningsprocesserne, så de inkluderer unge. Den blev lanceret i onsdags sammen med rapporten ‘Be Seen Be Heard: En undersøgelse af unges politiske engagement’, som er et snapshot på et kritisk tidspunkt for at forstå de strukturelle barrierer og forudfattede synspunkter, der afholder unge fra at deltage i den politiske arena, sammen med anbefalinger til at håndtere disse udfordringer til gavn for lokal- og verdenssamfundet. Rapporten indeholder data fra den hidtil mest omfattende undersøgelse udført af The Body Shop i december 2021, der dækker 26 lande og 27.043 respondenter, hvoraf halvdelen er under 30 år.
Undersøgelsen viser, at 82 % mener, at de politiske systemer bør gennemgå drastiske reformer for at kunne håndtere fremtidens klima. 84 % beskriver politikere som værende ‘optaget af egne interesser’, og 75 % mener, at politikere er korrupte. Tre fjerdedele af unge under 30 føler, at politikere og ledere har ‘ødelagt det hele’ for mennesker og planeten.
To ud af tre oplever, at aldersbalancen i politik er skævvredet. 8 ud af 10 adspurgte på tværs af aldersgrupper mener, at den ideelle valgretsalder er mellem 16 og 18 år, og det på trods af, at valgretsalderen i de fleste lande er minimum 18 år. En tredjedel af de adspurgte under 30 ville overveje at stille op til valg, mod kun en femtedel af de adspurgte over 30. På tværs af alle aldersgrupper er de adspurgte enige i, at bedre indflydelsesmuligheder for unge vil udvikle og/eller forbedre de politiske systemer.
Jayathma Wickramanayake, FN’s generalsekretærs særlige udsending for unge, udtaler:
– Kløften mellem generationerne på områder som magt, indflydelse og tillid er en af vor tids største udfordringer. Unge har med deres demonstrationer og aktivisme på gaderne og online gjort det klart, at de kerer sig om de strukturelle ændringer, vi behøver for at skabe et mere ligeværdigt, retfærdigt og bæredygtigt samfund. Muligheden for deltagelse er en ret, og manglen på ungdomsrepræsentation i de beslutningsdygtige forsamlinger medvirker til en voksende mistillid til de politiske institutioner samt følelsen af fremmedgørelse mod de folkevalgte ledere på baggrund af politiker, der ikke afspejler de unges bekymringer eller taler deres sprog. Denne kampagne er en mulighed for at ændre på dette.
The Body Shop og FN’s generalsekretærs særlige udsending for unge opfordrer til transformative ændringer. Rapporten understøtter det faktum, at der er en kronisk mangel på tiltro til de politiske systemer, men samtidig en klar appetit på større ungdomsrepræsentation blandt alle aldersgrupper. Erfaringer som disse vil danne grundlag for græsrodskampagner over hele verden. Disse handlingspunkter, som er skitseret i rapporten, inkluderer en bred vifte af strukturelle ændringer i de politiske systemer. Måder at øge unges deltagelse i beslutningsprocesserne på lang sigt kan blandt andet omfatte:
- Nedsættelse af valgretsalderen
- Øget formel ungdomsrepræsentation via ungdomsråd, parlamenter eller komiteer
- Fjernelse af barriererne for unges deltagelse i de offentlige beslutningsprocesser
- Simplificering af registreringsprocessen for førstegangsvælgere
- Forbedring af unges lederevner
Samarbejdet mellem The Body Shop og FN’s generalsekretærs særlige udsending for unge gør det muligt for unge og andre interessenter at engagere sig i kampagnen på tværs af mange kanaler. Lokale kampagneaktiveringer vil omfatte partnerskaber med NGO’er, der enten ledes af eller fokuserer på unge, og/eller andre muligheder for at støtte via petitioner eller andre initiativer. Der vil løbende være kampagner i 2.600 butikker, 75 lande og på seks kontinenter …
Kilder:
* Undersøgelsen Be Seen Be Heard Global Youth Survey blev gennemført i december 2021 af Dynata. Den storstilede kvalitative og kvantitative research omfatter 27.043 deltagere på tværs af aldersgrupper, heriblandt 14.160 adspurgte mellem 15 og 30 år, i 26 forskellige lande.
For at sikre høj kvalitet og et repræsentativt resultat inkluderer undersøgelsen kvoter på alder, køn, religion og indkomst. Undersøgelsen dækker desuden et bredt geografisk udsnit af den globale befolkning, hvoraf 59 % er repræsenteret.
** ipu.org/our-
*** REIGN Dataset | REIGN (oefdatascience.github.io)

Læs også: Mød The Body Shops stifter Anita Roddick med den store sociale samvittighed
43-årig mand dømt for trusler mod statsminister Mette Frederiksen via Facebook
En 43-årig mand fra Esbjerg blev mandag ved en domsmandsret ved Retten i Esbjerg idømt seks måneders ubetinget fængsel for trusler om vold mod statsminister Mette Frederiksen via Facebook. Manden blev dømt for i alt fem gange at have overtrådt straffelovens paragraf 119 (trusler om vold mod personer i offentlig tjeneste).
Tre af truslerne blev rettet mod statsministeren i 2022 og dermed efter, at lovgivningen på området blev strammet ved årsskiftet. Det er således en skærpende omstændighed, hvis truslerne kan kobles til synspunkter i den offentlige debat, eller hvis truslerne har til formål at forhindre personer i at gøre brug af deres ytringsfrihed.
Som udgangspunkt skal der således ske en fordobling af strafniveauet.
Den 43-årige mand blev desuden dømt for at have overtrådt våbenloven ved at være i besiddelse af fem magasiner til en militær riffel. Han erkendte dette forhold, men han har dog under sagen derudover nægtet sig skyldig, men modtog dommen. Manden blev fængslet efter dom, hvilket han kærede til Vestre Landsret.

Læs også: Ung mand i grundlovsforhør for vidnetrusler
Dansk-britiske Orbex viser for første gang banebrydende raket frem på affyringsrampe
Prime fra Orbex er den første af en ny generation af europæiske løfteraketter, der skaber helt nye muligheder for opsendelse af satellitter.
Raketvirksomheden Orbex med base i både det nordlige Skotland og på den københavnske vestegn har netop løftet sløret for, hvordan deres micro-launcher Prime ser ud på den specialbyggede affyringsrampe i Skotland.
En micro-launcher er en letvægtsraket, der kan transportere små satellitter til lav jordskredsløb. Prime er den første micro-launcher udviklet i Europa, der er så langt i udviklingsprocessen, at den nu kan blive vist frem for omverdenen. Det bliver også første gang, at der skal opsendes raketter fra britisk jord.
Den 19 meter lange raket er udviklet og designet både i Orbex’ hovedkvarter i den skotske by Forres og virksomhedens danske afdeling i Hvidovre.
Prime er en totrinsraket med syv fuldt 3D-printede motorer. Udviklingen og designet af raketten har Kristian von Bengtson, grundlægger og udviklingschef i Orbex, stået for sammen med Jonas Bjarnø, CTO i Orbex, og omkring 25 kollegaer fra den danske afdeling.
– Det har indtil videre været en fantastisk rejse og et utroligt samarbejde med et dedikeret og dygtigt hold. Vi er stolte over at præsentere, hvad vi mener er en game changer for adgangen til rummet, siger Kristian von Bengtson.
– Offentliggørelsen er en stor milepæl og betyder, at Orbex nu går ind i en ny fase, hvor der er fokus på test, generalprøver af raketopsendelser og udvikling og optimering af ydeevne. Afsløringen viser med al tydelighed, hvor langt vi er nået i udviklingen. Set udefra kan Prime se ud som en ganske almindelig raket, men på indersiden er Prime som ingen anden, , fortæller Chris Larmour, CEO i Orbex.
Der bruges biobrændstof og fokus på genanvendelse … Seks af motorerne driver i første etape raketten igennem atmosfæren og op i en højde på omkring 80 kilometer, mens den sidste får Prime op i lav jordkredsløb. Her vil Prime levere de medbragte kommercielle satellitter, der sendes i kredsløb om Jorden.
Som noget helt unikt for en kommerciel raketvirksomhed bruger Orbex Prime udelukkende biobrændsel, hvilket mindsker rakettens CO2-udledning betydeligt i forhold til konkurrenter i resten af verden.
En undersøgelse fra University of Exeter viser, at Prime producerer 96 procent mindre CO2-udledning på en affyring end sammenlignelige opsendelsessystemer, der bruger fossilt brændstof.
Prime er også genanvendelig og er blevet konstrueret, så den ikke efterlader vragrester hverken i rummet eller på Jorden.
– Prime er udviklet med både den nyeste teknologi og materialer, som nu giver os en markant fordel med hensyn til produktion, performance og funktionalitet. Samtidig har vi investeret i at have al produktion inhouse, der giver os maksimal kontrol over udviklingen og mindst muligt afhængighed af eksterne kræfter, forklarer Kristian von Bengtson.
– For at opnå den ønskede ydeevne og miljømæssige bæredygtighed, som vi ønskede fra en raket egnet til det 21. århundrede, var vi nødt til at innovere på en lang række områder – brændstof med lav CO2-udledning, fuldt 3D-printede motorer, letvægts-brændstoftanke og en ny genanvendelses-teknologi, siger Chris Larmour.
Afsløringen af Prime skaber ikke kun begejstring hos Orbex, men også hos det europæiske rumagentur, ESA.
– Jeg er dybt imponeret over, hvor hurtigt Orbex’ Prime-raket er blevet udviklet. Og jeg er lige så imponeret over teknologien i forhold til udledningen af CO2, der er blevet brugt, slutter Josef Aschbacher, generaldirektør, ESA.
Efterspørgslen på micro-launchers som Prime er steget i takt med udviklingen af nye, små satellitter. Hvor større raketter har små satellitter som sekundær last, der ofte flyttes til senere opsendelser, giver Prime virksomhederne en service, der er målrettet og dedikeret til lige præcis deres ønsker.
Opsendelsen af Prime vil ske fra Orbex’ nye rumhavn Space Hub Sutherland på den skotske nordkyst, der senere på året bliver den første europæiske rumhavn i drift. Space Hub Sutherland er også den første rumhavn, der har forpligtet sig til at være CO2-neutral både under konstruktionen og i drift.

Læs også: Kina vil sende rumfartøj til Månen for at hente sten
Nu kan publikum og fans gøre en forskel, når vi går til koncerter
Nu kan publikum og fans gøre en forskel, når vi går til koncerter og andre arrangementer. For det er ikke kun arrangørerne og musikerne, der skal gøre noget for miljøet og klimaet – vi, som gæster, får nu muligheden for at gøre noget vigtigt for vores kommende generationer via People United for Nature, der er et helt nyt unikt fællesskab på tværs af aldre, kulturer, organisationer, miljø og grænser, der kan flytte os tættere på at nå FN’s verdensmål – ikke mere snak og tvivl om hvordan, nu gør vi noget og handler.
Vi handler på, at det vil være muligt at indfri 3 af FN’s verdensmål, som er People United for Natures overordnede mål.
De tre Verdensmål er følgende:
Nr. 13 – Klimaindsats
Nr. 14 – Livet i havet
Nr. 15 – Livet på land
People United for Nature arbejder med at rejse økonomiske midler til miljøbevarende projekter i hele verden via allerede eksisterende og kommende kulturelle arrangementer lige fra koncerter, foredrag, teater til forlystelser. Vi vil med en ny grøn donationsknap give almindelige mennesker en let måde at skabe en grønnere klode til kommende generationer. Den grønne knap kan bruges alle steder, hvor der online kan købes en billet, bookes en hotelovernatning, biograf-, teater- eller festivalbillet – det er her, vi bliver united – uanset hvad man bestiller, og hvem man er.
Opgaven er kæmpestor, så der er brug for alles hjælp. People United for Nature skydes for alvor i gang sammen med Nordstrand festivalen. Et nyt fællesskab gennem en koncert er skabt, ikke kun via musikken, men nu også et nyt fællesskab med ønsket og følelsen af at gøre en forskel sammen. Det hele er til gavn for verdens truede dyrearter, naturområder og biodiversiteten – dyrene, naturen og kloden har stærkt brug for vores hjælp, og dette er en ny let mulighed for at handle. Det bærende element er, at vi i et stort fællesskab er med til at skabe en bedre verden for naturen og dyrelivet og samtidig skaber håb for ungdommen og kommende generationer.
Selv forklarer de:
– Vi har derfor et samarbejde med De Unge Biodiversitetsambassadører, som repræsenterer ungdommen. De projekter vi støtter, bliver udvalgt af eksperter inden for naturbevaring, vi støtter alt fra helt små til store omspændende projekter i Danmark, men også globalt, hvor der er behov. Vi støtter også skovrejsning, vores samarbejdspartnere på dette område er Growing Trees Network, som opererer i hele Danmark og udlandet. People United for Nature er garanter for, at pengene lander helt ude ved de lokale aktører, hvor der arbejdes med projekterne. Vi har allieret os med Sebastian Klein som Protektor og sparringspartner for People United for Nature. Alle projekter gør en forskel for vores klode.
Og de slutter af med denne kommentar:
– Vi er en helt ny spiller, når det gælder klima og miljø, som samler os på en ny spændende måde, som ikke er set før. Vi er en dansk NGO med base i Nordjylland, som brænder for naturbevaring og for at sætte et positivt aftryk i verden. Vi er ganske almindelige mennesker i alle aldre med forskellige baggrunde, men er forenet i ønsket om at gøre en forskel.

Læs også: Danmark dumper FN’s naturmål
Cartier lancerer podcast
Cartier lancerer podcast om kvinders perspektiver i en ny forpligtelse til kvindelig empowerment, og de fortsætter dermed den dynamiske ånd. Den nye podcast hedder ‘Women’s Perspectives’. Det er Farida Khelfa, den fransk-algeriske dokumentarfilmskaber, skuespillerinde og model, der er vært. Hver episode tager udgangspunkt i en personlig samtale omkring kvinders empowerment mellem Khelfa og hendes gæst.
En liste af eksceptionelle kvinder og støttende mænd er blevet opfordret til at deltage, hvilket afspejler Cartier-husets tro på, at vi altid er stærkere sammen, og fremhæver vigtigheden af at tackle spørgsmålet om ligestilling hånd i hånd. Diskussionerne spænder fra at definere barndomsoplevelser til professionelle rejser og fremtidsvisioner, der altid fokuserer på vigtigheden af kvinders indflydelse og handlefrihed i samfundet.
Serien lanceres med to episoder, der kendetegner denne tilgang, nemlig Khatia Buniatishvili og Rami Malek. Buniatishvili fortæller om sin rejse som en ung kvindelig pianist, der udfordrede stereotyper og udmærkede sig professionelt i den traditionelle klassiske musikverden, mens den Oscar-vindende skuespiller Rami Malek taler om sin mors og søsters indflydelse på hans verdensbillede og den rolle, mænd skal spille. i at opbygge en mere lige verden.
Kvinders empowerment har længe været et nøgleområde for engagement for Cartier-huset.
– Gennem disse samtaler ønskede jeg at dele historierne om fantastiske kvinder og deres skæbner. Deres succes skal kendes, fordi disse kvinder udstikker deres egen vej, fortæller Farida Khelfa, podcastvært. Podcast-serien er på Spotify. Fremtidige gæster offentliggøres snarest.

Læs også: Powerfulde kvindelige podcasts