Læs også:

Close
kvinde cool sej power hånd knytnævne bad ass (Foto: Unsplash)

Powerfulde kvindelige podcasts

Kultur  | 

Vi er midt i en tid, hvor der er skarp fokus på ligestilling og køn. I en genopstået MeToo-debat og oven på den nye samtykkelovgivning er kvinders rettigheder et emne, der er på manges læber. Her får du inspiration til fem powerfulde kvindelige podcasts

Kvindernes Internationale Kampdag er den 8. marts. En dag mange kvinder fejrer. Her er der sat fokus på emnet med historier og nye perspektiver med fokus kvinder, kvindelig og kvindernes rettigheder – her bare fortalt videre i det populære lydformat, nemlig podcasten.

Her er en samling over de fem nye og højtaktuelle podcasts på Podimo, der måske kan få din indre powerkvinde til at komme frem …

podcast høretelefoner lytte (Foto: Unsplash)
Lyt til de powerfulde kvindehistorier … (Foto: Unsplash)

Rebel girls

Hvorfor handler flere godnathistorier ikke om rebeller og stærke piger? Måske er det blevet tid til at fortælle godnathistorier om historiske kvinder, der er sejere end eventyrprinsesser. ‘Godnathistorier for rebelske piger’ introducerer bemærkelsesværdige kvinder og deres usædvanlige liv. Kvinder såsom matematikeren Ada Lovelace, maleren Frida Kahlo og spion Virginia Hall.

rebel girls johanne smith-nielsen
Johanne Smith-Nielsen er en af oplæserne … (Foto: Podimo/Ulf Svane)

Bag mikrofonerne lægger kendte danske kvinder stemme til. Heriblandt Lone Frank, Johanne Smith Nielsen, Emma Holten, Lene Gammelgaard, Natascha Al-Hariri, Lina Rafn, Karen Mukupa og mange flere. Alle kan personligt  relatere sig stærkt til de rebelaske kvinders historier, som de i denne podcast fortæller videre.

Premiere: 8. marts 2021

Verdens værste år

2020 var et forfærdeligt år: Corona-virus. Minkskandale og fugleinfluenza. For ikke at tale om seriekrænkere, Trump-kaos og terror. I 2021 er Danmark stadig lukket ned og pandemien fortsætter med at hærge verden over. Den koster menneskeliv, mentale skader og milliarder af skader.

For de fleste af os er det faktisk de værste år vi nogensinde har gennemlevet. Men hvad er egentlig de allerværste år i verdenshistorien?

Det undersøger de i denne nye podcastserie hvor værtsparret Julie & Thomas sammen med eksperter fra Nationalmuseet og andre dygtige historikere fortæller om nogle horrible og helt afgørende årstal i historien, som måske får dig til at tænke at så slemt, er det måske alligevel heller ikke at leve lige nu. Det har i hvert fald været værre! Og vi vil med denne serie sætte menneskers oplevelser på tværs af tid og verdensdele i nyt perspektiv.

Den 8. marts-edition: I anledning af kvindernes internationale kampdag, har vi fokus på år 1589: Året hvor der kommer fut i de danske heksejagter, hvor mange uskyldige kvinder blev brændt på bålet. Det er ekspert Mette Byriel, der specielle udgave er med.

verdens værste år

Premiere: 1. marts 2021 (Afsnit om heksejagt 8. marts)

girl boss power woman kvinde (Foto: Unsplash)
Her er fem powerfulde kvinde-podcasts … (Foto: Unsplash)

De Glemte Kvinder fra Juarez

I den mexicanske grænseby, Juarez – lige på den anden side af broen fra El Paso, Texas – har man fundet hundredevis af unge kvinder – døde. Mange bliver fundet i massegrave. Nogle med underlige symboler indgraveret på deres kroppe og nogle med snørebånd strammet om deres hænder.

Alle – fra ofrenes familier til FBI – har forsøgt at opklare hvem der står bag disse forbrydelser. Teorierne varierer. Er det narkokarteller? Organjægere? En seriemorder? Eller måske en satanisk kult?

Bag mikrofonen sidder Ane Cortzen, som fortæller den sande beretning om de hundredvist af kvinder, som siden starten af 1990’erne er blevet bortført, voldtaget og dræbt i den mexicanske grænseby Ciudad Juárez. Mord der aldrig er blevet opklaret og som heller aldrig fik den opmærksomhed, som kvinderne fortjener.

Med podcasten ønsker Ane at grave dybere ned i, hvad der skete med kvinderne i håb om at komme tættere på sandheden, men også at fortælle om kvindehadet generelt i Mexico og resten af verden.

de glemte kvinder
Premiere: 8. marts 2021

Kvindelige Spioner

Serien Kvindelige Spioner giver dig de sande – og ofte oversete – historier om usædvanlige kvindeskæbner under brandvarme verdenskrige og kolde perioder, fra russiske femme fatales til nordkoreanske snigmordere.

Virkelighedens spioner kvinder, der risikerer livet for deres land, for penge eller for spændingens skyld. Kvindelige spioner er serien for dig, der ved, at mod og handlekraft ikke har noget køn. Historierne her er baseret på en lang række historiske kilder, avisartikler og biografier.

kvindelige spioner


Premiere: 
11 februar 2021

Kvinde kend din historie

Kun 0,5 % af den samlede nedskrevne verdenshistorie handler om kvinder. I denne podcast skriver vi kvinderne ind i historien, når historiker Gry Jexen i selskab med en gæst stiller skarpt på betydningsfulde, men oversete, kvinder, og giver dem den plads i historien, de fortjener.

Velkommen til en hjertevarm hyldest til kvinderne i vores alle sammens historie.

Kvinde Kend Din Historie

Premiere: 2 sæson tilgængeligt, 3. sæsoner på vej foråret 2021

 

Læs også:

Citrontærte med chokolade

citrontærte

· Mere fra samme kategori ·