NEWS: Laveste i 10 år – færre begynder på universiteterne
Laveste i 10 år – færre begynder på universiteterne · Falsk bankbud dømt for at snyde ældre kvinder · Bælgfrugt-video rammer 2,5 millioner visninger efter blot 18 dage · Muleposer samler penge ind til sommerlejre for udsatte børn og unge · 39-årig mand sigtet for drabsforsøg · Dagens billede: Nyt fra videnskabsfolkene · Fredagsfjol: Højdepunkter fra Brit Awards
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Laveste i 10 år – færre begynder på universiteterne
Sidste år faldt antallet af unge, der startede på en universitetsuddannelse, til det laveste niveau i 10 år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik – tal, som Dansk Industri finder meget overraskende. Til gengæld glæder DI sig over en stigning i antallet bachelorstuderende på de tekniske uddannelse.
– Det er overraskende, at optaget på universiteterne er faldet til det laveste i 10 år. Vi kender ikke den direkte årsag, men vi formoder, at det hænger sammen med, at vi samtidig har den laveste ledighed i mands minde. Dimensioneringen af de videregående uddannelser kan også spille ind. Heldigvis har faldet i tilgangen til de akademiske uddannelser ikke ramt det tekniske område, hvis kandidater efterspørges i stor stil blandt de danske virksomheder, siger konstitueret chef for Forskning, Uddannelse og Mangfoldighed i DI, Bjarke Lind.
I 2021 begyndte 26.700 studerende en bacheloruddannelse. Det er det laveste antal nye bachelorstuderende siden 2010, viser tallene fra Danmarks Statistik, som netop er offentliggjort.
– 2020 omtales som et historisk år i forhold til optaget på bacheloruddannelserne. Men ses vi på, hvor mange studerende, som reelt påbegynder den bacheloruddannelse, som de tilbydes optagelse på, så hedder rekordåret 2013, mens der i 2021 startede det laveste antal studerende siden 2010, kan vi se i tallene fra Danmarks Statistik, siger Bjarke Lind.
I 2021 påbegyndte 2.840 færre studerende en bacheloruddannelse sammenlignet med rekordåret 2013. Det er et fald på 10 procent. Det største fald i antal nye studerende ses på de humanistiske bacheloruddannelser, hvor 39 procent færre påbegyndte en bacheloruddannelse i 2021 i forhold til 2013. Omvendt er tilgangen af nye studerende på de tekniske bacheloruddannelser steget med 26procent fra 2013 til 2021.
– Tekniske kandidater går heldigvis som varmt brød på arbejdsmarkedet, og erhvervslivets store efterspørgsel forventes kun at stige i takt med den grønne og teknologiske omstilling. Det er helt essentielt for den enkelte virksomheds vækst og de store samfundsdagsordner, at det stigende optag på de tekniske bacheloruddannelser fortsætter i fremtiden. Virksomhederne har stærkt brug for de kandidater, som kommer ud fem år senere. Det er svært at overdrive vigtigheden af, at erhvervslivet kan rekruttere nok ingeniører og andre tekniske kandidater, fortsætter Bjarke Lind.
Mens antal studerende, som starter på en teknisk bacheloruddannelse, er steget, så er den skæve kønsfordeling på universitetsuddannelserne ikke blevet forbedret. Kun knap en tredjedel af de nye studerende er kvinder.
– Desværre er der ikke rigtig tegn på, at det er lykkedes at få flere kvinder til at vælge teknisk videnskab. Vi vil fortsætte arbejdet med at få øget andelen af kvinder, så andelen på STEM-uddannelserne kommer op på 40procent, siger Bjarke Lind.
Faldet i antal nye studerende på bacheloruddannelserne er særligt drevet af et fald inden for humaniora. Det skyldes bl.a. indførslen af den ledighedsbaserede dimensionering, som siden 2015 har reguleret optaget i henhold til dimittendledigheden.
– Mange humanistiske dimittender har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Humanister kan gøre sig særligt attraktive for erhvervslivet ved f.eks. at opnå en digital kompetenceprofil. De humanistiske kandidater, som kan tænke i digitale løsninger og binde ny digital teknologi sammen med deres kernefaglighed, er enormt eftertragtede, slutter Bjarke Lind.
Efterspørgslen efter ikke-it-specialister med digitale kompetencer er stigende i den private sektor, og det er særligt humanistiske kandidater med en digital profil, som efterspørges. Knap halvdelen (45 procent) af alle jobopslag rettet mod en humanistisk kandidat efterspørger digitale kompetencer. Det viser tal, som HBS Economics har beregnet på vegne af DI.
Læs også: Flertal vil forbyde salg af alkohol til unge på ungdomsuddannelser
Falsk bankbud dømt for at snyde ældre kvinder
En 27-årig mand blev onsdag ved Retten i Aarhus idømt et år og tre måneders ubetinget fængsel for at have fået en række ældre kvinder til at udlevere deres kreditkort og kode.
Den 27-årige blev dømt for sammen med flere ukendte gerningsmænd at have begået godt 100 tilfælde af bedrageri og databedrageri af særlig grov beskaffenhed i Aarhus over en længere periode sidste år.
Metoden var den samme hver gang: Den 27-årige og hans medgerningsmænd ringede en ældre kvinde op, præsenterede sig som bankmedarbejder og fortalte, at kriminelle var ved at få adgang til hendes bankkonto. Hun skulle derfor have et nyt kreditkort og blev bedt om at oplyse pinkoden til kortet.
Kort efter dukkede der et ‘bankbud’ op på kvindens adresse for at hente det gamle kort, hvorefter der blev hævet penge på det. På den måde var den 27-årige med til hæve omkring 700.000 kroner alt i alt fra de forurettedes konti.
Østjyllands Politis afdeling for Økonomisk Kriminalitet efterforskede episoderne intensivt, og da en årvågen patrulje en nat i november standsede den 27-årige i en bil i Harlev, kom der for alvor skred i sagen. Da betjentene tog kontakt til den 27-årige, lagde de mærke til, at han diskret forsøgte at skille sig af med to kreditkort, han havde i lommen.
Kortene viste sig at tilhøre to ældre kvinder, som var blevet snydt af de falske bankmænd, og den 27-årige blev anholdt og varetægtsfængslet. Den videre efterforskning ledte til, at den 27-årige blev tiltalt for omkring 100 forhold. Forhold, som han erkendte i Retten i Aarhus.
– Der er tale om særligt groft bedrageri, fordi den 27-årige gik fuldstændigt målrettet efter ældre borgere og udnyttede deres tiltro til deres pengeinstitut, siger specialanklager Jesper Rodkjær.
Den 27-årige udbad sig betænkningstid i forhold til at anke dommen.
Læs også: Kvinder er fattigere end mænd
Bælgfrugt-video rammer 2,5 millioner visninger efter blot 18 dage
Fødevarestyrelsens ’Hvad fuck er en bælgfrugt?’-kampagnevideo har i den grad grebet forbrugerne, som får sund kost og klimavenlige fødevarer serveret med 80’er-stil og popmusik.
Efter blot 18 dage på sociale medier er Fødevarestyrelsens kampagnevideo ’Hvad fuck er en bælgfrugt?’ vist mere end 2,5 millioner gange. Eksplosionen i antallet af visninger er en positiv overraskelse for enhedschef i Bæredygtig Mad og Sundhed, Anne Pøhl Enevoldsen.
– Vi syntes, at vi havde ramt noget rigtigt med videoen og håbede, at den ville blive taget godt imod. Men det er gået endnu bedre, end vi turde drømme om, siger hun. Ud over den store interesse i Danmark har sangen også trukket kommentarer og delinger på sociale medier fra både Norge og Sverige samt indslag i både dansk og svensk morgen-tv.
I musikvideoen tager bandet Kølner Dom kostrådene under kærlig behandling og stiller med humor ind på, at det er ok at være i tvivl om, hvordan man egentlig spiser mere sundt og klimavenligt.
– Vi vidste fra start, at vi i Danmark ikke spiser mange bælgfrugter, og at der er et stort arbejde for at nå op på de anbefalede 100 g om dagen. De studerende ramte plet med sangen i forhold til, hvordan vi via kommunikation kan skubbe til den udfordring, forklarer Anne Pøhl Enevoldsen.
Kun hver tiende spiser i dag bælgfrugter ugentligt, viser en ny rapport om bælgfrugter, som Aarhus Universitet har udarbejdet for Fødevarestyrelsen. Der er dog en forventning om, at der vil blive spist flere bælgfrugter i fremtiden.
Men undersøgelsen viser også, at der er forvirring om, hvad bælgfrugter dækker over. Kun lidt over halvdelen kender til kikærter, kidneybønner, linser osv., og heraf er kikærter den bælgfrugt, som flest både kan lide og spiser. Rapporten viser også, at mere viden om, hvordan man bruger bælgfrugter, samt viden om de sundhedsmæssige og ernæringsmæssige fordele ved bælgfrugterne er faktorer, som kan motivere flere til at bruge bælgfrugter.
I går torsdag den 10. februar var det Bælgfrugternes Dag, hvor der blev kommunikeret ekstra meget om bælgfrugter. Her satte Rådet for Sund Mad, som Fødevarestyrelsen er en del af, endnu mere fokus på bælgfrugter, og hvordan man kan anvende dem i den daglige madlavning.
Læs forbrugerrapporten her.
Læs også: Hvad fuck er en bælgfrugt
Muleposer samler penge ind til sommerlejre for udsatte børn og unge
Mere end 6.500 solgte muleposer er siden i sommers blevet langet over disken i Blå Kors Danmarks genbrugsbutikker. Poserne er doneret af dagligvarekæden Lidl, og hver en krone går til at arrangere sommerlejre for børn og unge, der har brug for et pusterum fra en svær hverdag.
Det er ikke alle børn, som har masser af oplevelser med i bagagen, de kan fortælle deres klassekammerater om efter sommerferien. Derfor arrangerer Blå Kors Danmark hvert år ferielejre for børn og unge fra familier med alkohol- og stofmisbrugsproblemer, fattigdom, psykisk sygdom og sociale udfordringer.
Det er det arbejde, som kunderne i Blå Kors’ genbrugsbutikker bakker op om ved at købe en særligt produceret mulepose. Poserne er sponsoreret af dagligvarekæden Lidl, og indtil videre er der solgt 6.500 poser til fordel for ferielejrene. Drømmen er, at man kan melde om udsolgt inden årets lejre.
– Det er fantastisk at opleve, at så mange kunder vælger at støtte vores ferielejre. Det er nemlig mere end bare en mulepose, man køber. Det er også håb og livsmod, som vi glæder os til at give til de mange børn og unge, vi skal have afsted på lejre til sommer, siger Thomas Røddik Korneliussen, som er chef for kommunikation og CSR i Blå Kors Danmark.
Alle pengene fra salget af muleposerne går direkte til Blå Kors Danmarks ferielejre. I 2021 var knap 300 børn og unge afsted på ferielejre i sommer- og juleferien fordelt på 12 lejre i hele landet. Ferielejrene drives af frivillige med økonomisk støtte fra fonde og virksomheder som sidste år talte navne blandt andet Ole Kirk’s Fond, Hempel Fonden, Jascha Fonden, Augustinus Fonden, Lidl og en række andre legater og fonde.
Hvis alle muleposerne fra Lidl bliver solgt i år, vil det betyde, at der sendes 250.000 kroner afsted til ferielejrene:
– Vi har nu snart i fem år samarbejdet med Blå Kors om forskellige initiativer, og vi bliver gang på gang imponeret over deres store engagement. Det er et fantastisk partnerskab, og det gør os rigtig stolte at se, at kunderne i Blå Kors’ genbrugsbutikker har taget så godt imod muleposerne. Salget af dem er med til at skabe stor glæde hos de mange børn og unge på ferielejrene, og vi krydser selvfølgelig vores fingre for, at der bliver udsolgt inden sommer, så der kan sendes endnu flere penge afsted til det gode projekt, fortæller Jens Stratmann, administrerende direktør i Lidl.
Opbakningen til ferielejrene fra både kunder i genbrugsbutikker, virksomheder og fonde er helt afgørende for, at lejrene kan finde sted, fortæller Thomas Røddik Korneliussen, som er chef for kommunikation og CSR i Blå Kors Danmark:
– Jeg er rigtig stolt over, at Blå Kors Danmark kan indgå samarbejde med så mange forskellige virksomheder og fonde. Vores partnerskab med Lidl er et rigtig godt eksempel på, hvordan en virksomhed kan støtte på mange forskellige måder. Muleposerne er blot et af mange projekter, vi har udviklet i samarbejde med detailkæden.
Muleposerne sælges for 25 kroner og stykket og kan købes ved kassen i Blå Kors’ genbrugsbutikker over hele landet.
Fakta om ferielejre:
- I 2021 var 286 børn og unge afsted på Blå Kors Danmarks ferielejre i sommer- og juleferien.
- Lejrene arrangeres af frivillig voksne, som brænder for at dele ud af deres tid, engagement og omsorg.
Læs også: Blå Kors: Vi skal sætte en prop i den sociale ulighed
39-årig mand sigtet for drabsforsøg
En 39-årig mand fra Salling er ved et grundlovsforhør blevet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for drabsforsøg. Drabsforsøget blev begået natten til onsdag i Glyngøre. Retten i Viborg varetægtsfængslede onsdag eftermiddag en 39-årig mand i foreløbigt fire uger, sigtet for at have begået et knivstikkeri mod en 35-årig mand.
Midt- og Vestjyllands Politi modtog anmeldelsen natten til onsdag klokken 01.08, hvor den mistænkte ved politiets ankomst havde forladt gerningsstedet. Det lykkedes efterfølgende onsdag morgen klokken 06.08 at få den mistænkte anholdt på sin bopæl, mens den forurettede – den 35-årig mand – i mellemtiden var blevet fløjet til Aarhus Universitetshospital i Skejby.
Den 35-årige var på gerningstidspunktet i livsfare, hvorfor Midt- og Vestjyllands Politi har sigtet den 39-årige mand for forsøg på manddrab. Drabsforsøget blev udført med en kniv, som blev fundet på gerningsstedet. Den 39-årige er blevet fængslet i surrogat (lukket institution – red.). Kendelsen kæret til landsretten. Midt- og Vestjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer.
Læs også: Ung mand fængslet for drabsforsøg
