NEWS: Hvad fuck er en bælgfrugt?
Hvad fuck er en bælgfrugt? · Ingen sammenhæng mellem brande · Cyklistforbundet kræver handling mod cykeltyverier · Nyuddannede pædagoger har særligt fokus på relationer og omsorg i udsatte boligområder · 50-årig kvinde dræbt – samlever anholdt · Dagens video: Misundelse er en grim ting
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Hvad fuck er en bælgfrugt?
Fødevarestyrelsen vil med en række kampagneinitiativer sætte fornyet fokus på De officielle Kostråd. Et af slagnumrene er kampagnesangen: ’Hvad fuck er en bælgfrugt’ …
Knap halvdelen af danskerne prioriterer at spise klimavenligt til hverdag, Det er dog kun hver 10. forbruger, der dagligt har fokus på at spise mindre kød og vælge bælgfrugter og fisk. Det viser tal fra analyseinstituttet Epinion. En offensiv på de sociale medier, nye Kostråd til Måltider i daginstitutioner, skoler og kantiner og undervisningsmateriale til folkeskoleeleverne skal i løbet af 2022 få flere til at skrue ned for kødet og op for bælgfrugter som kikærter og bønner. Til gavn for både sundhed og klima.
– Hvis danskerne skal spise både sundere og mere klimavenligt, så skal vi have både forbrugere og dem i de professionelle køkkener med om bord. Vi kan nemlig løfte sundheden og sænke klimaaftrykket, hvis flere spiser efter De officielle Kostråd, siger Enhedschef i Fødevarestyrelsen, Anne Pøhl Enevoldsen som optakt til offensiven i 2022.
Få måneder efter at De officielle Kostråd blev lanceret, gav 66 procent af forbrugerne udtryk for, at de kendte De officielle Kostråd. Siden dalede kendskabet til 42 procent, viser tal fra Epinion.
– Vi kan se, at vi kan løfte kendskabet til kostrådene, når vi kommunikerer aktivt, og at kendskabet daler, hvis vi ikke følger op. Derfor skal vi ud til både forbrugere og kantiner, køkkener og klasselokaler og minde om De officielle Kostråd, og blandt andet prøve at forklare, hvad en bælgfrugt egentlig er, fortsætter Anne Pøhl Enevoldsen henvisning til kampagnesangen ‘Hvad fuck er en bælgfrugt’.
Slagsangen er lavet af fire kommunikationsstuderende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Århus, som en del af et eksamensprojekt, og musikvideoen er netop udgivet af Fødevarestyrelsen. Sangen sætter fokus på kostrådene og både stiller og besvarer spørgsmålet: Hvad fuck er en bælgfrugt?
Kampagnesangen findes på alle streaming tjenester og på Fødevarestyrelsens YouTube kanal og understøttes af en kostrådskampagne på de sociale medier, ligesom flere partnere i Fødevarepartnerskabet for sundhed og klima bakker op om sang og kampagnen. Kostråd til Måltider i daginstitutioner, skoler og kantiner, lanceres den 27. januar klokken 14.00. Du kan følge med på altomkost.dk.
De officielle kostråd – godt for sundhed og klima:
• Spis planterigt, varieret og ikke for meget
• Spis flere grøntsager og frugter
• Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
• Spis mad med fuldkorn
• Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
• Spis mindre af det søde, salte og fede
• Sluk tørsten i vand
Fakta:
De Officielle Kostråd – godt for sundhed og klima blev lanceret i januar 2021. De syv kostråd erstatter de tidligere ti kostråd og er møntet på at være både sunde for den enkelte, men også have en klimavinkel, så der vælges fødevarer med et lavt klimaaftryk.
Se mere om kostrådene på altomkost.dk, hvor der blandt andet også vil være quizzer om de syv kostråd samt link til musikvideoen ‘Hvad fuck er en bælgfrugt’. Og hør sangen nedenfor.
Læs også: De nye kostråd er grønne og baseret på videnskab
Ingen sammenhæng mellem brande
Politiet udtaler, at der ingen sammenhæng er mellem brande i Fredericia/Kolding-området. Der har i løbet af december og januar været nogle brande i Fredericia/Kolding – området, men efterforskningerne viser, at der ikke er sammenhæng mellem dem.
I weekenden var der også to brande i Fredericia – i en villa i Taulov og i en kælderskakt i en etageejendom i Fredericia. Forud for det har Sydøstjyllands Politi efterforsket én brand i november og to i december 2021 i den sydlige del af politikredsen.
Om sagerne oplyser vicepolitiinspektør Torben Simonsen fra Efterforskningscenter Syd:
– Der kan være mange årsager til, at en brand opstår. Det kan fx være uheld som fx rygning i sengen eller lignende, eller branden kan være påsat og dermed et strafbart forhold. Det står nu klart, at der ikke er noget belæg for at antage, at de nævnte brande alle skulle være påsatte brande eller har samme gerningsmand. De seneste to brande fra weekenden er under efterforskning og det er dog derfor for tidligt at sige noget endeligt om, hvordan de er opstået.
Om de forudgående brande kan det nu oplyses, at branden den 28. november 2021 i en villa på Højdedraget 34, Taulov i Fredericia, hvor en person omkom – den 83-årige mandlige beboer på adressen – efter det fremkomne ikke drejer sig om en forbrydelse. Brandårsagen er ikke endeligt fastlagt, men der er ikke spor eller tegn på en strafbar handling.
Den 12. december 2021 opstod der brand i en villa på Højdedraget 10B, Taulov i Fredericia. Én person indebrændte – der er her tale om den kvindelige beboer. Brandårsagen er formentlig efter efterforskningen rygning i sengen.
Den 27. december 2021 opstod der brand i en campingvogn på Merkurvej i Kolding. En person indebrændte og en større efterforskning blev iværksat. Afdøde er formentlig ejeren af campingvognen, en 49-årig mand fra Litauen. Der er formentligt tale om, at han er død som følge af kulilteforgiftning. Der er ingen tegn på, at der er sket en forbrydelse.
Vedrørende de to seneste brande er efterforskningerne igangværende, og derfor kan Sydøstjyllands Politi på nuværende tidspunkt ikke dele nye detaljer eller oplysninger om de enkelte hændelser med offentligheden.
Politiet har ikke fundet sammenhæng i ildebrande … (Foto: Unsplash)
Læs også: Naturbrand på Randbøl Hede
Cyklistforbundet kræver handling mod cykeltyverier
Cyklistforbundet vil sammen med forsikringsselskabernes brancheforening, F&P, have indført digitalt stelnummer. Det er helt absurd, at vi accepterer, at så mange tusinde cykler bliver stjålet hvert år, ville vi gøre det samme, hvis det var biler? spørger Cyklistforbundets direktør, Klaus Bondam.
Cirka 40.000 cykler bliver stjålet hvert år. Og selv om antallet af cykeltyverier er faldet markant de seneste 20 år, er det stadig alt for mange. Det mener Cyklistforbundet, der sætter fokus på emnet i magasinet CYKLISTER, der udkommer 24. januar. De mange cykeltyverier er både til stor gene for dem, det går ud over, og med til at stikke en kæp i hjulet for den grønne omstilling, mener Cyklistforbundet.
– Vi er nødt til at gøre meget mere for at bekæmpe cykeltyverier – ikke mindst fordi mange af tyverierne nu vedrører ladcykler og el-ladcykler, siger Klaus Bondam, direktør i Cyklistforbundet. Lad- og el-ladcykler kan være lige det, der får hverdagen til at hænge sammen for en familie, der gerne vil leve mere klimavenligt. Det lægger jo virkelig hindringer i vejen for den grønne omstilling, hvis tyverier og medfølgende forsikringsregler får familier til at opgive at skifte bilen ud med cykel.
Louise Mejlholms familie er et eksempel på, hvad cykeltyverierne kan betyde for en familie. Da tyve tre gange i løbet af et par år stjal deres el-ladcykel, gav det kæmpe udfordringer i deres hverdag, fordi el-ladcyklen er et transportmæssigt omdrejningspunkt for den billøse familie. De mistede også deres cykelforsikring, og det gjorde det svært for familien at blive ved at tilvælge den billøse hverdag.
Og tyverierne har berørt familien dybt.
– Vi er blevet meget ængstelige og tager for eksempel aldrig cyklen ind til byen om aftenen. Og vi bliver nervøse, hvis vi hører en varevogn på gaden, når vi er gået i seng. Det kan jo ske, hvornår det skal være, forklarer Louise Mejlholm.
– Vi kan godt forstå, at forsikringsselskaber er nødt til også at tænke på den økonomiske bundlinje. Men vi cyklister står magtesløse med håret i postkassen, og det er jo en næsten straffri forbrydelse. Politiet rejser kun sigtelse i 1.5 procent af tyverierne. Det er i virkeligheden helt absurd, at vi bare accepterer, at 40.000 cykler bliver stjålet hvert år. Ville vi gøre det samme, hvis det var biler? siger Klaus Bondam.
Cyklistforbundet anbefaler sammen med forsikringsselskabernes brancheforening, F&P, at politikerne indfører et nationalt, digitalt stelnummer.
– Vi skal have en moderne afløser for det nuværende indgraverede stelnummer, som blev vedtaget helt tilbage i 1947, siger Klaus Bondam.
– Digitalt stelnummer stopper ikke i sig selv cykeltyverierne, men det kunne være, at det stoppede cykeltyvene ved, at hvis en cykel let kan finde hjem igen, er det måske knap så attraktivt at stjæle den, slutter direktør i F&P, Pia Holm Steffensen, til bladet CYKLISTER.
F&P og Cyklistforbundet sendte i efteråret et fælles brev til SF og Socialdemokratiet på Christiansborg, hvor organisationerne presser på for politisk handling for et digitalt stelnummer.
Læs også: Danskerne vil have lavere fartgrænser ved skoler og institutioner
Nyuddannede pædagoger har særligt fokus på relationer og omsorg i udsatte boligområder
Pædagoger i udsatte boligområder har brug for en særlig værktøjskasse. Her gaber de nemlig ofte over problemstillinger, som ikke er en del af hverdagen i andre dagtilbud. Det lærer de at håndtere på en ny retning af pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole. I starten af 2022 rammer det første hold af pædagoger med en særlig viden om at arbejde i udsatte områder de Københavnske institutioner.
Sibel Necip havde allerede en plan om at arbejde med mennesker, da hun blev færdig med gymnasiet. Men hun troede, det var deres tænder, og ikke deres børn, hun skulle have i hænderne. Et job i et dagtilbud i et udsat boligområde på Nørrebro i København fik hende dog på andre tanker.
– Det endte med at gøre en enorm forskel for mig. Jeg mærkede, hvordan det føles at gå fra arbejde hver dag og vide, at jeg har gjort en forskel. Og det behøver ikke være for 100 børn – det kan også have stor betydning at gøre en forskel for bare et enkelt barn, fortæller Sibel Necip.
Hun søgte ind på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole og blev en del af den første årgang på den nyoprettede profil ‘Dagtilbudspædagogik i udsatte boligområder’. Uddannelsen er blevet til i samarbejde med Københavns Kommune som en del af løsningen på et kvalitets- og rekrutteringsproblem, fortæller Crisstina Munck, der blandt andet forsker i børns hverdagsliv i dagtilbud og tidlig indsats og har været med til at starte uddannelsen op.
– I København har der i en årrække været massive problemer med at rekruttere og fastholde fagligt kompetent personale i form af uddannede pædagoger i det, vi betegner som udsatte boligområder. Det er en alment kendt problemstilling, også på landsplan, men det er forstærket i udsatte boligområder. Samtidig er det også sådan, at der i de her områder langt hen ad vejen er en større andel af familier og børn i vanskeligheder. Det stiller nogle andre krav til det pædagogiske arbejde, og det hverdagsliv, der er i institutionerne.
For at gøre uddannelsen så målrettet som muligt har kommunen og Københavns Professionshøjskole udviklet den i samarbejde med pædagoger og pædagogiske ledere fra dagtilbud i udsatte boligområder.
– Det har gjort os klogere på, hvordan hverdagen ser ud derude og hvad det er, der bøvler. Der er kommet nogle interessante perspektiver ud af det. Vi har blandt andet diskuteret, hvad der sker, når vi begynder at tale om udsathed, som vi gør. I pædagogfaget har vi et ønske om at arbejde nuanceret med de problematikker, der er knyttet til udsathed. Derfor har der også været en bekymring for, om vi kommer til at tale om udsatte som nogle særlige mennesker, der bor i særlige områder med særlige problemer, fortæller Crisstina Munck, der er med redaktør på antologien ‘Udsatte børn eller udsatte miljøer?’ (Forlaget Dafolo).
Og det perspektiv har været en øjenåbner, fortæller Emma Fauner, der også er fra det første hold færdiguddannede pædagoger med specialviden om arbejdet i udsatte boligområder.
– Da jeg valgte retningen for min pædagoguddannelse, gjorde jeg det nok med en forforståelse af, at det handlede om børn med problemer. Men igennem de seneste to år har jeg fået rigtigt meget viden om, hvordan det ikke handler om problemer i det enkelte barn, men derimod om problemer i miljøet omkring barnet, fortæller Emma Fauner og pointerer, at den erkendelse i høj grad er med til at pege på løsninger, der kan styrke børnenes trivsel og udvikling.
Både Sibel Necip og Emma Fauner har landet et job allerede inden, de tog deres sidste eksamen, og det samme har langt de fleste af deres holdkammerater. For de nyuddannede pædagoger falder på et tørt sted, fortæller Crisstina Munck.
– Københavns Kommune har et ønske om at løfte fagligheden i institutionerne i de udsatte boligområder, fordi der ikke er tilstrækkeligt som er uddannede ude i praksis. Det vil også sige, at når der er en uddannet pædagog, så får de ansvaret for at etablere et godt børnemiljø et sted, hvor der er mange uuddannede eller vikarer. Samtidig er det meget vigtigt at få skabt et miljø der er trygt og hvor børns perspektiver inddrages, for nogle børn kommer fra hjem, hvor der ikke altid er tryghed og plads til at være barn. Det stiller nogle helt særlige krav, fortsætter Crisstina Munck.
Siden 2019 har Crisstina Munck sammen med sin kollega Anja Marschall forsket i projektet ‘Mindre børnegrupper – større kvalitet’, der består af en række indsatser for at løfte kvaliteten i netop de udsatte boligområder. Og selv om der er stor variation i betingelserne og udførelsen de forskellige steder, er der ikke tvivl om at tiltagene virker.
– Vi har fulgt fire institutioner, der kort fortalt har fået en pose penge til at organisere deres hverdag, så de kan arbejde med børn i mindre børnegrupper. Ønsket bag var en øget trivsel, en bedre sprogtilegnelse og et bedre kollegialt samarbejde fx i form af mindre sygefravær. Der er klart nogle indikatorer, som har en stor betydning, og det handler ikke kun om normeringer, men også om hvordan man organiserer sig sammen og om kontinuitet i både personalegruppen og børnegruppen. I den ene institution har de fået så godt et samarbejde med forældrene, at der er skabt en god fortælling om institutionen. Det betyder, at de nu har tiltrukket et andet familiegrundlag med flere børn fra mere typiske middelklassefamilier, fortæller Crisstina Munck.
Et af de spørgsmål Emma Fauner og Sibel Necip ofte støder på lyder: Hvad kan du, som en almindelig pædagog ikke kan? Og selv om de i store træk har lært det samme som deres medstuderende på andre profiler, har de også fået en stor indsigt i de specifikke problemstillinger og børnegrupper, de skal arbejde i, fortæller de. Både gennem teorien i lærebøgerne og fra de praktikforløb i udsatte boligområder, de har været i.
– Noget af det, der har været rigtig givende, har været at sidde i fællesskab med de andre studerende i klassen og diskutere eksempler, vi selv har mødt ude i vores praktikker og få koblet teori på dem, fortæller Emma Fauner.
– Det vigtigste er, at de studerende skal lære at stille sig nysgerrige i mødet med andre og være dygtige til at lave observationer af børneliv. De skal også kunne dokumentere det vanskelige børneliv og indgå i samtaler med familier og forældre, som kan være vanskelige. Både på grund af forståelsesvanskeligheder, men også fordi, du har med familier at gøre, som måske har været gennem svære møder med systemet og trækker sig, når de møder en repræsentant for den danske velfærdsstat. Så hvordan arbejder man på at opbygge tillidsrelationer? fortæller Crisstina Munck og tilføjer, at meget af det pædagogiske arbejde også foregår udenfor institutionens fire vægge.
– Vi har rigtig meget relationen i centrum. Det lyder jo lidt af de gamle halvfjerdsere, men i det her felt er det altså relationer og omsorg, der batter, og det er en pædagogisk opgave, der overskrider den traditionelle læreplanspædagogik. Nogle steder skal du måske sørge for, at børnene får nok at spise eller får børstet tænder. Det kan også være, du skal samle tøj ind til børnene eller gå med forældrene til kommunen som bisidder. Samtidig kan det se helt vildt forskelligt ud – for udsathedsproblematikker ligner jo ikke hinanden, fortæller Crisstina Munck.
Derfor er en vigtig kompetence for pædagoger i udsatte boligområde også at have gang i de pædagogiske overvejelser og være dygtig til at aflæse situationer og mennesker – både børn, forældre og kolleger.
– Der foregår rigtig meget pædagogisk arbejde i mellemrummene. På den ene side skal du arbejdet struktureret med at skabe kontinuitet og på den anden side skal du være i stand til at gribe det uforudsigelige, slutter Crisstina Munck.
Læs også: Studiepladser på sygeplejerskeuddannelsen flyttes fra København
50-årig kvinde dræbt – samlever anholdt
En 50-årig kvinde blev sent lørdag aften dræbt på en adresse i Ebeltoft. Kvindens 53-årige samlever er anholdt, sigtet for drab og fremstillet i grundlovsforhør i søndags.
Lørdag klokken 23.46 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en 50- årig kvinde var blevet overfaldet og stukket med kniv på en adresse i Ebeltoft. Der blev med det samme sendt både politi og ambulancer til stedet, hvor det stod klart, at kvinden var blevet stukket adskillige gange og var svært tilskadekommen. Kort efter blev kvinden erklæret død af lægen på stedet.
På en adresse i Aarhus fik politiet kort efter kontakt til en 53-årig mand, som er samlevende med den afdøde kvinde. Han blev anholdt og sigtet for drab.
Den 53-årige mand blev søndag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers. Anklagemyndigheden vil anmode om dørlukning, hvorfor der ikke kan oplyses yderligere om sagen.
Læs også: Far og søn dømt for drab
