Læs også:

Close
planet jorden klima klimaforandring

NEWS: Klimaforandringer er topledernes største bekymring

Nyheder  | 

Klimaforandringer er topledernes største bekymring · Øksnehallen lukker for vaccination · Irma-kunder sætter rekord · Beskæftigelsessystemet skal nytænkes · Politiet går i indbrudstyvenes fodspor · Dagens video: Endelig fri · Fredagsfjol: Et kram er altid godt 🐶

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Klimaforandringer er topledernes største bekymring

Klimaforandringer er topledernes største bekymring, og nu begynder de at handle på den. Både danske og globale topledere mærker og bekymrer sig om klimaforandringerne som aldrig før. Alligevel kniber det med at veksle den erkendelse til virkelig effektive handlinger. Det viser Deloittes årlige CxO undersøgelse med svar fra over 2.000 topchefer om deres største udfordringer.

Klimaforandringerne er den ubetinget største bekymring og udfordringer for topledere i Danmark og globalt. Stort set alle har mærket de negative konsekvenser af klimaforandringer, viser nye tal fra Deloitte. Samtidig er der i stigende grad optimisme at spore i de globale hjørnekontorer. Knap ni ud af ti (88%) mener, vi kan begrænse skaderne ved klimaforandringerne, hvis vi handler nu. En markant stigning fra sidste år, hvor det var seks ud af ti (63%) topledere.

– Det er overraskende, at stort set alle topledere har mærket klimaforandringernes negative konsekvenser og udtrykker bekymring over dem. Det afspejler jo i virkeligheden nok det samme, som mange føler: Vi kan alle se, at isen smelter. Men toplederne har stadig lang vej fra deres observationer og erkendelse og så til rent faktisk at gøre noget markant ved udfordringerne, siger Anders Dons, CEO for Deloitte i Danmark og Norden.

Tallene viser, at cirka to tredjedele af toplederne er meget bekymrede over klimaforandringerne. Otte ud af ti (79%) mener, verden står ved at vendepunkt. Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor seks ud af ti (59%) var bekymrede. Samtidig stiger optimismen.

– Bestyrelser, kunder, investorer, medarbejdere og andre stakeholders forventer, at virksomhederne handler på det her punkt. Virksomhederne mærker et stærkt pres for at gøre noget. Det næste store skub bliver at få den bevidsthed om klimaforandringernes konsekvenser ud i organisationens arme og ben, så der for alvor bliver handlet på dem, siger Anders Dons.

To ud af tre CxO’er siger blandt andet, deres organisationer bruger mere klimavenlige materialer samt er blevet mere energieffektive. Men de færreste topledere vælger at give sig i kast med mere krævende og omkostningstunge metoder. Det er for eksempel at udvikle nye, klimavenlige produkter eller services, stille højere klimakrav til deres underleverandører eller koble ledelsens aflønning til konkrete mål indenfor bæredygtighed.

– Når topledere lykkes med at transformere deres organisationer grundlæggende, så skyldes det, at nogen skubber på med hårde, konkrete mål, de kan navigere efter. Dels de regulatoriske mål, politikerne sætter. Dels de mål, deres bestyrelse eller andre stakeholders sætter. Vi har som samfund brug for, at myndighederne får sat nogle hjørneflag, så alle kender den bane, de spiller på. At politikerne for eksempel bliver konkrete på co2-afgift og andre adfærdsregulerende forhold, siger Anders Dons.

Rapporten er baseret på svar fra 2.083 topledere verden over, hvoraf 50 kommer fra Danmark. Og de danske topledere skiller sig da også lidt ud.

Til trods for at danske topchefer personligt har mærket mindre til klimaforandringer end deres globale kolleger, mener danske topchefer i højere grad mener, verden står i en klimamæssig nødsituation.

Godt seks ud af 10 danske topchefer har personligt mærket konsekvenserne af et andet klima, sammenlignet med otte ud af ti globale chefer. 94% af danske topledere mener i højere grad end deres internationale kolleger (89%), at verden står i en klimamæssig nødsituation.

Når det kommer til konkrete handlinger, skiller de danske topchefer (60%) sig ud ved i højere grad end deres globale kolleger (46%) at stille krav om bæredygtighed til deres underleverandører – men også være mere tilbageholdende, når det gælder om at koble ledelsens løn- og bonusordninger sammen med deres evne til at gøre organisationen mere bæredygtig. 34% af danske topchefer har indført løn- og bonusordninger, der er bundet op på det parameter, sammenlignet med 37% af de globale topchefer.

– I Norden har vi en førertrøje på, når det kommer til klima. Den skal vi bevare. Det er årtusindets business opportunity at holde fast i den førertrøje, slutter Anders Dons.

planet jorden klima klimaforandring
Klimaforandringer fylder hos topledere verden over … (Foto: Unsplash)

Læs også:

Øksnehallen lukker for vaccination

På søndag den ​23. januar klokken 22 bliver den sidste vaccination mod COVID-19 givet i Øksnehallen i København. Alle borgere, som har booket tid efter den 23. januar, får besked, så de kan booke en ny vaccinationstid.

​I seks uger er der blevet vaccineret fra tidlig morgen til sen aften i Øksnehallen på Halmtorvet i København, men på søndag vaccineres der for sidste gang for nu.

– Vi skulle vaccinere rigtig mange borgere inden jul, hvor der virkelig var tryk på for at få givet 3. stik og vaccinere børn. Derfor var det en uvurderlig hjælp, at Øksnehallen i samarbejde med deres kunder var villige til at flytte en række arrangementer og igen beredvilligt stillede lokaler til rådighed for vaccinationsindsatsen. Det vil jeg gerne takke Øksnehallen for og understrege, at uden deres hjælp havde det været vanskeligt at løfte opgaven, siger Helene Bliddal Døssing, vicedirektør i Region Hovedstadens Akutberedskab.

Øksnehallen har fungeret som vaccinationscenter ad flere omgange og åbnede igen den 10. december, samtidig med at store grupper blev inviteret til 3. stik, og børn og unge mellem 5-11 år fik tilbud om vaccination. Hen over jul og nytår blev der vaccineret både den 24. december og nytårsaften, hvor også soldater og redningsspecialister, private aktører og regionens læger og apoteker hjalp med at vaccinere.

Ifølge aftalen kunne Region Hovedstaden være blevet i Øksnehallen frem til den 7. marts – dog med en kort pause, hvor Øksnehallen selv skulle bruge lokalerne i forbindelse med et andet arrangement. Men frem for at rykke ud og derefter tilbage igen, samles kræfterne nu i regionens øvrige vaccinationscentre. Desuden kan borgerne blive vaccineret hos deres egen læge, på apoteket eller hos private vaccinationstilbud.

Lige nu er der ikke helt det samme pres på vaccinationsindsatsen som omkring jul.

– I disse dage oplever vi en lille stigning i antallet af borgere, der booker tid til vaccination, formentlig fordi deres coronapas udløber. I Region Hovedstaden er 87 pct. af de inviterede til revaccination enten blevet vaccineret eller har booket tid til det, mens 43 pct. af børnene mellem 5-11 år har fået 1. vaccination eller booket tid. I næste uge inviteres udvalgte grupper til 4. stik, og derfor skal vi fortsat kunne vaccinere mange dagligt og være klar, hvis situationen ændrer sig, som vi har set det flere gange undervejs i de to år, hvor vi har kendt til corona, siger Helene Bliddal Døssing. ​

Borgere, som har booket tid til vaccination i Øksnehallen efter den 23. januar, vil enten blive kontaktet via e-Boks, eller blive forsøgt kontaktet på anden vis, så man har mulighed for at booke en ny tid på vacciner.dk.

Se, hvor og hvordan man kan blive vaccineret mod COVID-19.

corona vaccine pfizer biontech
Øknsehallen lukker for vacciner – for nu … (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Coronaens mange sider: Hudsult

Irma-kunder sætter rekord

Irmas kunder har samlet over to millioner kroner sammen til Mødrehjælpen. I alt 2.290.000 kroner har kunderne i Irma nemlig støttet Mødrehjælpen med i 2021. Det er en stigning på 11 procent i forhold til året før. Dermed er støtten mere end fordoblet over de seneste tre år. Det betyder også, at 688 familier, der lever under økonomisk vanskelige forhold, har fået julehjælp i kraft af donationer fra Irmas kunder. Dertil kommer cirka 1.300 familier der har fået rådgivning.

Irma har gennem en årrække samarbejdet med Mødrehjælpen, hvor kæden har gennemført forskellige aktiviteter til fordel for organisationens vigtige arbejde for udsatte familier. De største indtægtskilder er pantautomaterne, hvor kunderne kan vælge at donere deres pant til Mødrehjælpen, og ikke mindst kunstplakater skabt specielt til formålet af en række af tidens førende kunstnere: Idaholm, Kunstsalonen, Martin Jørgensen , Line Jensen, HuskMitNavn ogMormor. De har alle gerne ville støtte mennesker, hvor livet har taget en drejning og givet særlige udfordringer.

– Irmas kunder vil gerne hjælpe medborgere, der har det svært. Vi er derfor glade for samarbejdet med Mødrehjælpen, som sikrer, at pengene kommer flest muligt til gode og gør en vigtig forskel for familier i vores kerneområde i København, der har fået det svært, siger marketingchef Lise Hørdam, Irma.

I Mødrehjælpen siger direktør Ninna Thomsen om samarbejdet med Irma:

– Vores flerårige partnerskab med Irma bringer glæde på flere fronter: Når man panter i Irma, når man køber en kunstplakat eller en mandel til sin ris a la mande, er man med til at give støtte og rådgivning til familier, der er i krise. De er ramt af skilsmisse, sygdom og vold og har ikke andre steder at gå hen. Vi er stolte over, at Irma har valgt Mødrehjælpen som partner, og hjælpen kommer mange børn og forældre til gavn, når livet rammer.

Samarbejdet mellem Mødrehjælpen og Irma fortsætter i 2022.

irma mødrehjælpen
Mødrehjælpen får stor donation fra Irmas kunder … (Foto PR)

Læs også: Irma klar med billig økologi til københavnerne om søndagen

Beskæftigelsessystemet skal nytænkes

Fagforening vil tage gennemgribende opgør med beskæftigelsesindsatsen: ‘Pengene skal følge den ledige’. Beskæftigelsesindsatsen skal være præget af frihed og fleksibilitet. Det mener Krifas formand Eik Dahl Bidstrup, der kommer med konkrete forslag til, hvordan det kan indføres

Beskæftigelsessystemet skal nytænkes. Sådan lyder det fra Krifa-formand Eik Dahl Bidstrup, der vil tage et opgør med systemet. Det skal blandt andet ske ved, at pengene til beskæftigelsesindsatsen fremover skal følge den enkelte ledige lønmodtager i stedet for at gå til jobcentret.

– Mange ledige føler sig som en kastebold mellem jobcenter og a-kasse, og det er uholdbart. Derfor vil vi lade det være op til den jobsøgende, om vedkommende vil være tilknyttet jobcentret eller a-kassen i ledighedsperioden, og midlerne til beskæftigelsesindsatsen skal så fremover følge den enkelte lønmodtager, lyder det fra Eik Dahl Bistrup, der anslår, at det vil øge beskæftigelsen.

Staten og kommunen bruger i omegnen af 13,6 mia. kr. om året på landets jobcentre, men ifølge Krifa-formanden kan de midler bruges klogere ved at koncentrere indsatsen ét sted, så den jobsøgende ikke skal møde op til lovpligtige samtaler i både jobcenter og a-kasse, som det er i dag.

– Det er en kæmpe ændring, fordi det betyder, at de ledige ikke automatisk vil komme til jobcentre og a-kasser. De skal derfor hver især yde deres allerbedste for, at det bliver dem, der skal hjælpe den ledige i arbejde. Det vil skabe lidt sund konkurrence mellem jobcentre og a-kasser, som vil komme de ledige til gavn, fordi de vil opleve et langt højere serviceniveau, der gerne skulle munde ud i et job hurtigere end ellers, ligesom det vil gavne samfundet, fordi det vil øge beskæftigelsen, siger Eik Dahl Bidstrup.

Forslaget vil ifølge formanden for Krifa gøre beskæftigelsesindsatsen langt mere målrettet, og de ledige vil ikke skulle bruge unødvendig tid på at stå til regnskab for både a-kasse og jobcenter.

Det er blandt andet de gode erfaringer fra Corona-nedlukningerne, der har tydeliggjort systemets mangler for Eik Dahl Bidstrup, og han mener, at det vil være uhensigtsmæssigt at fortsætte ad samme spor, som før pandemien ramte.

– Under Corona-nedlukningerne blev de fleste regler i beskæftigelsesindsatsen suspenderet, og det betød, at sagsbehandlerne pludselig kunne se bort fra systemets stramme regeltyranni. De fik i stedet mulighed for at sætte den enkelte jobsøgende over systemet. I Krifa har vi oplevet, at den store grad af frihed har været værdiskabende for både sagsbehandlerne og de jobsøgende, siger han.

Krifa-formanden slår fast, at samfundet bør trække på de erfaringer.

– Vi mener derfor, at den jobsøgende og sagsbehandleren i de første seks måneder af et ledighedsforløb skal fritages for spændetrøjen af regler. I stedet skal de have friheden til sammen at tilrettelægge et forløb, der giver mening for den enkelte lønmodtager, lyder det fra Eik Dahl Bidstrup, der tilføjer:

– De ledige vil rigtig gerne i arbejde, og det er de færreste, der ligefrem nyder tilværelsen uden job og på dagpenge. Det skal vores folkevalgte forstå. Det nytter ikke med pisk og tvang. De ledige skal trives og motiveres, og det sker bedst, når de mødes med tillid, værdighed og anerkendelse.

pige mobil computer arbejde
Krifa vil have nytænkning … (Foto: Unsplash)

Læs også: Kommentar til ledighedstal

Politiet går i indbrudstyvenes fodspor

Politifolk fra Syd- og Sønderjyllands Politi tager tyvens briller på og kigger på udvalgte villakvarterer. Her har de øje for huse, der er åbenlyse indbrudsemner, og giver ejerne gode råd. Betjentene går for tiden dermed i indbrudstyvenes fodspor og kigger på udvalgte villakvarterer i hele Syd- og Sønderjylland mellem klokken 17.00 og 21.00.

Her vil de have øje for de huse, der er åbenlyse indbrudsemner, for eksempel fordi bygningen er helt mørklagt, carporten er tom eller skraldespanden står fremme, efter den er tømt.

Hvis huset virker tillokkende for tyve, får ejeren en hilsen fra politiet i form af en mulepose med et brev fra politiets forebyggelsessektion og en brochure med titlen ‘Tænd lyset’, samt et tænd/sluk-ur sponseret af BoTrygt.

Brevet fortæller, hvorfor politiet har kigget forbi, brochuren giver blandt andet ti tricks til at sikre sig mod indbrud og med tænd/sluk-uret følger en opfordring om at bruge pæren.

– Vi vil gerne slå et slag for, at lys ude og inde virker forebyggende. Faktisk har huse med aktiv belysning tre gange færre indbrud end huse, der ikke er sikret mod indbrud. Hvis man vil gøre en enkelt ting for at gøre sit hus indbrudssikkert, er det mest effektive at få huset til at se ud som om, der er nogen hjemme. Et mørkt hus er en invitation til tyvene, advarer vicepolitiinspektør Christian Østergård, leder af Syd- og Sønderjyllands Politis Forebyggelsessektion.

Politifolkene kommer forbi i eftermiddags- og aftentimerne, fordi der erfaringsmæssigt sker flest indbrud på disse tidspunkter. Patruljerne spotter de mørke bygninger fra offentligt tilgængelige områder som veje, stier, grønne områder, så betjentene får de samme synsindtryk som en indbrudstyv, der rekognoscerer i kvarteret.

Heldigvis er antallet af indbrud i private beboelser dalet væsentligt de seneste år i Syd- og Sønderjylland. I 2021 brød indbrudstyve ind i 950 syd- og sønderjyske hjem, mens der i 2019 var 1754 indbrud. Det betyder et fald på 46 procent. I forhold til 2020 er antallet af indbrud faldet med 16 procent. I 2020 brød tyve ind i syd- og sønderjyske hjem 1132 gange.

– De seneste år har været atypiske år på grund af corona-krisen, hvor mange har været hjemsendte, hvilket har smittet af på antallet af indbrud. Så skal vi fortsætte den gode udvikling, betyder det meget, at borgerne tænker i indbrudssikring, siger vicepolitiinspektøren.

Får du ikke besøg af politifolkene, kan du selv teste, om din bolig virker tillokkende på en indbrudstyv.

– Stil dig uden for dit hjem og spørg dig selv: Ser det ud som om, der er nogen hjemme? Vil det være nemt at bryde ind og komme ud igen med tyvekosterne? Man kan eventuelt slå sig sammen med naboerne og sammen tage et kig på husene. Og måske få gang i appen Nabohjælp ved samme lejlighed, da nabohjælpen også forebygger indbrud, foreslår Christian Østergård.

Syd- og Sønderjyllands Politi samarbejder med BoTrygt om at sætte fokus på at forebygge indbrud i den mørke tid. BoTrygt er et initiativ af TrygFonden og Realdania med Bolius og Det Kriminalpræventive Råd, der har til formål at nedbringe antallet af indbrud i Danmark.

Gode råd til at undgå indbrud:

  • Sørg for, at huset ser beboet ud
  • Det gælder i princippet om at få tyven til at fravælge jeres hus på afstand. Det kan blandt andet gøres ved at tænde lyset og fjernsynet.
  • Er du ikke hjemme, kan du for eksempel bruge tænd-og-slukure, LED stearinlys med timer og fjernsynssimulatorer.
  • Det er en god idé at benytte en sensor eller timer på lamperne. Statisk lys, der konstant er tændt, giver mindre opmærksomhed og sender et signal om, at huset er alene hjemme.
  • Udendørs lys – også på bagsiden af huset. Sæt masser af sensorstyret udendørslys op, så lyset tænder ved bevægelse. På den måde overraskes tyven i mørket, når vedkommende bliver lyst op, og samtidig kan lyset alarmerer naboerne.
  • Du kan finde flere tips her
    Ser du noget mistænkeligt i dit boligområde, så ring til Politiets Servicecenter 1-1-4. Opdager du et indbrud, der er i gang, så ring til Alarmcentralen 1-1-2.
bo trygt politi
Betjente fra Syd- og Sønderjyllands Politi lægger en hilsen med gode råd og et tænd/sluk-ur i postkassen, hvis et hus virker tillokkende for indbrudstyve (Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi)

Læs også: Lille stigning i juleindbrud

Dagens video: Endelig fri

Fredagsfjol: Et kram er altid godt 🐶

· Mere fra samme kategori ·