NEWS: Danske unge er stressede og savner hjælp fra arbejdsgiverne
Danske unge er stressede og savner hjælp fra arbejdsgiverne · Nye restriktioner · Danskerne vil gerne have lavere fartgrænser ved skoler og daginstitutioner · Serbisk mand overtrådte indrejseforbud · Det slik elsker vi mest, når vi køber bland selv slik · Dagens billede: Et interessant indblik
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Danske unge er stressede og savner hjælp fra arbejdsgiverne
Mange unge mellem 18 og 38 føler sig stressede som følge af især job og karriere, og oplever ikke at få nok støtte fra deres arbejdsgiver. Det viser Deloittes årlige globale millennial-undersøgelse.
Deadlines, hjemmearbejde, forventninger og grænseløst arbejde. Danske unge er ramt af stress, og det skyldes primært karrieren og familiens ve og vel. Det viser Deloittes 10. årlige Millennial Survey, som på nationalt og globalt niveau undersøger millennial-generationen og generation z’s holdninger til verden, økonomi, virksomheder og trivsel.
Ifølge undersøgelsen er 36 procent af danske unge mellem 38 og 27, den såkaldte millennial-generation, stressede næsten hele tiden. Det samme gælder hele 45 procent af de 18-26-årige, generation z. De unger peger på, at stressen hovedsageligt forårsages af arbejde/karriere, familiens trivsel, og de økonomiske fremtidsudsigter.
– Erhvervslivets ledere står overfor en markant udfordring. Alle arbejdsgivere bør være opmærksomme på problematikken og sætte målrettet ind for at sikre, at de yngre medarbejdere trives og ikke brænder ud. De har et langt liv foran sig, forklarer Camilla Kruse, people & purpose leader i Deloitte.
Noget tyder dog på, at de unge ikke får den støtte de har behov for fra deres ledere og arbejdsplads. 37 procent af de 27-38-årige og 32 procent af de 18-26-årige mener ikke, deres arbejdsgiver har gjort nok for at hjælpe dem håndtere stressen, og 35 procent efterlyser proaktiv handling, planer og politikker målrettet mod at pleje medarbejdernes mentale og fysiske helbred efter pandemien.
– Stress er langt fra et nyt fænomen, men udbredelsen blandt unge vidner om, at der er behov for målrettet handling og en tydelig forventningsafstemning. Det er et ledelsesansvar at iværksætte stressforebyggelsesinitiativer samt egentlige stressforløb, der kan hjælpe og støtte allerede stressramte medarbejdere, fortsætter Camilla Kruse.
Camilla Kruse påpeger dog, at der i de fleste organisationer er et mørketal, når det kommer til stressramte medarbejdere. Det ses også i undersøgelsen, hvor 38 procent af de unge mellem 27 og 38, der føler sig stressede, siger, at de ikke har indviet deres arbejdspladser i, at de føler sig stressede.
– For at komme stressproblematikken til livs er det essentielt, at arbejdsgiverne opbygger en tillidsfuld kultur, hvor medarbejdere kan tale åbent og ærligt til sine ledere. Det kræver ledere med stærke menneskelige egenskaber, hjerte og empati. Den enkelte medarbejder skal ses som andet end en ressource og arbejdskraft. Samtidigt er det afgørende, at ledere ikke presser medarbejderne til at løbe så stærkt, at de knækker, slutter Camilla Kruse.
Deloittes danske millennial-undersøgelse er baseret på 300 interviews med millennials og den lidt yngre generation z. Undersøgelsen er en del af Deloittes globale Millennial Survey 2021 med næsten 23.000 respondenter i 45 lande.
Øvrige highlights:
• 44 procent af millennials mener, at virksomhederne påvirker samfundet positivt – støt faldende gennem flere år.
• 67 procent af millennials mener, at virksomhederne fokuserer på egen agenda og ikke på det bredere samfund – stigende fra 57 procent sidste år.
• Klimaforandringerne er den klart største bekymring for de 18-38 årige (millennial-generationen og generation z.
Læs også: Studerende rammes af stress
Nye restriktioner
Onsdag aften var der nyt pressemøde, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) atter kom med nye restriktioner, der sker på baggrund af indstilling fra Epidemikommissionen og opbakning fra et flertal i Folketinget.
Følgende restriktioner indføres:
Fra den 10. december klokken 16:
Nattelivet lukkes ned. Det gælder natklubber, diskoteker og lignende. Alle indendørs og udendørs serveringssteder skal lukke senest v24.00.
Forbud mod at samle flere end 50 stående gæster ved indendørs koncerter og lignende.
Indførelse af krav om mundbind eller visir for både gæster og ansatte på serveringssteder. Dog med undtagelse af siddende gæster samt ansatte med coronapas.
Der indføres forbud mod at købe alkohol i butikker fra midnat til klokken 5.
Fra den 15. december:
I grundskolerne hjemsendes børnene fra 0. til 10. klasse til og med den 4. januar. Dette gælder dog ikke elever på specialskoler og specialklasser.
Også sfo’er og andre fritidstilbud holdes lukket i samme periode.
Der tilbydes nødpasning for elever omfattet af lukningen.
Fra den 19. december:
Efterskoler og frie fagskoler skal holde lukket til og med fredag den 7. januar.
Anbefalinger:
Regeringen og sundhedsmyndighederne opfordrer offentlige og private virksomheder til at aflyse julefrokost grundet det høje smittetal. Mette Frederiksen opfordrer også alle danskerne til at skrue ned for julefrokoster og sociale arrangementer.
Private og offentlige arbejdspladser opfordres til at indføre hjemmearbejde i videst muligt omfang.
Der er ledige vaccinetider, og statsministeren opforderer til, at dem der har booket tid til et tredje stik, men først har fået tid om et par uger, forsøger at fremrykke den.
Læs også: Tre ud af fire efterspørger mere hjemmearbejde
Danskerne vil gerne have lavere fartgrænser ved skoler og daginstitutioner
En undersøgelse viser, at vi gerne vil have fartgrænser på 30 km/t ved skoler og daginstitutioner. Et overvældende flertal på 72 % svarer i en ny undersøgelse fra LB Forsikring, at de synes, at fartgrænser på 30 km/t ved skoler og daginstitutioner er en god ide. Direktør i Cyklistforbundet Klaus Bondam ser det som udtryk for, at danskerne er klar til en revurdering af hastighedsgrænserne, så vi beskytter gående og cyklende børn og unge bedre.
”Pas på mig” står der på genkendelige skilte med børn ved mange skoler og institutioner. Alligevel tillader fartgrænserne mange steder helt op til både 40 og 50 km/t på veje med mange børn og unge, men er det fornuftigt med de fartgrænser på veje med skolebørn?
Nej, mener hele 72% af medlemmerne i LB Forsikring, Danmarks største medlemsejede forsikringsfællesskab, i en ny medlemsundersøgelse. Her angiver 72 %, at det er en rigtig god eller god ide at sænke fartgrænserne til 30/km i timen indenfor en radius af helt op til 750 m af skoler, børnehaver og vuggestuer.
Det er tal, som direktør i Cyklistforbundet, Klaus Bondam, finder meget interessant:
– Det er et vink med en vognstang til politikerne om at give kommunerne bedre adgang til at sætte fartgrænserne ned i byområder med mange cyklister og gående – herunder skoler. I dag sidder politiet med en vetoret, og det er en kæmpeudfordring for kommunerne, når de gerne vil styrke trafiksikkerheden for børn, unge og kommunens øvrige borgere, siger Klaus Bondam og tilføjer:
– Forældre ved jo godt, at motion og bevægelse i hverdagen er vigtig for deres børn. Jeg læser tallene som, at forældre gerne vil have, at deres børn cykler til skole, men at de føler sig for utrygge ved trafikken hen til og ved skolen. I stedet for tager de bilen og kører dem selv derhen. Det er en ond cirkel, som vi må og skal have stoppet, siger Klaus Bondam.
Forskellen på at blive kørt ned af en bil med 50 eller 30 km i timen kan udgøre forskellen på liv og død. Ulykkesstatistikker viser, at bliver man ramt af en bil, der kører under 40 km/t, er sandsynligheden for overlevelse stor. Over 40 km/t er risikoen for alvorlige skader og dødsfald derimod stor.
Vejdirektoratet havde i foråret 2021 en ny bekendtgørelse om lokale hastighedsgrænser i høring. Cyklistforbundet lagde her sammen med en lang række øvrige organisationer op til, at kommuner får adgang til selv at indføre hastighedsgrænser på 40 og 30 km/t i byområder med mange gående og cyklister herunder i områder med gennemkørende trafik.
Vi gider ikke uforståelige regler, og ifølge Thomas Christensen, der er adfærdsekspert hos LB Forsikring, giver medlemmernes svar god mening.
– Tallene viser et meget klart svar. Medlemmerne går ind for, at man kører langsommere i nærheden af skoler og daginstitutioner. Det er ikke så overraskende, for de fleste passer tanken om høj fart og små børn ikke sammen, siger Thomas Christensen, Behavioral Scientist i LB Forsikring.
Ifølge Thomas Christensen er det vigtigste for folk, at de synes hastighedsgrænserne giver mening.
– Igennem vores mange undersøgelser om folks trafikvaner og samtaler med trafikforskere kan vi se, at det, der irriterer folk mest, er, hvis de ikke mener reglerne giver mening. Det kan være, at man skal sænke farten 10 km på en landvejsstrækning tilsyneladende uden grund. Det er dog ikke tilfældet med en sænket hastighed omkring skoler og daginstitutioner. Her er der små børn og bløde trafikanter, og så giver det mening for folk med en lav fart. Så ønsker man at få sænket hastighedsgrænsen, vil områder omkring skoler være et godt sted at starte, hvis man vil have opbakning fra trafikanterne, slutter Thomas Christensen.
Om undersøgelsen:
Undersøgelsen er foretaget i LB Forsikrings medlemspanel, der er rekrutteret blandt LB Forsikrings over 400.000 medlemmer. 1.621 medlemmer af LB Forsikring over 18 år har deltaget i undersøgelsen. Af respondenterne er 52 % mænd og 48 % kvinder. Undersøgelsen er gennemført i uge 42-43 2021.
Læs også: Tip fra folk giver flere klip i kortet
Serbisk mand overtrådte indrejseforbud
En serbisk mand er idømt et års fængsel for at overtræde indrejseforbud. Den 46-årige blev anholdt den 26. oktober ved Kruså Grænseovergang af betjente fra UKA Vest. Og i mandags blev manden ved Retten i Sønderborg idømt et års fængsel for at have overtrådt sit seksårige indrejseforbud, der var gældende fra 2017. I tilgift blev han også idømt udvisning med et nyt, seksårigt indrejseforbud, der træder i kraft efter endt afsoning.
Indrejseforbuddet fra 2017 var afsagt i forbindelse med en dom ved Retten i Kolding, hvor sagen blandt andet drejede sig om overtrædelse af et indrejseforbud.
Den 46-årige blev anholdt den 26. oktober ved Kruså Grænseovergang af betjente fra Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
Den 46-årige kom kørende i en serbisk-indregistreret personbil sammen med en 29-årig serbisk kvinde, hvor køretøjet blev taget ud til stikprøvevis indrejsekontrol. Og ved indrejsekontrollen stod det klart, at den 46-årige havde et indrejseforbud. Den serbiske mand erkendte de faktiske omstændigheder, men nægtede sig skyldig. Han modtog dommen.
Læs også: Yngre mand tiltalt for indrejseforbud
Det slik elsker vi mest, når vi køber bland selv slik
Top 10 bland selv slik: Er din favorit med på listen? Hvilket slik er det mest populære i Danmark? Online shoppen Laberlarven, der sælger bland selv slik på nettet, har lavet en opgørelse over årets mest solgte stykker slik.
Nummer 1: Vampyrer
På førstepladsen over det mest solgte stykke slik på Laberlarvens hjemmeside finder vi vampyrer, eller flagermus som de også kaldes.
Vampyrer produceres af Haribo.
Nummer 2: Center Original
På andenpladsen er Center Original, der består af mælkechokolade og toffee.
Center Original produceres af Cloetta.
Nummer 3: Ferskner
På tredjepladsen er de velkendte ferskner, der med sit sukkerovertræk er en klar favorit i de danske hjem.
Ferskner produceres af Haribo.
Nummer 4: Sukker Jordbær
På fjerdepladsen er sukker jordbær, der utvivlsomt også er en velkendt klassiker i de danske hjem.
Sukker jordbær produceres af Malaco.
Nummer 5: Sommerfugle
På femtepladsen finder vi sommerfugle, som består af vingummi og lakrids.
Sommerfugle produceres af Haribo.
Nummer 6: Brio Karamel
På sjettepladsen er Brio Karamel, der med sin lækre karamelsmag har været fast inventar i mange danske hjem.
Brio Karamel produceres af Malaco.
Nummer 7: Perler
På syvendepladsen er perler, der med sin søde smag for alvor er blandt danskernes favoritslik.
Perler produceres af Haribo.
Nummer 8: Kirsebær
På ottendepladsen finder vi de klassiske kirsebær, som de fleste af os kender og elsker.
Kirsebær produceres af Haribo, men der findes også mange lignende varianter fra konkurrerende slik-producenter.
Nummer 9: P-tærter
På niendepladsen er P-tærter, der blandt andet består af fransk nougat og ristede jordnødder.
P-tærter produceres af Carletti
Nummer 10: Bløde Bjørne
På tiendepladsen er bløde bjørne, som du med al sandsynlighed kender. De gode gamle bjørne er en klassiker, og danskerne synes tydeligvis stadig rigtig godt om dem.
Bløde Bjørne produceres af Haribo.
Bag tallene viser det sig, at kbenhavnerne køber nyt, mens jyderne køber stort. Ud fra opgørelsen er det tydeligt at se, at Haribo er favorit-producenten af slik i de danske hjem. Derudover har Laberlarven også set, at det typisk er københavnerne, som prøver kræfter med nyt slik, mens folk fra Jylland typisk bestiller de samme, gamle klassikere.
Det er også København, der bestiller mest slik, men til gengæld er jyderne gode til at købe store mængder af gangen, siger Nikolaj Lynge, medstifter af Laberlarven:
– Københavnerne er de største slikmunde lige nu, efterfulgt af Sønderjylland. Det kan godt være, at københavnerne er dem, der køber flest gange, men når folk fra Jylland først kommer i gang, så bliver der bestilt nogle kæmpestore slikposer.
Det fremgår også af opgørelsen, at det typisk er kvinder, som bestiller slikket:
– I forhold til hvem der køber slikket, så står kvinden for købet i 80% af tilfældene, mens mændene står for 20%. Til gengæld ser vi, at når først manden kommer i gang, så får den også fuld gas med kæmpestore slikposer, slutter medstifteren.
Læs også: Sådan tæmmer du din slik craving
