Læs også:

Close
ryge rygning cigaret smøg hash stoffer (Foto: Unsplash)

NEWS: Omfattende salg af stoffer på bosteder

Nyheder  | 

Omfattende salg af stoffer på bosteder · Præst skal 15 år i fængsel for drab på hustru · De unge vandt over Jensens Bøfhus · Udgav sig for at være betjent · Dagens billede: En virkelig trist nyhed

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Omfattende salg af stoffer på bosteder

Misbrugsproblemer er udbredte blandt borgerne på landets botilbud. Det samme er salg af stoffer, og stofmisbruget trækker et spor af dårligdomme efter sig for både misbrugere og bostedets øvrige beboere og de ansatte.

I stedet for at få hjælp til en svær tilværelse, kan psykisk syge opleve, at livet bliver lidt sværere, når de opholder sig på bosteder og døgninstitutioner. Rigtig mange af borgerne har nemlig ikke alene en psykisk lidelse, men også et rusmiddelmisbrug, og det fører en lang række alvorlige dårligdomme med sig: Konfliktniveauet stiger, det samme gør følelsen af utryghed for de øvrige beboere, og samtidig stiger også risikoen for både kriminalitet og voldsepisoder. Det viser en ny undersøgelse, som er gennemført blandt knap 2.000 FOA-medlemmer, ansat inden for det specialiserede socialområde.

I undersøgelsen peger hver anden ansatte på, at der bliver solgt stoffer direkte på eller i nærheden af botilbuddet eller institutionen. Det samme har yderligere 25 procent af de ansatte mistanke om sker. Samtidig vurderer hver tredje ansatte, at halvdelen eller flere af borgerne på deres arbejdsplads har et misbrugsproblem.

– Det omfattende stofmisbrug er et enormt problem for alle involverede. Misbrugerne selv er forpinte mennesker, som ikke får den rette hjælp. De andre borgere oplever en stor utryghed. Og de ansatte løber en særlig risiko, fordi deres arbejdsliv nu er præget af flere voldsepisoder, konflikter og trusler, som kan mærke dem for livet, siger formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA Torben Hollmann.

Ud over at skabe utryghed for både borgere og ansatte, fører misbruget til tyveri og episoder med fysisk vold, ligesom andre borgere risikerer at blive trukket med ud i misbrug. Det sidste påpeger 50 procent af de ansatte, mens 77 procent oplever, at konfliktniveauet øges.

Problemet er, at der fra politisk side aldrig er taget ordentligt stilling til, hvordan vi bedst hjælper borgere med dobbeltdiagnoser. I behandlingspsykiatrien udskrives de for hurtigt, mens deres problemer er for tunge til bostederne. Dermed ender de som kastebolde mellem kommuner og regioner.

– Politikerne må vågne op til dåd og en gang for alle tage stilling til, hvem der har ansvaret for de borgere, som står med nogle af de mest komplekse problemstillinger, så det ikke helt absurd først er, når de begår kriminalitet og får en dom til behandling, at de får den rette hjælp, slutter Torben Hollmann.

ryge rygning cigaret smøg hash stoffer (Foto: Unsplash)

ryge rygning cigaret smøg hash stoffer (Foto: Unsplash)

Læs også: Drabsforsøg i Herning

Præst skal 15 år i fængsel for drab på hustru

Retten i Hillerød har netop afsagt dom i sagen, hvor sognepræsten, der er fra Frederikssund, tilstod drabet. Dommeren lagde vægt på præstens nøje planlægning og brutalitet. Han overvejer at anke. Thomas Gotthard blev tirsdag idømt 15 års fængsel ved Retten i Hillerød for drabet på sin hustru, Maria From Jakobsen, som han har to børn med, idet han tilstod drabet ved et såkaldt indenretligt forhør bag lukkede døre.

Han er idømt 15 års fængsel for drab på sin kone og efterfølgende usømmelig behandling af hendes lig. Anklager Anne-Mette Wedell Seerup havde forinden haft den 45-årige mand i et indenretligt forhør, hvor han tilstod drabet og at have bortskaffet kvindens lig.

Anne-Mette Wedell Seerup vurderede efterfølgende, at de oplysninger og forklaringer, som manden kom med foran dommeren, var af en sådan karakter, at forklaringen kunne danne grundlag for en egentlig tilståelsessag, som blev gennemført få timer efter det indenretlige forhør.

– Jeg må sige, at omstændighederne omkring sagen har været temmelig usædvanlige. Nu er der faldet dom, og jeg er tilfreds med, at retten valgte at følge min påstand om 15 års fængsel, siger Anne-Mette Wedel Seerup.

Den afdøde kvinde blev meldt savnet i oktober 2020, og sagen blev i første omgang behandlet som en eftersøgning af kvinden, der, ifølge den dømte mand, havde forladt deres fælles hjem i nedtrykt tilstand.

Det viste sig imidlertid kort tid efter, at kvinden var blevet meldt savnet, at sagen ikke forholdt sig som først antaget, og Nordsjællands Politi begyndte derfor at efterforske sagen som en drabssag i stedet.

Den 45-årige dømte mand blev sigtet for drab og har siddet varetægtsfængslet siden november 2020. Han har i lang tid nægtet ethvert kendskab til sin hustrus død, men i juni måned i år, gav han oplysninger til Nordsjællands Politi, som medførte, at liget af hende blev fundet.

dom dømt retten
32-årig fik 14 års fængsel for drab …(Foto: Unsplash)

Læs også: Tre personer anholdt for frihedsberøvelse

De unge vandt over Jensens Bøfhus

De unge vandt og Jensens Bøfhus A/S tabte i Arbejdsretten. Det er de unge i restaurationsbranchen, der har grund til at fejre Arbejdsrettens dom, i det Jensens Bøfhus A/S tabte sagen, hvor de ville have Arbejdsretten til at dømme de unge organiseredes strejke ulovlig.

I sagen Jensens Bøfhus A/S mod (FH for) 3F Privat Service, Hotel og Restauration blev 3F (PSHR)  blev frifundet af Arbejdsrettens tre dommere.

Sagen blev anlagt af Jensens Bøfhus A/S mod 3F, fordi de ikke kunne få adgang til statens lønkompensation. Statens har et princip om ikke, at støtte parterne i en konflikt på arbejdsmarkedet. Retten lægger til grund, at det efterfølgende havde ‘væsentlige økonomiske konsekvenser for virksomheden’.

Arbejdsretten fastslår i dommen, at 3F’s konflikt var en reaktion på Jensens Bøfhus A/S frigørelseskonflikt: ‘Hovedformålet hermed var (og er) at fastholde og forsvare veletablerede overenskomstmæssige positioner for serveringspersonale hos virksomheden… ‘ og derfor havde et rimeligt fagligt formål med konflikten.

Dommen lægger vægt på at 3F under sagens forløb fremsatte flere forslag til suspension af konflikten. Disse forslag er blevet afvist af Jensens Bøfhus.

– Det er de unge i restaurationsbranchen, der har grund til at fejre. De har beholdt retten til at sige fra, når en arbejdsgiver lockouter dem, fjerner overenskomsten og sætter lønnen ned,  udtaler Peter Lykke Nielsen, forhandlingssekretær 3F Privat Service, Hotel og Restauration,  der afslutter:

– Og så har hele arbejdsmarkedet grund til at fejre, at den danske model fortsat er grundloven på arbejdsmarkedet, og at unge ikke kan tvinges til at arbejde for en løn, de ikke er enige i.

3f strejke
Der er meget at fejre i følge Peter Lykke Nielsen fra 3F … (Foto: 3F)

Læs også: Jensens Bøfhus indgår madspildssamarbejde

Udgav sig for at være betjent

Flere kvinder er i de sidse dage blevet ringet op af en ukendt kvinde, som på polsk forklarede, at hun var Københavns Politi, og at borgerne var i fare for at blive udsat for indbrud. Den falske politibetjent ville derfor vide, om kvinderne havde værdigenstande i deres hjem.

Der var dog ingen af de kvinderne, en 38-årig fra Hørsholm, en 42-årig fra Skibby og en 68-årig kvinde fra Kgs. Lyngby, som lod sig narre til at give den falske betjent nogen oplysninger.

Politiet opfordrer til at man er opmærksom på ovenstående og kontakter politiet, hvis man ringes op …

mobil hånd
Politiet advarer mod kvinde, der udgiver sig for at være politibetjent … (Foto: Unsplash)

Læs også: Fængselsstraf for vanvidskørsel

Dagens billede: En virkelig trist nyhed

· Mere fra samme kategori ·