
Street food derhjemme: Asiatiske pandekager med rejer
Vi elsker street food. Men hvorfor ikke lave den derhjemme. Som disse asiatiske pandekager med rejer. Her får du en forenklet udgave af de koreanske madpandekager pajeon.
Katrine Klinken har udgivet en super lækker kogebog med opskrifter på mange af de street food-favoritter, som vi igen og igen køber, når vi er ude. Det er smage og ingredienser fra hele verden, som vi elsker. I bogen ‘Street Food derhjemme’ kan du så selv lave den indbydende retter. Ja, hvorfor egentlig ikke gøre det. Her får du opskriften fra bogen på asiatiske pandekager med rejer.

Opskriften er til fire personer (4 styk)
Ingredienser dej
75 g hvedemel (1 dl med top)
½ tsk bagepulver
2 æg
1 spsk sojasovs
1½ dl koldt vand
Ingredienser fyld
200 g pillede rejer evt. fra frost
250 g grønne bønner
½ dl smagsneutral olie
Ingredienser sojadip
¾ dl sojasovs
1 tsk honning eller sukker
1 spsk ris- eller æblecider-eddike
2-3 forårsløg
1 lille rød chili
Sådan laver du dejen
Bland mel med bagepulver.
Slå æggene ud i et litermål eller kande og pisk æggene sammen med sojasovs.
Drys melblandingen igennem en si ned i æggeblandingen og pisk til en ensartet konsistens.
Sådan laver du sojadip
Rør sojasovs med honning eller sukker og eddike.
Skær enderne af forårsløgene, vask og snit dem fint.
Flæk chilien, fjern stilken og frøene. Hak chilien fin. Vask hænder straks.
Bland sojadippen med forårsløg og chili.
Sådan laver du fyldet
Lad rejerne dryppe af i en si. Nip enderne af bønnerne og skær dem i stykker på 3-4 centimeter.
Sådan laver du pandekagerne
Steg fire pandekager. Del fyldet i fire portioner. Varm lidt olie på en pande (cirka 20 centimeter i diameter) og steg bønnerne i 3-4 minutter.
Tilsæt rejerne og steg videre i 2-3 minutter.
Tilsæt cirka 1 deciliter pandekagedej og steg pandekagen i et par minutter på hver side.
Steg i alt fire pandekager og servér dem med sojadippen.
Velbekomme …
Sådan ser bogen ud:
Læs også: