NEWS: Prisvindende professor skriver glemte kvinder ind i tech-historien
Prisvindende professor skriver glemte kvinder ind i tech-historien · Fynsk mosteri redder 363.000 kilo æbler · Truede dyr får håndsrækning af Sebastian Klein · AstraZeneca-vaccine anbefales nu til borgere over 65 år · Radiostationen NOVA skruer op for kvinderne på Kvindernes Internationale Kampdag · Dagens video: En sand (og ærlig) power woman
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Prisvindende professor skriver glemte kvinder ind i tech-historien
Kvinder sendte den første computer ud i rummet, og de programmerede legendariske computerspil i 70’erne. Alligevel er kvinderne usynlige i både historien og kulturen omkring datalogi. Men det vil professor Pernille Bjørn ændre på for at skabe mere mangfoldighed i tech-verdenen. I dag den 8. marts modtager hun SCIENCE Formidlingspris for netop at sætte fokus på kvinder i datalogi.
Datalogien begyndte som et kvindefag. Tusinder af kvinder bidrog til at bryde Nazi-Tysklands Enigma-kode under 2. Verdenskrig. Senere var det i rumkapløbet, hvor vigtige beregninger udført af kvinder gjorde det muligt at sende mennesker ud i rummet. Helt op til 1980’erne var der i lande som USA og Danmark flere kvinder i tech-branchen og dobbelt så mange kvinder på de datalogiske uddannelser sammenlignet med i dag. Så hvad skyldes den nedadgående udvikling?
Siden 2015, hvor Pernille Bjørn som den første kvinde blev udnævnt til professor på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet, har hun arbejdet på at forstå, hvorfor de mange kvinder, som engang var en del af computerverdenen, med tiden er blevet til en minoritet.
Pernille Bjørn modtager den 8. marts SCIENCE Formidlingspris og 25.000 kroner for sit store arbejde med at formidle sin forskning om blandt andet kvinder i datalogi og sætte fokus på kønsdiversiteten i datalogifaget. En problemstilling, der ifølge hende, til dels har rod i historieskrivningen.
– At vi i dag har for få kvinder i datalogi i meget af den vestlige verden handler blandt andet om, at vi ikke har hørt nok om de succesfulde kvinders bedrifter gennem tiden. Vi hører primært om de mandlige tech-personer, såsom Mark Zuckerbergs Facebook eller Jeff Bezos’ Amazon, mens de kvindelige tech-pionerer er usynlige, når man kigger ned i historien, forklarer Pernille Bjørn.
For at undersøge hvorfor færre kvinder interesserer sig for datalogi i dag, begyndte Pernille Bjørn i 2016 decideret at forske i emnet ved siden af sit hovedforskningsområde, Computer Supported Cooperative Work, som blandt andet handler om, hvordan mennesker samarbejder virtuelt.
– For mig er det vigtigt at undersøge kønsubalancen i datalogi som en forskningsagenda – ikke som et rekrutteringsprojekt. For at skabe forandring og større kønsbalance må vi forstå problemstillingen. Jeg vil ikke at ændre kvinderne, så de ‘passer ind’ på datalogi. Jeg vil gerne tilpasse datalogifaget, så forskellige mennesker kan genkende sig selv og opleve, at de kan blive succesfulde i faget, fortsætter Pernille Bjørn.
Gennem hendes forskning har blandt andet projektet Atari Women set dagens lys. Det fortæller historien om 13 kvinder, som var en del af 1970’erne og 1980’ernes spiludvikling i USA og blandt andet udviklede de ikoniske spil Warlords og Centipede. Under et forskningsophold ved Washington University, opsporede Pernille Bjørn kvinderne, så hun kunne fortælle deres historie til omverdenen.
– Forhåbentlig vil det være med til at tilrette historien om computerspil, så det bliver klart, at det ikke er noget nyt, at kvinder indgår i computerspilskulturen. Kvinderne var med fra starten, er her stadig og vil også være det i fremtiden, siger hun.
For at synliggøre de kvindelige spiludvikleres historier, startede Pernille Bjørn en online ‘Wikipedia-edit-a-thon’ sammen med Microsoft i Seattle tilbage i 2019, hvor målet var at få lagt Atari Women-historierne op på Wikipedia.
– Hvis vi skal ændre på fortællingen om datalogi, skal vi også ændre historien, så kvinderne også får en plads i den. Og historien bliver blandt andet skrevet på Wikipedia. Hvis man skal slå noget op, så er det jo dér, man kigger, siger hun.
I 2020 fortsatte arbejdet og sammen med en af sine studerende, Mette Kowalski, definerede de et kandidatspeciale, der fokuserede særligt på Wikipedia. Det mundede ud i et speciale, som blandt andet kunne afsløre, at kun cirka 15 procent af biografierne på Wikipedia handler om kvinder. Specialet viste også, at det ikke kun handler om at få flere kvinder til at skrive på Wikipedia, men også om citationspolitikken og den struktur, der skaber fundamentet for Wikipedia.
– Kort fortalt kan du ikke skrive en artikel om en kvinde, hvis der ikke eksistere kilder omkring hendes historie – og mundtlige udsagn fra kvinder er ikke gode nok. Det vil sige, at hvis kvinderne allerede er udeladt af andre kilder, kan de ikke bare skrives ind, forklarer Pernille Bjørn.
For fem år siden – næsten samtidig med Pernille Bjørns ansættelse på Datalogisk Institut – begyndte blot 8 procent kvindelige studerende på datalogi. I 2019 var 39 procent af de nye studerende kvinder og næsten 20 procent af alle de studerende på datalogi var kvinder.
– Teknologi er i alle dele af vores samfund. Det er i vores fritid, vores arbejde, alle steder. Derfor er det vigtigt, at de personer, der skaber teknologien, repræsenterer hele samfundet og ikke kun en lille del af det. Derfor glæder det mig også meget, at flere kvinder er begyndt at søge ind på Datalogi på Københavns Universitet, fortsætter hun.
Pernille Bjørn vil dog ikke tage æren for den udvikling, men hun håber, at hendes arbejde måske nu – og i fremtiden – kan medvirke til at skubbe udviklingen af kvinder på datalogi i en positiv retning.
– Hvis jeg skulle sige, hvad jeg har gjort for verden, når jeg engang bliver pensioneret, så vil jeg gerne kunne sige, at jeg har været med til at ændre kønsbalancen på de datalogiske uddannelser, slutter hun.
Pernille Bjørn’s Blå bog:
Pernille Bjørn, professor på Datalogisk Institut og viceinstitutleder for forskning
Forsker i: Computer Supported Cooperative Work, IT i sundhedssektoren, softwareudvikling, tech, entreprenuership og kvinder i datalogi
Uddannelse: PhD i Datalogi fra Roskilde Universitet (2007); cand.mag i Datalogi og Pædagogik
Tidligere job: IT Universitetet i København (2008-2015), University of Washington, Seattle, USA (2018-2019); University of California, Irvine, USA (2013-2014); Simon Fraser University, Vancouver, Canada (2006-2008). Har også været på flere mindre besøg på Indian Institut of Management, Bangalore, Indien (2009-2014)
Læs også: Disse seje kvinder ændrede verden
Fynsk mosteri redder 363.000 kilo æbler
Til kamp mod madspild: fynsk mosteri redder 363.000 kilo danske æbler, hvilket svarer til 316.084 liter æblemost. Det har mosteriet i Ørbæk, som ejes er Orskov Foods, reddet sammen med de danske haveejere, detailkæden REMA 1000 og bevægelsen Stop Spild Af Mad. Det vellykkede samarbejde fortsætter også i år.
I disse Corona-tider er der somme tider langt mellem de positive nyheder. Derfor er det en glædelig nyhed, at gode danske æbler ikke ender med at gå til spilde. Mosteriet i Ørbæk, som ejes er Orskov Foods, har netop offentliggjort de nyeste tal: hele 363.000 kilo æbler, svarende til 316.084 liter æblemost, har Ørbæk Mosteri hos Orskov Foods reddet sammen med danske haveejere, detailkæden REMA 1000 og forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad.
Hvert år leverer danskerne flere millioner gode danske æbler fra deres egne haver til Ørbæk Mosteri, som ejes er Orskov Foods. Mosteriet tryller æblerne om til den smagfulde æblemost med navnet ‘Årets Ævlerov’. For nyligt har detailkæden REMA 1000 netop solgt den sidste karton i samarbejde med foreningen og forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad.
Siden 1938, altså i 83 år, har Ørbæk Mosteri lavet most på æbler fra danske private haver. For hver 10 kilo æbler får haveejerne 1 liter æblemost retur. De 363 tons æbler, som fynboerne leverede i efteråret 2020, blev til 316.084 liter ‘Årets Ævlerov’ æblemost. Æblemosten er ganske populær og er udsolgt i alle de REMA 1000 butikker, som sælger “Årets Ævlerov”. Samarbejdet støtter også foreningen Stop Spild Af Mad’s fortsatte arbejde i kampen mod madspild.
Hos Orskov Foods er man glade for at kunne bidrage til kampen mod madspild:
– Det har altid ligget i vores DNA, at vi vil undgå spild. Derfor er vi også rigtig glade for, at ‘Årets Ævlerov’ har haft held med få forbrugerne til at se det gode i at vælge en dansk æblemost, der både giver god smag i munden fordi den smager godt, og fordi den er med til at reducere madspild. Derfor er vi også meget begejstrede for, at vores samarbejde med REMA 1000 har resulteret i, at vi nu kan støtte foreningen Stop Spild Af Mad, så de kan fortsætte deres vigtige arbejde, udtalerer Jesper Dalskov-Rasmussen, der er salgschef hos Orskov Foods.
Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad, glæder sig over samarbejdet:
– Vi er rigtigt glade for samarbejdet med Orskov Foods og REMA 1000. Det er positivt at se, at både danske haveejere, de store og toneangivende virksomheder og producenter går forrest i kampen mod madspild og skaber konkrete og målbare resultater. Foreningen Stop Spild Af Mad har allerede flere igangværende og kommende erhvervspartnerskaber om blandt andet de ‘skæve’ grøntsager, som er med til at redde tonsvis af ukurante, 2. sorterings og frasorterede fødevarer. Det er et område med stigende interesse hos de danske fødevareproducenter – og de kontakter os jævnligt med henblik på samarbejde, slutter hun.
Æbler går ikke til spilde i naturen på samme måde som madspild hos fx. husholdningerne, da æblerne indgår i naturens kredsløb. Alligevel viser dette samarbejde et godt eksempel på god udnyttelse af naturens overskud. Samarbejdet mellem Orskov Foods, detailkæden REMA 1000 og foreningen Stop Spild Af Mad om at redde tonsvis af danske æbler fortsætter i år med uændret styrke.
Læs også: Pudsige historier om æblet
Truede dyr får håndsrækning af Sebastian Klein
Sebastian Klein udkom sidste torsdag med bogen ‘Verdens 100 mest truede dyr’. En bog han selv kalder den vigtigste, han nogensinde har skrevet. Hvorfor? Fordi den sætter fokus på truede dyr, deres levesteder og den naturkrise, verden står overfor. Indtjeningen fra salget af bogen går til WWF Verdensnaturfonden.
FN fortæller, at én ud af fire dyre- og plantearter i dag er i fare for udryddelse, mens WWF’s Living Planet Report 2020 viser, at vi på mindre end 50 år har set en dramatisk global reduktion af populationer af pattedyr, fugle, padder, krybdyr og fisk på hele 68 procent. Udryddelsen af arter er 10 til 100 gange højere end gennemsnittet de sidste 10 millioner år, og denne hastighed er accelererende.
– Verdens natur er i fare. Levesteder forsvinder, og unikke og fantastiske dyrearter uddør med voldsom hast. For nogle arter er det for sent, men for de fleste er der stadigvæk håb. Hvis vi sikrer og beskytter naturen og dyrenes levesteder mod produktion og udnyttelse, kan vi ændre den negative udvikling og bremse tabet af natur. WWF har fokus på hele verdens dyreliv, og sammen med dem kan vi almindelige mennesker sætte ind og hjælpe der, hvor det gør allermest gavn, forklarer Sebastian Klein.
I Australien bliver der fældet så mange træer, at koalabjørnene har vanskeligt ved at finde hinanden og derfor ikke kan forplante sig. I Afrika kæmper dværgflodhesten for overlevelse, fordi den bliver jaget ulovligt. I Myanmar er Dholen, en lille vild hund, truet af nye store veje, der vil skære landskabet over i to. Og i Danmark har vi den truede snæbel, en sjælden laksefisk, der kun findes i Vadehavet. Sebastian Klein fortæller om de 100 dyr i verden, som er allermest truet. Han fortæller samtidig om projekter, der hjælper dyrene, og bagerst i bogen kommer han med råd til, hvad man selv kan gøre for at hjælpe med at beskytte og bevare dyrs levesteder.
– Naturen og dyrenes levesteder forsvinder med alarmerende hastighed, og der sker en masseudryddelse af dyre- og plantearter, som vi ikke har set magen til siden en enorm meteor udslettede dinosaurerne for 65 millioner år siden. Vi er nødt til at gøre noget nu, hvis vi skal nå at hjælpe naturen tilbage på sporet, udtaler Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, og fortsætter:
– Sebastian Klein er en fantastisk formidler med en kæmpe viden om verdens truede dyr og natur. Jeg er sikker på, at hans nye flotte bog vil gøre endnu flere voksne og børn opmærksomme på, at verdens dyreliv er noget helt specielt, der er værd at bevare. Og endnu vigtigere – at der absolut ingen tid er at spilde. Og så er ”Verdens 100 mest truede dyr” både en gave til mennesker og dyr, fordi Sebastian sammen med Forlaget Carlsen generøst har indgået et samarbejde med WWF Verdensnaturfonden i forbindelse med udgivelsen, slutter Bo Øksnebjerg.
Køber man bogen, hjælper man dyrene og støtter dermed den gode sag. Sebastian Klein tjener nemlig ikke penge på udgivelsen, så Forlaget Carlsen kan donere hele sin indtjening på salget af 10.000 bøger til WWF Verdensnaturfondens arbejde med bevarelse af truede dyrs levesteder.
Bogen kan blandt andet købes i WWF Verdensnaturfondens webshop her. Den koster 200 kroner.
Læs også: Truede dyr hyldes
AstraZeneca-vaccine anbefales nu til borgere over 65 år
Nu viser et nyt studie fra Skotland, at AstraZenecas vaccine forhindrer flere corona-relaterede indlæggelser end Pfizers vaccine. Og AstraZeneca’s vaccine anbefales nu også til borgere over 65 år. Dette fremgår af de opdaterede retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen.
Hidtil har Sundhedsstyrelsen anbefalet, at vaccinen mod Covid-19 fra AstraZeneca fortrinsvis blev prioriteret til personer under 65 år, idet der lå et forholdsvis begrænset datagrundlag i godkendelsesstudierne i personer over 65 år fra netop denne producent. Men Sundhedsstyrelsen peger på et nyt studie fra Skotland, der har vist en markant mindre risiko for et alvorligt forløb blandt de vaccinerede, og netop her bliver en stor del af den ældre befolkning vaccineret med AstraZeneca.
– Resultaterne fra Skotland er glædelige. De viser et stort fald i risiko for indlæggelseskrævende COVID-19, også blandt ældre. Det kunne vi også se en tendens til ud fra de begrænsede data, vi havde fra godkendelsesstudierne af vaccinen, siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg i pressemeddelelsen.
Læs også: Vaccinepas rulles snart ud
Radiostationen NOVA skruer op for kvinderne på Kvindernes Internationale Kampdag
Fra morgen til midnat mandag den 8. marts vil NOVA udelukkende spille musik med kvindelige artister og desuden sætte fokus på vækstlaget i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag.
Fra klokken 6 om morgenen til midnat i dag på Kvindernes Internationale Kampdag vil NOVA hylde kvinder i musik og kun spille musik med kvindelige artister under overskriften ‘NOVA skruer op for kvinderne’.
Dagen igennem vil lytterne blandt andet kunne høre musik med en lang række kvindelige danske artister som blandt andet Jada, MØ, Drew Sycamore, Medina og Clara og internationale stjerner som Lady Gaga, Robyn, Katy Perry, Dua Lipa, Beyoncé og Taylor Swift.
NOVA sætter desuden særligt fokus på upcoming danske kvindelige artister, som for eksempel Dopha, Maddy, Ida Laurberg, Mekdes, Emi Wes, Askling, Bathsheba, Mags, Ea Kaya og Muri, både i form af musik og interviews.
Og det er Mikkel Westerkam, programdirektør for Bauer Media, stolt af:
– Der er så mange dygtige og talentfulde kvinder, som laver musik, der hører hjemme på vores radiostation. Vi spiller heldigvis mange af dem allerede, og har også haft et løbende fokus på vækstlaget af danske kvindelige artister. Og det fortsætter vi selvfølgelig også med på Kvindernes Internationale Kampdag.
Fang NOVA på FM, DAB+ eller på RadioPlay (app og web) mandag den 8. marts mellem klokken 6-24 for at høre med, når NOVA skruer op for kvinderne.
Drew Sycamore er en af de mange kvindelige kunstnere, der vil blive spillet på mandag … (Foto: Radio NOVA/Olivia Lindegaard)
Læs også: Verdens første kvindelige plastikkirurg var dansk
