Læs også:

Close
(Foto: Tivoli)

Kulturguide: Oplevelser i april 2021

Kultur  | 

Kulturguiden for april 2021 indeholder oplevelser i København, Aarhus og Odense samt øvrige byer

Hvis du leder efter nogle bud på prisvenlige oplevelser i april 2021, så er du kommet til det helt rette sted.

Det kan ofte være dyrt at være kulturel eller social med sine nærmeste. Men det behøver det ikke at være. Her har vi samlet de bedste og mest prisvenlige oplevelser i april 2021 til dig, der bor tæt på København, Aarhus og Odense samt øvrige danske byer.

Oplevelser i april 2021 i København

Påske i Tivoli

27. marts – 5. april. Entré 135 kr. Tivoli København

(Foto: Tivoli)
(Foto: Tivoli)

Tivoli er for mange en forårsbebuder på samme måde, som jordbær er det for sommeren. Lyset er vendt tilbage, optimismen blomstrer, og Tivoli åbner årets første sæson efter lang vinterpause. Åbningsdagen fejres blandt andet med kørende forlystelser, hyacintmarker og over 20.000 påskeliljer. Portene åbnes klokken 11:00, og sommersæsonen strækker sig frem til den 26. september. Gæsterne skal som til Jul i Tivoli reservere plads på forhånd inden besøget.

Der lægges ud med et påsketema med dekorerede æg, levende lam og tusindvis af blomster.
Traditionen tro har Havens gartnere fået foråret til at blomstre i Tivoli, mens dekoratører har gjort sig umage for at skabe et påskelandskab, der er ud over det sædvanlige. Med bløde påskelam, lækre to-go fristelser og sus i udendørs forlystelser er der underholdning for hele familien!

Læs mere her.

Harry Potter – DR Koncerthuset

3. april. Gratis. Online begivenhed. DR Koncerthuset København.

(Harry Potter DR Koncerthuset)
(Foto: Harry Potter DR Koncerthuset)

Lad musik og magi smelte sammen når Cinema Festival Symphonics inviterer til en fortryllende forestilling i Koncertsalen, hvor publikum bliver taget med på en flyvetur gennem John Williams imponerende filmmusik fra Harry Potter serien.

Foruden de magiske toner, kan publikum se frem til smukke animationer og visuelle effekter inspireret af det velkendte Harry Potter univers. Tag kappen med og glæd dig til en magisk aften i Koncertsalen.

Læs mere her.

Davids Samling – Ny særudstilling

26. marts til 26. september. Gratis. Kunstmuseum Davids Samling København

(Foto: Davids Samling)
(Foto: Davids Samling)

Oplev de islamiske fyrsters fascinerende våbenarsenal – til brug på slagmarken, ved jagten og i forbindelse med hoffernes ceremonier

I forbindelse med genåbningen af Davids Samling åbner samtidig en ny særudstilling, ”Kamp, jagt og pragt. Våben fra den islamiske verden 1500 – 1850”. Det er en omfattende særudstilling med et udvalg af kunstværker fra danske museer og privatsamlinger belyses centrale aspekter af våben, brynjer, hjelme, standarter, med mere fra den islamiske verden.

En tilhørende publikation vil indeholde artikler om området samt et katalog over de 151 udstillede våben og miniaturemalerier, der først og fremmest kommer fra Tyrkiet, Iran og Indien.

Læs mere her.

Oplevelser i april 2021 i Aarhus

Nik & Jay Akustisk – Musikhuset Aarhus

14. april. Gratis. Online begivenhed. Musikhuset Aarhus.

(Foto: Musikhuset Aarhus)
(Foto: Musikhuset Aarhus)

Danmarks popkonger Nik og Jay giver akustisk koncert i Musikhusets Store sal.

De nyeste, de største, de gode gamle, de bevægende og de mest genkendelige numre får et nyt og nærværende udtryk, når Nik & Jay indtager Musikhuset for at give publikum en helt særlig liveoplevelse.

Tag med på en unik rejse og mærk Nik & Jay’s ord og toner, fortællinger og sange på en ny måde. Oplev roen og stemningen, når drengene spiller deres velkendte sange med en ny omgang akustisk kærlighed.

Læs mere her.

Dirty Dancing The Musical – Musikhuset Aarhus

28. april til den 6. maj. Gratis. Online begivenhed. Musikhuset Aarhus. 

(Foto: Musikhuset Aarhus)
(Foto: Musikhuset Aarhus)

Megasuccessen Dirty Dancing vender tilbage. Glæd dig til at opleve kærlighedshistorien mellem Johnny Castle og Baby, når musicalen vender tilbage til Musikhuset Aarhus med Silas Holst og Mathilde Norholt i hovedrollerne.

Det bliver stort, festligt og meget romantisk. For: Nobody puts baby in a corner.

Dirty Dancing – The Musical kan som det eneste sted i Jylland opleves i Musikhuset, hvor den spiller i Store sal i perioden fra den 28. april til den 6. maj 2021.

Udover Musikhuset spiller musicalen også i København på Scandic Falconer.

Læs mere her.

Oplevelser i april 2021 i Odense

Mad & Comedy

9. april.  Pris 250 kr. Kokkehuset Alfred & Kamilla. Odense havn. 

(Foto: Alfred & Kamilla)
(Foto: Alfred & Kamilla)

Trænger du også til et godt grin? Fredag den 9. april 2021 inviterer Kokkehuset Alfred & Kamilla til Mad & Comedy på Odense havn.

Programmet starter kl. 18.00 med lækker aftensmad. Efter spisning er der show fra kl. 19.30-21.30, hvor du kan opleve nogen af landets skarpeste komikere! I denne omgang kan du blandt andet opleve selveste Jacob Wilson og Phillip Devantier. Derudover kommer den rutinerede vært Jimmy Lauridsen og guider publikum sikkert igennem aftenen.

Læs mere her.

Videnskabeligt Udfordret – Biomimetik: Når mennesket skriver af fra naturen

9. april. Gratis. Online begivenhed. 

Når mennesket skal udvikle sig selv, kigger vi altid ud i naturen efter inspiration. Fuglene inspirerede os til flyvemaskiner, krogede planter fik os til at udvikle velkro, og sommerfugle hjalp os til at designe mere effektive solceller. Men hvorfor er menneskeligt design så idéforladt? Hvordan kan det være, at vi gang på gang finder os nødsaget til at kigge naturen over skuldrene?

Hør med når Mark og Flemming fra Videnskabeligt Udfordret (tidligere Spækbrættet) fortæller om vanvittig videnskab i dette live podcastafsnit om Biomimetik: Når mennesket skriver af fra naturen.

Videnskabeligt Udfordret er en comedy-podcast om vanvittig videnskab, hvor Mark Lyng, Flemming Damgaard og Nikolaj Hansen forsøger at forklare naturvidenskab, så alle kan forstå det.

Læs mere her.

Oplevelser i april 2021 i øvrige byer

Legoland, Billund

Fra 27. marts. Påsketillbud ved køb online fra 299 kr. Legoland Billund


Legoland i Billund byder endnu engang velkommen til børn og barnlige sjæle fra den 27. marts.

Legoland er Danmarks kendte og elskede forlystelsespark for børnefamilier og børn i alle aldre! Med mere end 50 forlystelser og sjove events byder Legoland på en eventyrlig verden af fælles oplevelser med action, fart og sjov for hele familien. Oplev de legende oplevelser og de udendørs forlystelser i påsken. I anledningen af påsken kan du endda spare en masse penge ved at købe billet online.

Læs mere her.

Karriereuge AAU, Aalborg

18-23. april. Gratis. Online begivenhed

 AAU Karriere og Aalborg Universitet afholder en onlinebegivenhed i hele uge 16. I ‘Karriereugen’ 2021 kan du som studerende på AAU deltage i online events, som ruster dig til at søge studiejob, praktik og job. Her har AAU’s karrierevejledere har udvalgt de vigtigste emner, som sørger for, at du er klar til at møde arbejdsgiverne.
Læs mere her.
karriereuge aaborg aau

Black Sun, Herning

Fra 21. april

I skøn synkronisering med stæreflokkenes sejrsgang i den sønderjyske marsk kan HEART endelig slå dørene op for udstillingen Black Sun – Søren Solkær den 21. april.

Udstillingen Black Sun, er den første museumspræsentation af fotos, video og musik baseret på kunstbogen af samme navn, der udkom i november 2020. Søren Solkær, der gennem en årrække har nydt stor international anerkendelse for sine portrætter af verdens største rockstjerner, kunstnere og litterater forlader i disse værker portrættet for at fotografere det hypnotiske fænomen sort sol. I 4 år har han fulgt og dokumenteret stæreflokkenes pragtnumre i Sønderjylland og Europa.

Udstillingen præsenterer mere end 70 fotografier fra Solkærs rejser og suppleres af to videoværker skabt af Tine Reingaard med musikalsk komposititon af Karsten Fundal.

Indtil genåbningen af museet kan udstillingen opleves i 3D på www.heartmus.dk. Udstillingen Black Sun – Søren Solkær vises indtil d. 9. maj.

Stæren HEART
Stæren er en del af fotoudstillingen. (Foto: HEART)

Læs mere her

Læs også: Plant sommerblomsterløg nu

ibulb have blomsterbed

· Mere fra samme kategori ·