
Kulturguide: Oplevelser i september 2026
Kulturguiden for september 2026 indeholder oplevelser og begivenheder i København, Aarhus og Odense samt øvrige byer
Hvis du leder efter nogle bud på prisvenlige og spændende oplevelser og begivenheder i september 2026, så er du kommet til det helt rette sted. Og der er også ting, du blot kan opleve derhjemme …
Oplevelser i september 2026 i København
Musikfestdage i Diamanten, Diamanten, fra den 18. – 20. september, pris fra 200 kroner, Diamanten, København.

Musikfestdage i Diamanten vender tilbage med klassisk musik for både børn og voksne. Og den 18. – 20. september fylder Det Kgl. Biblioteks festival Musikfestdage i Diamanten for anden gang alle afkrene af Den Sorte Diamant med klassisk musik fra danske og internationale musikere. Som noget nyt får børnene deres egen festivaldag søndag – spækket med klassisk musik i børnehøjde.
Der er over 40 koncerter fordelt på de tre dage. Der er klassiske mesterværker af komponister som Bach, Beethoven og Brahms på syv forskellige scener rundt om i hele bygningen – lige fra den store Dronningesal til intime, skjulte kroge og Kirkebybroen.
Danske og internationale kunstnere i absolut særklasse, herunder Danmarks førende ensembler og unge talenter kan du opleve og søndag for børn, som er en særlig familiedag fyldt med klassisk musik i børnehøjde. Det er gratis for børn at deltage om søndagen …
Læs mere her.
Dyrenes indtog – Skulpturer af Antoine-Louis Barye-udstilling på Glyptoteket i København
Dyrenes indtog – Skulpturer af Antoine-Louis Barye-udstilling, fra lørdag den 9. maj, København.

En spændende udstilling med dyreskulpturer viser, at store fortællinger om videnskab, civilisation og menneskets blik på dyr også findes i små størrelser.
Hvorfor fylder køer pludselig så meget i 1800-tallets kunst? Hvordan endte levende løver i Paris? Kan en elefant egentlig løbe som andre dyr? Og hvad kan små skulpturer fortælle os om, hvordan mennesker har set på dyr og natur? Det er bare nogle af de spørgsmål, der rejser sig i udstillingen Dyrenes indtog. Skulpturer af Antoine-Louis Barye.
Med Glyptotekets samling af 34 små dyreskulpturer af den franske kunstner Antoine-Louis Barye (1795-1875) kan publikum komme helt tæt på dyrene. Ikke bare helt bogstaveligt, hvor man i øjenhøjde med bronzeskulpturerne kan gå på opdagelse i detaljerige skildringer af muskler og bevægelser, men også ved at dykke ned i en kulturhistorie om videnskab, civilisation og menneskets blik på naturen.
Udstillingen ledsages desuden af et særligt formidlingsspor, hvor tekster målrettet til børn åbner skulpturerne op for små museumsgæster.
Læs mere her.
Yahya Hassans families historie får urpremiere på Det Kongelige Teater i København
Yahya Hassans families historie urpremiere, fra den 18. september – den 28. oktober på Mellemgulvet i Skuespilhuset, Det Kongelige Teater, København.

Yahya Hassans families bog Familien Hassan bliver for første gang til teater med urpremiere den 18. september i Skuespilhuset. En stærk forestilling om søskendekærlighed, rodløshed og et krater efter en stemme, der udelukkende talte i store bogstaver. Familien Hassan tager til november på turné rundt i Danmark.
Yahya Hassans død i 2020 var lige så chokerende, som kometnedslaget fra hans debutlyrik. Tilbage stod Yahyas familie i sorg og chok. I Steffen Stubagers fængslende bog fra 2024, Familien Hassan, fortæller Yahyas mor og hans fire søskende, Kawther, Khadeeja, Abd Al-Salam og Abdullah, for første gang om Yahya og opvæksten i boligkvarteret Trillegården ved Aarhus. Deres historie viser et forsøg på at finde fodfæste i et mønster af rodløshed,
flygtningetraumer, vold i familien, grov kriminalitet, anbringelser, bandemiljø, dødstrusler, fængslinger, samfundsmæssige sociale svigt og parallelsamfund. Nu bliver deres historie iscenesat og dramatiseret af Sargun Oshana på Det Kongelige Teater og senere på turné rundt i landet.
– ‘Familien Hassan‘ er et familiealbum, ikke kun for familien Hassan, men for familien Danmark. Vi så alle ikonet falde, men der stod også en familie tilbage, som havde mistet en søn og en bror. I lang tid har familien ikke haft talerør og nu indtager de endelig scenen – ovenikøbet på landets nationalscene, fortæller Sargun Oshana.
De fire søskende spilles af Ellaha Lack, Zere Celik, Arian Kashef og Wahid Sui, og den kurdiske sanger og musiker Rezwan Taha komponerer musik og sange og medvirker på scenen som Yahya Hassans mor. Fortællingen udspiller sig gennem Trillegårdens æstetik og gadeliv, det miljø Yahya Hassans styrke, sårbarhed, smerte og digte udsprang af.
Fra den 3. november – 5. december tager Familien Hassan på turné.
Du kan læse mere og se interview med Abdullah Hassan og lytte til musik af Rezwan Taha Her
Kunstnerisk hold
Iscenesættelse og dramatisering: Sargun Oshana
Scenografi og lysdesign: Benjamin la Cour
Kostumedesign: Cengiz Güdücü
Musik: Rezwan Taha
Medvirkende
Abdullah (mellemste bror): Arian Kashef
Kawther (storesøster): Ellaha Lack
Khadeeja (lillesøster): Zere Celik
Abd Al-Salam (lillebror): Wahid Sui
Hanan (mor)/ musiker og sanger: Rezwan Taha
Læs mere her.
Ny udstilling: Photography Now! på Det Kgl Bibliotek i København
Photography Now!-udstilling, fra den 11. september til den 24. januar 2027, pris fra 95 kroner, Den Sorte Diamant, København.

Ny stor udstilling: Det Kgl. Bibliotek viser højdepunkter fra dansk fotokunst. Oplev Photography Now! fra den 11. september 2026 til den 24. januar 2027.
Fem danske gallerier zoomer ind på fotografiet i samtidskunsten lige nu. Oplev Det Kgl. Biblioteks store nye udstilling med højdepunkter fra dansk fotokunst i Den Sorte Diamant.
efteråret 2026 åbner udstillingen Photography Now! dørene i Den Sorte Diamant, og undersøger fotografiets mange former og stemmer i samtidskunsten. Det Kgl. Bibliotek har inviteret fem danske gallerier til at præsentere deres bud på, hvad der kendetegner fotografiet i kunsten lige nu. Resultatet er en kollektivt kurateret udstilling, hvor hvert galleri indretter sit eget rum med kunstnere og værker.
Blandt de medvirkende kunstnere er Larissa Sansour, Asger Carlsen, Innuteq Storch, Fryd Frydendahl, Peter Funch, Jane Kin Kaisen og Nicolai Howalt. Udstillingen rummer desuden en fotoserie af Jacob Holdt fra 1970’erne, der aldrig tidligere har været vist offentligt. Hertil kommer fotografier fra Det Kgl. Biblioteks egen samling.
Udstillingen er en invitation til gå på opdagelse i fotografiets rolle i kunsten lige nu – og måske giver udstillingen også et fingerpeg om, hvor det er på vej hen. I udstillingen kan du møde vidt forskellige udtryk og tilgange til fotografiet som kunstnerisk medie: fra traditionelle fotografier til eksperimenterende installationer og video, og til værker hvor fotografiet smelter sammen med skulptur og andre medier. Både nye og etablerede kunstnere får plads side om side.
Deltagende gallerier:
Læs mere her.
Amalienborgmuseet åbner Dronning Alexandrines salon i København
Dronning Alexandrines Salon, fra den 26. juni, pris 135 kroner og onlinepris 125 kroner, Amalienborgmuseet, Christian VIII’s Palæ, København.

Fra fredag 26. juni kan man træde ind i det nye kabinet på Amalienborgmuseet, hvor Den Kongelige Samling udfolder fortællingen om Dronning Alexandrine og en skelsættende epoke, der havde stor betydning for det moderne kongehus.
Her er indrettet et nyt kabinet, hvor fortællingen om Dronning Alexandrine og hendes samtid foldes ud gennem fornemme kjoler, spektakulære smykker, private fotografier, filmoptagelser og en række personlige genstande.
Selvom Dronning Alexandrine for mange i dag ikke er en kendt figur i det kongelige persongalleri, var hun en central medspiller i moderniseringen af Kongehuset og var dermed med til at gøre det kongelige familieliv ikke alene relaterbar men også relevant i en på mange måder dramatisk periode. Med sit fokus på familielivet og sin jævne fremtoning favnede hun tidens idealer og sikrede dermed, at monarkiet blev bragt ind i en ny tid.
Alexandrine er i eftertiden primært blevet husket som en tilbagetrukket og beskeden skikkelse i den kongelige familie. Men både som hustru til Christian 10. og som dronning fra 1912 til 1947 var hun en væsentlig den af forankringen af Kongehuset i samtiden. Hun var samtidig en afgørende støtte for sin mand, særligt under besættelsen, hvor Christian 10. blev et symbol på nationalt sammenhold.
Dronning Alexandrines Salon er indrettet i Dronning Alexandrine og Christian 10.s tidligere spisestue i Christian VIII’s Palæ, som i dag danner ramme om Amalienborgmuseet. Her residerede parret fra 1899 til Christian 10.s død i 1947. Dronning Alexandrine boede i årene derefter alene i Palæet frem til sin død i 1952.
Spisestuen er nu omdannet til et spejlkabinet, der fortæller Dronning Alexandrines og samtidens historie. I udvalgte øjeblikke brydes spejlfladerne af historiske billeder og grafiske nedslag, mens montrer med originale genstande træder frem. Heriblandt er ikke tidligere kendte genstande overdraget til Den Kongelige Samling af H.M. Dronning Anne-Marie, fx en personlig sminketaske med broderi udført af daværende Kronprinsesse Ingrid, ligesom H.E. Grev Ingolf og Grevinde Sussie Hjorhøy af Rosenborg har udlånt den ikoniske meanderbort i diamanter, som Dronning Alexandrine bragte ind i det danske kongehus, da hun i 1898 tog den senere Christian 10. til ægte.
Læs mere om her.
Oplevelser i september 2026 i Aarhus
Aarhus Festuge og løb i Aarhus
Aarhus Festuge, den 28. august – den 6. september, rundt om i Aarhus.

Hvad er Aarhus Festuge? Eventenn er grundlagt i 1965 og en af Nordeuropas ældste kulturfestivaler. Op mod én million besøgende i en periode på 10 dage og med flere end 1.000 unikke arrangementer.
Selve festugen er spækket med et væld af spændende ting, man kan opleve. Der er noget for enhver smag.
I 10 dage forvandles Arhus’ gader til en levende scene af kunst og musik. Årets program udfolder sig gennem tre helt nye, visionære programspor. ‘Jordnær fremtid’ sætter fokus på klima, natur og omsorg for hinanden. ‘Myte x Maskine’ undersøger robotternes indtog og den moderne teknologi. Mens ‘Grænseskel og Naboskab’ dykker ned i byens sociale møder.
Musikhuset dannede ramme om gallaåbningen med temaet ‘Kærlighed & Død’. Her guidede Anders Agger gæsterne gennem musik, samtale og refleksion. Ude på byens torve og i Festugeparken lyder tonerne fra livekoncerter. Og internationale gadeteaterforestillinger og lysvandringer spreder magi i mørket. Det er en folkefest, hvor traditioner og nye eksperimenter smelter sammen.
I Aarhus Festuge 2026 rykker scenekunsten ud i byrummet med et ambitiøst program af internationale kompagnier, danske kunstnere og lokale aktører.
Du kan for eksempel opleve alt fra spektakulær luftakrobatik og nycirkus til publikumsinvolverende forestillinger og uventede kunstoplevelser rundt omkring i byen. Programmet favner bredt og byder på både storslåede forestillinger, intime møder med kunsten og oplevelser, der opstår midt i hverdagen. Fælles for dem alle er, at de bruger byen som scene og inviterer publikum helt tæt på.
Gadeteater er en af årets store kunstneriske satsninger i Aarhus Festuge og er med til at skabe oplevelser, der overrasker, samler mennesker og giver nye perspektiver på de steder, vi ellers passerer hver dag.
Der er oplevelser i hele byen og man kan blandt andet opleve den spanske luftakrobatikforestilling KAOSMOS, hvor akrobater svæver højt over Pier 3, den hollandske teaterkoncert BULK på Honnørkajen på Aarhus Havn, den gigantiske byrumsinstallation Octopus Attack, nycirkusforestillingen GRAND DANOIS i Festugeparken og en række publikumsinvolverende forestillinger af det italienske kompagni Stalker Teatro på ARoS Art Square.
Lørdag den 5. september bliver Festugen ekstra synlig i gaderne, når Hele Aarhus Fejrer fylder midtbyen med parader, pop up-oplevelser og aktiviteter. Omkring 30 pop up-aktiviteter og fire parader bevæger sig gennem byen. Bag dagen står en lang række aarhusianske foreninger, kulturaktører og fællesskaber, som hver især bidrager med aktiviteter og oplevelser. Sammen med byens øvrige gæster og aarhusianere bliver de en del af en stor folkefest midt i byen.
Hele Aarhus Fejrer er en fejring af det Aarhus, der findes mellem de store kulturinstitutioner – af foreningerne, fællesskaberne, de frivillige og alle dem, der hver dag er med til at skabe byens kulturliv.
Festugen slutter med, at Aarhus slukker lyset … Søndag den 6. september får årets Festuge et ganske særligt punktum. Her bliver Aarhus mørklagt, når lyset slukkes i området omkring Musikhusparken og Rådhusparken, og publikum inviteres til at løfte blikket mod nattehimlen.
Der er så meget at se og opleve. Hver dag – fra morgen til aften. Det er noget af en folkefest. Er du i nærheden er Aarhus er det et must at komme forbi og se og opleve alle de spændende ting.
Læs mere om Festugen og se hele programmet her.
Oplevelser i september 2026 i Odense
Nye, hemmelige brev kan ses på Museum Odense i Odense
Breve på TID, Museum Odense, Overgade 48, Odense.

Hemmelige breve fra Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsens ægteskab udstilles for første gang. I 50 år har forskere set frem til at læse i de hemmelige breve, der i 1976 blev forseglet i en kapsel på Det Kgl. Bibliotek. Nu kan offentligheden kigge med.
Det var med stor spænding en række forskere i begyndelsen af 2026 efter 50 år fik mulighed for at se nogle hidtil hemmeligholdte breve efter kunstnerparret Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsen. Brevene havde indtil da ligget på Det Kgl. Bibliotek i en kapsel, der blev forseglet i 1976. Nu udstilles en del af den enestående, private korrespondance for første gang – og du kan kigge med.
Fredag den 22. maj åbnede udstillingen ‘Anne Marie & Carl Nielsen. Gemte breve fra et ægteskab i krise’ på TID – Museum for Odense og giver dermed offentligheden en særlig mulighed for at komme helt tæt på et af Danmarks største kunstner-ægteskaber. Korrespondancen handler om den store krise, den verdensberømte komponist Carl Nielsen og den verdensberømte billedhugger Anne Marie Carl Nielsen oplevede i deres ægteskab i årene 1914-1916. En krise, der fik betydning for begge kunstneres videre arbejde.
Udviklingschef Mette Stauersbøl Mogensen på museet TID – Museum for Odense siger om udstillingen:
– Hver gang der dukker nye breve og kilder op til Anne Marie og Carl, får vi lov til at komme en lille smule tættere på de to kunstnere. De nye breve åbner op for ny viden om på den ægteskabskrise, som Anne Marie og Carl stod i, og giver dermed også nogle nye perspektiver til de to kunstnere. Brevene giver os indblik i kunstnerparrets relation samtidig med, at indholdet gør dem til mennesker, der skaber kunst, og ikke blot de værker, der står tilbage efter dem.
Det var kunstnerparrets svigersøn, som i 1976 sørgede for at forsegle de mange breve, så de først kunne komme til offentlighedens kendskab 50 år senere. Brevene består af Anne Marie Carl Nielsens og Carl Nielsens komplekse korrespondance med den fælles ven, Ove Jørgensen i midten. Hver for sig betroede de to kunstnere sig til ham, der på den måde blev en slags mægler mellem dem.
Ifølge leder af Carl Nielsen Centret, Michael Fjeldsøe, der tidligere på året var med til at åbne kapslen på Det Kgl. Bibliotek, har forskerne hidtil ikke kendt til en stor del af brevenes eksistens.
– De nyåbnede breve ændrer fortællingen om Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsen, fordi vi får et dybere indblik i, hvordan de begge havde det på dette tidspunkt i deres liv, siger Michael Fjeldsøe.
Udstillingen ‘Anne Marie & Carl Nielsen. Gemte breve fra et ægteskab i krise’ kan ses på TID – Museum for Odense frem til den 25. oktober 2026. På museet TID kan man samtidig opleve den blivende udstilling ”Anne Marie Carl Nielsen. At forme liv”. OBS! En entrébillet til TID giver også adgang til Carl Nielsen Museet.
Fakta:
Kapslen blev åbnet på Det Kgl. Bibliotek i januar 2026 efter at være forseglet i 50 år.
Kapslen viste sig at indeholde 47 breve og postkort til og fra Anne Marie Carl Nielsen og Carl Nielsens fælles nære ven, Ove Jørgensen. Brevene indeholder en kompleks korrespondance fra de år, hvor ægteskabet mellem kunstnerparret var i en dyb krise.
Udstillingen viser 13 af de hidtil hemmeligholdte breve samt Anne Maries personlige overvejelser om fordele og ulemper ved at blive i forholdet med Carl og deres ægtepagt.
Det er første gang brevene udstilles – og også eneste gang i de kommende 10 år, da blækket på dem er sart.
Læs mere her.
Udstilling Tau Lewis – Mouth Close to Earth i Odense
Udstilling Tau Lewis – Mouth Close to Earth, fra den 19. september 2026 – den 2. maj 2027.

HVOR BLØDE GUDER GROR … Med øjne af sten og skinnende dragter af læder, stof og tråde lever kæmpestore menneskelignende skulpturer side om side med mytiske væsner, guder og ånder i en forunderlig totalinstallation på Kunstmuseum Brandts, når den internationale kunstner Tau Lewis åbner udstillingen ‘Mouth Close to Earth’ til efteråret.
Læs mere her.
Oplevelser i september 2026 i øvrige byer
Dodekalitten ved Ravnsby Bakker på Lolland
Dodekalitten, gratis, Glentehøjvej, 4943 Torrig L, Lolland.

Dodekalitten er et monumentalt kunstværk bestående af 12 enorme stensøjler med udhuggede ansigter, som ligger på toppen af Ravnsby Bakker – populært kaldet ‘De Lollandske Alper’ – ved Kragenæs på det nordlige Lolland med udsigt over Smålandsfarvandet.
Læs mere her.
Remedios Varo-udstilling på Humlebæk
Remedios Varo-udstilling på Humlebæk, den 18. september – den 10. januar 2027, Humlebæk.

Den 18. september 2026 åbner Louisiana den første store museumsudstilling i Europa med den spansk-mexicanske maler Remedios Varo (1908-1963). Udstillingen præsenterer Varos fascinerende livsværk og viser de mest betydningsfulde værker indlånt fra museer i Mexico og USA samt centrale værker fra private samlinger, der kun sjældent vises for offentligheden.
Med en helt særlig blanding af præcision og poesi fremtryller Remedios Varo en surrealistisk billedverden, der er befolket af mystiske musikere, excentriske videnskabsmænd, mærkelige apparater og gådefulde rejsende i sælsomme interiører og imaginære landskaber. Hele hendes fængslende univers kan udforskes i den kommende udstilling, der også vil tjene som en introduktion til kunstneren, der endnu er temmelig ukendt på vores breddegrader.
‘Drømmeverdenen og den virkelige verden er den samme’, erklærede Remedios Varo, som er kendt for sine gådefulde malerier, der på alkymistisk vis kombinerer traditionelle og surrealistiske tilfældighedsbaserede teknikker og mystiske filosofiske undersøgelser til visionære billedfortællinger. Hun er præcis, omhyggelig og klassik i sit maleriske udtryk, der trækker tråde tilbage til maleri fra den sene middelalder og tidlig renæssance.
Læs mere her.
Ny udstilling: ‘SUPERFLEX – Come Hell or High Water’ på ARKEN Museum for Samtidskunst i Ishøj
Udstillingen ‘SUPERFLEX – Come Hell or High Water’, fra den 7. maj – den 3. januar 2027, pris 145 kroner, ARKEN Museum for Samtidskunst, Ishøj.

Kunstnergruppen SUPERFLEX sænker Arken ned under havets overflade og inviterer publikum til at forestille sig udstillingsrummet Aksen som en nutidig ark. Hvilke arter og livsformer kommer med, og hvad efterlader vi os, når arken bevæger sig ind i fremtiden med sin last? Udstillingen viser værker fra SUPERFLEXs mere end 30 år lange karriere.
Engang vil ARKEN ligge under vand. I soloudstillingen ‘Come Hell or High Water’ tager den danske kunstnergruppe SUPERFLEX denne fremtid som afsæt, når de forvandler museet til en ark for alle arter. Museet iscenesættes som et sunket skib dybt under havets overflade. Blåt lys fylder rummet, og ved indgangen vidner sandsække og barrikader om forsøg på at holde vandet ude.
I museets Kunstakse tårner transportkasser sig op. De rummer værker fra SUPERFLEX’ mere end 30 år lange karriere: Fra kunstnergruppens tidligste værker fra 1993 til helt nye produktioner. Kasserne er både et arkiv over deres kunst og samtidig lasten på et skib – klar til at blive transporteret videre, åbnet eller efterladt.
De seneste mange år har SUPERFLEX udviklet værker, der ikke alene fungerer som kunst, men også som levesteder for fisk. Denne praksis kulminerer i udstillingens nye, langsigtede projekt ‘The Ark Factory’.
Midt i udstillingen etableres en fungerende fabrik, hvor dele af en stor ark fremstilles med en ny teknik, som skaber levesteder for havets liv. Denne ark skal ikke flyde, men vil fungere som et kunstigt rev, der kan understøtte biodiversitet når havniveauet stiger. På sigt anbringes arkens dele på havets bund, spredt rundt om i hele verden. SUPERFLEX’ ark bliver en platform for sameksistens på tværs af arter – et fartøj, der bærer liv ind i fremtiden, med eller uden mennesket ombord.
‘Come Hell or High Water’ insisterer på handling midt i usikkerheden og udfolder sig som et rum for forberedelse, samarbejde og forestillingskraft.
SUPERFLEX er et dansk kunstnerkollektiv, som blev grundlagt i 1993 af Jakob Fenger (f. 1968), Bjørnstjerne Reuter Christiansen (f. 1969) og Rasmus Nielsen (f. 1969). Siden har SUPERFLEX brugt deres kunst til at adresse sociale og politiske spørgsmål og til at skabe konkret handling og forandring. Deres værker balancerer ofte mellem kunstværk og funktionelt objekt. De står blandt andet bag projekter som Supergas (1996), en biogas-enhed i Afrika, Superchannel (2000), deres egen TV-kanal, Superkilen (2012), en offentlig park på Nørrebro i København og Hospital Equipment (2017), et fuldt funktionsdueligt operationsbord, der bruges på hospitaler i blandt andet Gaza og Syrien. SUPERFLEX har udstillet på museer verden over.
Den præsenterer også et helt nyt kunstprojekt skabt til ‘Come Hell or High Water’, som i årene, der kommer, skal sættes ud i verdens have.
Læs mere her.
Blixenord-festival på Rungstedlund i Rungsted
Blixenord-festival for nordisk litteratur 2026 på Rungstedlund i Rungsted, den 4. september klokken 14 – den 6. september klokken 21, Rungsted Strandvej 111, Rungsted.

Du kan blandt andet møde:
Se det fulde program her: her
Litteraturen i de nordiske lande er tæt forbundet. Når vi læser Karen Blixen, såvel som nutidens forfattere, læser vi også deres fascination af den nordiske litteratur. Med festivalen ønsker vi at undersøge og fejre den forbundethed. Festivalen vil i Blixens ånd være samtalens sted, hvor værtskab er i højsædet og hvor tradition og nybrud mødes omkring bordet og beriger hinanden, når vi giver scenen til en række af nutidens store nordiske forfatterskaber.
Læs også mere her.
Oplevelser i august 2026 i hele landet (eller hjemme)
Lyt en en medrivende true crime-lydbog
True crime-lydbog; Karsen Mungo Madsens bog ‘Gravrøveren’.

Karsten Mungo Madsens roman ‘Gravrøveren’ er baseret på den sande historie om en gravrøverbande, der huserede på Assistens Kirkegård i København omkring år 1800.
Christian Meislings liv ændres fuldstændigt, da han efter en ulykke får amputeret sin fod og bliver kasseret fra Jydske Livregiment, hvor han har været korporal i en årrække. Han bliver tilbudt en aftægtsstilling som graver på Assistens Kirkegård, men takker først nej, for at være graver er smitsomt, æreløst og ulønnet. Til sidst er der dog ikke andre muligheder: For at undgå fattighuset, må Meisling blive graver.
Sammen med sin kone Anne og en voksende børnefolk lever han som udstødt på kirkegården, og sult, kulde og drukkenskab bliver en del af tilværelsen. Selvom Meisling begraver byens rigeste, er han selv blandt byens fattigste. Men Meisling er en stolt mand og han ved, at han og familien en dag vil vende tilbage til byen og et ærefuldt liv. Han skal bare finde en vej.
Bogen er baseret på virkelige begivenheder fra 1700-tallets København. Det er en slags 1700-tals true crime – og en intens historie om fortabelse og datidens barske vilkår. Og så er det en historie om en mands indædte kamp for ære og overlevelse. Titlen er indlæst af Carsten Bjørnlund.
Den varer 10 timer og 18 minutter.
Læs mere her.
En skøn bog til efteråret og vinteren

Bogen ‘Vinterliv – Oplevelser, håndværk og små projekter i de kolde måneder’ af Christine Granild er intet mindre end den perfekte bog til at gøre vinteren SÅ hyggelig.
Når kulden kommer krybende, søger vi ind i varmen, men hvad nu, hvis vi turde gå udenfor i stedet?
Bogen åbner døren til en stemningsfuld verden, hvor haven og naturen bliver et levende frirum gennem efteråret og vinteren. Med sans for årstidernes skønhed inspirerer bogen til at forlænge udelivet og skabe varme, nærvær og kreativitet midt i den kolde tid. Her finder du idéer til kranse, krukker, buketter, dekorationer og pileflet skabt af naturens egne materialer. Fra enkle projekter, der hurtigt bringer stemning til haven eller hjemmet, til mere fordybende kreative processer.
Bogen er en hyldest til havelivet ‘off season’ og til at leve tæt på naturen året rundt. Med en bæredygtig og cirkulær tankegang viser bogen, hvordan selv små naturfund kan forvandles til smukke vinterfortællinger, uanset om du har en stor have, en lille altan eller blot længes efter mere natur i hverdagen.
Christine Granild står bag haveuniverset Hverdagshaven, hvor hun inspirerer til et kreativt og naturnært haveliv året rundt. På Instagram finder du hende på @hverdagshaven. Christine Granild har tidligere udgivet havebogen Hverdagshaven året rundt.
Læs mere her.
En tur i biffen
‘The Dog Stars’-film der går i biograferne …

https://mydailyspace.dk/wp-admin/admin.php?page=wpseo_dashboard
Historien udspiller sig i en brutal, postapokalyptisk verden efter en ødelæggende influenzavirus har udslettet størstedelen af menneskeheden. De overlevende terroriseres af omrejsende grupper af plyndrere kendt som ‘Reapers’.
Den visionære instruktør Ridley Scotts ‘The Dog Stars’ – en fængslende og episk thriller, der udspiller sig i en verden, hvor overlevelse er et instinkt, men menneskelighed er et valg. Filmen foregår i 2035, hvor en dødelig influenza har lagt verden i ruiner. Den fortæller historien om Hig (Jacob Elordi), en ung pilot, der lever isoleret på en nedlagt flyveplads i en brutal, postapokalyptisk verden med den militære survivalist Bangley (Josh Broley). Men da Hig modtager et mystisk radiosignal, vover han sig ud i det ukendte i søgen efter det håb og den menneskelighed, han stadig tror eksisterer.
Filmen er baseret på Peter Hellers betagende bestseller og har et kritikerrost skuespillerhold på rollelisten, herunder Jacob Elordi, Josh Brolin, Margaret Qualley, Allison Janney, Benedict Wong og Guy Pearce.
Filmen varer 122 minutter.
Læs mere her.
Skræmmende podcast

‘Bedraget. Den falske kæreste’ er en virkelig dansk rystende lyddokumentar og er tredje del af true crime-serien Bedraget skrevet af Camilla Pedersen, som kan streames eksklusivt på Mofibo. Hvor godt kender du egentlig den, du deler seng, hjem og fremtidsdrømme med? Da 28-årige Anders en vinterdag i 2025 går ind i sin opgang i Ribe sammen med sin kæreste gennem syv år, støder de ind i en fremmed mand. Manden kigger på Anders og spørger: ‘Hvem fanden er du?’
Det viser sig, at den fremmede, Peter, er i fuld gang med at prøve at få børn med den nøjagtig samme kvinde. I det øjeblik ramler en hel verden af løgne. Bedraget – den falske kæreste er den rystende og virkelige fortælling om en kvinde, der formåede at leve et ekstremt dobbeltliv i en radius af få kilometer. Det, der starter som et chok mellem to mænd i en opgang, udvikler sig hurtigt til et sandt spindelvæv af bedrag, da de begynder at sammenholde feriefotos, beskeder og løgne.
Og pludselig dukker en tredje mand op i ligningen. Tre mænd har i årevis delt den samme kæreste fuldstændig uden at vide det. Gennem personlige beretninger, sms-dokumentation og hemmelige lydoptagelser kaster journalist Camilla Pedersen lys over en sag, hvor løgne og manipulation var hverdag.
Sammen med kriminalpsykolog Charlotte Kappel dykker dokumentaren helt ned i bedrageriets anatomi : Hvad driver et menneske til at føre så gennemført et spil? Og hvordan rejser man sig igen som mand, når ens livs kærlighed viser sig at være en omvandrende løgn? En psykologisk og hjerteskærende dokumentar om svigt, manipulation og det uventede sammenhold, der opstod mellem tre mænd, som blev forenet af det ultimative tillidsbrud.Vild og fængende – lyt til den.
Den varer 4 timer og 43 minutter.
Læs mere her.
Rejsebogen der giver dig lyst til at rejse

Oplev Berlin med denne inspirerende guide, der giver dig et klart overblik over byens mange kvarterer. Bogen er din personlige vejviser til alt fra historiske mindesmærker til byens unikke atmosfære. Den er meget mere end blot en lækker coffeetable book. Den giver dig også spændende sider og indblik og ikke mindst lyst til at tage en tur til Berlin.
I guiden kan du blandt andet:
-
Udforske Berlins historie gennem byens krigshærgede mure.
-
Slentre i det grønne i den store park Großer Tiergarten.
-
Nyde udsigten over byen fra Panoramapunkt.
-
Gå på opdagelse på det hyggelige loppemarked ved Landwehrkanal.
-
Opleve tysk kultur i en biergarten med en klassisk currywurst.
-
Rejse tilbage til DDR-tiden på den monumentale Karl-Marx-Allee.
-
Beundre arkitektur og design i Berliner Philharmonie.
-
Danse natten væk i en århundredgammel balsal.
Læs mere her.
Læs også:
![]()




