Læs også:

Close
søvn suppe grønkålssuppe (Foto: Stine Heilmann)

Sov godt: Lav en lækker og sund grønkålssuppe

Mad  | 

At spise de rigtige ting, kan gøre en forskel for din søvn. Her får du en opskrift fra bogen ‘Spis dig til en bedre søvn’. Grønkålssuppe med bladselleri og smilende vagtelæg. En lækker og sund suppe der også giver en bedre nats søvn

Bogen ‘Spis dig til en bedre søvn’ hjælper dig til at få en god og optimal søvn. Og det kan den helt rigtige koststrategi faktisk hjælpe med. Bogen er skrevet af Anne Larsen og Martin Kreutzer. Vi har været så heldige at få lov til at vise opskriften på denne lækre og sunde grønkålssuppe med bladselleri og smilende vagtelæg.

Næringsindhold pr. person:

Energi: 372 kcal
Protein: 18,7 g
Fedt: 11,7 g
Kulhydrat: 53,2 g
Kostfibre: 10,3 g

Retten er til 2 personer

søvn suppe grønkålssuppe (Foto: Stine Heilmann)
Grønkålssuppen er både sund og giver en bedre søvn … (Foto: Stine Heilmann)

Det skal du bruge

Ingredienser

  • 1 l kyllinge- og grøntsags-bouillon
  • 200 g hakket grønkål – gerne fra frost
  • 6 vagtelæg, alternativt 2 hønseæg
  • 2 stængler bladselleri
  • havsalt og friskkværnet sort peber
  • 2 skiver groft brød a 70 g

Sådan gør du

Varm bouillonen op og kom grønkålen i. Lad suppen simre i fem minutter.

Kog æggene smilende – halvandet minut for vagtelæg, syv minutter for hønseæg, hvis du bruger dem.

Snit bladsellerien i fine skiver.

Server suppen, som den er, eller blend den først, så den bliver mere jævn.

Smag den til med salt og peber.

Kom bladselleri i den varme suppe og anret den med halve æg og godt brød.

 

Tip:

Kyllinge- og grøntsagsbouillon: Kog en stor kylling dækket med vand og med suppevisk bestående af en buket timian, 1 gult løg, en gulerod, en blok selleri, en persillerod, en porre og to spsk. salt i en time. Si suppen fra. Smag den til. Frys overskydende bouillon ned i portioner. Det kan bruges til saucer, sammenkogte retter og supper.

 

Og så SOV GODT – når du skal sove …

Sådan ser bogen ud:

 

bog spis dig til en bedre søvn anne larsen martin kreutzer

 

Læs også:

Spis dig til en bedre søvn

 

seng træt sove vågen (Foto: Unsplash)

· Mere fra samme kategori ·