Læs også:

Close
sund sundhed immunforsvar (Foto: Unsplash)

Dit humør har betydning for dit immunforsvar

Sundhed  | 

Vinterhalvåret er godt i gang og byder på både færre dagtimer med sol og mere kulde. Det går ud over humøret, der har indflydelse på dit immunforsvar

De kolde vintermåneder er over os, og bakterier og vira igen er på spil. Det sætter immunforsvaret under pres. Men ifølge Charlotte Bech, der er praktiserende læge og direktør hos Charlotte Bech Læge og Sundhed, skal vi ikke kun tænke på de traditionelle sundhedsfaktorer for at hjælpe immunforsvaret.

pige sport træning (Foto: Unsplash)
Et godt immunforsvar gør også, at du føler dig gladere og friskere – også til at træne … (Foto: Unsplash)

Disse ting kan hjælpe immunforsvaret

– Selvfølgelig gør faktorer som god søvn, sund kost og motion en forskel for immunforsvaret, men flere glemmer vigtigheden af et sundt sind. Psyken har en stor betydning for vores velbefindende og især immunforsvaret i vinterperioden, forklarer Charlotte Bech.

Det er naturligt i vinterperioden, at vores humør daler en anelse, men det må ikke tage overhånd – eller i værste fald udvikle sig til en vinterdepression. Så er det nemlig, at det kan gå udover dit immunforsvar, forklarer Charlotte Bech, der henviser til psykoneuroimmunologisk forskning.

grøntsager sund sundhed (Foto: Unsplash)
Husk at spise sundt, så hjælper du dit immunforsvar. (Foto: Unsplash)

– Psykoneuroimmunologi forbinder de psykiske og emotionelle reaktioner i hjernen med vores immunforsvar. Her har man fundet ud af, at vores hjerne styrer immunforsvaret gennem det autonome og sensoriske nervesystem. Mange års forskning har vist, at personer med depression eller angst har større sandsynlighed for et nedsat immunforsvar, hvilket lader bakterier og viras bide sig fast nemmere, fortæller Charlotte Bech.

Læs også:  Sådan håndterer du angst

Sund mave påvirker humøret

Normalt er det psyken, der har en indvirkning på maven, men tilfældet gør sig faktisk også gældende den anden vej. Derfor er det især vigtigt at sørge for gode forhold i tarmene, hvis man vil tage hånd om sit mentale helbred. Forbindelsen bør tages in mente, når vinterperioden kommer, mener Charlotte Bech.

pige anatomi krop (Foto: Unsplash)
Tarmfloraen har også en indvirkning. (Foto: Unsplash)

– Tarmflora er en faktor, der overraskende er med til at ændre psyken. Det viser et studie på stressede studerende, der blev tildelt psykobiotika, der er en bestemt type probiotika, som er levende mikroorganismer, der har effekt på floraen i tarmen og derned psyken. Resultatet for de studerende blev et lavere niveau af stresshormonet kortisol og en forhøjning af det neurologiske lykkestof serotonin. Det er en form for tre-trins-raket med tarmen, psyken og immunforsvaret. En sund tarmflora danner grundlag for et sundere immunforsvar, forklarer hun.

Aloe Vera hjælper tarmen

Den væsentlige forbindelse mellem tarmen, psyken og immunforsvaret gør, at mange bør fokusere på et sundt tarmsystem. Flere studier har i den forbindelse vist, at aloe vera har en positiv effekt på tarmsystemet.

Jesper Hummeluhr er grundlægger af virksomheden AVIVIR, der laver produkter med aloe vera, man finder på apoteket, i Matas og helsekostbutikker. Han bekræfter, at aloe vera har egenskaber, som er velegnet til de kolde vinterperioder.

aloe vera, plante, sundhed, krop
Aloe Vera kan mange ting.(Foto: Unsplash)

Læs også: Aloe vera en lille mirakelplante

– Da jeg første gang importerede aloe vera for 30 år siden, kendte jeg til mange af plantens gode egenskaber. Siden er det kommet frem i studier, at aloe vera afbalancerer immunforsvaret. Gelen fra planten indeholder bioaktive komponenter, som hjælper det naturlige forsvar mod mikroorganismer, slutter Jesper Hummeluhr.

Andre gode råd til et godt immunforsvar

Immunforsvaret forsvarer os mod infektioner og sygdom ved at angribe de bakterier og virus, vi hele tiden omgiver os med. Her er nogle råd til at styrke dit immunforsvar. Sådan kan du være med til at styrke det.

  1. Vask hænder og hold afstand
  2. Få en god nats søvn
  3. Undgå stress
  4. Stop med at ryge
  5. Få influenzavaccine
  6. Husk at spise sundt * (som også beskrevet ovenfor)

Og husk at der ingen mirakelmidler, der kan holde os fri for sygdomme. Men få ting kan også gøre en stor forskel.

* Kilde: Region Hovedstaden.

Læs også:

Coronaens mange sider: Hudsult

hud, hudsult, skin

 

· Mere fra samme kategori ·