Læs også:

Close

NEWS: Panda-pølser, myrer og dræbersnegle: Nøglen til fremtidens grønne brændstof

Nyheder  | 

Panda-pølser, myrer og dræbersnegle: Nøglen til fremtidens grønne brændstof · Virtuelle tiltag for sårbare børn · Dronefoto viser: Europas mest avancerede elefantanlæg · Bøderne for at bryde forsamlingsforbudet skal være højere · Kendispar laver skør video-guide til, hvad man kan lave derhjemme · Corona-udstilling: Indsamler mundbind og tomme håndsprit-dispensere · Dagens billede: Kærlighed og solidaritet i København

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Panda-pølser, myrer og dræbersnegle: Nøglen til fremtidens grønne brændstof

Et nyt forskningsprojekt på Aarhus Universitet vil gøre brug af millioner af års evolution, for at udvikle bæredygtige biobrændsler. Ved at efterligne helt naturlige biologiske nedbrydningsprocesser vil forskerne omdanne det såkaldte ‘lignocellulose’, som er alt fra træ, restafgrøder, affald og græs til bæredygtigt bioethanol.

Nu har forskerne potentielt fundet en løsning i panda- og dræbersnegle-tarme og i myrers ’svampe-køkkenhaver’. I de nævnte løsninger, leder forskerne efter særlige enzymer og mikroorgasnismer, som gennem millioner af år har specialiseret sig i nedbrydning af netop dette materiale.

– Vi har blandt andet samlet en masse panda-afføring og har inkuberet de bakterier, vi har fundet, i laboratoriet. Her har vi givet dem bambus og fundet ud af, at bakteriekolonierne meget hurtigt er i stand til at nedbryde lignocellulosisk biomasse til ethanol, laktat og hydrogen. Det er tilsyneladende en helt unik mikrobiel kultur, som har udviklet sig i fordøjelsessystemet på pandaerne, fortæller lektor Alberto Scoma, Institut for Ingeniørvidenskab, som leder forskningsgruppen Engineered Microbial Systems på Aarhus Universitet.

Derudover fortæller forskerne også, at dræbersnegle og bladskærermyrer var oplagte bud at undersøge i projektet, da begge arter lever af biomassen. Snegle som pandaer ved at æde det direkte, og myrer i samarbejde med svampe, som nedbryder biomassen for dem. Formålet er at udvikle bioethanol via 100 procent naturlige processer. 

Forskningsprojektet starter officielt den 1. april 2020 og bliver støtte af Aarhus Universitets Forskningsfond.

Et nyt forskningsprojekt vil udvikle bæredygtige biobrændsler. Løsningen ligger blandt andet i fordøjelsessystemet på pandaer. (Foto: Unsplash)

Læs også: NEWS: Tysk zoo vil kurere

Virtuelle tiltag for sårbare børn

Ungdommens Røde Kors har udarbejdet tre nye, virtuelle aktiviteter for at nå udsatte børn og unge, der er afskåret fra fællesskabet i corona-krisen.

– Børn og unge, der kæmper med sygdom, ensomhed eller svigt, er de usynlige ofre for Corona-krisen. Hvis du i forvejen er isoleret, er du nu helt alene. Hvis du er syg, får du frarøvet din hverdag. Hvis du lever i en familie med vold, misbrug eller svigt, mister du dit frirum i skolen, fortæller Troels Boldt Rømer, der er landsforperson i Ungdommens Røde Kors.

Frivillige fra Børencafé Oasen på Rigshospitalet har taget sagen i egen hånd, og har udarbejdet virtuelle aktiviteter for de indlagte børn. De har blandt andet arrangeret ‘tegn og gæt’ gennem videoopkald og virtuel ‘skattejagtsleg’ i de frivilliges hjem. Derudover har de udsatte børn og unge også mulighed for at benytte samtaletilbuddet ‘Ung På Linje & Ung Online’. Her kan de unge chatten med en lyttende voksenven.

Sidst men ikke mindst kommer Ungdommens Røde Kors også med et helt nyt initiativ for at støtte de børn, der ikke får hjælp til lektier hjemmefra. Tiltaget starter i uge 13, hvor over 5.000 frivillige kan blive #CoronaVenner, og dermed hjælpe de ikke så faglige børn og unge med at få lavet deres lektier.

Når hospitalerne lukker ned for besøgene og frivillige, så er der en masse unge, som ikke har nogen at tale med. (Foto: PR)

Læs også: NEWS: Erhvervskvinden Mia Wagner vil kæmpe for verdens børn

Dronefoto viser: Europas mest avancerede elefantanlæg

Elefanter i cirkus-shows er officielt fortid. Nu skal fire pensionerede cirkuselefanter have et nyt hjem i Knuthenborg Safaripark. Dette har Dyrenes Beskyttelse været med til at planlægge med dyrevelfærden i højsædet.

Det nye elefantanlæg er en af Europas mest avancerede, med både veje, søanlæg, sandgrav, græs, skov og en stor staldbygning på over 2.000 kvadratmeter. Anlægget er i alt 14 hektar og bliver Nordeuropas største.

Nu går byggeriet ind i sin slutfase, inden elefanterne efter planen kan flytte ind på den lollandske savanne til sommer. Den 1. juni 2020 er statsminister Mette Frederiksen inviteret til at indvie det nye og overdådige elefantanlæg.

Anlægget rummer forskellige miljøer som græs, skov og vandhul – præcis som elefanterne ville have oplevet i den vilde natur. (Foto: Nicolai Brix)

Læs også: NEWS: I dag har elefanterne i Cirkus Arena deres sidste optræden

Bøderne for at bryde forsamlingsforbuddet skal være højere

Regeringen har fået nok – der skal være højere bødestraffe til dem, der ikke overholder forsamlingsforbuddet. I går den. 26 marts, blev der tilsendt en række nye lovforslag som regeringen skal hastebehandle i Folketinget. 

Overtrædelse af forsamlingsforbuddet har hidtil givet en bøde på 1.500 kroner, men nu foreslår regeringen, at den skal stige til 2.500 kroner.

Bødenivauet for butikker og virksomheder, der ikke overholder kravet om at holde lukket kan også forvente højere bødestraf. Nu vil regeringen hæve bøden til mindst 10.000 kroner, hvis virksomheden er lille (højst 9 ansatte). Er der tale om en større virksomhed (mindst 50 ansatte), så lyder bøden på 40.000 kroner. 

Derudover kan de nye hastelove også give politiet mulighed for at forbyde adgang til bestemte områder, hvor de har mistanke om, at mange mennesker vil samle sig. For eksempel legepladser og udendørstræningsarealer.

Lovforslagene førstebehandles torsdag og forventes at blive vedtaget i løbet af næste uge, skriver DR-Nyheder.

Der skal være højere bødestraffe til dem, der ikke overholder forsamlingsforbuddet. (Foto: Unsplash)

Kendispar laver skør video-guide til, hvad man kan lave derhjemme

I disse corona-tider er det altid dejligt at få et smil på læben. Det formår kendisparret – Sofie Linde og Joakim Ingversen i den grad at give deres mange tusinde følgere på Instagram.

De to entertainere viser i en Instagram-video skøre hjemmeaktiviter som man enten kan vælge at blive inspireret af – eller grine af. Sofie Linde og Joakim Ingversen er med til at sprede budskabet om at holde sammen, hver for sig.

 

Corona-udstilling: Indsamler mundbind og tomme håndsprit-dispensere

På trods af, at corona-pandemien langt fra er slut, er Glud Museum i Hedensted begyndt at forberede en ny corona-udstilling, som skal åbne i 2023.

Derfor efterlyser Glud museet både billeder, videoer og beretninger, som skal kunne dokumentere, hvordan det var at bo og leve under corona-krisen. Museet er også på udkig efter fysiske genstande som de kan udstille. For eksempel tomme håndsprit-dispensere og brugte mundbind.

– Det er en historisk tid. Glud Museum dækker nyere tids historie, og det er også den tid, vi er i nu. Mange sammenligner denne krise med 2. verdenskrig, og derfor tænker vi at begynde at indsamle nu, så vi om 50 år kan kigge tilbage og se, hvad det betød for folk, og hvilke tanker det satte i gang, fortæller samlingsinspektør på Glud Museum Anne Ditte Rüsz, til DR-Nyheder.

Anne Ditte Rüsz anerkender dog, at det er en noget anderledes ‘timing’ i forhold til, hvordan man normalt indsamler til udstillinger. Hun påpeger også, at det er altafgørende for udstillingen at få indsamlet nu selvom ingen ved, hvordan epidemien udvikler sig i fremtiden.

Håndsprit. (Foto: Unsplash)
Det er blandt andet tomme håndsprit-dispensere som Glud Museum i Hedensted indsamler til corona-udstillingen. (Foto: Unsplash)

Læs også: Det skal du vide om corona-virusset

Dagens billede: Kærlighed og solidaritet i København

· Mere fra samme kategori ·