Læs også:

Close
læge læger corona syg sygehus (Foto: Unsplash)

Det skal du vide om corona-virusset

Nyheder  | 

Hvilke symptomer har forårsaget virusset fra Wuhan i Kina, hvordan overføres virusset til mennesker, og hvor og hvor mange er smittede på nuværende tidspunkt? Her får du informationer, du bør vide om corona-virusset

Opdateres løbende …

Seneste nyt fra corona-virussets udbrud

Coronavirus i Danmark
– Smittede (registrerede): 7515
– Indlagte: 336
– Indlagte på intensiv: 84
– Indlagte med respirator: 72
– Døde: 364
– Testede: 96.244
Raske (registrerede): 4141
Statens Serum Insitut, 21.04.2020

1. Worldometers, som undersøger statistik om verden i realtid, oplyser, at der er 170.482 personer, der nu er erklæret døde som følge af den nye corona-virus. Smitten har spredt sig til store dele af verden, hvor der globalt set er registeret omkring 2.482.556 smittede med corona-virusset.

2. Flere supermarkeder indfører nu afstandmærker i butikker. Det betyder, at der er blevet sat klistermærker på gulvet, så kunderne holder to meters afstand. Dette oplyses til pressemøde af Fødevareministeren. Desuden fraråder Udenrigsministeriet alle ikke-nødvendige rejser til alle lande i hele verden. Det oplyser TV2 Nyhederne.

3. Sundhedsstyrelsen opfordrer danskerne til, at man holder op med give hånd, kramme og kysse, da det kan begrænse corona-smitten. Heraf vaske hænder ofte og grundigt. Desuden oplyses der, at især ældre og svækkede personer i højere grad er udsat for corona-virusset.

4. Corona-virussets udbrud har medført at myndighederne i Danmark har besluttet, at der ikke må blive afholdt forsamlinger på over 10 personer. Det oplyser TV2 Nyhederne.

5. Danmark har suspenderet rejser til Kina på grund af corona-virusset. Desuden har andre lande også stoppet rejser til Kina, hvoriblandt Indonesien, Saudi-Arabien, Filippinerne og New Zealand også har tilsluttet sig listen om rejseforbud til Kina. Det skriver CNN. Heraf er lande som USA, Australien, Rusland, Japan, Pakistan og Italien og mange andre lande også indført rejseforbud.

6. På trods af omfattende tiltag mod smittespredning er det først i denne uge, tre måneder senere, at der ikke er registreret nye smittetilfælde i den kinesiske millionbyen Wuhan, ifølge de kinesiske sundhedsmyndigheder.

7. De danske myndigheder har udvidet antallet af sygehuse, der kan tage imod danskere smittede med corona-virus herunder Aalborg Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital, Sjællands Universitetshospital, Rigshospitalet og Hvidovre Hospital. Det oplyser TV2 Nyhederne.

8. Kina har bygget en coronavirus-hospital, som ligger i Wuhan, der skal kunne have plads til 1.000 sengeliggende patienter. Det oplyser kinesisk stats-tv CCTV.

9. Det bekræftes af de kinesiske myndigheder, at corona-virusset overføres via menneske til menneske ved direkte kontakt eller ved dråber, der spredes via nys og hoste. Kina desuden forbudt al handel med vilde dyr. Det skriver The Guardian.

10. Ifølge David Carrington, som er virolog ved St George’s University i London, hjælper det formentlig ikke ret meget at bære maske, da maskerne sidder for løst til at kunne beskytte mod luftbårne vira og bakterier. Dog kan maskerne formentlig beskytte mod dråber fra host og nys. Det siger han til BBC.

virus coronavirus corona-virus kina (Foto: Unsplash)
På trods af omfattende tiltag mod smittespredning er det først i denne uge, tre måneder senere, at der ikke er registreret nye smittetilfælde i den kinesiske millionbyen Wuhan. (Foto: Unsplash)

Hvad er corona-virusset?

11. Kina rapporter til Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at der siden den 31. december 2019 er fundet flere tilfælde af lungebetændelse omkring den kinesiske millionby Wuhan. Sygdomstilfældene er blevet fastlagt til at være associeret med en ny type corona-virus. Det oplyser Sundhedsstyrelsen. Corona-virusset er nu blevet navngivet som Covid-19.

12. Sundhedsstyrelsen oplyser desuden, at corona-virusset indeholder flere undertyper som MERS-coronavirus eller SARS, hvilke er i familie med RNA-virus, som findes i pattedyr og fugle.

13. Corona-virusset siges at stamme fra et dyremarked i Wuhan, hvor der sælges en række eksotiske dyr. Forskere fra et universitet i Beijing har meldt ud, at de mener, at smittekilden stammer fra to arter af giftslanger, som kan findes i området omkring Wuhan. Det skriver Berlingske.

14. Der findes flere grupper af corona-virus, hvor de fleste kan være en almindelig årsag til forkølelse, luftvejsinfektioner og heraf være ganske ufarlige, oplyser Sundhedsstyrelsen.

15. SARS-epidemien i 2003 var udsprunget af en særlig variant af corona-virusset, skriver The Guardian.

kina marked asien (Foto: Unsplash)
Corona-virusset siges at stamme fra et dyremarked i Wuhan, hvor der sælges en række eksotiske dyr.  (Foto: Unsplash)

Dét er godt at vide om corona-virusset

16. Danskere frarådes nu at tage på alle unødvendige rejser, det advarer Udenrigsministeriet.

17. Rigspolitiet beder bekymrede borgere om at ringe til ny corona-hotline i stedet for at ringe til vagtlægen. Har du spørgsmål om corona-virusset, bedes du om at kontakte Sundhedsstyrelsens nyligt oprettede corona-hotline på nummeret +45 70 20 02 33.

18. Befinder du sig i den kinesiske Hubei-provins, opfordres du til at kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter på telefon +45 3392 1112 for at blive orienteret om udviklingen løbende.

19. WHO, som er en verdenssundhedsorganisation, har nu erklæret, at corona-virusset er en international sundhedskrise. Beslutningen kommer af, at der har været flere bekræftede tilfælde af smitte mellem personer uden for Kina. Det oplyser Politiken. Heraf oplyser WHO, at det er vigtigt at vaske hænder ofte, når vi rører os selv i ansigtet.

20. Medmindre du for nylig har rejst til Kina, andre smittede lande, eller har været i kontakt med en person, der er inficeret med virusset, skal du behandle enhver hoste eller forkølelsessymptomer som normalt. National Health Service (NHS) rådgiver, at der generelt ikke er behov for at besøge en læge for en hoste, medmindre den er vedvarende, eller hvis du har andre symptomer så som brystsmerter, åndedrætsbesvær, eller du føler dig meget utilpas.

21. Det er ikke farligt at spise kinesisk mad i Danmark. Men er du i Kina og besøger fødevaremarkeder, opfordres du til at undgå rå eller delvist rå produkter fra dyr af WHO.

22. Du kan læse mere om corona-virusset på sundhedsstyrelsen.dk. Her står også om symptomer og behandlingsmuligheder.

23. Du kan følge med i corona-virussets udvikling i realtid på worldometers.com

24. Du kan få flere spørgsmål og svar om corona-virusset på sundhedsstyrelsen.dk

Sidst opdateret: 21.04.2020

kina marked virus (Foto: Unsplash)
Kontakt Sundhedsstyrelsens corona-hotline på nummeret +45 70 20 02 33. (Foto: Unsplash)

Læs også: Få svar på 7 populære spørgsmål om corona-virusset, der bekymrer dig

frygt bange pige seng gemme sig frygter (Foto: Unsplash)

 

 

· Mere fra samme kategori ·