Læs også:

Close
notre dame, burning

NEWS: Franske myndigheder advarende ikke om farligt støv ved branden på Notre Dame

Nyheder  | 

Franske myndigheder advarende ikke om farligt støv ved branden på Notre Dame · Onlineshopping vokser med mere end 7 milliarder kroner · Lars Løkke og hans hustru Sólrun stifter firma · En omkommet og en såret efter skudepisode i Ishøj · Dagens billede: 18-karat guldtoilet til en værdi af en million dollars er blevet stjålet

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Franske myndigheder advarende ikke om farligt støv ved branden på Notre Dame

Da taget og spiret på den berømte kirke Notre Dame for fem måneder siden brød i brand, slikkede de brutale flammer sig hen over 460 ton bly. Det spredte farlig støv ud i gaderne i Paris, men myndighederne valgte ikke at informere borgerne om det. På baggrund af fortrolige rapporter og hidtil hemmeligholdte bly-undersøgelser skriver New York Times, at de franske myndigheder var klar over, at blyforurening kunne forårsage store problemer de første 48 timer efter branden i Notre Dame. Alligevel tog det en måned, før myndighederne begyndte de første test af bly ved en skole i nærheden af Notre Dame.

Til New York Times fortæller viceborgmester i Paris Anne Souyris, at man havde ønsket at fortælle mere om det til offentligheden, men at man blev nødt til at følge det, de regionale og nationale myndigheder ønskede at gøre.

– Staten var bange for at gøre folk bange. De troede, at de kunne beskytte folk ved ikke at fortælle om bly-sagen, fortæller hun.

I timevis kæmpede flere hundrede brandmænd mod flammehavet, der i midten af april var skyllet hen over den ikoniske katedral. Heldigvis – og i sidste øjeblik – lykkedes det at forhindre, at hele bygningen kollapsede. Men dele af taget og spiret gik tabt, skriver Berlingske.

notre dame, burning
Først efter en måned begyndte de franske myndigheder at undersøge for farlig forurening efter branden på Notre Dame. (Foto: Unsplash)

Læs også: NEWS: Notre Dame i flammer: De ikoniske klokketårne er reddet

Onlineshopping vokser med mere end 7 milliarder kroner

Danskernes forbrug på internettet når nye højder i 2019, hvor salget af alt fra byggematerialer og købmandsvarer til rejser vokser med 5 procent og runder 140 mia. kr. I samme ombæring kan de danske webshops notere, at den udenlandske nethandel til en forveksling falder i 2019.

– Vi ser i disse år, at unge, som er flasket op med e-handel fra barnsben, begynder at flytte hjemmefra, købe egen bolig og stifte familie. For dem vil e-handel i stigende grad udfylde flere af deres shoppingbehov, hvilket mange butikker også har fået øjnene op for. Det er derfor ikke overraskende, at andelen af danskere som for eksempel køber dagligvarer online stiger med 11 pct. fra sidste år, og at det marked alene udgør 7,7 mia. kr., forklarer Head of Sales i DIBS, Henriette Høyer og uddyber, at det især er småbørnsfamilierne, som har taget den digitale dagligvarehandel til sig.

– Når det kommer til handlen i udlandet, så får de kinesiske webshops lidt af en lussing, som måske skyldes diskussioner om farlig kemi og forkerte størrelser, hvilket ikke opvejes af den lavere pris, lyder det fra Henriette Høyer, som også noterer, at forbrugerne i højere grad lægger vægt på nogle værdier, som bedst imødekommes af lokale eller nationale webshops. Det skriver Ritzau.

online shopping
Nye tal viser at online shopping hos danske webshops stiger, hvorimod der er handel på udenlandske sider falder. (Foto: DIBS Payment Services)

Læs også: NEWS: IKEA satser på online

Lars Løkke og hans hustru Sólrun stifter firma

Lars Løkke Rasmussen og Sólrun Rasmussen stiftede sammen selskabet Sollar Holding ApS for få dage siden, viser en søgning i CVR-registret. I et interview lod han forstå, at han har hjulpet sin hustru Sólrun Rasmussen i gang med at forfølge en drøm om at arrangere rejser på Færøerne. Men Lars Løkke Rasmussen har gang i mere end det. Han er nemlig både blevet medstifter og medejer af et nyt selskab. Sólrun og Lars Løkke Rasmussen er således begge involveret i det færøske rejsebureau Make Travel.

Allerede nu kan man købe en guidet tur med Sólrun Rasmussen fra den 4.-7. oktober, hvor Sólrun ifølge bureauets hjemmeside vil være ‘Jeres personlige guide og værtinde’. Og – ja, den er god nok – de rejsende får såmænd også mulighed for at hilse på Lars Løkke Rasmussen under rejsen på de barske, grønne øer i Nordatlanten i oktober. Rejsen koster 13.990 kroner. 1.700 kroner mere, hvis man ønsker enkelt-værelse. Det skriver Berlingske.

Læs også: NEWS: Lars Løkke mener, at homoseksuelle skal kunne donere blod

En omkommet og en såret efter skudepisode i Ishøj

To personer er ramt af skud i Ishøj søndag aften. Den ene er afgået ved døden, mens den anden overlever, oplyser Københavns Vestegns Politi på Twitter.

– To personer er ramt af skud, hvoraf en er afgået ved døden. En tredje person er lettere tilskadekommen (umiddelbart ikke ramt af skud), skriver politiet cirka klokken 23.30. Klokken 02.00 natten til mandag oplyser efterforskningsleder Søren Uhre, at den anden person, der blev ramt, er uden for livsfare. Ifølge Søren Uhre er de to personer, der blev ramt, født i 1997.

Politiet modtog anmeldelsen om skyderiet på Gildbrovej i Ishøj klokken 21.16 søndag. Det bliver efterforsket som et “opgør i det kriminelle miljø”. Politiet har arbejdet på stedet, der tidligere var spærret. Tidlig mandag morgen er politiet færdige på stedet, og der er ryddet op. Ifølge Ekstra Bladet har der været to ødelagte biler i et vejkryds. Den ene havde skudhuller i forruden og i døren ved førersædet, og der lå adskillige patronhylstre på vejen, skriver Ekstra Bladet. De pårørende er blevet underrettet. Det skriver Ritzau.

Politi, ulykke, blå blink, kriminel, drab, ulykke, 112
En skudepisode i Ishøj søndag aften har kostet en mand livet. Politi (Foto: Pexels)

Læs også: NEWS: Tre dræbt og flere sårede efter skud ved madfestival i Californien

Dagens billede: 18-karat guldtoilet til en værdi af en million dollars er blevet stjålet

· Mere fra samme kategori ·

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk