Svensk politi har i går aftes anholdt en mand, efter en kvinde i 30’erne blev skudt og dræbt på åben gade i Malmøs centrum. Kvinden blev ramt af skud i hovedet.
– Jeg kan ikke sige, om han er mistænkt for selve mordet, eller om han har været involveret på anden vis, siger Mattias Sigfridsson, næstkommanderende i Malmø Politi, til SVT.
Politiet pågreb angiveligt manden om eftermiddagen og afhørte ham om aftenen, før man har besluttede at anholde ham.
Drabet fandt sted ved 10-tiden i Ribersborg nær havnen i den svenske by. Kvinden var ude at gå sammen med sit spædbarn og barnets far, da skuddene blev affyret, skriver Aftonbladet. Hverken manden eller spædbarnet kom noget alvorligt til ved skudangrebet.
– Det er en ufattelig grusom handling, som vækker afsky hos mig og i hele landet. Dette har intet at gøre i vort samfund, hedder det i en udtalelse om drabet fra Sveriges statsminister, Stefan Löfven. Det skriver DR.
Tweet from @DRNyheder
Læs også: NEWS: Svensk og norsk mand kørt ned af vanvidsbilist i København
Rapstjernen Azealia Banks vil elske at se Sverige blive bombet
Rapmusikeren Azealia Banks kalder på Instagram svenskerne for racister.
Den amerikanske rapper Azealia Banks, der i øjeblikket befinder sig i Sverige, er rasende på svenskerne. I flere kommentarer på opslag og i en story på Instagram ytrer hun blandt andet, at svenskerne definitivt er racister, og at landet burde bombes.
– Jeg vil virkelig elske at se en eller anden bombe det her sted sønder og sammen Lmfao (engelsk slang for ‘griner min røv i laser’). Give alle jer hvide røvhuller noget at fucking græde over, skriver rapperen blandt andet og kalder svenskerne for grimme, blonde svin.
Hun skriver også, at hun sagtens kan forstå, at den amerikanske rapstjerne A$AP Rocky, som for nylig fik en dom for overfald, flippede ud, og skyder blandt andet skylden på ‘svenskernes passive aggressivitet’. Det skriver DR.
Tweet from @ElleMch
Læs også: NEWS: Dansk verdenskendt homoseksuel pingvin har fået en unge