
NEWS: Svensk og norsk mand kørt ned af vanvidsbilist i København
Svensk og norsk mand kørt ned af vanvidsbilist i København · Mistænkeligt dødsfald af 29-årig kvinde · Lars Larsens hemmelige donation · Syv omkomne ved fly og helikopter kollision på Mallorca · Dagens billede: Lukas Graham sang afspillet én milliard gange
Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Svensk og norsk mand kørt ned af vanvidsbilist i København
En svensk og en norsk mand blev lørdag aften påkørt af en sort Audi under vanvidskørsel i det indre København, oplyser central efterforskningsleder ved Københavns Politi Søren Lauritsen tidligt søndag.
Det første færdselsuheld fandt sted tæt på Holmens Kanal. Politiet satte efter den sorte Audi, efter de fik anmeldelsen, men måtte stoppe for at yde livreddende førstehjælp til den mand, der havde pådraget sig adskillige knoglebrud.
Det næste færdselsuheld skete ved Toldbodgade, hvorefter politiet i samme område anholdte fem mænd ved Gefionspringvandet på Langelinie. De fem mænd er fra det københavnske bandemiljø, som ifølge politiet “har forbindelse til bilen”, skriver Ritzau.

Læs også: NEWS: Politibetjent er omkommet i voldsom bilulykke i København
Mistænkeligt dødsfald af 29-årig kvinde
– Der skal være obduktion mandag, og så gennemgår vi de tekniske beviser og sammenholder dem med de vidneforklaringer, vi har optaget. Sådan gør vi i alle sager, hvor vi har en mistanke om noget mistænkeligt. Og indtil undersøgelserne er færdige, udtaler vi os ikke, siger vagtchefen ved Østjyllands Politi Jens Rønberg til JP Aarhus.
Østjyllands Politi fik anmeldelsen om dødsfaldet lørdag klokken 16.20, og efterforskere og teknikere arbejdede på stedet indtil klokken 01.00 natten til søndag. De pårørende er blevet underrettet, skriver Jyllands Posten.
Tweet from @OjylPoliti
Lars Larsens hemmelige donation
Ukendte indsatsområder dukker op efter Lars Larsens død. Det er nemlig kommet frem, at han i al hemmelighed, sørgede for at socialt udsatte kunne holde sig varme om vinteren. Det fortæller Peter Haugelund, der er daglig leder af Det Runde Bord, der formidler overskudsmad videre til hjemløse, asylcentre og andre.
Han havde egentlig en aftale med Lars Larsen om, at han helst ikke måtte fortælle den brede offentlighed om bidragene. Men efter Dynekongens død i mandags har han valgt at bryde den. Han fortæller, at Lars Larsen og Jysk i mere end 10 år har leveret tusindvis af soveposer, dyner, liggeunderlag og tæpper til dem, der havde brug for det.
– For nogle år siden var der en helt forfærdelig kold vinter. Der ringede han til mig og sagde, at jeg bare skulle sige til, hvis jeg manglede, fortæller han og fortsætter:
– Der sagde han også med sit jyske smil: “Men du må helst ikke fortælle om det”.
Men efter Jysk-grundlæggerens død har han dog alligevel valgt at gøre det som en hyldest. I et opslag på Facebook udtrykker Peter Haugelund sin store respekt for Lars Larsen ved at dele denne historie, skriver B.T.
SOVEPOSE LARSEN <3Ikke ret mange ved at Lars Larsen, var en meget stor bidragsyder på hjemløseområdet (gadesovere,…
Geplaatst door Peter Haugelund op Maandag 19 augustus 2019
Læs også: NEWS: Donald Trumps interesse i Grønland bekræftes
Syv omkomne ved fly og helikopter kollision på Mallorca
Syv mennesker er døde, da et fly og en helikopter kolliderede på den spanske ferieø Mallorca, oplyser de regionale myndigheder på øen. Fem af ofrene befandt sig i helikopteren. Det var et ægtepar med deres to børn samt piloten, skriver det tyske nyhedsbureau dpa. Deres nationalitet er endnu ikke bekræftet, men det regionale styre på Mallorca skriver på Twitter, at de formentlig var tyskere.
To spaniere var om bord i det lille passagerfly, der brød i brand ved kollisionen. Der var ingen overlevende i hverken helikopteren eller flyet, oplyser lokale myndigheder.
Helikopteren og flyet stødte formentlig sammen i luften, men det står endnu uklart, hvad der er årsag til ulykken, der fandt sted ved byen Inca, skriver Ritzau.
Tweet from @ernnews
Læs også: NEWS: Ni personer dræbt ved flystyrt i Sverige