Læs også:

Close
Kærlighed, par, kærester, hjerte, forelsket

NEWS: Lady Gaga reagerer på rygterne om hende og Bradley Cooper

Nyheder  | 

Lady Gaga reagerer på rygterne om hende og Bradley Cooper · Mange kvinder med brystkræft behandles ikke til tiden · Rekordregnskab hos Danske Spil for 2018 · Steven Avery fra ‘Making A Murderer’ vinder appelsag · Dagens billede: The Jonas Brothers er tilbage

Vi har udvalgt dagens nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Lady Gaga reagerer på rygterne om hende og Bradley Cooper

Lige siden Lady Gaga og Bradley Coopers meget romantiske og intime optræden ved den årlige Oscar-prisuddeling natten til mandag dansk tid, har internettet været proppet med rygter om en romance mellem de to stjerner. Hverken Lady Gaga eller Bradley Cooper har kommenteret på det. Lige indtil i går.

Her blev Lady Gaga interviewet af Jimmy Kimmel, og da han spørger ind til rygterne, ruller Lady Gaga med øjnene og fortæller:

First of all, social media, quite frankly is the toilet of the internet. And what it has done to pop culture is abysmal. Yes, people saw love and guess what? That’s what we wanted you to see. This is a love song. The movie A Star Is Born is a love story. It was so important to both of us that we were connected the entire time. Look, I’ve had my arms wrapped around Tony Bennett for three years touring the world. When you’re singing love songs, that’s what you want people to feel.

Så ingen romance i denne omgang. Det skriver Vogue.

Læs også: Lady Gaga stråler med sin Golden Globe

Mange kvinder med brystkræft behandles ikke til tiden

Hvert år får flere tusinde kvinder konstateret brystkræft herhjemme. Desværre venter mange for længe på at blive opereret for sygdommen. Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at 36 procent af alle brystkræftforløb ikke blev gennemført til tiden i fjerde kvartal af 2018.

Ikke mindst Region Hovedstaden har problemer. Her kom over halvdelen – 53 procent – af alle brystkræftforløb for sent i gang, hvad angår operationer for sygdommen.

– Det er mange kvinder, der er berørt, og jeg er dybt bekymret. Patienter med brystkræft har krav på at få behandling så hurtigt som muligt, men de nye tal viser, at sådan er det langt fra for alle, siger Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse.

– Jeg har noteret mig, at Danske Regioner vil sætte sig i spidsen for arbejdet med de nødvendige forbedringer. Det kan jeg kun anerkende. Situationen er uholdbar og alvorlig, understeger han.

I andet kvartal af 2013 fik 40 procent af kvinderne ikke deres operation til tiden. Derefter gik det fremad i et par år. I 2016 var det således kun 14 procent, som ikke blev opereret til tiden. Siden er udviklingen vendt. Det skriver Kræftens Bekæmpelse.

Brystkræft er den hyppigste kræftform hos kvinder. Hvert år opstår kræftsygdommen hos cirka 4.700 personer herhjemme.

Kræft, brystkræft, cancer, støt brysterne
Mange kvinder med brystkræft behandles ikke til tiden. (Foto: Pexels)

Læs også: Kendt skuespillerpar i front for dette års Knæk Cancer T-shirt

Rekordregnskab hos Danske Spil for 2018

Danske Spil har offentliggjort et rekordregnskab for 2018. Spil på fodbold VM 2018, Eurojackpotmaxpuljer og generel fremgang i næsten alle dele af koncernen førte til en bruttospilleindtægt på 5.321 millioner kroner, et resultat efter skat på 1.748 millioner kroner, og et samlet bidrag til samfundet på 2.845 millioner kroner. Alle tre resultater er rekord.

– Indtjeningen i Danske Spil overgik forventningerne i 2018, og resultaterne er skabt i et dansk marked, hvor globale spilleselskaber investerer stort. Trods den skærpede konkurrence er Danske Spils økonomiske bidrag til det danske samfund større end nogensinde. Vi er i bestyrelsen meget tilfredse med årets resultat, siger Peter Gæmelke, bestyrelsesformand i Danske Spil A/S.

Særligt to begivenheder løftede et godt regnskab til et rekordregnskab. Det store spiludbud og mange aktiviteter i forbindelse med VM i fodbold og en stærk interesse for flere store præmiepuljer i Eurojackpot. Det skriver Danske Spil.

Danske spil, spil, game, gaming
Rekordregnskab hos Danske Spil for 2018. (Foto: Thomas Sjørup)

Læs også: De danske håndboldherrer vandt guld

Steven Avery fra ‘Making A Murderer’ vinder appelsag

For snart tre år siden mødte vi for første gang en ung Steven Avery, da den populære serie ‘Making A Murderer’ kom på Netflix. Steven Avery sad først i fængsel i 18 år for en forbrydelse han ikke begik, og efterfølgende blev han fængslet for et mord, som han måske heller ikke har begået.

I 2018 kom der en ny sæson af serien, som følger Steven Averys nye advokat, som prøver at bevise, at Steven blev hængt op på mordet.

Stevens nevø, Brendan Dassay, tilstod at have begået mordet sammen med sin onkel, men efterforskningen viser, at politiet nærmest lagde ordene i munden på Brendan Dassay. Han var efterfølgende tæt på at blive løsladt i 2016, da en dommer ikke mente, at forhøret af ham kunne bruges som bevis. Dog var en anden dommer uenig, så derfor sidder Brendan Dassay stadig fængslet ligesom sin onkel.

Men nu er der gode nyheder til dem begge. Steven Averys advokat har meddelt, at de har vundet en appelsag, som kan betyde, at de kan få en helt ny retssag.

I dag er Steven Avery 62 år gammel, og han har siddet i fængsel en stor del af sit liv. Først 18 år for et mord, som han ikke begik. Og nu de sidste 14 år for et mord, som han måske heller ikke begik. Det skriver The Guardian.

Læs også: Netflix-dokumentarer, der gør dig klogere

Dagens billede: The Jonas Brothers er tilbage

Læs også: Justin Bieber: Fra møgunge til musiker

· Mere fra samme kategori ·