Læs også:

Close

NEWS: Prins Joachim tager til Paris med familien

Nyheder  | 

Prins Joachim tager til Paris med familien • Børn taler som altid bare med nye ord • Borgerforslag om klima vinder stemmer i FolketingetFreja Wewer er 22 år, model og influencer på fuldtid  • Dagens billede: Helt sikkert jlo – fitness ved pejsen

Vi har udvalgt dagens væsentligste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Prins Joachim tager til Paris med familien

Prins Joachim er af den franske forsvarsminister inviteret til at tage en af Frankrigs højst rangerende militære lederuddannelser, hvilket prinsen har takket ja til. Uddannelsen hører under École Militaire i Paris og begynder til sommer. Under uddannelsen vil prins Joachim og prinsesse Marie samt de yngste børn, prins Henrik og prinsesse Athena bo i Paris.

Med uddannelsen på École Militaire ruster prins Joachim sig yderligere til at navigere i den politiske og militære arena og genoptage en klassisk royal post.

– Det er sådan en rolle, kongehuset traditionelt har haft, med indblik i, hvad der foregår politisk og militært i andre lande. Det er lidt det, man vender tilbage til nu – de fremtrædende medlemmer af kongehuset skal få de der internationale kontakter og få en føling med, hvad der foregår de andre steder, siger historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen.

Det er ikke nyt, at prins Joachim er en del af militæret, selvom man mest har forbundet ham med Schackenborg Slot. Hans første kontakt var som rekrut i Dronningens Livregiment i 1987. Året efter blev han sergent og i 1989 blev han udnævnt til løjtnant i reserven. I perioden fra 1996 til 2004 var prins Joachim chef for en kampvognseskadron i mobiliseringsstyrken ved Prinsens Livregiment, og han var fra 2005 tilknyttet Danske Divisions stab som major af reserven. Siden 2015 var han forsvarschefens særlige sagkyndige i forhold til reserven i totalstyrkekonceptet. Det skriver TV2

Prins Joachim rejser med sin familie til Paris. (Foto: Pexels).

Læs også: Hans Kongelige Højhed Prins Henrik er død

Børn taler som altid bare med nye ord

Komikeren, Anders Matthesen er ikke så fortørnet over børns sprog, som mange forældre og professionelle udtrykker ifølge TV2’s megafonmåling.

– Vi har antenner og scannere ude efter ord, der kan udløse forargelse. Vi glemmer at lytte til musikken bagved noderne, siger Anders Matthesen.

Han mener ikke, at børnenes sprogbrug er blevet værre, men at børn er børn, og forældrene må lære dem at bruge deres sprog på en god måde.

– Udtrykkene fejler ikke noget. Problemet er, hvis man bevidst skyder dem efter andre mennesker for at såre dem. Det er forældrenes ansvar at lære ungerne, at det må man ikke. Hvad der ligger tilgængeligt af saftige ord, kan vi ikke gøre noget ved. De ligger der som noget, vi kan male og sætte farver på tilværelsen med. Det er forældrenes ansvar at lære børnene at beherske det, siger Anders Matthesen.

Han oplever, at børn er bedre til at begå sig socialt, end han mindes, at han selv og hans jævnaldrende var:

– Jeg tænker tværtimod, at hvis der er noget, som har ændret sig fra min barndom til nu, så er det, at børnene krammer hinanden mere. De er generelt mere høflige og nærværende og mindre tvære og utilnærmelige. Jeg havde selv en vane med at spille sær som barn, og jeg synes, at børnene i dag er meget mere socialt kompetente, siger  Anders Matthesen. Det skriver TV2

Børn, barn, leg, familie, adoption, adoptiv, adoptere
Børn taler som altid, de taler bare med andre ord. Men de er socialt kompetente. (Foto: Pexels)

Læs også: NEWS: Forældre klager over deres børns teltplaceringer på Roskilde Festival

Borgerforslag om klima vinder stemmer i Folketinget

Oppositionen har nu meldt ud, at de bakker op om borgerforslaget om en ny klimalov. Klimaminister, Lars Christian Lilleholt er klar til at behandle forslaget i Folketinget.

– Jamen altså. Nu kigger vi på det, og jeg synes faktisk, der er rigtigt mange gode elementer i det her borgerforslag. Det flugter ganske godt med den retning, som der er bred enighed om i Folketinget, siger Lars Christian Lilleholt.

Han synes, at det er godt, at så mange interesserer sig for klimaet, men understreger, at det er politikerne, der laver lovene. Det skriver DR

Borgerforslag til Klimalov modtages godt i Folketinget. (Foto: Pixabay).

Læs også: Quinoa: Superkornet, der redder klimaet og din sultne mave

Freja Wewer er 22 år, model og influencer på fuldtid

Freja Wewer har 236.000 følgere på sin Instagram, der følger med i alt fra modeshows til, hvad hun spiser ude. De mange følgere har givet hende status som influencer.

– Jeg tror ikke, folk har nogen ide om, hvor meget man rent faktisk arbejder. Jeg bruger virkelig mange timer foran min computer – og jeg hader det. Der er så meget strukturering og så mange e-mails at holde styr på. Jeg tror ikke folk ved, hvor mange e-mails man skriver som influencer. De tror, man er ude til fede arrangementer hele tiden. Alt skal jo aftales, og man skal blive enige om rammerne for samarbejder inden de eksekveres. De fleste kan tage til modeuger og låne fedt tøj, men hvis du skal leve af det, kræver det noget mere af dig.

Jobbet som influencer er et fuldtidsjob, det kræver meget struktur og en god arbejdsindsats. Med dette følger også en tur til shows på Copenhagen Fashion Week.

– Jeg glæder mig allermest til Emilie Helmstedt. Jeg synes, hun er sindssygt skøn. Hendes sidste show på Christiania var super fedt. Så jeg glæder mig til at se, hvad der kommer til at ske til dette show. Hun har en spændende stil og kan sætte en fed stemning. Og så er hun er mega kreativ. Når man ser et modeshow, er det fedt at blive inviteret ind i en verden, hvor man kan opleve nogle interessante ting. Og det gør hun. Men jeg glæder mig også til Cecilie Bahnsen og Sunflower, siger Freja Wewer. Det skriver fashionforum

View this post on Instagram

goodnight

A post shared by frejawewer (@frejawewer) on

Læs også: En snak med influenceren Amalie Wessel om diskrimination

Dagens billede: Helt sikkert jlo – fitness ved pejsen👌

Læs også: Lifehacks til de dovne: Sådan holder du dig sund uden at gå i fitnesscenter

· Mere fra samme kategori ·