
NEWS: Luftforurening går værst ud over børn
Luftforurening går værst ud over børn · Sagen om Britta Nielsen bliver til teaterstykke · Middag mod madspild med Prinsesse Marie som æresgæst · Khloé Kardashian gør en indsats · Danske Astralis vinder stor pris · Dagens billede: Skaberen af Marvel er død
Vi har udvalgt dagens væsentligste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Luftforurening går værst ud over børn
For mange danskere dør hvert år for tidligt af luftforurening fra transporten, hvor diesel er hovedårsagen. Faktisk er luftforening den tredje største risikofaktor, næstefter rygning og fysisk inaktivitet. Der dør flere af luftforurening, end der gør af for eksempel alkohol. Men modsat rygning, fysisk inaktivitet og alkohol er luftforurening ikke noget, vi selv kan gøre noget ved. Det er regeringen, der skal udarbejde regler, der giver kommunerne lov til at begrænse luftforureningen fra dieselbiler. Det skriver E.ON Danmark i en pressemeddelelse.
– Vores børns ret til at indånde ren luft er vigtigere, end at alle slags biler skal kunne køre på en hvilken som helst vej. Derfor skal vi have de gamle og mest forurenende dieselbiler ud af byernes miljøzoner, siger Jeppe Juul, transportrådgiver i Det Økologiske Råd og påpeger, at børn er udsat for op til 60 procent mere luftforurening end voksne, da de er tættere på gadeniveau, hvor forureningen er størst.
For at skabe øget opmærksomhed på de alvorlige konsekvenser ved luftforurening og lægge pres på politikerne er E.ON og Det Økologiske Råd nu gået sammen om en oplysningskampagne og underskriftsindsamling.
Læs mere om kampagnen og underskriftsindsamlingen her.

Læs også: Jordens ressourcer for 2018 er opbrugt
Sagen om Britta Nielsen bliver til teaterstykke
Britta Nielsen landede i Danmark i sidste uge, efter at en dommer i Sydafrika godkendte hjemsendelsen af den 64-årige dansker. Lørdag blev Britta Nielsen fremstillet i grundlovsforhør, hvor hun efterfølgende blev varetægtsfængslet. Og nu bliver sagen om den svindelsigtede opført som teaterstykke på Mungo Park Kolding. Det skriver DR.
I Danmark mistænker bagmandspolitiet Britta Nielsen for at have overført mindst 111 millioner kroner til sig selv. Igennem 40 år var Britta ansat i Socialstyrelsen og var en betroet medarbejder, som var en meget dygtig bruger af styrelsens it-systemer.
Instruktøren af teaterstykket om hendes aktiviteter bliver Anna Andrea Malzer, skriver Mungo Park Kolding i en pressemeddelelse.

Læs også: Britta Nielsen vil gerne udleveres til Danmark
Middag mod madspild med Prinsesse Marie som æresgæst
I dag afholder Nederlandenes ambassadør i Danmark, Henk Swarttouw, sammen med Selina Juul, en middag med fokus på kampen mod madspild. Blandt middagsgæsterne er Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen og topledere fra organisationer og erhvervslivet. Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie deltager desuden som æresgæst.
Det er håbet, at denne middag kan blive begyndelsen på en ny, årlig tradition i Danmark, hvor en ny ambassade hvert år tager stafetten videre og arrangerer en tilsvarende Stop Spild Af Mad middag.
Til disse middage inviteres medlemmer af Kongehuset, den danske og udenlandske regeringer, topledere fra erhvervslivet, beslutningstagere og andre relevante personer. Formålet med middagen er at give inspiration til kampen mod madspild og at fokusere på FN’s bæredygtighedsmål 12.3 – en halvering af verdens madspild inden 2030. Under middagen vil der blive holdt inspirerende taler, som sætter fokus på problematikken.

Læs også: Prinsesse Marie inviterer elever hjem for at lære dem om madspild
Khloé Kardashian gør en indsats
I Californien raserer der lige nu en kæmpe skovbrand. Branden har allerede kostet over 40 mennesker livet, og omkring 6.700 huse er brændt ned. Branden er blevet kategoriseret som den tredjestørste brand i hele Californiens historie. Det skriver DR.
Mange har sendt tanker til alle de mennesker, som er hårdest ramt af branden. Èn af dem der har gjort sit for hjælpe, er Khloé Kardashian, der i weekenden lagde en video ud på Snapchat og Instagram, hvor hun var iført store solbriller og munden dækket til med en maske. Det vides ikke, om hun havde iført sig masken på grund af røg eller, at hun ikke ville genkendes.
Realitystjernen filmede sig selv i det lokale supermarked, hvor hun var på indkøb for at købe forsyninger til brandvæsenet i Californien. I videoen opfordrer hun folk til, at de skal aflevere forsyninger såsom müslibarer, vandflasker og læbepomader til de nærmeste brandstationer. Khloé afslutter videoen med sætningen “God bless us all”.

Læs også: Babyboom, velgørenhed og familiedrama: Ny sæson af Keeping Up With The Kardashians
Danske Astralis vinder stor pris
Søndag vandt Astralis deres syvende turnering, og i går blev holdet hædret ved en prisuddeling til Esports Awards i London.
Counter-Strike-holdet var desværre ikke til stede ved prisuddelingen, men de har til gengæld delt en videohilsen på Twitter, hvor holdet takker for prisen. Det skriver TV 2.
Læs også: Spil på e-sport boomer fortsat
Dagens billede: Skaberen af Marvel er død
Den verdenskendte tegneserieskaber Stan Lee er død. Han blev 95 år.