Læs også:

Close
Fingeraftryk, fingerprint, finger

NEWS: Fingerbetaling bliver permanent i CBS-kantiner

Nyheder  | 

Fingerbetaling bliver permanent i CBS-kantiner · Eksplosion ved kemisk fabrik dræber 22 mennesker · Færre danskere laver mad fra bunden · Dansk Taxi Råd: Eltaxier er et af de mest effektive tiltag i den grønne omstilling · Dagens billede: Vinteren er for alvor kommet til Danmark

Vi har udvalgt dagens væsentligste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Fingerbetaling bliver permanent i CBS-kantiner

Det skulle egentlig kun have været en test – men efter flere måneder i drift er fingerscanning blevet en så vellykket del af hverdagen i kantinen på Copenhagen Business School, at testen gøres til en permanent løsning, der tilmed udvides betragteligt.

Virksomheden Spisestuerne, der driver CBS-kantinerne, var i april blandt de første i verden til at udrulle en ny teknologi, der sætter brugerne i stand til at betale biometrisk ved en scanning af fingerens unikke struktur af blodårer. Det skete i kantinen på Solbjerg Plads i København.

Selve aflæsningen af fingeren sker i små scannere, der er opsat i kasseområdet. Her er betalingsprocessen, som den plejer at være, bortset fra at brugerne nu kan vælge, om de vil betale med scanning af fingeren i stedet for med fysisk Dankort.

Fingerbetaling vil fremover kunne ske ved 34 kasser på seks lokationer, og Nets undersøger i øjeblikket mulighederne for at kunne tilbyde løsningen uden for Spisetuerne på CBS. Det skriver Nets i en pressemeddelelse.

Fingeraftryk, fingerprint, finger
Fingerbetaling bliver permanent i CBS-kantiner. (Foto: Pxhere)

Læs også: CBS-studerende har taget fingerbetaling til sig

Eksplosion ved kemisk fabrik dræber 22 mennesker

Natten til onsdag lokal tid er der sket en eksplosion i nærheden af en kemisk fabrik i provinsen Hebei i det nordlige Kina omkring 200 kilometer fra Beijing. Eksplosionen har dræbt 22 mennesker og yderligere såret 22, som er bragt til behandling på det nærliggende hospital.

Desuden er 50 biler, som følge af eksplosionen, udbrændt. Myndighederne er fortsat ved at undersøge årsagen til eksplosionen.

Dødelige eksplosioner sker ofte på fabrikker i Kina. Senest i juli i år blev mindst 19 mennesker dræbt i en eksplosion på en kemisk fabrik i det sydvestlige Kina. Det skriver Ritzau.

Eksplosion, brand, ildebrand, røg, brandmand, brandmænd
Eksplosion ved kemisk fabrik dræber 22 mennesker. (Foto: Pexels)

Læs også: Politiet rydder kæmpe jointfabrik

Færre danskere laver mad fra bunden

Andelen af danskere, der laver helt hjemmelavet mad er faldet fra 55 procent i 2015 til 48 procent i 2018. Samtidig er antallet af danskere, der bruger under 15 minutter i køkkenet på aftensmaden, steget fra 26 procent til 32 procent på tre år. Også weekendmiddagen, som danskerne ellers bruger mest tid på, ofrer vi markant færre minutter på.

Det viser nye tal fra Madkultur18, en årlig undersøgelse, der udgives af Madkulturen, og som kortlægger danskernes madvaner. Undersøgelsen viser desuden, at flere og flere danskere laver mad med brug af færdiglavede madvarer. Samtidig stiger vores forbrug af færdigretter og take-away.

– Undersøgelsen peger på, at danskernes madlavning i stigende grad skal være nem og gå stærkt. Men i takt med, at vi bruger mindre tid på det, risikerer vi stille og roligt at miste både lyst og evne til at lave mad fra bunden. Skrækscenariet er, at vi om få generationer slet ikke har brug for køkkener, fordi al maden bliver lavet for os, siger Judith Kyst, som er direktør for Madkulturen, en selvejende institution under Miljø- og Fødevareministeriet.

Kyllingerester kan bruges i en salat dagen efter. Husk at tænke over kombinationerne, når du laver en madplan. (Foto: Pexels)
Færre danskere laver mad fra bunden. (Foto: Pexels)

Læs også: Lækker aftensmad på 13 minutter

Dansk Taxi Råd: Eltaxier er et af de mest effektive tiltag i den grønne omstilling

En taxi kører betydeligt mere end en almindelig bil. På et år tilbagelægger en taxi typisk 120.000 km, hvilket er seks gange mere end en almindelig bilist. Derfor er gevinsterne på klima- og miljøregnskabet også som udgangspunkt seks gange større, når en taxi erstattes af en eltaxi end når en personbil erstattes af en elbil. Det skriver E.ON og Dansk Taxi Råd i en pressemeddelelse.

Alligevel er der kun ganske få eltaxier på de danske veje, da elbilernes købspris er højere end de fossile alternativer.

– Udviklingen inden for elbiler går utrolig hurtigt. Allerede i dag er driftsomkostningerne til en eltaxi lavere end en fossilbil, men desværre er de stadig dyre i indkøb. Vi burde tage hul på en diskussion af, hvad der skal til for at skubbe på udviklingen, så det bliver billigere for taxivognmanden at træffe det grønne valg, forklarer Torben Kirketerp, formand for Dansk Taxi Råd.

Elbiler, elbil, el, co2, klimavenlig, miljø, miljøvenlig, jorden
Dansk Taxi Råd: Eltaxier er et af de mest effektive tiltag i den grønne omstilling. (Foto: E.ON. PR)

Læs også: Luftforurening går værst ud over børn

Dagens billede: Vinteren er for alvor kommet til Danmark

Det er virkelig koldt, og vinteren er for alvor kommet til Danmark. Det ses for alvor om morgenen, når man skal skrabe frosten af bilen.

Vinter frost kulde sne december november januar
Vinteren er for alvor kommet til Danmark. (Foto: Pexels)

Læs også: Kosmetologens bedste tips til vinterhud

· Mere fra samme kategori ·